Andreas Bach Aaen

6. marts, 2015

Laserskæring

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 17:17

laserskårne knager

Jeg måtte altså gøre det. Jeg faldt tilfældigt over hjemmesiden cotter.dk, som har en enkel hjemmeside hvorpå man kan bestille laserudskæring i mange forskellige materialer og i et stort spænd af pladestørrelser. Det var helt klart, at deres kundegrundlag i høj grad er arkitekter, designere, kunstnere, scene dekoratører og andre der har brug for få lavet flotte løsninger i lavt styktal.

Det var nu ikke dette alene der trak. De modtager skæringsfiler i to formater. Illustrator og i Inkscape. Hov, Inkscape er det ikke et Open Source program? Jo, og er det ikke tilfældigvis det program, som jeg har tegnet mine knager til entreen i? Igen ja. Det mÃ¥tte prøves. Min knagefigur er jo et tile, sÃ¥ den kan er simplethen tænkt laserskÃ¥ret fra begyndelsen. Intet materialespild undtagen kanten. Det kunne blive til 19 styks ud af et stykke finer i A1 format.Jeg valgte, at fÃ¥ min figur skÃ¥ret ud i billig 4 mm poppel krydsfiner. For større styrke valgte der derefter at lime to styks sammen. Dernæst 2 gange lak – og nu har jeg fÃ¥et lavet fine nye knager. De er lige klar til at bære klæderne for nogle af kobberbryllupsgæsterne i morgen lørdag. Det var netop til vores bryllup for 12½ Ã¥r siden, at jeg designede figuren. Her blev den brugt til invitationer og bordkort.

11. november, 2014

knager

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 22:24

 

knager

Jeg har fået lavet mine hjemmedesignede knager til entreen færdig. Figuren de er bygget over stammer fra de bordkort og invitationer som min kone og jeg lavede til vores bryllupsfest for over 10 år siden. Figuren er en tile. Den kan sættes sammen og fylde en flade helt ud. Desuden er figuren også rotationssymetrisk. At figuren skulle ende med at blive til en knage var ikke givet på forhånd. Nye behov kan pludselig give liv til gamle ideer i ny forklædning.

Helt optimalt burde knagerne være laserskåret med et minimalt spild til følge ved en større produktion af knager. Mine 3 er dog håndlavet med stiksav og overfræser. Et lidt pænere resultat kunne man nok opnå, hvis man havde adgang til en CNC fræser. Måske skulle man aflægge Open Space Århus et besøg.

Oprindeligt havde jeg tegnet figurerne i Open Source programmet Kontour, som en overgang var en del af KDE pakken, men udviklingen stoppede og ingen andre programmer kunne læse formatet. Heldigvis for mig er figurerne ikke mere komplicerede end at man kan tegne dem igen i et andet program, der forhåbentligt vil få en længere levetid. Open Source er med andre ord ikke en garanti for at ens data for altid kan fortolkes. Man kan altid installere det gamle program igen, måske i en virtuel maskine, men man kan ikke regne med at kunne køre det sammen med alle ens nye programmer for altid. Omvendt er det ingen der forhindrer en i at benytte et forældet og ikke vedligeholdt program og tage lige så mange kopier af det som man lyster. På mit arbejde oplever vi jævnligt at vores kunder gerne vil fortsætte med at benytte et tredieparts kommercilt licenseret program, men producenten sælger det ikke længere eller findes måske slet ikke mere. Det giver blot ikke en ret til f.eks. at flytte programmet til en ny computer eller mulighed for at købe lov til at benytte det på to computere.

5. august, 2014

Vandraketter

Filed under: ideer — andreas @ 7:00

Det har været en forrygende varm sommer. Hvad er bedre end lidt vandpjaskeri? Tilmed noget af den slags, man kan blive klogere på.

Jeg har i længere tid været fan af Copenhagen Suborbitals. De har været gode til, at formidle raketvidenskab. raketvidenskab. Raketvidenskab er i folkemunde oftest ligmed noget ufatteligt svært. Det er måske ikke helt korrekt. Det er nærmere en vifte af videnskabsgenrer, som man skal kunne mestre på een gang. Det er her Copenhagen Suborbitals udemærker sig. De har fundet disse kompetancer i en række personer, de har formidlet deres viden, de har bygget og demonstreret det. De er måske 10 år fra deres mål, men de demonstrerer i høj grad fagligheden i ingeniørfaget.

