Andreas Bach Aaen

30. marts, 2014

min mor på nettet

Filed under: IT-politik,smÃ¥snak — andreas @ 10:47

 

www.hannenyboebach.dk

www.hannenyboebach.dk

Det er efterhånden en del år siden, at alle generationer kom på Internettet i Danmark. Det er dog ikke på lige vilkår. Forståelsesrammen er bestemt ikke den samme. Da jeg i 1996 var hotlinemedarbejder hos Danadata (senere TDC Internet), fik vi Danmark på nettet. Jeg mindes en kundetilvækst fra ca. 2000 kunder til over 100.000 kunder på 5 måneder. Det var alle nye kunder. Ikke kunder der var kommet fra andre selskaber. I samme periode fik danske portaler som jubii.dk succes. Stifteren af Danadata Preben Mejer havde også disse tanker. Midt i den hidsige vækst af opkoblinger til nettet (via modem) fløj han i helikopteren hen over og så at portaler ville blive det næste hit. Han fik ret. Meget er dog sket siden. Søgemaskinerne tog over. Først Altavista og derefter Google.

Da min mor kom pÃ¥ nettet havde Google gjort deres indtog. Google blev den foretrukne startside. En overskuelig indgang til nettet. Her for nogle fÃ¥ uger siden gik det op for mig, at hun reelt ikke kunne kende forskel pÃ¥ nettet og Google. Hun havde aldrig indtastet en URL (webadresse) i feltet øverst til venstre i Internet Explorer. Det samme galdt min mors jævnaldrende vininder. De var alle faldet i det som var portalerne store ønske, at gøre deres startside til ikke blot startsiden til nettet, men at gøre siden til selve nettet. Samtidigt med de første store  hamstringer af domænenavne under .dk, sÃ¥ som TDC’s opkøb af alle kommunenavne, da gik snakken i helikopter perspektiv pÃ¥, at det i fremtiden ikke ville være vigtigt hvilket domænenavn man havde, blot man kunne finde ens hjemmeside via portalerne og søgemaskinerne meget nemt.

Reelt set er tendensen gået begge veje. Ser man på mobiltelefonnumre, så fik jeg i sin tid et forholdsvis nemt huskbart nummer ved at være klar på tasterne, når de nye nummerserier åbnede. Alle numre var lige gode set fra teleselskabernes side. I dag koster det nærmest ekstra, hvis man vil have to cifre efter hinanden der er ens. Der er ekstra pris for bronce, sølv og guldnumre. Omvendt har alle i dag en smartphone med telefonbog i og numre er stort set ikke noget man indtaster længere.

Selv om man ikke forstÃ¥r internettets tekniske aspekter fuldt ud, sÃ¥ er der alligevel megen glæde ved at være tilstede pÃ¥ nettet. Jeg fik hjulpet min mor med at lave en hjemmeside for hendes billedkunst. En side lavet med WordPress pÃ¥ et betalt webhotel, pÃ¥ et betalt eget domæne. Alt sammen i modsætning til en gratis hjemmeside pÃ¥ en reklamebetalt portal. AltsÃ¥ “Kvaliteten af dit indhold skal sælge vores skrammel” konceptet. Nu har min mor fÃ¥et en rolig side hvor hendes eget indhold viser hendes eget værd. Dette koster. I dette tilfælde 210 kr om Ã¥ret.Ikke en stor pris for at fÃ¥ foden i eget hus frem for at bo i Bigbrotherhuset. Det kræver selvfølgelig, at man ved om man bor i Bigbrotherhuset. Hvem sagde “The Truman Show” ?

Den nye kunsterside kan findes her.

23. marts, 2014

De første tegninger – den kreative udfordring

Filed under: arkitektur,husbyggeri,ideer — andreas @ 22:50

tidlig_husskitse

Når jeg skal folde mig ud kreativt, så tager jeg ofte papir og blyant i brug. Det giver for mig en hutigere skitse end at kaste mig direkte over et tegneprogram til computeren. Vi havde fået ideen om et nyt hus på vores grund. Grunden er skrående mod syd og lokalplanen stiller en hel række krav til byggeriet. Huset skal være i blanke mursten. Huset skal flugte vejen i en bestemt afstand, taget skal være et saddeltag med en hældning mellem 25 og 35 grader. Det skal være et tegltag. Der må højest bygges 7,5 meter i højden. Der skal være en parkeringsplads foran en eventuel carport. Bebyggelsesprocenten er på 30%.

Huset skulle have flere kvadratmeter end det gamle og samtidigt ikke ligge beslag på hele grunden.

Nu kunne man tro, at sÃ¥ mange restriktioner er en hindring for den frie kreativitet, men jeg vil nu mene, at netop ydre krav er med til at presse en til at komme pÃ¥ kreative tanker. Jeg overførte min ide om en tilbygning i forskudte plan til hele huset. Det kunne hermed lade sig gøre, at lave et hus, der udnytter den skrÃ¥nende grund, holder sig under 7,5 meter over niveau, er mere kubisk – og derfor fÃ¥r mindre overflade i forhold til gulvplan og dermed holder bedre pÃ¥ varmen. Det gav mulighed for naturligt at fÃ¥ et stort glasparti mod syd, sÃ¥ vintersolen kan udnyttes, blot skal der et stort udhæng til, sÃ¥ sommersolen ikke varmer huset for meget op. Huset er omkring 9 meter dybt for at opnÃ¥ fornuftige værelsesdimentioner pÃ¥ alle etager. En af mine grundideer var, at et værelse pÃ¥ 3×3 meter er bedre end et værelse pÃ¥ 2×5 meter. Det er ganske simpelt nemmere at indrette, med de typiske størrelser senge og borde nu har. Det meget dybe hus førte til et meget kort hus. Det kortere hus gav mulighed for en bredere carport, sÃ¥ der kan blive plads til bÃ¥de bil og cykler.under tag.

 

husgavl

Den tidlige skitse blev stort set til virkelighed. Jeg havde ikke regnet rigtigt mht. hvor meget en etageadskillelse fylder. De 7,5 meter er hvor meget man må bygge over det eksisterende plan, så den nedgravede del af kælderen tæller ikke med i højden. Taghældningen blev på de minimale 25 grader i henhold til lokalplanen. Det kreative var at, kravet om saddeltag ikke havde specificeret at de to ben skulle være lige lange. Netop det gjorde, det muligt at lave to etager til den ene side og en etage til den anden side og en glidende overgang mellem de to øverste plan. Det korte ben af taget peger mod syd og er derfor velegnet til solceller.

Vores hus ligger i et kvarter med mange krav i lokalplanen. Sådan ser nye lokalplaner typisk ikke i ud. I alt fald ikke i Århus. Her er man som regel kun begrænset af en bebyggelsesprocent og en maks højde på typisk 8,5 meter. Det er også normalt der sættes energikrav på f.eks. 2015-klasse byggeri, som defineret i BR2010. De manglende begrænsninger giver nogle andre boligområder. Der bliver mange forskellige huse. Pudsede hvide bungalover, et plans murstens parcelhuse, træhuse, betonteglstage og paptage. Alt sammen blandet sammen i een pærevælling. For mig at se, så er rigtig mange af de gamle og attraktive kvarterer netop kendetegnede ved, at de har en vis form for ensartethed i arkitekturen. Men mon ikke der vil gå en del år endnu inden man igen tør sætte flere krav formsproget i de enkelte nyudstykninger. De helt frie tøjler der nu er, tror jeg ikke er fremmende for den kreative tankegang, der kan sikre spændende byggeri, der vil vedblive at være attraktivt at bo i.

Powered by WordPress