Andreas Bach Aaen

7. april, 2014

Schukostik i Danmark

Filed under: Ã…bne standarder,husbyggeri — andreas @ 7:00

Schuko vægstik

Jeg hører givetvis til blandt de første private huse, der har valgt, at installere Schuko-stik i  huset. Det blev lovligt at bruge disse i dansk byggeri i efteråret 2012.

Men hvorfor dog bruge schukostik? Der var tre gode grunde for mig.

  1. Jeg kunne være med til at bryde LK’s monopol
  2. Mine kontakter vil passe med de schukostik, der sidder på stort set alle apparater. Alt hvad jeg køber kan sættes direkte i og bliver jordet.
  3. Udvalget er større og der er billigere alternatiiver. Konkret kunne jeg købe Cat 6A edb-stik, der var langt billigere end de tilsvarende i LK’s program. Jeg har ogsÃ¥ højtaler tilslutninger og USB-opladerstik (5V) direkte monteret i samme EurodÃ¥ser i væggen.

Da jeg skulle bygge hus, satte jeg blot det som et krav til elektrikeren, at jeg ville have Schukostik fra Gira. Der er en god håndfuld producenter med ret bredde programmer, men jeg valgte Gira, da deres billige standardserie havde et passende enkelt design, der passer med min smag. Elektrikeren tog fint imod kravet. Deres leverandør Solar havde Gira på programmet, så det kunne jo ikke gå helt galt. Det viste sig dog hurtigt, at Solar fik bestilt de forkerte stumper og havde lang leveringstid selv på noget så simpelt som Eurodåser til indmuring. Dårlig produktkendskab og vejledning generelt. De fleste tyske webbutikker kunne have klaret dette bedre. Selv har jeg benyttet bl.a. Voltus, Alles Mit Stecker, Conrad og Reichelt.

De udførende elektrikere pÃ¥ pladsen synes det var fint at prøve at arbejde med andet end LK, men der er ikke noget fedt i at fÃ¥ ødelagt sin planlægning af lange leveringstider pÃ¥ selv simple stumper. Elektrikeren har derfor ikke lyst til at arbejde mere med andet en LK – lige foreløbigt. SÃ¥ LK’s konkurrenter skal til at tage hænderne op af lommen hvis de vil ind pÃ¥ det danske marked. De skal nok have fat i et typehusfirma, der arbejder med egne elektrikere. Spare nogle basører pÃ¥ materiellet og lidt pÃ¥ den simplere installation. Det er unægteligt nemmere at bore runde huller til EurodÃ¥serne end det er at lave firkantede huller til LK’s dÃ¥ser. Slutteligt skal slutbrugerne mÃ¥ske præsenteres for nogle af de mere eksklusive muligheder, som LK ikke kan levere. Man kan ogsÃ¥ fÃ¥ stik med dansk jord – hvis man ikke er villig til at gÃ¥ hele vejen men blot bruge de europæiske dÃ¥ser og materiel.

Hvordan fungerer det sÃ¥ i det daglige? Jo først og fremmest, sÃ¥ har jeg skildt mig af med alle vores gamle forlængerledninger. Her er der gode afsætningsmuligheder. Resten af Danmark har ikke konverteret endnu. En del forlængerledninger vr dog sÃ¥ gamle, at de havde det bedst pÃ¥ genbrugspladsen. En kærkommen oprydning. Og sÃ¥ afsted og købe nye forlængerledninger. Her kommer første reelle problem. Man kan ikke købe Schukoforlængerledninger i Danmark. Supermarkederne og byggemarkederne har dem ikke. De har kun forlængerledniger med Dansk jord eller forlængerledninger uden jord. Modellerne uden jord er de værste for de har oftest et stort rundt stikprop, der ikke kan puttes i Schukostikkene. Jeg er altsÃ¥ endt med at mÃ¥tte købe forlængerledninger i tyskland. Det samme gælder stikpropperne til de fÃ¥ apparater, der rent faktisk har haft dansk jordstik pÃ¥. Priserne i webbutikkerne pÃ¥ disse dele er enten lavere eller pÃ¥ samme niveau som i Danmark. Dertil kommer porto og typisk 3 dages levering. Dette skal holdes op imod mange byggehandler indenfor fÃ¥ kilometersafstand der har LK materiel pÃ¥ hylderne. Omvendt har jeg kunne købe smarte stikpropper og forlængerledninger/forgreninger, som ikke findes tilsvarende i LK’s program. For et overblik over stik pÃ¥ det danske marked og hvad der passer sammen, sÃ¥ se her.

