Andreas Bach Aaen

5. januar, 2010

Danmarks virkelige svar på en fiktiv Norsk cykelsmed

Filed under: job,smÃ¥snak — andreas @ 9:00

Theodor von bengtson

Midt i en krisetid, der for mig var så håndgribelig, at halvdelen af mine gamle kollegaer i 2009 røg ud via en massefyring og jeg også selv valgte, at finde nye græsgange, var der et ugenligt lyspunkt i nyhedsstrømmen. På Ingeniørrens hjemmeside, har Copenhagen Suborbitalts en blog kaldet Rumfart på den anden måde. Og det er netop hvad det er. I min barndom var et af de helt store hit på VHS-bånd den norske dukkefilm Bjergkøbing Grandprix. Det var helt fantastisk, at en Norsk cykelsmed kunne bygge en racerbil hjemme på sit værksted, der kunne vinde et grandprixløb. Selvfølgelig var der indlagt dobbelt lag hønsetråd i dækkene. I det hele taget var der brugt mange forhåndenværende midler og ellers blot klassisk mekanik.

Makkerparet Kristian von Bengtson og Peter Madsen forstår virkeligt, ikke at gøre ting mere komplicerede end strengt nødvendigt. De kender de tolerancer de kan bearbejde metal med, og sørger for at lave deres design således, at den opnåelige tollerance er god nok til, at funktionaliteten er sikret. Der er heller ikke nogen grund til at benytte kostbare sofistikerede materialer, hvis billige almindeligt tilgængelige materialer er gode nok. Hvis kork er godt nok til at isolere med, ja så er det kork der benyttes. Der er klart lidt indlagt dobblet lag hønsetråd over dette.

Det er en fornøjelse, at opleve dybt engagerede fagligt dygtige personer, der med deres virke kan være med til at skabe ny inspiration for den kommende generation ingeniører samt genoplive den faglige forundring, de fleste har haft under deres uddannelse. Nu da lykken har stået mig bi, og jeg netop er startet på nyt job, så har jeg har valgt at benytte den gode stemning til at sende et par håndører til Copenhagen Suborbitals. Jeg håber på en forsat spændende blog-læsning krydret med jævnlige stemningsbilleder.

Powered by WordPress