Andreas Bach Aaen

5. juni, 2010

Ung børnefamilie med blebørn

Filed under: IT-politik — andreas @ 8:00

Blekassetårn

PÃ¥ den ene side kan man undre sig over, at myndigheder ønsker at blande sig i hvilke oplysninger private firmaer som Google og Facebook gemmer af oplysinger om deres brugere. Det stÃ¥r jo en frit for at vælge om man vil benytte disse firmaers tjenester – og dog. NÃ¥r først udbreddelsen er voldsom nok, sÃ¥ kan det være problematisk ikke at være med, ogsÃ¥ selv om man ikke er begejstret for hvad de gør ved ens personlige oplysninger. Det er jo ikke sikkert det er sjovt at være den teenager, der som den eneste i klassen ikke er pÃ¥ Facebook. SÃ¥ der børs stilles krav, og i særdeleshed diskuteres offentligt, hvad der er rimeligt og hvad der ikke er.

I den danske andedam, har FDB lanceret en nyt medlemskort kaldet CoopPlus. Den væsenligste nyhed er, at de i modsætning til deres gamle medlemskort, nu vil gemme alle kasseboner i 5 Ã¥r. Med medlemsnummeret som nøgle, vil de lave indkøbsprofiler og lave tilrettet markedsføring. FDBgiver i deres materiale et eksempel pÃ¥ hvad de vil gøre med dataene. Man kan f.eks. blive kategoriseret under indkøbsprofilen “ung børnefamile med blebørn”. Men med alle indkøbsdata samlet hen over 5 Ã¥r, sÃ¥ kan der ret sikkert laves mere rafinerede kategorier end “ungbørnefamile med blebørn”. Hvad med kategorien: “slikhungrende enlig med mindst 3 fejlslagne slankekure bag sig?” eller “bøf, bearnaise, masser af rødvin, sommerhus i norsjælland og et stort forbrug af hÃ¥ndkøbsmedicin”. Der er nærmest uanede muligheder med 5 Ã¥rs bon-data, der endda kan samles pr. husstand fordelt over flere kort. Bare det at have adresserne pÃ¥ deres kunder og sÃ¥ kunne parre det med bonnerne, det er guld værd for FDB. Det er jo bare at plotte det ind pÃ¥ Google maps, hvem der købte bøfferne i denne uge. Blev hele butikkens lokaldistrikt ramt, eller var der ikke nok tilbud til det i vestlige gettohjørne af distriktet?

I følge dr.dk, så er forbrugerrådet skeptisk, men der er ingen tvivl om, at folk er mere villige til at handle med deres personlige data, end de var for omkring 20 år tilbage, da lancerede deres plastic medlemskort og højt og helligt lovede, at det ikke ville bruges til f.eks. personlig markedsføring. Jer er ikke en gang sikker på, at de ville kæde bonnerne sammen. Tiden er en anden nu. Selv hvis man går ind til byttehandlen med åben pande, så kan der da komme overraskelser. Jeg har gennem tiden købt en del på Amazon. For at spare lidt på portoen, så købte jeg også en havebog om roser for en lidt længere ude i familien. Det var noget nær umuligt at fortælle Amazon, at jeg overhovedet ikke var interesseret i at høre et eneste ord mere om havebøger og roser. Der er unægteligt forskel på om din lokale boghandler kender dig og dine vaner eller om de kan læses ud af en stor database uden menneskelig reflektion. Det værste er klart ricikoen for misbrug af de opsamlede data.

Powered by WordPress