Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

4. januar, 2008

copyright historisk set

Filed under: ophavsret — andreas @ 1:42

En stribe fridage hen over julen giver tid til at sætte sig ned med en bog og fordybe sig. Jeg kastede mig or “Copyright in Historical Perspective” af Lyman Ray Patterson. En gammel sag fra 1968, men hvad gør det nÃ¥r den først og fremmest handler om copyrightens udvikling fra 1557 i England og frem til 1834 i USA. I 1557 dannes the Company of Stationers of London. Det var en privat sammenslutning af bogtrykkere, der med royal velsignelse fik lov til gennem de næste 150 Ã¥r at danne et bog-kartel. Dette var ganske praktisk set fra statens side, da man ønskede et reguleret marked for at kunne udøve censur. Kopiretten var en eneret, der tilfaldt trykkeren eller forlæggeren for en begrænset periode. Der var fra forlæggernes side tiltag til, at kopiretten skulle tilfalde forfatteren frem for forlæggeren, da en eneret til forfatteren antoges at ville være af langt længere udtrækning af natur. Forlæggerne ville hermed kunne købe disse rettigheder for en langt længere periode, end samfundet og restsystemet ville gÃ¥ med til nÃ¥r eneretten ligger hos forlæggeren.
I 1709 udstedes Statute of Anne, som bryder med the Company of Stationers monopol samt markerer et skift til en kopiret, der tilfalder forfatteren frem for forlæggeren. Der er dog ikke noget skifte til en egentlig ophavsret, hvor forfatteren opnår andre rettigheder over sit værk end selve kopiretten. Der er stadig heller ikke tale om et skifte til en ophavsret, hvor det af natur er givet, at ophavsmanden har eneret til egne værker. Der er tale om en lov der tildeler privilegier ud fra en forventning om at man sikrer et stabilt bogmarked, tilskynder lærdom, sikrer forfatternes rettigheder samt modvirker monopoldannelse. Hvordan disse fire egenskaber bliver vægtet bliver en kamp i de følgende år.

Amerikanerne overtager denne engelske kopiret – og i særdeleshed fÃ¥r de via deres retssystem tidligt fastlagt (i 1827), at kopiretten er lovmæssigt begrundet og ikke noget der af natur er givet dem, der skaber værker. Dette er den dag i dag en af de største forskelle pÃ¥ den amerikanske ophavsret og de kontinentaleuropæiske ophavsretter. AltsÃ¥ er der tale om en lov, der til gængæld for en række krav om registrering uddeler nogle privilegier eller er der tale om naturlige rettigheder, der er ligesÃ¥ ukrænkelige som ejendomsretten?

Bogen har bragt mig et stykke videre i jagten på ophavsrettens formålsparagraf. Kopiretten og senere ophavsretten har altid været styret af økonomiske interesser, der ønskede at klappe deres egen hest. Når der er skrevet formål ind i preampler til lovteksterne, så er med stor sandsynlighed et skønmaleri. Der har aldrig været noget ophjerteligt ønske om en fair fordeling af rettigheder mellem forfattere, forlæggere og læserne til glæde for samfundet som helhed. Det er ret givet derfor, at mening mand har svært ved, at forstå ophavsretsloven og de ballancer der er i den.

Hvorfor skal du (i princippet) betale til KODA for at få lov til at mangfoldiggøre din egen komponerede og egen indsungne musik på din egen hjemmeside?

Hvorfor må du ikke give din nabo en kopi af TV-avisen, som du optog i går hvis du giver ham den på en compact flash i stedet for et VHS bånd?

Hvorfor skal der betales for at fÃ¥ lov til at synge “Velkommen i den grønne lund” i Botanisk have medmindre det er en del af en udendørs gudstjeneste?

Hvorfor må man ikke i erhvervsøjemed videresælge DVDer, der er udgivet og købt i USA?

Det er ikke noget under, at ophavsretsloven er mindre respekteret end fartgrænserne på vejene. Den er uforståelig, uretfærdig, umulig at håndhæve og kommer derfor nemt til at virke lemfældig. Det er usundt for retssikkerheden. Masser af organisationer har talt deres egen sag og har fået en undtagelse ind her og der. Politikerne, som du har valgt til at repræsentere dig, har være umådeligt dårlige til at sikre brugerne af ophavsretlige værker fair betingelser.

Open Source reglerne virker langt mere intuitive for de fleste end ophavsretsloven for software  ser ud som standard. Noget for noget filosofien er nem at forklare. Navngivningsretten og respektretten træder frem og får karakter når de økonomiske rettigheder stilles i baggrunden. Og som vi alle ved, der kan stadig tjenes penge på Open Source selv om, der må kopieres til 0 kr.

Ingen kommentarer »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Powered by WordPress