Andreas Bach Aaen

8. april, 2014

Efteruddannelse uden jordforbindelse?

Filed under: smÃ¥snak — andreas @ 21:04

VIA_reklame_set_paa_jpdk_20140408

Nej det er ikke mig der er begyndt at få reklamer på hjemmesiden. Jeg gør en del for at slippe for dem, men på min standard browser på arbejdet, der bliver jeg eksponeret hvis jeg lige checker nyhedsstrømmen, mens compileren snurrer. Jeg faldt over ovenstående reklame. Jeg havde netop skrevet et indlæg på min blog om Schukostik og så kom denne. VIA efteruddannelse har fået lavet et reklamefoto, hvor der bliver slået på metaforen, at man sætter stikket i. I min kontekst kan jeg simplethen ikke lade være med at få øje på, at det er en dansk stikkontakt uden jord, som man forsøger, at sætte et Schukostik i. Det kender vi jo allesammen effekten af: man mangler jordforbindelsen. Det var nok ikke lige den metafor VIA efteruddannelse gik efter. Stikket er desuden også drevet 90 grader i forhold til vanlig praksis.

30. marts, 2014

min mor på nettet

Filed under: IT-politik,smÃ¥snak — andreas @ 10:47

 

www.hannenyboebach.dk

www.hannenyboebach.dk

Det er efterhånden en del år siden, at alle generationer kom på Internettet i Danmark. Det er dog ikke på lige vilkår. Forståelsesrammen er bestemt ikke den samme. Da jeg i 1996 var hotlinemedarbejder hos Danadata (senere TDC Internet), fik vi Danmark på nettet. Jeg mindes en kundetilvækst fra ca. 2000 kunder til over 100.000 kunder på 5 måneder. Det var alle nye kunder. Ikke kunder der var kommet fra andre selskaber. I samme periode fik danske portaler som jubii.dk succes. Stifteren af Danadata Preben Mejer havde også disse tanker. Midt i den hidsige vækst af opkoblinger til nettet (via modem) fløj han i helikopteren hen over og så at portaler ville blive det næste hit. Han fik ret. Meget er dog sket siden. Søgemaskinerne tog over. Først Altavista og derefter Google.

Da min mor kom pÃ¥ nettet havde Google gjort deres indtog. Google blev den foretrukne startside. En overskuelig indgang til nettet. Her for nogle fÃ¥ uger siden gik det op for mig, at hun reelt ikke kunne kende forskel pÃ¥ nettet og Google. Hun havde aldrig indtastet en URL (webadresse) i feltet øverst til venstre i Internet Explorer. Det samme galdt min mors jævnaldrende vininder. De var alle faldet i det som var portalerne store ønske, at gøre deres startside til ikke blot startsiden til nettet, men at gøre siden til selve nettet. Samtidigt med de første store  hamstringer af domænenavne under .dk, sÃ¥ som TDC’s opkøb af alle kommunenavne, da gik snakken i helikopter perspektiv pÃ¥, at det i fremtiden ikke ville være vigtigt hvilket domænenavn man havde, blot man kunne finde ens hjemmeside via portalerne og søgemaskinerne meget nemt.

Reelt set er tendensen gået begge veje. Ser man på mobiltelefonnumre, så fik jeg i sin tid et forholdsvis nemt huskbart nummer ved at være klar på tasterne, når de nye nummerserier åbnede. Alle numre var lige gode set fra teleselskabernes side. I dag koster det nærmest ekstra, hvis man vil have to cifre efter hinanden der er ens. Der er ekstra pris for bronce, sølv og guldnumre. Omvendt har alle i dag en smartphone med telefonbog i og numre er stort set ikke noget man indtaster længere.

