Jeg har længe savnet en liberal stemme i folketinget angående IT-politikken. En liberalist klart gå ind for at skabe åbne markeder, hvor, der kan konkurreres, og hvor monopoldannelse er uønsket. Der vil ikke være nogen præference for hverken leverandørejet software eller Open Source Software. De to forretningsmodeller må kæmpe side om side og de frie markedskræfter giver ballancen. Åbne standarder vil være værd at arbejde for, da de kan være med til at give rammerne for et marked med fri konkurrence. Open Source vil være interessant, da disse spilleregler lægger op til fri konkurrence på serviceydelser og kompetance. Det vil ikke være noget man skal lovgive om, for Open Source miljøet er stort set selvregulerende. Åbne standarder derimod. Her skal der nok tages fat for, at sikre en fortsat fri konkurrence.
Softwarepatenter er små mini-monopoler og kan derfor virke konkurrencehæmmende. Industrien har klaret sig fint uden i 70’erne og 80’erne – og her har der bestemt også været masser af innovation. Softwarepatenter er desuden en administrativ byrde, som industrien bør være foruden. Jeg kan ikke se hvordan liberalister kan gå ind for patenter.
Ser man på Ny Alliance, så kalder de sig en blanding af social-liberalister og social-konservative. Deres skatteudspil trækker klart i den liberalistiske retning, så jeg havde svagt håbet det samme for deres IT-politik. Men nej, et kig i bakspejlet for en af de 3 hovedpersoner nemlig Gitte Seeberg, gav mig kuldegysninger. Gitte Seeberg var i alt fald i 2005 en stor fortaler for softwarepatenter. Hun var nemlig tilhænger af softwarepatentdirektivet, der heldigvis blev nedstemt i Europaparlamentet i 2005. Hendes holdninger er klistret ind i newspeak: ja tak til patenter, men nej tak til patenter på ren software. Problemet er blot at ingen har været i stand til at lave en sådan skelnen. Fagfolk indenfor datalogien vil endda påstå, at det ikke kan lade sig gøre. Jurister i patentorganisationer så som EPO og Patent og Varemærkestyrelsen, der begge får penge alt efter hvor mange patenter de udsteder, de mener godt, at de kan finde en grænse mellem ren og snavset software. Jeg er ret sikker på at de ret hurtigt vil få al software snavset til. Gitte Seeberg ville ialt fald godt hjælpe i 2005. Mon ikke hun også vil i dag.
Naser Khader er mere lovende. Han er en af personerne bag ved B103, som stiller krav om netop åbne standarder i det offentlige. Fuld respekt der, men mon ikke det var Morten Helveg Petersen, der som ordfører på området trak i trådene på dette punkt i Det Radikale Venstre? Det vil vise sig hvad Naser Khader selv mener – eller om om IT-området overhovedet interesserer ham.
Anders Samuelsen har også som MEP’er været nødt til at sætte sig ind i hvad softwarepatenter er. I 2005 viste han ganske stor forståelse for problematikken, men valgte alligevel at stemme for softwarepatentdirektivet incl. en række ændringsforslag. Mens forslaget endnu kun kørte på ministerplan, var der også ugler i mosen. Bendt Bendtsen handlede imod Europaudvalgets ordre hjemmefra om at få softwarepatentdirektivet genoptaget på et kommende ministermøde. Anders Samuelsen påpegede denne grove bevidste forsømmelse.
Tiden vil vise Ny Alliances IT-politik vil liberal eller om den vil blive så midtsøgende, at uberegnelighed vil være den største fællesnævner. Venstefløjen har forstået hvad Åbne Standarder betyder og hvordan softwarepatenter skader. Jeg er overbevist om at Liberalsterne også har forstået det. Spørgsmålet er om Ny Alliance, der med større sandsynlighed vil blive valgt ind, har det.