Andreas Bach Aaen

28. april, 2014

Gør det selv – pÃ¥ den nemme mÃ¥de

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 7:00

cykelhjelme

Glasfilt på en letbetonvæg kan godt være skrøbeligt overfor slag, så det er ikke det bedste at hænge cykelhjelmene direkte op på. Det vil give for mange ridser og skammer.

Pludseligt var ideen der. Køb en indfarvet MDF plade og sæt den op som baggrund for nogle dekorative kroge og vupti, så er der kommet kontrast til rummet og dermed en tydelig angivelse af funktionaliteten. Alle vores cykelhjelme har nu faste pladser hen over vasketøjskurvene. Udførelsen kunne næppe være nemmere, da pladen blot er sat op i det mål den er købt i.

13. april, 2014

Backup i sikker afstand

Filed under: hardware,IT-politik,linux — andreas @ 21:12

rackskab i udhus

Rigtige mænd tager ikke backup – de græder. Dette er den klassiske undertitel til en ophængt hardisk med der brudt sammen med smadrede læsehoveder.

Nogle gør som rigtige mænd, andre systemateser det voldsomt. Jeg hører ikke til nogen af yderkategorierne indenfor backup. Jeg har jævnligt taget backup af mine vigtigste data fra een hardisk til en anden. Ikke fast, men en gang i mellem. Egentlig synes jeg det er fornuftigt, at gøre det oftere, men jeg har aldrig fÃ¥et automatiseret det – lige indtil for nylig. Samtidig har der været andre grunde til, at jeg ikke har være tilfreds med min hidtidige løsning.

  • Hvis der var indbrud – ville tyven sÃ¥ ikke tage begge harddiske med, hvis de stÃ¥r lige ved siden af hinanden?
  • Hvis et lyn rammer ned i installationen, vil alle diske sÃ¥ stÃ¥ af?
  • Hvis der gÃ¥r brand i huset, vil alle harddiske gÃ¥ tabt?

Med andre ord, hvilken type fejl var min hidtidige praksis en forsikring imod? Altså backup fra en harddisk til en anden harddisk stående lige ved siden af. Det sikrer helt klart imod klassiske diskcrash, hvor en harddisk bryder sammen. Jeg er ikke vidende om at jeg er ramt endnu. Måske har jeg diske hvor der er opstået checksumfejl på lokale sektorer, men hvor firmwaren har flyttet data til andre områder. Jeg har ikke undersøgt dette og ved ikke om de ret advancerede firmwares der er på harddiske snyder mig. Jeg har ikke haft et datatab af betydning. Den manuelle ustrukturede sikkerhedskopiering, har sikret, at jeg er klar over hvor frisk en kopi jeg har. Jeg går ikke og bilder mig ind at min automatik har klaret ærterne for mig hver nat, mens realiteten er at scriptet er gået i står for måneder siden. Så ved at gå over til automatisk backup, så tilføjer jeg også muligheden for falsk tryghed.

Mit husbyggeri gjorde, at jeg fik installeret min centrale server i teknikrummet inde i huset. Samtidigt beholdte jeg konceptet med et mindre rackskab i udhuset. Dette skab er nu blevet til mit backupskab. Her står en lille nas maskine, som jeg har sat op til at lave automatisk backup af mine vigtigste data. I praksis hjemmekatalogerne. Backup af komplette maskiner har jeg holdt mig fra. Her foretrækker jeg at sætte dem op på ny ud fra en nyinstallation, hvis uheldet er ude. Det er jo bestemt heller ikke sikkert, at jeg vil have noget tilsvarende hardware efter et datatabsuheld.