Selv om man ikke forstÃ¥r internettets tekniske aspekter fuldt ud, sÃ¥ er der alligevel megen glæde ved at være tilstede pÃ¥ nettet. Jeg fik hjulpet min mor med at lave en hjemmeside for hendes billedkunst. En side lavet med WordPress pÃ¥ et betalt webhotel, pÃ¥ et betalt eget domæne. Alt sammen i modsætning til en gratis hjemmeside pÃ¥ en reklamebetalt portal. AltsÃ¥ “Kvaliteten af dit indhold skal sælge vores skrammel” konceptet. Nu har min mor fÃ¥et en rolig side hvor hendes eget indhold viser hendes eget værd. Dette koster. I dette tilfælde 210 kr om Ã¥ret.Ikke en stor pris for at fÃ¥ foden i eget hus frem for at bo i Bigbrotherhuset. Det kræver selvfølgelig, at man ved om man bor i Bigbrotherhuset. Hvem sagde “The Truman Show” ?

Den nye kunsterside kan findes her.

10. januar, 2012

Godt skudt ind i det nye år

Filed under: smÃ¥snak — andreas @ 0:23

Vi har som mange andre en tæt pakket kalender med hensyn til familebesøg og spisning i julen. Foruden  juleaften og 2 familejulefrokoster mellem jul og nytÃ¥r, sÃ¥ har vi ogsÃ¥ lige to fødselsdage mellem jul og nytÃ¥r. SÃ¥ der er rigeligt tid til at se familien til bords i lidt forskellige konstellationer. PÃ¥ min fødselsdag d. 30 december skulle det være anderledes i 2011. Jeg valgte familemiddagen fra og tog i stedet min ældste søn pÃ¥ knapt 8 Ã¥r med til København for at se Copenhagen Suborbitals rakettest. Det blev superhyggeligt. Togturen blev brugt til at læse Harry Potter højt for min søn, og det lod til at der var flere andre der hørte med. Til selve rakettesten var der mødt omkring 150 tilskuere op. Vi stod pÃ¥ mÃ¥ske 150 meters afstand fra betonafskærmningen til de to rakettests, der blev udført med en times mellemrum. Lyden var voldsom og kunne mærkes i brystet – især LES-testen, som afbilledet. Det var godt, at jeg havde taget høreværn med til os. Især for unge ører, der jo hører væsentligt bedre end gamle og koncerthærgede ører.

Peter Madsen tog sig tid til at underholde pubklikum i pausen mellem de to rakettests. Det blev blandt andet til en historie, der sammenlignede Copenhagen Suborbitals teknologi med tyskernes V2-raketter under anden verdenskrig. Peter fik historien fortalt således, at den fængede både mig og min søn, så ingen tvivl om, at Peter er en erfaren foredragsholder. Jeg får mulighed for at gense ham allerede d. 18. hvor Crisplant hvor jeg arbejder, har inviteret ham til at holde et inspirationsforedrag. Fint at kunne være med til at støtte Copenhagen Suborbitals på den måde også.

Efter rakettestene og den opligatoriske fotosession af hele holdet foran raketten bagefter var der Ã¥bent hus i HAB. HAB er Horisontal Assembly Building – en gammel rusten uopvarmet rundbuehal. Intet fancy tværtimod. Hele miljøet pÃ¥ det forlængst nedlagte B&W værftomrÃ¥de er der hvor alle actionfilm ender. I dette tilfælde er det her hvor actionen starter.

Vi fik set rakettests med drøn på, så nytårsraketterne dagen efter virkede noget tamme i sammenligning. Så vi havde blot fejret nytåret en dag for tidligt.

14. september, 2011

Valget er afgjort

Filed under: smÃ¥snak — andreas @ 21:06

Valget er afgjort i alt fald langs ringvejen her i Ã…rhus V. PÃ¥ blokken til venstre hører de røde til, nemlig fagforeningen 3F. De proklamerer pÃ¥ en stort banner: “Final countdown, Ny regering, Ny politik”. PÃ¥ den blÃ¥ (kontor)blok til højre er der blot et banner, der siger: “Til leje”.

29. maj, 2011

Træstubkunst

Filed under: ideer,smÃ¥snak — andreas @ 21:53

PÃ¥ en mindre gÃ¥tur i lokalomrÃ¥det, kun nogle fÃ¥ hundrede meter fra hvor vi bor, spottede jeg dette særegne havedyr. Jeg overgiver mig, det slÃ¥r klart mit lille haveegern. PÃ¥ sedlen stÃ¥r der blandt andet: “Allosaurus, kødædende. Her undtagelsesvis i færd med at spise et stykke knækbrød.”

