Andreas Bach Aaen

8. juli, 2015

Sol, skygge og komfort i husbyggeri

Filed under: arkitektur,husbyggeri — andreas @ 18:45

Huset fra 1967.

Hermed endnu et afsnit til den bagudskuende byggeblog. Vi begynder med det gamle hus fra 1967. Det havde et stort tagudhæng i værelserne mod syd. Dog havde stuen, der lÃ¥ midtfor ikke stort udhæng. Værelserne var behagelige at opholde sig i om sommeren, stuen. var ikke. Der blev det nemt for varmt. Et stort udhæng mod syd samt store vinduespartier var altsÃ¥ arkitektonisk noget man arbejdede med i slut 60’erne, men som siden hen blev glemt da oliekrisen kradsede. I 1980’erne fik husene glughuller som vinduer og først i 0’erne blev vinduerne for alvor gode nok til at man kunne tillade sig at lave store vinduespartier igen.

Rent energimæssigt havde jeg læst en del om passivhuse på nettet, samt en rapport om Komforthusene i Vejle. Heraf fremgik det, at der var problemer med overophedning i mange af disse 2020 prøvehuse. Meget kunne være klaret med store tagudhæng over de store sydvendte vinduer. Dette gjorde det i klart, at der i det kommende hus skulle et stort udhæng til mod syd helt som store dele af vores gamle hus havde.  En genfundet kvalitet, som nullerne og tiernes byggemode med firkantede huse uden tagudhæng fra de flade eller ensidigt hældende tage ikke leverer.

I den sydlige udkant af Århus besøgte vi Passivbolig, der havde bygget et prøvehus.

copyright passivbolig.dk
copyright passivbolig.dk

Det var et hus bygget efter passivhus kriterierne. Opvarmet med luft til luft pumpe, med tilhørende jordslange til foropvarmning og ren el som supplerende varmekilde. Der var 60 cm tykke mure lavet med gasbeton med forskellig densitet hele vejen igennem. Ingen sten/glasuld i væggene. Pudset og med ensidigt tag. Læg i øvrigt mærke til, at det ensidige tag, der åbner op imod syd, ikke er velegnet til at montere solceller på. Tagudhænget mod syd var tænkt ind i husets komfort for at sikre mod overophedning i sommersolen.

Umiddelbart var der ikke meget, der kunne genbruges med den restriktive lokalplan vi have tænkt os at bygge under. Een ting var dog løst fint. De tykke mure virkede ikke sÃ¥ voldsomme som man skulle tro. Tricket var at lave vinduerne gÃ¥ helt ned til gulv og dermed lave nicher. Kun i badeværelset fik man lidt koøjeeffekten, men ikke i større omfang, da der her er materet glas, og der reelt kun er det spredte indirekte lys man gÃ¥r efter. De store vinduespartier ville ogsÃ¥ falde godt ind i det den 60’er kvarter vi bor i.Vi kontaktede arkitekten bag Passivbolig Frits Hansen (ikke at forveksle med designeren Fritz Hansen). Vi betalte ham for at tegne skitser til vores drømmehus, med udgangpunkt i vores blyantstegninger, vores lokalplan og teknik fra Frits’ arbejde med Passivbolig. Vi købte tegningerne fri, men valgte ikke at bygge hos Passivbolig. Det blev for dyrt i forhold til markedet, da det endte med at ligge for langt fra deres faste koncept.

Vi gik videre med at lede efter en anden entreprenør til at bygge huset. Det viste sig hurtigt, at det, at vi ønskede at bygge i to etager valgte en del fra. Det komplicerer byggeprocessen, tager længere tid og kræver stillads i større omfang. Mange byggefirmaer har specialiseret sig i etplanshuse, så det gav lidt færre udbydere at vælge imellem.

udhaeng

Vi fandt en husfirma, der lavede individuelle huse og som var villige til at bygge huse i flere plan. Det var nu tid til at få huset tegnet efter dette firmas konstruktive koncepter og få lavet de sidste tilretninger i forhold til skitsetegningerne. En af disse ting var størrelsen af udhænget mod syd. Ideen var en svalegang, der skulle skygge for den nederste etage og taget, der skulle skygge for den øverste etage. Derefter er det bare, at slå op i lærebøgerne om hvor højt solen står på himmelen på vores breddegrader om sommeren og om vinteren. Øvelsen lykkedes næsten. I overetagen slipper vi for at sommersolen rammer vinduerne midt på dagen, mens underetagen bliver soleksponeret på de nederste 50 cm. Der bliver varmt i værelserne nedenunder, hvis alle døre holdes lukkede. Det er dog ret nemt at gøre noget ved.