Raketvidenskab kan heldigvis også forstås tættere på jordhøjde og simplificeres så selv mindre børn kan være med. Vandraketter er stedet at begynde. Fysikken for en sådan trykfødet vandraket er den samme som for professionelle raketter.

vandraket

Jeg har bygget en såkaldt Gardena-affyringsrampe. Det er en haveslangekobling, der udløses via snoretræk. Opskriften fandt jeg i allerbedste Open Source stil på det australske site aircommandrockets.com. Mine sønner på 4 og 5 år nød at være en tur med i parken for at lege med vand. Det blev meget hurtigt for trangt i villahaven.

vandraket højt til vejrs

Den mest simple vandraket består af en enkelt plasflaske, hvor man på låget har pålimet en Gardena kobling. I praksis har jeg benyttet en billig kopi fra Harald Nyborg kaldet Adano i en rød model. Til affyringsplatformen valgte jeg dog en model i messing. frem for plast. Jeg bor tæt på både en Silvan, Jem&Fix og Harald Nyborg, så der burde ikke være langt til bilælige stumper. Jeg blev overrasket over hvor dyre sådanne simple plaststumper som haveslangekoblinger kan være. Det er ok at originalen Gardena er dyr, men det er langt ude at Silvans eget mærke Park er voldsomt dyre. Silvan putter for meget slamværktøj under deres egne brands til at kunne opretholde ideen om en dyr pris for deres kopivarer.

Der er rigtig mange gode fif at finde på det australske site og mange andre steder på nettet når man søger efter water rockets.

Den viste vandraket er en lidt udviddet version, hvor jeg har sat to plastflasker sammen. Jeg har her boret et 16mm hul i bunden af begge plastflasker, stukket en stump elektrikerrør på 16mm ind i begge bunde og limet og tætnet med klar silikone. Silikonen har jeg ladet tørre en dags tid før jeg har benyttet raketten.

Som pumpe har jeg benyttet en billig cykelpumpe hos Harald Nyborg (FODPUMPE DOBBELTCYLINDRET Best.nr. 7158). Her kommer så det klassiske converterproblem. Hvordan bruger man en cykelpumpe til en haveslange? Min løsning var at klippe den medfølgende studs af.fjerne lidt af stofindpakningen af gummislangen og indføre den i mellemstykke til en haveslangekobling (Best nr. 6579). Jeg limede slangen fast i hele  koblingens længde med superlim.

Jeg er nu nået til trin 2. Det oplagte at gå videre med er finner, der kan øge retningsstabiliteten. En mere aerodynamisk snude kunne også være et punkt. En faldskærm for at raketten kommer sikkert ned. En udløser for faldskærnen. Et webkamera ombord. Der er rigtigt meget at gå videre med. Jeg har allerede forsøgt en del og meget er fejlet. Nogle gange lærer man bare mere at et hurtigt testforsøg til få basører end hvad man kan læse eller regne sig frem til via lærerbøger og hjemmesider for andre entutiaster.

Og det er netop det raketvidenskab går ud på. Den ene udfordring fører til den næste. Der er mange teknikker der skal mestres på een gang og de bliver hurtigt koblet tæt sammen. Udfordringen for mig er hvor længe jeg kan holde mig selv og mine børn inspireret og udfordret.

Udfordringen for Copenhagen Suborbitals er hvor længe de kan holde resten af Danmark (og resten af verdenen) inspireret.

28. april, 2014

Gør det selv – pÃ¥ den nemme mÃ¥de

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 7:00

cykelhjelme

Glasfilt på en letbetonvæg kan godt være skrøbeligt overfor slag, så det er ikke det bedste at hænge cykelhjelmene direkte op på. Det vil give for mange ridser og skammer.

Pludseligt var ideen der. Køb en indfarvet MDF plade og sæt den op som baggrund for nogle dekorative kroge og vupti, så er der kommet kontrast til rummet og dermed en tydelig angivelse af funktionaliteten. Alle vores cykelhjelme har nu faste pladser hen over vasketøjskurvene. Udførelsen kunne næppe være nemmere, da pladen blot er sat op i det mål den er købt i.