Alt er jordet. Det først jeg fandt ud af var, at vores elkedel skulle udskiftes. Den slog HPFI-relæet hver gang vi tændte den. vi havde brugt den i mange år, men aldrig sat i en kontakt hvor dens Schukostik blev jordet.Ellers er det virkeligt en fornøjelse, at kontakterne passer til de apparater man køber.

De hÃ¥ndværkere vi har haft efterfølgende har dog haft problemer. De har haft egne forlængerledninger med – med har ikke kunnet sætte det danske jordstik i. De fleste har dog været hÃ¥ndværkere nok til at finde en løsning. typisk en dansk løsning, hvor de ender med ikke at jorde deres udstyr. En tur til byggemarkedet giver dem jo ikke mulighed for at købe et løst Schukostik til at montere pÃ¥ deres kabeltromle. SÃ¥ jeg skal nok have lavet en lille Schuko til Dansk jordstik konverter. Nogle hÃ¥ndværkere er dog opdaterede. Jeg har været udsat for at maleren lÃ¥nte elektrikeren en kabeltromle….

 

7. september, 2012

Intelligent el-styring og manglende åbenhed.

Filed under: Ã…bne standarder,hardware — andreas @ 7:00

I Danmark er mærkevaren for intelligent elstyring i et parcelhus et IHC system fra LK. Eller det har det i alt fald været indtil nu. Der er selvfølgelig kampen om, at det skal være en trådet eller trådløs løsning. Der er mange propritære løsnigner på markedet, men man bør nok vælge en løsning, hvor der en mange producenter, der bakker op om en fælles standard. Det er trods alt udstyr til husets faste installation, der gerne skulle have en lang levetid. Så hvorfor satse på en enkelt producents overlevelse?

Hvis man vil satse trådløst, så er det nok Z-wave, der har mest vind i sejlene. Det lader dog til, at de store producenter ikke helt har taget denne teknologi til sig endnu. Det spøger også med en masse historier om kompatibilitetsproblemer.

Hvis man vil satse pÃ¥ en trÃ¥det løsning, sÃ¥ er KNX en mulighed. KNX, der tidligere hed EIB og har en del Ã¥r pÃ¥ bagen. Det er en Ã¥ben standard i ISO sammenhæng rent specifikationsmæssigt.Ã…bent vil i dene sammenhæng sige, at man kan købe specifikationen, men at man ikke mÃ¥ videre distribuere den. Der er mange producenter af udstyr – og det virker pÃ¥ tværs af producenter. SÃ¥ der er styring af lys, varme, persienner, vinduesÃ¥bning, vejrstationaflæsning, røg og CO2 detektorer og meget mere. Klart at en enkelt producent ikke er førende inden for alle disse styringsomrÃ¥der. KNX er dog ogsÃ¥ ganske lukket. I praksis, sÃ¥ opsættes styringen af KNX-enheder via eet program ETS, som koster 10.000 kr at anskaffe. Der er ikke nogen Open Source løsninger, der kan sætte et KNX-system op. Der er dog Open Source programmer, der kan styre et opsat system.

