Tilbage efter en lille uges tid i sommerhus uden PC eller internetforbindelse. Fuld tid til børnene og stille aftener med de bøger man aldrig fik læst. En af de bøger jeg havde medbragt var Before Copyright, The French Book-Privilege System 1498-1526 af Elizabeth Armstrong. Det er er en tung sag at læse, men også ganske perspektiverende. Tung fordi fordi den er så præcis og referende. Faktisk er det præsentationen af en seriøs omgang historisk forskning. Men hvorfor dog tage sådan en omgang faglitteratur med i sommerhuset? Jo jeg blev fanget af titlen for et par år siden og bestilte bogen, men fik kun læst lidt i den. Det der fangede mig var, at her var der for alvor en bog, der omhandler ophavsrettens historie i Europæisk perspektiv og ikke i amerikansk. Efter at have læst Lawrence Lessig og Siva Vaidhyanathan, så er det godt med list europæisk selvforståelse.
Elizabeth Armstrong beskriver hvordan Frankrig i den valgte periode 1498-1528 var mere sammenhængende som stat end de øvrige europæiske lande. Hermed var Frankrig nok det største område hvori man kunne opnå det særlige privilegie at få eneret i en begrænset periode til at trykke en bog. Bogtrykkerkunsten var i Europa opfundet af Gutenberg omkring 1450, så der er altså omkring 50 års udvikling og spredning af teknologien forud for den peiorde som elizabeth Armstrong beskriver. Lige for at sætte det i relief, så kan jeg da lige nævne, at Københavns Universitet er fra 1479. Kun omkring 5% af alt der blev trykt i Frankrig blev der søgt om eneret til. Det vil sige at langt det meste faktisk var public domain. Processen med at opnå et privilegie kostede både tid og penge. Der blev ført og fremmest argumenteret med økonomiske argumenter, når et privilegie skulle opnås. Den typiske levetid for privilegiet var 2 eller 3 år. Dette skal sammenlignes med i dag hvor ophavsretten er automatisk – og dermed gælder for alle værker uden at spøge om lov. Den gælder i 70 år efter ophavsmandens død. Der er sandelig forskel.
Det økonomiske incitament der skulle til, for at samfundet kunne få mest muligt ud af bogtrykketeknologien, kunne altså klare sig med 2-3 års privilegier til 5% af alle udgivelser. I dag er det endda endnu billigere at få trykt en bog. Det skal dog siges, at der i perioden 1498-1526 ikke var en stor procentdel af bøgerne, der var skrevet af nulevende forfattere i samtiden. Der var mange klassikere i mellem. At der sidenhen kom flere forfattere til, der gerne ville kunne leve af at skive i samtiden har nok også været med til at påvirke ophavsretten. Sidenhen kom også de idelle rettigheder til. Navngivningsretten og respektretten. Disse rettigheder har været centrale i Bernerkonventionen fra 1886 – en konvention, som USA har været meget sent til at tilslutte sig. Den trådte nemlig først i kraft i USA i 1989.