Andreas Bach Aaen

24. marts, 2015

Død hardware – ny server indkøbt

Filed under: hardware,linux — andreas @ 18:05

HP ProLiant Micro Server Gen 8

Min centrale server stod af kort efter nytår. Falshdisken deri havde det meget skift. I modsætning til de fejl jeg har oplevet på klassiske roterende harddiske, så fik jeg kun kontakt med flashdisken 4 gange og hver gang var der 80% mere der var holdt op med at virke. Altså en hurtig død. Jeg nåede ingen data at redde ud af denne disk før jeg endegyldigt mistede forbindelsen til den. Jeg tabte en del konfiguration, som jeg ikke havde backup af, men ingen vitale data. Mine vitale data får ikke lov til at leve på en enkelt disk, så havde det været en disk med vitale data på, så havde jeg haft en fuld backup.

Serveren havde det ogsÃ¥ skidt, sÃ¥ det var tid til at indkøbe en ny. Valget faldt pÃ¥ en den billigste entry model af HP’s servere en HP ProLiant MicroServer Gen8 Entry. Rent processormæssigt er den alligevel langt hurtigere end min gamle server. 1900 kr plus lidt mere ram plus en ny flashdisk. Rent byggemæssigt er det tydeligt at kabinettet er designet af folk, der er vant til at lave servere. Det er meget servicevenligt. Da jeg har placeret min server i et rackskab i teknikrummet er det ogsÃ¥ veldig praktisk, at serveren kan fjernbetjenes. Her er det rart med den iLo port serveren er udstyret med. Her kommer der dog en men. iLo softwaren kræver en licensnøgle for at slÃ¥ alle de fede features til. En sÃ¥dan licensnøgle er prissat efter de dyre servere og ikke denne billige entrymodel. Synd. Der er dog 30 dages prøve nøgler at finde pÃ¥ nettet. Med sÃ¥dan en pÃ¥ plads lykkedes det at installere serveren fra scratch uden pÃ¥ noget tidspunkt at have sat et tastatur eller skærm til den.

Serveren bruger jeg til filserver samt til diverse services. Disse kører jeg fra en mindre antal virtuelle maskiner. Til virtualisering benytter jeg KVM (qemu). Som noget nyt har jeg denne gang forsøgt mig med btrfs som bærende filsystem for mine data partitioner. Det giver også mulighed for snapshots, som er godt til at tage backup af kørende virtuelle maskiner med.

17. marts, 2015

De fordømte microbetalinger

Filed under: IT-politik — andreas @ 7:00

Mønter

Tilbage i 1990’erne havde man drømmen om microbetalinger. Om hvor forjættende og fantastisk det kunne være. Set ud fra et softwareperspektiv, der fantes der i PC-verdenen freeware og shareware foruden de piratkopier der drev væksten. Det var freewarens skyld, at jeg skiftede min hjemmecomputer en Amstrad CPC664 ud med PCen. Der fantes fantastiske programmer sÃ¥ som Fractint, som man mÃ¥tte kopiere og benytte helt gratis uden nogen modydelse. Shareware var ogsÃ¥ udbredt. Det var typiske programmmer, der havde reduceret funktionalitet eller som kun virkede i en kortere periode med mindre man betalte et mindre beløb og købte lov til at bruge programmet til een computer. Shareware var ret demokratisk, da det ofte var enkelt programmører der havde lavet dem og ikke store firmaer, men der var barrierer for at overføre penge mellem privatpersoner pÃ¥ tværs af kloden. Microbetalinger ville være fantastiske at have var tankegangen dengang.