Hvad jeg ikke havde regnet nok på var, hvor solen ville befinde sig om foråret og om efteråret. I praksis er det faktisk på disse årstider, at der kan blive for varmt i huset. Varmen kan dog ret nemt lukkes ud via vores ovenlysvinduer eller overvinduer i alrummet på 1. sal. Tvangsventileringen alene kan ikke klare det. Her igen er vi glad for at vi valgte gamle dyder så som oplykkelige vinduer og skorstens eller drivhuskonceptet hvor varmen kan lukkes ud i toppen. Passive tiltag der gør en stor forskel med hensyn til komfort.

7. april, 2014

Schukostik i Danmark

Filed under: Ã…bne standarder,husbyggeri — andreas @ 7:00

Schuko vægstik

Jeg hører givetvis til blandt de første private huse, der har valgt, at installere Schuko-stik i  huset. Det blev lovligt at bruge disse i dansk byggeri i efteråret 2012.

Men hvorfor dog bruge schukostik? Der var tre gode grunde for mig.

  1. Jeg kunne være med til at bryde LK’s monopol
  2. Mine kontakter vil passe med de schukostik, der sidder på stort set alle apparater. Alt hvad jeg køber kan sættes direkte i og bliver jordet.
  3. Udvalget er større og der er billigere alternatiiver. Konkret kunne jeg købe Cat 6A edb-stik, der var langt billigere end de tilsvarende i LK’s program. Jeg har ogsÃ¥ højtaler tilslutninger og USB-opladerstik (5V) direkte monteret i samme EurodÃ¥ser i væggen.

Da jeg skulle bygge hus, satte jeg blot det som et krav til elektrikeren, at jeg ville have Schukostik fra Gira. Der er en god håndfuld producenter med ret bredde programmer, men jeg valgte Gira, da deres billige standardserie havde et passende enkelt design, der passer med min smag. Elektrikeren tog fint imod kravet. Deres leverandør Solar havde Gira på programmet, så det kunne jo ikke gå helt galt. Det viste sig dog hurtigt, at Solar fik bestilt de forkerte stumper og havde lang leveringstid selv på noget så simpelt som Eurodåser til indmuring. Dårlig produktkendskab og vejledning generelt. De fleste tyske webbutikker kunne have klaret dette bedre. Selv har jeg benyttet bl.a. Voltus, Alles Mit Stecker, Conrad og Reichelt.

De udførende elektrikere pÃ¥ pladsen synes det var fint at prøve at arbejde med andet end LK, men der er ikke noget fedt i at fÃ¥ ødelagt sin planlægning af lange leveringstider pÃ¥ selv simple stumper. Elektrikeren har derfor ikke lyst til at arbejde mere med andet en LK – lige foreløbigt. SÃ¥ LK’s konkurrenter skal til at tage hænderne op af lommen hvis de vil ind pÃ¥ det danske marked. De skal nok have fat i et typehusfirma, der arbejder med egne elektrikere. Spare nogle basører pÃ¥ materiellet og lidt pÃ¥ den simplere installation. Det er unægteligt nemmere at bore runde huller til EurodÃ¥serne end det er at lave firkantede huller til LK’s dÃ¥ser. Slutteligt skal slutbrugerne mÃ¥ske præsenteres for nogle af de mere eksklusive muligheder, som LK ikke kan levere. Man kan ogsÃ¥ fÃ¥ stik med dansk jord – hvis man ikke er villig til at gÃ¥ hele vejen men blot bruge de europæiske dÃ¥ser og materiel.

Hvordan fungerer det sÃ¥ i det daglige? Jo først og fremmest, sÃ¥ har jeg skildt mig af med alle vores gamle forlængerledninger. Her er der gode afsætningsmuligheder. Resten af Danmark har ikke konverteret endnu. En del forlængerledninger vr dog sÃ¥ gamle, at de havde det bedst pÃ¥ genbrugspladsen. En kærkommen oprydning. Og sÃ¥ afsted og købe nye forlængerledninger. Her kommer første reelle problem. Man kan ikke købe Schukoforlængerledninger i Danmark. Supermarkederne og byggemarkederne har dem ikke. De har kun forlængerledniger med Dansk jord eller forlængerledninger uden jord. Modellerne uden jord er de værste for de har oftest et stort rundt stikprop, der ikke kan puttes i Schukostikkene. Jeg er altsÃ¥ endt med at mÃ¥tte købe forlængerledninger i tyskland. Det samme gælder stikpropperne til de fÃ¥ apparater, der rent faktisk har haft dansk jordstik pÃ¥. Priserne i webbutikkerne pÃ¥ disse dele er enten lavere eller pÃ¥ samme niveau som i Danmark. Dertil kommer porto og typisk 3 dages levering. Dette skal holdes op imod mange byggehandler indenfor fÃ¥ kilometersafstand der har LK materiel pÃ¥ hylderne. Omvendt har jeg kunne købe smarte stikpropper og forlængerledninger/forgreninger, som ikke findes tilsvarende i LK’s program. For et overblik over stik pÃ¥ det danske marked og hvad der passer sammen, sÃ¥ se her.

