Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

4. september, 2009

Linux og Open Source expert

Filed under: job,linux — andreas @ 23:47

visitkort

Først lige et stort tillykke til Miracle med deres nye Århus satsning Geekhouse. Jeg var til reception der i dag, som opfølgning på deres velbesøgte Festuge For de Fyrede arrangement. Det er altid en fornøjelse, at møde masse IT-folk i afslappede omgivelser, høre hvad folk brænder for og tage temperaturen på jobsituationen i al almindelighed. Slet ikke dumt, når man nu som mig har valgt at søge nye udfordringer. I dagens anledning havde jeg lavet mig nogle diskrete visitkort. Ja faktisk var de gennemsigtige. Hvad ellers kendetegner Linux og Open Source bedre end gennemsigtighed?

Linuxexpert er jeg blevet via min brug af systemet gennem 15 år. Jeg har arbejdet med et utal af distributioner både embeddede og server/desktop distributioner. Mit professionelle arbejdsværktøj de sidste 10 år har været det store GNU og Open Source værktøjskasse. Masser af programmering i C, Python og en lang række andre scriptsprog. Jeg har lavet en del tilpasninger af Linuxkernen. Især i netværksdelen. I de seneste 4 år har jeg ikke blot brugt Linuxplatformen som værktøj for at bygge lukkede programmer, men i stedet har jeg arbejdet med Linux indlejret i produkter. Dette stiller helt andre krav. Her er det essentielt at have styr på licenserne.

Open Source-expert er jeg fordi jeg har et godt kendskab til Open Source licenserne. Dette har jeg kombineret med en juridisk faglig forståelse for ophavsret. Ud over licenserne er det bidende nødvendigt, at kunne lave leverandørvurderinger af de Open Source komponenter man vil basere sit produkt på. Hvor længe vil komponenten leve? Udvikles den til stadighed? Hvad er kvaliteten? Hvilke alternativer er der? Faktisk er det ofte muligt, at lave en mere dybdegående leverandørvurdering på Open Source Software end det er på lukket software købt hos et firma.Der er en langt større gennemsigtighed.

Ganske mange store programmeringsopgaver flyttes til lavkostlande som Rusland, Kina og Indien, men systemer hvortil der ikke skal programmeres i større omfang vil forblive på danske jord. Her tænker jeg især på projekter der sætter en række Open Source programmer sammen til en større helhed. Der skal laves lidt klister og et par procents tilføjelse her og der. Den slags opgaver et ofte komplekse og nært knyttet til forretningen. Det er heldigvis netop den slags opgaver, der er spændende at arbejde med.

Det er ikke ligefrem nogen nyhed, at man kan tjene penge på at forære noget væk. Alligevel undrer det stadig mange, at det kan betale sig at give noget software væk som Open Source. Alle kommer til at bruge Open Souce Software i et eller andet omfang, men dem der kommer til at tjene mest, det er dem der også har forståelsen for hvornår det kan betale sig selv at give  noget væk. Det er simplethen blot godt købmandsskab.

2 Comments »

  1. Hvornår kan man egentligt tillade sig at kalde sig for “ekspert”? Nu spørger jeg sådan rent praktisk. Hvornår er man Linux ekspert?

    Kommentar by Rico — 4. januar, 2010 @ 0:06

  2. Man kan kalde sig ekspert, når man tør stå ved det og ikke kommer på glat is alt for nemt, når man bliver udfordret indenfor feltet. Professionel derimod kan man kalde sig blot man tager penge for ydelserne. En amatør derimod er enten en der er nybegynder og ikke ret god til sit felt eller, det er en der ikke tager penge for ydelserne, men som måske endda er en større ekspert end en professionel.

    Kommentar by andreas — 4. januar, 2010 @ 21:48

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Powered by WordPress