Efter sigende så virker elementer fra forskellige producenter ganske fint sammen, da de alle benytter samme lukkede opsætnings og styrings program. I praksis skal alle producenter have deres udstyr godkendt af KNX-organisationen for at kunne markedsføre deres udstyr. Denne stramme styring og lukkethed betyder, at KNX faktisk er dyrere end IHC fra LK til trods for at det er leveret af mange producenter. Jeg har fået en pris på et IHC anlæg til 50.000 kr og et KNX anlæg med samme funktionalitet for 80.000 kr.

PÃ¥ KNXs danske hjemmeside pÃ¥berÃ¥ber de sig: “KNX verdens eneste Ã¥bne STANDARD til bolig- og bygningsautomation”. Desværre lader det til at Ã¥ben betyder commercially available. Det er det som jeg vil kalde Ã¥ben pÃ¥ 1980 niveau. Der er ingen tvivl om, at der kunne skabes et helt andet produkt til en meget lavere pris med en større Ã¥benhed. Standarden er ikke gratis tilgængelig. Der er de facto pÃ¥kærvede dyre certificeringsprogramer. Der er ingen konkurrencesituation om softwaren ETS, som bruges til, at konfigurere og programmere KNX modulerne med. Der er lang vej inden KNX nærmer sig den Ã¥benhed og konkurrence, som man ser indenfor Open Source software og senest ogsÃ¥ med open source hardware sÃ¥ som Arduino.

Alt i alt har denne lukkethed medført, at jeg i først eomgang har valgt ikke at få installeret et intelligent el-system til vores nye hus. Jeg satser på Eurodåser i murene og en hel del tomrør. De intelligente el-systemer bruger typisk mindst 0,8W pr. enhed. Det kan godt summe op til en hel del i et stort hus. Al denne el skal så spares på f.eks. at slukke lyset noget mere. Det er det givet vis en god forretning i for kontorlokaler, hvor der er mange folk, der kommer og går på skæve tidspunkter og ingen har overblikket over om alle er gået og om de som den sidste kan slukke lyset. Dette vil ikke være tilfældet i et privat hjem. Der har du overblikket over om du er den sidste der går i seng eller den sidste der tager hjemmefra om morgenen. Skulle man en gang i mellem glemme at slukke en 8W LED pære og lader den brænde 9 timer inden man er hjemme igen, så rykker det ikke o forhold til måske 70 gange 0,8 W døgnet rundt året rundt.

Så intelligent er er altså at skifte alle pærer til LED-pærer og så leve med , at man glemmer at slukke dem en gang i mellem. Det er langt den billigske løsning, både i el-pris og i anskaffelsespris.

13. februar, 2012

Schuko stik og Eurodåser

Filed under: Ã…bne standarder,tilbygning — andreas @ 7:00

Ideen om at bygge til vores hus er sat på hold. Vi regner nu i stedet på at bygge et helt nyt hus efter BR2020 eller de tyske Passivhaus krav. Til et sådant hus hører selvfølgelig et anlæg med aktivt luftskifte og varmegenindvinding. Hertil solceller på taget godt hjulpet på vej af nettomålerordningen, hvor man bruger det samlede danske elnet som batteri. Men når man nu tænker helt forfra, hvad skal man så satse på af elektroniske installtioner i et sådant hus? Netværksstik i alle rum? Intelligent elsystem?