23. marts, 2014

De første tegninger – den kreative udfordring

Filed under: arkitektur,husbyggeri,ideer — andreas @ 22:50

tidlig_husskitse

Når jeg skal folde mig ud kreativt, så tager jeg ofte papir og blyant i brug. Det giver for mig en hutigere skitse end at kaste mig direkte over et tegneprogram til computeren. Vi havde fået ideen om et nyt hus på vores grund. Grunden er skrående mod syd og lokalplanen stiller en hel række krav til byggeriet. Huset skal være i blanke mursten. Huset skal flugte vejen i en bestemt afstand, taget skal være et saddeltag med en hældning mellem 25 og 35 grader. Det skal være et tegltag. Der må højest bygges 7,5 meter i højden. Der skal være en parkeringsplads foran en eventuel carport. Bebyggelsesprocenten er på 30%.

Huset skulle have flere kvadratmeter end det gamle og samtidigt ikke ligge beslag på hele grunden.

Nu kunne man tro, at sÃ¥ mange restriktioner er en hindring for den frie kreativitet, men jeg vil nu mene, at netop ydre krav er med til at presse en til at komme pÃ¥ kreative tanker. Jeg overførte min ide om en tilbygning i forskudte plan til hele huset. Det kunne hermed lade sig gøre, at lave et hus, der udnytter den skrÃ¥nende grund, holder sig under 7,5 meter over niveau, er mere kubisk – og derfor fÃ¥r mindre overflade i forhold til gulvplan og dermed holder bedre pÃ¥ varmen. Det gav mulighed for naturligt at fÃ¥ et stort glasparti mod syd, sÃ¥ vintersolen kan udnyttes, blot skal der et stort udhæng til, sÃ¥ sommersolen ikke varmer huset for meget op. Huset er omkring 9 meter dybt for at opnÃ¥ fornuftige værelsesdimentioner pÃ¥ alle etager. En af mine grundideer var, at et værelse pÃ¥ 3×3 meter er bedre end et værelse pÃ¥ 2×5 meter. Det er ganske simpelt nemmere at indrette, med de typiske størrelser senge og borde nu har. Det meget dybe hus førte til et meget kort hus. Det kortere hus gav mulighed for en bredere carport, sÃ¥ der kan blive plads til bÃ¥de bil og cykler.under tag.

 

husgavl

Den tidlige skitse blev stort set til virkelighed. Jeg havde ikke regnet rigtigt mht. hvor meget en etageadskillelse fylder. De 7,5 meter er hvor meget man må bygge over det eksisterende plan, så den nedgravede del af kælderen tæller ikke med i højden. Taghældningen blev på de minimale 25 grader i henhold til lokalplanen. Det kreative var at, kravet om saddeltag ikke havde specificeret at de to ben skulle være lige lange. Netop det gjorde, det muligt at lave to etager til den ene side og en etage til den anden side og en glidende overgang mellem de to øverste plan. Det korte ben af taget peger mod syd og er derfor velegnet til solceller.

Vores hus ligger i et kvarter med mange krav i lokalplanen. Sådan ser nye lokalplaner typisk ikke i ud. I alt fald ikke i Århus. Her er man som regel kun begrænset af en bebyggelsesprocent og en maks højde på typisk 8,5 meter. Det er også normalt der sættes energikrav på f.eks. 2015-klasse byggeri, som defineret i BR2010. De manglende begrænsninger giver nogle andre boligområder. Der bliver mange forskellige huse. Pudsede hvide bungalover, et plans murstens parcelhuse, træhuse, betonteglstage og paptage. Alt sammen blandet sammen i een pærevælling. For mig at se, så er rigtig mange af de gamle og attraktive kvarterer netop kendetegnede ved, at de har en vis form for ensartethed i arkitekturen. Men mon ikke der vil gå en del år endnu inden man igen tør sætte flere krav formsproget i de enkelte nyudstykninger. De helt frie tøjler der nu er, tror jeg ikke er fremmende for den kreative tankegang, der kan sikre spændende byggeri, der vil vedblive at være attraktivt at bo i.

15. oktober, 2013

IKEA hacking eller Do It Yourself?