17. december, 2010

Superoffenligt

Filed under: IT-politik,ophavsret,smÃ¥snak — andreas @ 7:00

De fleste har i deres ungdom lavet en eller flere dumheder i fuld offentlighed. Men hvad er fuld offenlighed? Alle dem der passerede Strøget, da du kastede op i en skraldespand klokken 2 fredag nat? Alle de øvrige i gymnasiklassen, da du kom til at udstille din uvidenhed?

Ophavsretsloven har et offenlighedsbegreb. Dette begreb er lagt fast efter en række retssager først og fremmest ført af KODA. Der er hermed lagt en linje for hvornår man spiller musik i offenligt regi og hvornår det er i privat regi. Er det i offenligt regi, ja så skal der betales afgift til KODA.

Indenfor begrebet offenligthed, da mener jeg at internettet har sat nye standarder for den mulige eksponering. Der er stor forskel pÃ¥ at dumme sig til en lokalt vælgermøde, hvor de fÃ¥ fremmødte tilhængere griner i skæget – og sÃ¥ gøre det i medierne og dermed ogsÃ¥ internetmedierne. Eksponeringen i denne superoffenlighed er langt større end den eksponering man fÃ¥r ved blot at opholde sig i det offenlige rum. Laver man en dumhed, ja sÃ¥ bliver den gemt og refereret igen og igen. Her tænker jeg f.eks. pÃ¥ Aase D. Madsen  fra DF, der ikke kunne sin procentregning eller senest Sarah Palin, der ikke lige havde styr pÃ¥ om USA er allieret med Nord eller Sydkorea. Alt sammen dumheder, der næppe ville være ødelæggende for karieren hvis de var sket i den nære offenlighed frem for i superoffenligheden med den evige hukommelse.

Forhåbenligt lærer vores egne børn gennem deres omfattende mediebrug, at kende forskel på offenlighed og superoffenlighed. Vær kontrollerende overfor hvad du eksponerer superoffenligt, men dum dig gerne i den nære offenlighed og lær af dette uden at få varige mén. Eksperienter i det superoffenlige rum med fiktive Facebookprofiler ligesom Skat gør det. Altså bryd reglerne men ikke loven.

Jeg er ikke i tvivl om, at det allerede sker. Faktisk så gik jeg for et par uger siden en kort tur i Strøget i Århus, foran mig gik to teenagerpiger, der højlydt diskuterede hvordan de ville lave en falsk facebookprofil, som skulle have vildt mange venner. Derefter skulle den fiktive perosn skeje ud på måder de sikkert ikke selv turde gøre. Yes tænkte jeg indvendigt, det er lige det der skal til. Det er en sund identitetsskabende aktivitet de to veninder var ved at planlægge. Jeg håber de fuldførte ideen sidenhen.

12. november, 2010

En tilfældig samling

Filed under: ideer,smÃ¥snak — andreas @ 7:00

Træbiler med mælkelågshjul

Min ældste søn er startet i skolen. Blandt de uanede mange nye indtryk og konkrete ting at forholde sig til er skolemælken. Den dominerende svensk/danske mejerikoncern “Orla” leverer nu om stunder skolemælken i engangsplastbøtter med skruelÃ¥g. Af uransagelige grunde begyndte min søn at samle pÃ¥ disse plastlÃ¥g. I en weekend indfandt ideen sig. LÃ¥gene blev til hjul hvis man satte dem sammen to og to. SÃ¥ gik der Jørgen Clevin i den. Jeg lavede en tegning af nogle biler sammen med børnene og tog dem med pÃ¥ værkstedet. Her blev bilerne tegnet over pÃ¥ nogle reststykker træ. Rent faktisk, sÃ¥ er det noget af den bordplade jeg fik tilovers, da jeg lavede den krumme bordplade til køkkenet. Til racerbilerne brugte jeg ogsÃ¥ nogle stumper malerrørepinde. De holder bedre end ispinde. SÃ¥ frem med høreværn, stiksav og boremaskine. Ret hurtigt havde vi flere biler end vi havde hjul til, sÃ¥ nu gik kampen om at samle lÃ¥g ind i spisefrikvarteret. Kendere vil kunne genkende hvilke mælketyder der er blevet konsumeret for at kunne lave de viste biler. I alt 7 liter mælk. Som farvene antyder, sÃ¥ er der ikke tale om knap 6 ugers indsamling af egne mælkelÃ¥g, men derimod en hurtig indsamling af klassekammeraternes mælkelÃ¥g.