Netstik er dyre. Et dobblet Cat 6A udtag med ramme og underlag koster i alt 399,45 kr hvis man køber hos greenline.dk til Lauritz Knudsens FUGA system. Men hvad koster det for det samme cat6A-stik i vores nabolande, hvor man bruger Eurodåser? Jeg har lavet et prøvekøb hos en tysk webbutik for, at teste design og kvalitet af. Jeg har købt et dobbelt Cat 6A stik hjem fra voltus.de fra producenten Gira. Det koster med ramme, dåse og det hele i alt 16,9 € eller 126 kr. Altså det koster en trediedel af hvad man skal betale for et stik, der passer ind i det danske monopol system fra LK. Jeg valgte Gira, men kunne også vælge mellem en hel række andre producenter. Gira er nok den mest synlige konkurrent på det danske marked. F.eks. så fører lavprisvvs, nogle af deres produkter. Vælger man Merten, så er man derimod ganske sikker på ikke at finde dem på det danske marked, da de er ejet at Schneider Electric, der også ejer Lauritz Knudsen. Gira distribures i Danmark af Hjalholt. Jeg ringede dertil for at høre om Eurodåser, KNX  og godkendelsen af Schukostikket i Danmark. Den travle mand Sven Hjalholt  snakkede derefter fanden et øre af i en times tid, som kun travle sjællændere kan gøre det, og endte med at sende mig 3 kilo brochurer. Læsere af Ingienørens hjemmeside vil også vide, at det er ufatteligt så længe det er lykkedes LK at holde på deres monopol via det specielle danske jordstik. Nå ja, hvis man stadig sværger til det danske jordstik, så kan man også få det til Giras system.

Det dobbelte CAT6A stik jeg har købt hjem er faktisk ikke fra Gira, selve stikket er fra Rutenbech. Det er kun blændcoveret, der er fra Gira. Hvis jeg havde valgt at købe et dobbelt cat6A stik fra Digitus i stedet for hos f.eks. priz24.de, sÃ¥ ville den samlede pris for et sÃ¥dant stik løbe op i 77 kr,. Her snakker vi om en pris pÃ¥ en femtedel af havd der er muligt i LK’s FUGA system. Og der er endda hvis jeg flotter mig og køber Giras blændcover og ramme, frem for at bruge det der følger med Digitus stikket, for sÃ¥ er vi nede i en pris pÃ¥ omkring 50 kr altsÃ¥ en ottende del af det FUGA kompatible stik.

Alt dette giver selvfølgelig kun mening, hvis man vælger at bruge Eurodåser i hele huset. Så nu hvor man er i gang, hvorfor ikke bruge Schukostik frem for de specielle danske jordstik? Så er jordforbindelsen sikret med det samme uden, at man skal skifte stikprop på alt det udstyr man køber. Schukostikket er blevet godkendt i danske installationer fra november 2011, når blot man sørger for kun at bruge stik med børnesikring.

En kontakt koster ca. 53 kroner inklusive underlag hos både Gira og LK Fuga. Et stik med jord koster hos LK FUGA 107.50 kr,( greenline)  eller 81,50 kr (Harald-Nyborg) men hos Gira 41,75 kr (voltus.de). Altså dobbelt pris. Til det hus vi ser på, der kræver stækstrømsreglementet minimum 50 udtag, så det summer da op til en hel del. Efter sigende så skulle det også være nemmere at montere Eurodåserne, da de er runde og ikke firkantede. Det er unægteligt nemmere at finde bor til runde huller frem for firkantede.

Er der da slet ikke nogen ulemper? Tjo, det handler vist mest om design. LK’s FUGA dÃ¥ser er mindre end EurodÃ¥serne, sÃ¥ det giver et mere minimalistisk design. De bredde rammer fra LK er 68 mm, deres OPUS serie har rammer pÃ¥ 66 mm og OPUS udendørs giver 74 mm. Centerafstand fra dÃ¥se til dÃ¥se i Euro systemet er 71mm og rammer typisk 80m. Hermed er vi størrelsemæssigt tæt pÃ¥ hinanden. SÃ¥ det nyere OPUS design, frem for det gamle FUGA design,  har bevæget sig størrelsesmæssigt opad imod den europæiske standardstørrelse.

 

22. maj, 2008

ODF support i Microsoft Word

Filed under: Ã…bne standarder,IT-politik — andreas @ 0:14

Microsoft har netop offentliggjort, at de vil supportere ODF 1.1 i service pack 2 til Microsoft Office 2007. Den ventes dog først klar i første halvår af 2009. Interessant er det, at ODF både vil blive supporteret som import og export format med samt, at man kan sætte det op til at være det foretrukne format. Microsoft har dermed vist at de har mærket markedspresset. Hvis storkunderne forlanger ODF, ja så kan Microsoft selvfølgelig levere. Allerede til efteråret forventes OpenOffice.org version 3.0 færdig, der også vil kunne klare ODF og OOXML. Det bliver spændende at se disse to produkter kæmpe mod hinanden når de begge bliver modne nok til at kunne håndtere både deres eget favorit format samt den anden kontorapplikations favorit format.