I 1994 installerede jeg Linux på min PC og faldt pladask for ideologien bag som sidenhen fik navnet Open Source. Det lægger op til en benhård konkurrence, hvor man ikke kan snyde på vægten, da man spiller med åbne kort. Der har siden dangang og til i dag været en voldsom vækst af programmer af stigende kvalitet. Der findes utroligt meget Open Source skrammel, men det bliver effektivt sorteret fra via distributionerne, der kan betragtes som en slags greatest hits af de mange Open Source programmer, der findes. Man kan prøve det hele af ganske gratis og tilmed vedblive med at bruge det så længe man lyster uden, at tage penge op af lommen. Der er stadig utroligt megen økonomi i Open Source. Større og større mængder produceret af programmører, der er betalt for det. Der er simplethen meget god business i at lave udviddelser til eksisterende Open Source programmer, der kan understøtte enkelte firmaers egne behov. Der er ikke en men mange forretningsmodeller i sving. Fakta er at Open Source i høj grad bliver lavet af programmører, der bliver betalt for det og at slutbrugerne får en god kvalitet uden at tage pungen op af lommen.

I dag har smartphones og tablets taget føringen rent udviklingsmæssigt fra PCerne. Programmer hedder nu apps, og er noget man køber via microbetalinger i app-stores. Det kunne umiddelbart lyde som en tilbagevenden til shareware tiden, men nu med en langt bedre infrastruktur via microbetalingerne i app-butikkerne. SÃ¥dan er min erfaring dog ikke. Jeg er led og ked af app-stores. De er fyldte med det argeste skrammel. Der er alt for mange lykkeridere, der har lavet en lille dum applikation og nu vil have 7 kroner for den eller endnu værre giver den “gratis” væk hvor du som modydelse bliver spammet med skod-reklamer. Kvaliteten er simplethen ikke pÃ¥ niveau med det som jeg har oplevet i Open Source verdenen. Seneste skandale har været sagen om Antivirus Security appen, der ikke lavede noget som helst andet en at sætte et flueben ved sikker, samt indkassere et stort antal microbetalinger. Dette er selvfølgelig bedrageri, men der er ufattelig mange smÃ¥svindlere, som lover mere end de kan holde – og hvor meget gider man klage over 7 kroner?

Der findes alternative Appstores. En af dem er F-droid. Dette er en butik, hvor man kun kan hente Free and Open Source (FOSS) applikationer. Der er ingen tvivl jeg vil kigge mere i den retning – og sÃ¥ undvære en del ting indtil de opstÃ¥r pÃ¥ grund af et voksende behov og en kritisk masse af folk med evner til at lave det. For mig at se vandt Open Source konceptet klart over shareware modellen. Nu starter det lange seje træk med at fÃ¥ Open Source op i gear pÃ¥ applikationsfronten pÃ¥ smartphones og tablets. Det bliver bare ikke med Googles gode vilje, for de tjener kassen pÃ¥ de fordømte reklamer og kommission ved hver eneste betaling i deres butik. Hvor meget kan de lige tjene i en butik med ene gratis varer og ingen reklamer?

10. marts, 2015

Super bærbar med Debian Linux

Filed under: hardware,linux — andreas @ 7:00

Debian på Chromebook

Min sidste bærbare computer var 2. runde af de såkaldte netbooks. Denne trend fik en begrænset levetid, men de pressede det øvrige PC marked for bærbare inden det sidenhen blev skamferet af tablets. Jeg var glad for min netbook. Den var lille og nem at have med på rejser. Den havde flashdisk og var derfor hurtigere end modellerne med harddisk. De små flashdiske var perfekte til at installere Linux på, min kom endda med en Linux preloaded. Den slags kunne Microsoft ikke lide og de tog kampen op og genvandt nettop markedet med billige Windows licenser. Desværre begyndte man igen at komme harddiske i maskinerne og prisen sted også en smule.

I dag dominerer tablets markedet. Vælger man Android kan man få dem billigt, men nu var det en enhed med tastatur jeg gik efter, da jeg vil benytte den til tekstbehandling. Man kan få keyboards til tablets, men det giver mig ikke adgang til LibreOffice eller ligenende tekstbehandlingsprogram, som jeg i ro og mag kan køre offline.