30. oktober, 2010

Fra ide til mockup i fuld størrelse

Filed under: ideer,smÃ¥snak — andreas @ 7:00

fotomanipulation af bro over Ringvejen
For godt et Ã¥r siden Ã¥r siden var jeg til et forældremøde i mine børns børnehave her i Ã…rhus V. Her kom det mig for øre, at pædagogerne var utrykke ved krydse Ringvejen med børnene, nÃ¥r de skulle bruge idrætsfaciliteterne i Globus1 pÃ¥ den anden side af Ringvejen. Teknisk forvaltning sÃ¥ det ikke muligt at regulere yderligere pÃ¥ længden af den grønne lys, sÃ¥ der kunne blive bedre tid til børnene til at nÃ¥ hele vejen over Ringvejen frem for at havne pÃ¥ den smalle helle pÃ¥ midten. Pædagogerne mÃ¥tte ty til det upædagogiske trick at bede børnene løbe over vejen. Ringvejen er en hovednerverne i Ã…rhus. Her passerer 28.800 biler i døgnet i de fire spor med op til 70 km/h, sÃ¥ det er ikke sÃ¥dan lige til, at give ekstra prioritet til nogle ganske fÃ¥ svage fodgængere. Min tanke var sÃ¥: “Jammen hvorfor er der ikke en bro eller en gangtunnel der? Det er der jo masser af andre steder langs Ringvejen.

Ringvejen i Ã…rhus er anlagt forholdsvis sent, sÃ¥ da den endeligt bliver anlagt i 1980’erne, sÃ¥ laver man selvfølgelig gangtunler og broer, der hvor villaveje skæres over, hvor skoledistrikter brydes, eller hvor der nærliggende idrætsfaciliteter. SÃ¥ hvad gik der galt i med adgangsforholdene til Idrætsfaciliteterne i Globus1?

Globus1 kom til efter Ringvejen. Globus1 ligger op af Gellerupparken og var tænkt som en magnet i området, der også gerne skulle tiltrække folk udenfor Gellerupparken. Det er så lykkedes. Hvad der ikke lykkedes var at få distriktskolen i Gellerupparken nemlig Nordgårdsskolen til at fungere tilfredsstillende. Politikerne valgt at nedlægge skolen og splitte skoledistriktet op og med busser sprede eleverne til kommunens øvrige skoler. Børn fra de nærmeste opgange nær Globus1 har været så heldige, at komme til at høre til den nærliggende Gammelgaardsskolen på den anden side af Ringvejen. Så hvis ringvejen skulle anlægges i dag, så ville der være mindst 2 gode grunde til at der skulle være en gangtunnel eller bro nær Globus1. Gode adgangsforhold til idætsfaciliteter og et sammenhængende skoledistrikt. Så det var da bare at skrive til kommunen og gøre dem opmærksomme på denne uhensigtsmæssighed?

Jeg fik lavet  en kollage baseret på Google maps. Det er jo ganske nemt med et tegneprogram (Gimp), at kopiere en bro fra et sted på Ringvejen til et andet. Der gik et halvt års tid, hvor jeg ikke fik gjort yderligere noget ud af det. Så kom muligheden. Århus kommune lavede en høring på deres Helhedsplan for Gellerup. Denne plan går i store træk ud på at løse op for Ghettoproblemerne med arkitektoniske midler. I øjeblikket går debatten om dette overhovedet er muligt. Om ikke andet så benyttede jeg muligheden og lavede i samarbejde med skolebestyrelse og dagtilbudsbestyrelse et høringsvar til Helhedsplanen.

“Byg bro til Gellerup”, blev overskriften. Den lokale reklamebaserede gratisavis slugte høringssvaret rÃ¥t, som sÃ¥ mange andre pressemeddelser.OgsÃ¥ Gellerup fællesrÃ¥d tog godt imod forslaget. Nicolai Wammen og de andre lokalpolitikere synes ogsÃ¥ om ideen, omend de selvsagt var forbeholdne overfor hvadsomhelst, der kan ricikere at koste penge.