Man kan selvfølgelig også indvende at Microsoft oplagt bør anderkende ISO som standardiseringsorganisation, og dermed understøtte de relevante standarder, der falder inden for Microsofts område. Nej hov, der er sørme to standarder for kontorprogrammer, nå øv også så må vi jo igang med at implementere dem begge. Heldigvis har vi koden allerede til de 6000 sider, nu mangler vi blot de sidste 600.

Set med danske øjne, så kan dette træk nemt betyde, at det bliver let for regeringen at fastholde to dokumentformater som standard. For allerede midt næste år så vil der jo blive konkurence på området. To uafhængige kontorpakker, der  kan håndtere begge formater.

Djævlen kommer nok til at ligge i detaljen. Microsoft Word opsat til at køre med ODF som foretrukket filformat holdt op imod en OpenOffice.org ogsp med ODF som foretrukket vil næppe fortolke ODF helt ens. Ej heller hvis de begge er indstillet til OOXML. Det skal nok bilve  lige så grum og grim en kamp som udviklingen af html-standarden.  Det kommer til at tage mange år og mange releases inden det konvergerer nok til at man blot kan tale om en naturlige vedligeholdelse af dobbeltstandarden.

18. maj, 2007

Ny Alliances IT-politik

Filed under: Ã…bne standarder,IT-politik,patenter — andreas @ 23:19

Jeg har længe savnet en liberal stemme i folketinget angående IT-politikken. En liberalist klart gå ind for at skabe åbne markeder, hvor, der kan konkurreres, og hvor monopoldannelse er uønsket. Der vil ikke være nogen præference for hverken leverandørejet software eller Open Source Software. De to forretningsmodeller må kæmpe side om side og de frie markedskræfter giver ballancen. Åbne standarder vil være værd at arbejde for, da de kan være med til at give rammerne for et marked med fri konkurrence. Open Source vil være interessant, da disse spilleregler lægger op til fri konkurrence på serviceydelser og kompetance. Det vil ikke være noget man skal lovgive om, for Open Source miljøet er stort set selvregulerende. Åbne standarder derimod. Her skal der nok tages fat for, at sikre en fortsat fri konkurrence.

Softwarepatenter er smÃ¥ mini-monopoler og kan derfor virke konkurrencehæmmende. Industrien har klaret sig fint uden i 70’erne og 80’erne – og her har der bestemt ogsÃ¥ været masser af innovation. Softwarepatenter er desuden en administrativ byrde, som industrien bør være foruden. Jeg kan ikke se hvordan liberalister kan gÃ¥ ind for patenter.

Ser man på Ny Alliance, så kalder de sig en blanding af social-liberalister og social-konservative. Deres skatteudspil trækker klart i den liberalistiske retning, så jeg havde svagt håbet det samme for deres IT-politik. Men nej, et kig i bakspejlet for en af de 3 hovedpersoner nemlig Gitte Seeberg, gav mig kuldegysninger. Gitte Seeberg var i alt fald i 2005 en stor fortaler for softwarepatenter. Hun var nemlig tilhænger af softwarepatentdirektivet, der heldigvis blev nedstemt i Europaparlamentet i 2005. Hendes holdninger er klistret ind i newspeak: ja tak til patenter, men nej tak til patenter på ren software. Problemet er blot at ingen har været i stand til at lave en sådan skelnen. Fagfolk indenfor datalogien vil endda påstå, at det ikke kan lade sig gøre. Jurister i patentorganisationer så som EPO og Patent og Varemærkestyrelsen, der begge får penge alt efter hvor mange patenter de udsteder, de mener godt, at de kan finde en grænse mellem ren og snavset software. Jeg er ret sikker på at de ret hurtigt vil få al software snavset til. Gitte Seeberg ville ialt fald godt hjælpe i 2005. Mon ikke hun også vil i dag.