Til den automatiske backup til mit backup skab har jeg benyttet rdiff-backup og fulgt denne opskrift. Jeg har fået mig et serverrum nummer to i en anden bygning. Ikke en bygning langt fra huset, ikke en bygning koblet på en anden el-installation, men dog placeret så en brand ikke nødvendigvis tager begge serverrum med i købet. Med lidt held tager en fejlstrøm i el-installationen ikke alle harddiske i begge serverrum med sig og sandsynligheden for et indbrud hvor der er brudt ind i både hus og udhus og det allerede noget ældre it-udstyr snuppet begge steder er temmelig lav.

Nu kunne man jo indvende, at det var bedre at tage backup til en lokation meget længere væk. Dette ville kræve en backup løsning hen over internettet og til en lokation, hvor man kan stole trygt på administratoren. At placere alle mine data i skyen er ikke lige mig. Der er for mange eksempler på udbydere der har lukket butikken igen. Der er også langt større sandsynlighed for at virksomheder eller nationer trævler mine data igennem for at lære mig bedre at kende. Det ønsker jeg hverken at give Google eller NSA mulighed for.

Trofaste læsere af denne blog vil kunne genkende racket. Det har været placeret i mit gamle udhus – og nu sidder det sÃ¥ i mit nye – dog med en del mindre udstyr i.

SÃ¥ backup i sikker afstand for mig er indtil videre omkring 15 meter.

8. april, 2014

Efteruddannelse uden jordforbindelse?

Filed under: smÃ¥snak — andreas @ 21:04

VIA_reklame_set_paa_jpdk_20140408

Nej det er ikke mig der er begyndt at få reklamer på hjemmesiden. Jeg gør en del for at slippe for dem, men på min standard browser på arbejdet, der bliver jeg eksponeret hvis jeg lige checker nyhedsstrømmen, mens compileren snurrer. Jeg faldt over ovenstående reklame. Jeg havde netop skrevet et indlæg på min blog om Schukostik og så kom denne. VIA efteruddannelse har fået lavet et reklamefoto, hvor der bliver slået på metaforen, at man sætter stikket i. I min kontekst kan jeg simplethen ikke lade være med at få øje på, at det er en dansk stikkontakt uden jord, som man forsøger, at sætte et Schukostik i. Det kender vi jo allesammen effekten af: man mangler jordforbindelsen. Det var nok ikke lige den metafor VIA efteruddannelse gik efter. Stikket er desuden også drevet 90 grader i forhold til vanlig praksis.

7. april, 2014

Schukostik i Danmark

Filed under: Ã…bne standarder,husbyggeri — andreas @ 7:00

Schuko vægstik

Jeg hører givetvis til blandt de første private huse, der har valgt, at installere Schuko-stik i  huset. Det blev lovligt at bruge disse i dansk byggeri i efteråret 2012.

Men hvorfor dog bruge schukostik? Der var tre gode grunde for mig.

  1. Jeg kunne være med til at bryde LK’s monopol
  2. Mine kontakter vil passe med de schukostik, der sidder på stort set alle apparater. Alt hvad jeg køber kan sættes direkte i og bliver jordet.
  3. Udvalget er større og der er billigere alternatiiver. Konkret kunne jeg købe Cat 6A edb-stik, der var langt billigere end de tilsvarende i LK’s program. Jeg har ogsÃ¥ højtaler tilslutninger og USB-opladerstik (5V) direkte monteret i samme EurodÃ¥ser i væggen.

Da jeg skulle bygge hus, satte jeg blot det som et krav til elektrikeren, at jeg ville have Schukostik fra Gira. Der er en god håndfuld producenter med ret bredde programmer, men jeg valgte Gira, da deres billige standardserie havde et passende enkelt design, der passer med min smag. Elektrikeren tog fint imod kravet. Deres leverandør Solar havde Gira på programmet, så det kunne jo ikke gå helt galt. Det viste sig dog hurtigt, at Solar fik bestilt de forkerte stumper og havde lang leveringstid selv på noget så simpelt som Eurodåser til indmuring. Dårlig produktkendskab og vejledning generelt. De fleste tyske webbutikker kunne have klaret dette bedre. Selv har jeg benyttet bl.a. Voltus, Alles Mit Stecker, Conrad og Reichelt.