Alt er jordet. Det først jeg fandt ud af var, at vores elkedel skulle udskiftes. Den slog HPFI-relæet hver gang vi tændte den. vi havde brugt den i mange år, men aldrig sat i en kontakt hvor dens Schukostik blev jordet.Ellers er det virkeligt en fornøjelse, at kontakterne passer til de apparater man køber.

De hÃ¥ndværkere vi har haft efterfølgende har dog haft problemer. De har haft egne forlængerledninger med – med har ikke kunnet sætte det danske jordstik i. De fleste har dog været hÃ¥ndværkere nok til at finde en løsning. typisk en dansk løsning, hvor de ender med ikke at jorde deres udstyr. En tur til byggemarkedet giver dem jo ikke mulighed for at købe et løst Schukostik til at montere pÃ¥ deres kabeltromle. SÃ¥ jeg skal nok have lavet en lille Schuko til Dansk jordstik konverter. Nogle hÃ¥ndværkere er dog opdaterede. Jeg har været udsat for at maleren lÃ¥nte elektrikeren en kabeltromle….

 

23. marts, 2014

De første tegninger – den kreative udfordring

Filed under: arkitektur,husbyggeri,ideer — andreas @ 22:50

tidlig_husskitse

Når jeg skal folde mig ud kreativt, så tager jeg ofte papir og blyant i brug. Det giver for mig en hutigere skitse end at kaste mig direkte over et tegneprogram til computeren. Vi havde fået ideen om et nyt hus på vores grund. Grunden er skrående mod syd og lokalplanen stiller en hel række krav til byggeriet. Huset skal være i blanke mursten. Huset skal flugte vejen i en bestemt afstand, taget skal være et saddeltag med en hældning mellem 25 og 35 grader. Det skal være et tegltag. Der må højest bygges 7,5 meter i højden. Der skal være en parkeringsplads foran en eventuel carport. Bebyggelsesprocenten er på 30%.

Huset skulle have flere kvadratmeter end det gamle og samtidigt ikke ligge beslag på hele grunden.

Nu kunne man tro, at sÃ¥ mange restriktioner er en hindring for den frie kreativitet, men jeg vil nu mene, at netop ydre krav er med til at presse en til at komme pÃ¥ kreative tanker. Jeg overførte min ide om en tilbygning i forskudte plan til hele huset. Det kunne hermed lade sig gøre, at lave et hus, der udnytter den skrÃ¥nende grund, holder sig under 7,5 meter over niveau, er mere kubisk – og derfor fÃ¥r mindre overflade i forhold til gulvplan og dermed holder bedre pÃ¥ varmen. Det gav mulighed for naturligt at fÃ¥ et stort glasparti mod syd, sÃ¥ vintersolen kan udnyttes, blot skal der et stort udhæng til, sÃ¥ sommersolen ikke varmer huset for meget op. Huset er omkring 9 meter dybt for at opnÃ¥ fornuftige værelsesdimentioner pÃ¥ alle etager. En af mine grundideer var, at et værelse pÃ¥ 3×3 meter er bedre end et værelse pÃ¥ 2×5 meter. Det er ganske simpelt nemmere at indrette, med de typiske størrelser senge og borde nu har. Det meget dybe hus førte til et meget kort hus. Det kortere hus gav mulighed for en bredere carport, sÃ¥ der kan blive plads til bÃ¥de bil og cykler.under tag.

 

husgavl

Den tidlige skitse blev stort set til virkelighed. Jeg havde ikke regnet rigtigt mht. hvor meget en etageadskillelse fylder. De 7,5 meter er hvor meget man må bygge over det eksisterende plan, så den nedgravede del af kælderen tæller ikke med i højden. Taghældningen blev på de minimale 25 grader i henhold til lokalplanen. Det kreative var at, kravet om saddeltag ikke havde specificeret at de to ben skulle være lige lange. Netop det gjorde, det muligt at lave to etager til den ene side og en etage til den anden side og en glidende overgang mellem de to øverste plan. Det korte ben af taget peger mod syd og er derfor velegnet til solceller.