Naser Khader er mere lovende. Han er en af personerne bag ved B103, som stiller krav om netop Ã¥bne standarder i det offentlige. Fuld respekt der, men mon ikke det var Morten Helveg Petersen, der som ordfører pÃ¥ omrÃ¥det trak i trÃ¥dene pÃ¥ dette punkt i Det Radikale Venstre? Det vil vise sig hvad Naser Khader selv mener – eller om om IT-omrÃ¥det overhovedet interesserer ham.

Anders Samuelsen har ogsÃ¥ som MEP’er været nødt til at sætte sig ind i hvad softwarepatenter er. I 2005 viste han ganske stor forstÃ¥else for problematikken, men valgte alligevel at stemme for softwarepatentdirektivet incl. en række ændringsforslag. Mens forslaget endnu kun kørte pÃ¥ ministerplan, var der ogsÃ¥ ugler i mosen. Bendt Bendtsen handlede imod Europaudvalgets ordre hjemmefra om at fÃ¥ softwarepatentdirektivet genoptaget pÃ¥ et kommende ministermøde. Anders Samuelsen pÃ¥pegede denne grove bevidste forsømmelse.

Tiden vil vise Ny Alliances IT-politik vil liberal eller om den vil blive så midtsøgende, at uberegnelighed vil være den største fællesnævner. Venstefløjen har forstået hvad Åbne Standarder betyder og hvordan softwarepatenter skader. Jeg er overbevist om at Liberalsterne også har forstået det. Spørgsmålet er om Ny Alliance, der med større sandsynlighed vil blive valgt ind, har det.

6. maj, 2007

Hvilket problem skal dit netværk løse?

Filed under: Ã…bne standarder,smÃ¥snak — andreas @ 23:32

Jeg faldt over et foredrag fra 2006 med Van Jacobsen der bestemt er værd at se. Foredraget giver en god gennemgang af historien bag telefoninetværket og TCP/IP-netværket. Det er mere eller mindre det område jeg har arbejdet med i de sidste 8 år. Ansat i et datacom-firma, der blev købt af et telecom-firma. Så nyt er det bestemt ikke for mig, men det er altid forfriskende at se det gennemgået på en troværdig og let tilgængelig facon. Den sidste trediedel af foredraget peger fremad mod den næste type netværk, hvor data er i centrum. Her kræver det lige pludselig langt større baggrundsviden for at følge med. Især for at forstå hvor langt vi er kommet med de teknologier, der bør indgå i et data-centrisk netværk. Start med at nyde den historiske gennemgang. Tænk dernæst på hvilke problemr det løses dårligt med TCP/IP som er rygraden i dagens internet. Var der ikke noget med, at maksimum 1000 samtidigt kunne se nettv fra DR? Efter sigende skulle de være på vej med en skalerbar løsning via peer-to-peer netværket Joost. En ganske udmærket ide, hvis ikke lige det var for den lukkede protokol. Desværre er det heller ikke enkelt at designe en ny og åben protokol, der ikke kan misbruges. Et generelt datacentrisk netværk vil blive langt mere kompliceret end TCP/IP, så der kommer nok en rum tid med applikationsspecifikke løsninger. Mon ikke også at åbent specificerede netværk vil blive vinderne i det lange løb? Altså bitTorrent er Hot og Skype er Not.