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 7:00

Jeg var på udkig efter nogle små borde til at sætte ret store blomsterkrukker på i vores fuldhøjde vinduer. Før eller siden sker det nemlig, at man kommer til at overvande pottepanterne, og hvis man ikke lige opdager det, så ender man med et ødelagt trægulv, hvis krukken står direkte på trægulvet. Så jeg var altså på udkig efter et meget lavt bord, som støvsugeren lige kan gå under. Man kan købe nogle blomster borde på hjul, der er tænkt til at løse problemet. De har dog oftest nogle ret dårlige hjul og så har man blot fundet en ny måde at ødelægge trægulvet på.

Næste ide var at købe et mindre bord og så save benene af i højden. Det er her IKEA-hacking kommer på banen. Jeg fandt et lille natbord eller sofahjørnebord, som jeg savede over og vupti fik man for 70 kr. to små blomster borde.

ikeahacking

Desværre viste de sig at være lidt for spinkle og et af borde gik til – heldigvis uden et ødelagt gulv til følge.

Jeg var netop faldet over, at man kunne købe sort genemfarvet MDF-plade. Og så kom ideen. Køb en sådan sort MDf-plade sav den i en sjov form med stiksaven og knæk derefter kanten med en tur med overfræseren. Skru 4 korte møbelben på og vupti et holdbart og inspirerende blomsterbord er færdigt. Prisen er også overkommelig. 230 kr. for MDf-plade nok til 6 små borde og 12 kr. pr. ben. Hermed en ide til friafbenyttelse.

blomsterbord

8. august, 2011

Lego Loop Sorter

Filed under: hardware,ideer,lego,linux — andreas @ 8:00

 

I mit professionelle arbejde, arbejder vi med store maskiner. Vi bygger sorteringsanlæg. Kæmpe store fabriksinstallationer med masser af automatisering. Det er dyre anlæg til mange millioner kroner. Oftest arbejder vi med virtuelle simulatorer under udvikling og test. Det er hurtigere og billigere. Ind i mellem er det dog godt at arbejde med et rigtigt anlæg – for at fÃ¥ den rigtige mekanikforstÃ¥else af hvad det er for et problem vi er ved at løse i software. Da jeg i julegave sidste Ã¥r fik et Lego Mindstorms sæt, sÃ¥ fik jeg hurtigt tanken, at jeg ville bygge mig mit eget  sorteringsanlæg. En fysisk fungerende model hjemme pÃ¥ skrivebordet, der vil kunne demonstrere nogle af de basale teknikker, der bliver brugt i et fuldskala sorteringsanlæg. AltsÃ¥ en miniudgave til nogle fÃ¥ tusinde kroner, frem for en fabriksmodel til mange millioner, der fylder en hel fabrikshal.

Modellen kan indføre duplo klodser på ledige vogne. Ultralydsdetektoren fungerer som en tomvognsdetektor. Det vil sige, at der kun indføres duploklodser på vogne, hvor man kan se, der er tomme og ikke på vogne, som man regner med er tomme forbi vognen netop har læsset en klods af i afkastet. Det er en slags verifikation. Det detekterer fejl, hvor en duploklods nægter at glide af en  vogn, når den læsser af, eller hvis en klods er gledet fra en vogn til en anden.

Lysdetektoren bruges til flere ting. Den ser om der er klodser på transportbåndet, så klodserne kan positioneres klar til indføring på sorteringstoget. Dernæst ser den hvilken farve klodsen har. Trykknapperne får et tryk hver gang en vogn passerer, så tomvognsdetektoren, indføringen og afkastet ved hvilken vogn der passerer. Samtidigt måles hastigheden af toget, så timingen af indføringen kan fintunes. En af motorerne benyttes som omdrejningstæller, der bruges til at vælge hvilke farver klodser, der skal læses af i afkastet. Alle farver, ingen farver, eller strejfere (klodser der ikke er korrekt indført) kan også vælges.

Fuldskala sorteringsanlæg har selvfølgelig mange afkast og også flere indføringer, så her skal der tages valg for hvert afkast. Der vil være stregkodelæsere og måske en vægt i stedet for en farveaflæser. Tomvognsdetektoren kan være videobaseret, men principperne er de samme. Principper, der altså kan demonstreres fysisk på et skrivebord.