Vores hus ligger i et kvarter med mange krav i lokalplanen. Sådan ser nye lokalplaner typisk ikke i ud. I alt fald ikke i Århus. Her er man som regel kun begrænset af en bebyggelsesprocent og en maks højde på typisk 8,5 meter. Det er også normalt der sættes energikrav på f.eks. 2015-klasse byggeri, som defineret i BR2010. De manglende begrænsninger giver nogle andre boligområder. Der bliver mange forskellige huse. Pudsede hvide bungalover, et plans murstens parcelhuse, træhuse, betonteglstage og paptage. Alt sammen blandet sammen i een pærevælling. For mig at se, så er rigtig mange af de gamle og attraktive kvarterer netop kendetegnede ved, at de har en vis form for ensartethed i arkitekturen. Men mon ikke der vil gå en del år endnu inden man igen tør sætte flere krav formsproget i de enkelte nyudstykninger. De helt frie tøjler der nu er, tror jeg ikke er fremmende for den kreative tankegang, der kan sikre spændende byggeri, der vil vedblive at være attraktivt at bo i.

8. oktober, 2013

PÃ¥ den anden side af byggeprocessen

Filed under: husbyggeri — andreas @ 22:13

nythus

Der har været utroligt stille her på bloggen i lang tid. det skyldes først og fremmest, at vi har bygget nyt hus. Den proces har hevet tænder ud. Jeg har set mange byggeblogs, hvor man har kunnet følge opførelsen af folks drømmehuse indtil huset er 95% færdigt. Herefter dør bloggen. En sådan blog ville jeg ikke lave. Det vil nærmere blive omvendt. Et billede af det færdige resultat og en række flashbacks for jeg har mange megabytes af billeder liggende, hvis de kan sættes i en interessant sammenhæng.

På bloggen her har jeg først og fremmest skrevet om Open Source software og ophavsret, men sidenhen er den nok drejet mere hen på kreativitet, konstruktion og innovation. Jeg er ikke den eneste, der har bevæget mig i den retning. For 10 år siden blomstrede foreninger som SSLUG, AaLUG og andre Linux interesseforeninger. I dag ser man IT-politisk Forening, der tænker samfundspolitisk og på den tekniske side ser man hackerspaces så som Labitat og Open Space Aarhus. Det kreative miljø der samlede sig omkring Linux for 10 år siden har bredt sig og blandet sig med bredere funderede miljøer.

Det har været spændende at bidrage til processen med at bygge nyt hus. Ja faktisk var det ikke meningen, at vi skulle bygge nyt hus, men blot bygge ud på det eksisterende hus. Her tegnede jeg selv en rå skitse og visualiserede den i 3D via Open Source programmet Blender. Udfordringen var, at vores hus lå på en skråenende grund og at derfor ikke bare var trivielt at bygge en vinkel på. En arkitekt forsøgte sig med at tegne en forlængelse af huset på ca. 2 meter, hvilket blot gjorde den i forvejen for smalle carport endnu smallere. Faktisk fik vi aldrig nogensinde bilen i derind. De +6 cykler tog pladsen. Da vi endelig fik en tegning på en tilbygning, der så fornuftig ud, så indhentede vi tilbud på den, flytning af nogle vægge, samt energirenovering af resten af huset. Det blev 2 mio. kr, og så var der ikke skiftet tag på det eksisterende hus eller renoveret badeværelser. Her gik vi lidt i stå, vi søgte efter andre huse i nabolaget, men fandt ikke nogen, der matchde vores behov, eller nemt kunne bringes til det. Der er ikke mange huse der er bygget med fire børneværelser og et kontor.
Så kom ideen om at rive hele huset ned og bygge et nyt samme sted. Energimæssigt ville et nyt hus blive så meget bedre, at det ville kunne forrente ca. 500.000 kr.. Det var nu om at finde en arkitekt eller et byggefirma og indhente nogle cirka priser for om ideen kunne bære vand.

Et typehus kunne det ikke blive, da ingen typehusfirmaer havde et hus med tilpas mange væreser på programmet, der samtidigt ikke var alt for langt til at kunne være på grunden. det var også tydeligt, at de store varianter af typehuse, blot var standard-modellen med et par ekstra værelser på. Der var ikke taget hensyn til at den store familie også fylder mere i fællesrummene. En lillebitte entre og bryggers er ikke sagen for en stor familie. Det var altså nødvendigt at få kreativiteten frem, da der ikke var nogen fornuftige færdige produkter på hylderne.

 

Powered by WordPress