1. maj, 2007

Steve Ballmer og Open Source

Filed under: Ã…bne standarder,IT-politik — andreas @ 0:14

Der er ingen tvivl længere om at Microsoft tager Linux og Open Source miljøet meget seriøst. Det er en reel konkurrent på massesoftwareområdet. Lidt interessant er det at det, at Steve Ballmer som topboss i Microsoft tager initiativet til at mødes med en række Open Source folk i Danmark midt under dokumentstandardkrigen med ODF mod OpenXML. Nu vil nogle sikkert mene, at det er dybt underligt, at alles munde er lukket med syv segl efter mødet. Hvorfor dog det? Plads til spekulationer og medieselvsving. Mon ikke blot Microsoft har en annoncering på vej om at de vil frigive en smule kode på et område hvor de står svagt. Noget nyt til debatten om OpenXML tror jeg ikke på.

Ingen tvivl om at massesoftware med tiden vil blive Open Source ogsÃ¥ fra Microsofts hÃ¥nd. Mon ikke forretningssoftware, som Navision vil blive Microsofts kommende guldkalv. Microsoft Office vil ikke blive ved med at kunne trække 40% af omsætningen hjem. 5 Ã¥rs dagen for købet af Navision var netop hovedÃ¥rsagen til at Steve Ballmer fra i Danmark i fredags. Software der skal tilpasses den enkelte kunde. Det er her pengene er i fremtiden – ogsÃ¥ til Microsoft.

18. april, 2007

Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige

Filed under: Ã…bne standarder,IT-politik — andreas @ 12:08

Der er nu indkommet høringssvar til rapporten om åbne standarder for software i det offentlige. Rapporten indeholder en blandt andet kravet om Følg eller Forklar. Man kan altså ikke blot passivt læne sig tilbage og lade sig stadig mere omfavne af leverandørlåste systemer. Det er IT-afdelingerne i det offentlige der skal styre strategien, ikke deres leverandører.

Rapporten lægger ogsÃ¥ op til den første konkrete krig om standarder. Open Document Format (ODF) eller Microsofts OpenXML. rapporten foreslÃ¥r selv: begge dele. Dette er IBM og Oracle som nogle af de tunge drenge ikke glade for. De peger pÃ¥ ODF. Microsoft mÃ¥ godt være med, men sÃ¥ mÃ¥ de rette ind og leve op til kravene om Ã¥benhed – og ikke blot deres egen defination af Ã¥benhed. Microsoft selv peger pÃ¥ mangler i ODF, hvilket sikkert er sund nok kritik, men ikke noget der retfærdiggør deres egen mangel pÃ¥ Ã¥benhed. Dertil kommer at en række foreninger sÃ¥ som IT-politisk forening, SSLUG, DKUUG og en række privatpersoner har peget pÃ¥ ODF og rakket ned pÃ¥ OpenXML.

Mere spændende er det hvad de store offentlige organisationer selv siger til det. Det er jo dem, der skal tage slæbet. Typisk forholder de sig ikke ret meget til ODF kontra OpenXML valget. Der er især det økonomiske de forholder sig til. Kortsigtet økonomisk. Hvem skal betale for implementeringen her og nu? Det lyder mest som en standard klagesang og næppe noget regeringen vil tage superseriøst taget i betragtning af hvor meget f.eks. kommunerne bliver holdt i snor af staten.

Ser man på høringssvarene fra regionerne, så stikker Region Midtjylland ud. Det er det længste af regionernes høringssvar og de har taget aktivt stilling til valgt af dokumentformat. Det skal være ODF. Region Midtjylland peger med sine 1.2 millioner indbyggere og 30.000 ansatte vejen frem med det mest gennemarbejdede høringssvar. Åbne standarder er vejen frem. Region Midtjylland tør tage ansvar for sin egen IT-strategi i stedet for at deponere den hos leverandørerne. Det giver regionen større herredømme over deres egen økonomi.

Jeg kan kun håbe at den endelige beslutning bliver ODF alene og ikke ODF og OpenXML, da det blot vil vedligeholde Microsofts de facto monopol i Danmark. Skulle jeg vægte høringssvarene, så ville svaret fra Region Midtjylland veje tungt.

Powered by WordPress