Jeg har før skrevet om Bruce Lehman, der via National Information Infrastructure under Clinton administrationen, blev sat til, at føre Al Gore‘s mission om the Information Superhighway ud i livet. En af ideerne var at skabe et helt nyt marked og dermed gøre USA rigere. Et af lokkemidlerne var en opstamning af copyright lovgivningen, der via øgede rettigheder ville skabe incitament til at skabe digitalt indhold. Dette endte som bekendt med Wipo Copyright Treaty (WCT) i 1996, som sidenhen førte til DMCA og Infosoc i henholdsvis USA og EU. En af de væsentlige ting i Infosoc var lovgivningen, der gør det ulovligt at bryde kopispæringer – selv til personligt brug.
Det skræmmende er nu at se retorikken i seneste udspil fra EU-kommisær Vivane Reding i skræmmende grad ligner: “…The European Commission has decided today to give a new boost to Europe’s online content sector.”. Altså man vil skabe øget indre marked ved at sikre ens regler og yderligere rettigheder til den eksisterende online sektor, der dermed vil kunne skabe et større marked til glæde for forbrugerne. Der er stor fokus på DRM i dette udspil. Jeg tror det endnu en gang er et fejlskud. Det er kunstigt åndedræt til eksisterende industrier. De nye industrier, som skabes af den teknologiske udvikling bliver hæmmet. DRM og yderligere involvering af Internet leverandørerne til at slå ned på uautoriseret kopiering er ikke vejen frem for nye markeder så som Youtube, der lever af brugerskabt indhold. Her bliver ophavsretsloven overtrådt i massivt omfang. Små korte klip fra alverdens TV-stationer, musikvideoer og scener fra film er der masser af. Det er ikke kun egenproducerede klip lavet med webkameraet. Langt langt de fleste overtræder ophavsretsloven når de uploader til Youtube, de har ikke rettighederne til det. Heller ikke til at synge: “Strisserne kom før vi ventede dem, midt om natten.”. Citatretten dækker i alt fald ikke store mængder af det uploadede indhold.
For mig at se så vil vi opdyrke et større marked ved at give borgerne større rettigheder i det digitale domæne frem for at give de eksisterende industrier flere rettigheder. Motiverne fra Viviane Reding kan være nok så velmenende, men det er skræmmende, at der ingen fokus er på de retsprincipper der bliver gjort til skamme i medfarten, så som privatlivets fred.