De udførende elektrikere pÃ¥ pladsen synes det var fint at prøve at arbejde med andet end LK, men der er ikke noget fedt i at fÃ¥ ødelagt sin planlægning af lange leveringstider pÃ¥ selv simple stumper. Elektrikeren har derfor ikke lyst til at arbejde mere med andet en LK – lige foreløbigt. SÃ¥ LK’s konkurrenter skal til at tage hænderne op af lommen hvis de vil ind pÃ¥ det danske marked. De skal nok have fat i et typehusfirma, der arbejder med egne elektrikere. Spare nogle basører pÃ¥ materiellet og lidt pÃ¥ den simplere installation. Det er unægteligt nemmere at bore runde huller til EurodÃ¥serne end det er at lave firkantede huller til LK’s dÃ¥ser. Slutteligt skal slutbrugerne mÃ¥ske præsenteres for nogle af de mere eksklusive muligheder, som LK ikke kan levere. Man kan ogsÃ¥ fÃ¥ stik med dansk jord – hvis man ikke er villig til at gÃ¥ hele vejen men blot bruge de europæiske dÃ¥ser og materiel.

Hvordan fungerer det sÃ¥ i det daglige? Jo først og fremmest, sÃ¥ har jeg skildt mig af med alle vores gamle forlængerledninger. Her er der gode afsætningsmuligheder. Resten af Danmark har ikke konverteret endnu. En del forlængerledninger vr dog sÃ¥ gamle, at de havde det bedst pÃ¥ genbrugspladsen. En kærkommen oprydning. Og sÃ¥ afsted og købe nye forlængerledninger. Her kommer første reelle problem. Man kan ikke købe Schukoforlængerledninger i Danmark. Supermarkederne og byggemarkederne har dem ikke. De har kun forlængerledniger med Dansk jord eller forlængerledninger uden jord. Modellerne uden jord er de værste for de har oftest et stort rundt stikprop, der ikke kan puttes i Schukostikkene. Jeg er altsÃ¥ endt med at mÃ¥tte købe forlængerledninger i tyskland. Det samme gælder stikpropperne til de fÃ¥ apparater, der rent faktisk har haft dansk jordstik pÃ¥. Priserne i webbutikkerne pÃ¥ disse dele er enten lavere eller pÃ¥ samme niveau som i Danmark. Dertil kommer porto og typisk 3 dages levering. Dette skal holdes op imod mange byggehandler indenfor fÃ¥ kilometersafstand der har LK materiel pÃ¥ hylderne. Omvendt har jeg kunne købe smarte stikpropper og forlængerledninger/forgreninger, som ikke findes tilsvarende i LK’s program. For et overblik over stik pÃ¥ det danske marked og hvad der passer sammen, sÃ¥ se her.

Alt er jordet. Det først jeg fandt ud af var, at vores elkedel skulle udskiftes. Den slog HPFI-relæet hver gang vi tændte den. vi havde brugt den i mange år, men aldrig sat i en kontakt hvor dens Schukostik blev jordet.Ellers er det virkeligt en fornøjelse, at kontakterne passer til de apparater man køber.

De hÃ¥ndværkere vi har haft efterfølgende har dog haft problemer. De har haft egne forlængerledninger med – med har ikke kunnet sætte det danske jordstik i. De fleste har dog været hÃ¥ndværkere nok til at finde en løsning. typisk en dansk løsning, hvor de ender med ikke at jorde deres udstyr. En tur til byggemarkedet giver dem jo ikke mulighed for at købe et løst Schukostik til at montere pÃ¥ deres kabeltromle. SÃ¥ jeg skal nok have lavet en lille Schuko til Dansk jordstik konverter. Nogle hÃ¥ndværkere er dog opdaterede. Jeg har været udsat for at maleren lÃ¥nte elektrikeren en kabeltromle….

 

Powered by WordPress