22. juni, 2011

Ikke til salg men til inspiration

Filed under: ideer — andreas @ 23:36

Sputnik med rib, Hjortø med rib, Sputnik med Heat 1X og Tycho Brahe med faldskærm

Copenhagen Suborbitals er ikke er til salg, de er til inspiration. Det er i alt fald de pæne ord deres støtteforening skriver om dem. Så da jeg d. 30 maj fulgte med i raketafsendelsrampen Sputniks rejse fra København til Bornholm, så fulgte min 7 årige søn også med. Der var et kort på computeren, hvor man kunne se hvor langt den var nået og man kunne klikke på kortet og se billeder af skibene. Mere spændende endnu blev det d. 3 juni, da raketten skulle fyres af. Ventetiden gik med at holde øje med alle følgeskibene. Så vi fik snakket om Sputnik, om Hjortø, om Leopold og om rød rib og blå rib. Der var interesse på samme måde, som da jeg som knægt fulgte med i opsendelsen af den amerikanske runfærge Columbia. Det var ikke kun runfærgen der var spændende. Det var også alt udstyret omkring den. Hjælperaketterne, crawleren og så videre. Min søn var også tydeligt inspireret, så nogle dage senere byggede han Sputnik, Heat 1X, Tycho Brahe incl. faldskærm, Hjortø med rib, og Leopold med rib alt sammen i Duploklodser. Så jo, Copenhagen Suborbitals kan være stolte. De er bestemt til inspiration.

Stor ros skal de også have for de inspirerende blog indlæg på ing.dk. Så da jeg i en svar rubrik drømte de flotte opsendelsesbilleder projekteret op i Planetariet, så blev ideen grebet og udviklede sig videre til et komplet arrangement, der kommer til at løbe af staben d. 28. juni i netop Planetariet. Selv må jeg drømme lidt videre, for Planetariet ligger i København og jeg kan ikke lige få det til at hænge sammen med en sviptur dertil, men raketvennerne vil vist forsøge med lidt live video derfra.

Om ikke andet så er det tid til endnu en donation til Copenhagen Suborbitals (1000 tak) og en forsinket indmelding til støtteforeningen.

 

29. maj, 2011

Træstubkunst

Filed under: ideer,smÃ¥snak — andreas @ 21:53

PÃ¥ en mindre gÃ¥tur i lokalomrÃ¥det, kun nogle fÃ¥ hundrede meter fra hvor vi bor, spottede jeg dette særegne havedyr. Jeg overgiver mig, det slÃ¥r klart mit lille haveegern. PÃ¥ sedlen stÃ¥r der blandt andet: “Allosaurus, kødædende. Her undtagelsesvis i færd med at spise et stykke knækbrød.”

12. november, 2010

En tilfældig samling

Filed under: ideer,smÃ¥snak — andreas @ 7:00

Træbiler med mælkelågshjul

Min ældste søn er startet i skolen. Blandt de uanede mange nye indtryk og konkrete ting at forholde sig til er skolemælken. Den dominerende svensk/danske mejerikoncern “Orla” leverer nu om stunder skolemælken i engangsplastbøtter med skruelÃ¥g. Af uransagelige grunde begyndte min søn at samle pÃ¥ disse plastlÃ¥g. I en weekend indfandt ideen sig. LÃ¥gene blev til hjul hvis man satte dem sammen to og to. SÃ¥ gik der Jørgen Clevin i den. Jeg lavede en tegning af nogle biler sammen med børnene og tog dem med pÃ¥ værkstedet. Her blev bilerne tegnet over pÃ¥ nogle reststykker træ. Rent faktisk, sÃ¥ er det noget af den bordplade jeg fik tilovers, da jeg lavede den krumme bordplade til køkkenet. Til racerbilerne brugte jeg ogsÃ¥ nogle stumper malerrørepinde. De holder bedre end ispinde. SÃ¥ frem med høreværn, stiksav og boremaskine. Ret hurtigt havde vi flere biler end vi havde hjul til, sÃ¥ nu gik kampen om at samle lÃ¥g ind i spisefrikvarteret. Kendere vil kunne genkende hvilke mælketyder der er blevet konsumeret for at kunne lave de viste biler. I alt 7 liter mælk. Som farvene antyder, sÃ¥ er der ikke tale om knap 6 ugers indsamling af egne mælkelÃ¥g, men derimod en hurtig indsamling af klassekammeraternes mælkelÃ¥g.

Newer Posts »

Powered by WordPress