Mit valgt faldt på en Chromebook. Det er et koncept Google markedsfører og som i bund og grund er nettop PC, der kun er installeret en browser på. Alt skal køre online og helst med Googles tjenester. Den virker fint ligeud af boksen og er ikke smattet ind i skod nagware programmer, som man ricikerer hvis man køber en billig Windows PC i Aldi.

Det var dog ikke min tanke at benytte denne mini PC som Chromebook, men som en Linux bærbar. Indtil nu må jeg sige at jeg er super tilfreds med min Acer C720 chromebook.

Jeg har åbnet maskinen og pillet en skrivebeskyttelsesskrue ud. Hermed kan man flashe parametre til opstart og sågar hele bios hvis man lyster, Jeg installerede en Debian stable på den og flashede derefter bios til en Coreboot Seabios. Det giver en superhurtig opstart. Måske 7 sekunder for at starte op og logge ind i Gnome desktoppen. For at få touchpladen understøttet var det nødvendigt at installere Linux kernen fra Debian Experimental. Ret simpelt. Suspend virker ud af boksen og lidt let fiflen med powertop sikrer en batterilevetid på +9 timer. Lige nu er estimatet på 5 timer og 20 minutters resttid på et 64% opladet batteri. Dette er en kraftig forbedring i forhold til min gamle nettop. Med powertop kan jeg aflæse, at wattforbruget kan komme ned på omkring 3,5W . Godt arbejde af Intel.

Plusser:

  • Lang batteritid (+9 timer)
  • godt tastatur med god vandring.
  • let
  • hurtig CPU
  • hurtig boot
  • flashdisk
  • billig – set ned til 2000 kr.

Minuser:

  • skærm af middel kvalitet
  • ikke HD opløsning eller bedre pÃ¥ skærmen.
  • toiuchplade af middel kvalitet
  • Blæser der starter og stopper

Med andre ord denne mini laptop har min kraftigeste anbefaling. Hardwareunderstøttelsen af Linux er på plads. Lidt nyere Chromebooks benytter nyere chipsæts og er ikke helt så godt understøttede og er faktisk lidt langsommere.

Tak til Google of Acer for at gøre det muligt og endda ret nemt at benytte hardwaren til andet end det medfølgende Chrome produkt. Det er voldsomt meget man får for pengene med Debian installeret derpå.

6. marts, 2015

Laserskæring

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 17:17

laserskårne knager

Jeg måtte altså gøre det. Jeg faldt tilfældigt over hjemmesiden cotter.dk, som har en enkel hjemmeside hvorpå man kan bestille laserudskæring i mange forskellige materialer og i et stort spænd af pladestørrelser. Det var helt klart, at deres kundegrundlag i høj grad er arkitekter, designere, kunstnere, scene dekoratører og andre der har brug for få lavet flotte løsninger i lavt styktal.

Det var nu ikke dette alene der trak. De modtager skæringsfiler i to formater. Illustrator og i Inkscape. Hov, Inkscape er det ikke et Open Source program? Jo, og er det ikke tilfældigvis det program, som jeg har tegnet mine knager til entreen i? Igen ja. Det mÃ¥tte prøves. Min knagefigur er jo et tile, sÃ¥ den kan er simplethen tænkt laserskÃ¥ret fra begyndelsen. Intet materialespild undtagen kanten. Det kunne blive til 19 styks ud af et stykke finer i A1 format.Jeg valgte, at fÃ¥ min figur skÃ¥ret ud i billig 4 mm poppel krydsfiner. For større styrke valgte der derefter at lime to styks sammen. Dernæst 2 gange lak – og nu har jeg fÃ¥et lavet fine nye knager. De er lige klar til at bære klæderne for nogle af kobberbryllupsgæsterne i morgen lørdag. Det var netop til vores bryllup for 12½ Ã¥r siden, at jeg designede figuren. Her blev den brugt til invitationer og bordkort.

Powered by WordPress