Dernæst gik der igen nogle måneder.  Det blev september og Århus Festuge. Pludselig var ideen taget op og virkeliggjort som fuldstørrelse mockup. Helt fantastisk, at se andre kæmpe for den ide, som jeg fik sat ord på og spredt. Det hele startede jo bare med en pædagog, der ønskede at kunne bringe børnehavebørnene sikrere over vejen.
Nabro
Århus Festuge 2010 havde Naboer som tema, de tog broideen op. Byggede en midlertidig bro og kaldte den for Nabro. Dette gav presse. Der kom artikler i Politiken, Århus Stiftstidende, Jyllandsposten, Lokalavisen/Århus og andre mindre portaler og blogs. Jyllandsposten var dog i sædvanlig stil i deres leder forudindtaget og sukkede over konstruktionen.

Mockupen er nu væk igen.  Men mon ikke den rigtige bro kommer pÃ¥ tegnebrædtet igen – mÃ¥ske som en tunnel i stedet.

12. april, 2010

Barnevognsburka

Filed under: IT-politik,smÃ¥snak — andreas @ 23:54

Barnevognsburka

Det er ikke alle burkaer, der er lige velsete overalt i Danmark. Bilburkaer er ligefrem forbudte. Barnevognsburkaer kan jeg derimod klart anbefale. Nu kunne man jo tro, at det bare var et regnslag med indbygget myggenet. Nej, det er faktisk en sikring mod, at blive eksponeret i superoffentilgheden, vores allesammens internet. Jeg ser ingen grund til, at alle skal offentliggøre billeder af deres smÃ¥ nyfødte poder pÃ¥ internettet, allerede før de er i stand til, at sige: “hej”, “nej” eller “mor” for den sags skyld. Det er sundt med lidt privatliv.

5. januar, 2010

Danmarks virkelige svar på en fiktiv Norsk cykelsmed

Filed under: job,smÃ¥snak — andreas @ 9:00

Theodor von bengtson

Midt i en krisetid, der for mig var så håndgribelig, at halvdelen af mine gamle kollegaer i 2009 røg ud via en massefyring og jeg også selv valgte, at finde nye græsgange, var der et ugenligt lyspunkt i nyhedsstrømmen. På Ingeniørrens hjemmeside, har Copenhagen Suborbitalts en blog kaldet Rumfart på den anden måde. Og det er netop hvad det er. I min barndom var et af de helt store hit på VHS-bånd den norske dukkefilm Bjergkøbing Grandprix. Det var helt fantastisk, at en Norsk cykelsmed kunne bygge en racerbil hjemme på sit værksted, der kunne vinde et grandprixløb. Selvfølgelig var der indlagt dobbelt lag hønsetråd i dækkene. I det hele taget var der brugt mange forhåndenværende midler og ellers blot klassisk mekanik.

Makkerparet Kristian von Bengtson og Peter Madsen forstår virkeligt, ikke at gøre ting mere komplicerede end strengt nødvendigt. De kender de tolerancer de kan bearbejde metal med, og sørger for at lave deres design således, at den opnåelige tollerance er god nok til, at funktionaliteten er sikret. Der er heller ikke nogen grund til at benytte kostbare sofistikerede materialer, hvis billige almindeligt tilgængelige materialer er gode nok. Hvis kork er godt nok til at isolere med, ja så er det kork der benyttes. Der er klart lidt indlagt dobblet lag hønsetråd over dette.

Det er en fornøjelse, at opleve dybt engagerede fagligt dygtige personer, der med deres virke kan være med til at skabe ny inspiration for den kommende generation ingeniører samt genoplive den faglige forundring, de fleste har haft under deres uddannelse. Nu da lykken har stået mig bi, og jeg netop er startet på nyt job, så har jeg har valgt at benytte den gode stemning til at sende et par håndører til Copenhagen Suborbitals. Jeg håber på en forsat spændende blog-læsning krydret med jævnlige stemningsbilleder.

Newer Posts »

Powered by WordPress