Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

30. september, 2019

Mona Lisa blinker

Filed under: hardware,ideer — andreas @ 8:00

Hvad gør man, når man får buddet på en aflagt gammel monitor. Hvad skal der til for at puste lidt liv i den igen?

Dette blev til et hyggeprojekt sammen med min datter. Af med plastickabinettet og så igang med at lave en ramme selv af et par stumper skillerumslægter og brædderester. Der kom gang i overfræseren og dyksaven for at kunne lave den rette profil til at holde displayet. Hvid maling til skygge rammen bagerst og guldspray til frontrammen.

Så lidt finjustering af placeringen med diverse småklodser, og sidst men ikke mindst tilføjelsen af en Raspberry PI zero wireless. Knapperne fra skærmen er savet ud og monteret i bunden under yderste ramme.

Til slut en ramme af brædderester, holdt sammen af nogle simple og billige beslag. Det holder det hele sammen og benyttes samtidigt til ophæng. Bræddetykkelsen passer lige med bagkassen af skærmen.

Alt i alt et hyggeligt hobbyprojekt, hvor vi endnu ikke har fundet på den endelige anvendelse.

29. september, 2019

Reparation af elektronik

Filed under: hardware — andreas @ 16:24

Hvad gør man når en af ens drenge kommer rendende med en fancy playstation controller til omkring 1000 kr, som pludselig ikke er til at spille med bare fordi een af de omkring 20 knapper derpå har sat sig fast?

Det blev til en opgave til min søn. Find en video, der viser hvordan man skiller controlleren ad uden at ødelægge den. Efter at have skilt den ad, fandt jeg ud af, at det var en lille standard mikroswitch, der var stået af. Jeg fandt en der lignede til forveksling hos elektronik-lavpris.dk og bestilte den straks. Faktisk var der to. En til 1N og een til 1,6N. Min fingerspidsfølelse var ikke lige til at gætte på det rigtige antal Newton, så jeg endte med at købe en af hver. Så ialt 10 kr kunne det blive til. 1N var den rigtige komponent og så eller i gang med loddekolben og tinsugeren. Operationen lykkedes og efter et par omgange blev den også samlet helt korrekt, så alle knapper virkede igen. Fedt at det kunne lade sig gøre at fikse elektronikken. Denne gang for en pris på 1% af nyprisen.

For et halvt år siden måtte jeg give op på et køleskab. Det var voldsomt dyrt at få et nyt i samme matchende størrelse og udseende som fryseskabet ved siden af. Her blev billigste løsning, at sælge fryseren brugt og købe et nyt matchende sæt. Reelt har det sikkert kun været en lille komponent i reguleringen til køleskabet, der skulle skiftes, men her lå jeg ikke inde med kompetancen.

5. august, 2019

Lydgadget

Filed under: hardware,linux,småsnak,Åbne standarder — andreas @ 7:43

Jeg kom lige til at købe en gadget. Du ved en gadget er noget, der koster oftest koster i størrelsesorden 3000 kr. En dims koster 300 kr. og en dippedut omkring 30 kr. Så med mikrofon og ledning, så rammer vi vist alle kategorier. Jeg er ikke den store musiker, men faldt alligevel for denne gadget. En BOSS RC-505 Loopstation. En 5-spors sampler og mixer. En god stak input forvrængninger, en meget ligetil måde af sample og afspille loops på og så mulighed for at mixe output. Kvaliteten er klart i orden. nem at gå til. Min mindste søn på 9 år fandt den nem at bruge, så godt legetøj for mange aldre. Der er også et USB device stik bagpå. Jeg sætte den til min Linux desktop og vupti, det var blot lavet et USB mass storage. Manualen sagde da også bare at man bare skulle kopiere kataloget kaldet ROLAND for at tage en backup, og skulle man lave restore, så skulle man bare kopiere den anden vej. Hvorfor gøre det mere besværligt end det? FEDT. Ikke noget med noget MAC eller Windows only software for at kunne bruge enheden. Blot en masse wav-filer.

Det vanskelige ved at bruge en looper er hvor god man er til at få samples til at blive skåret helt rent, så det lyder godt uden hak at køre det i et loop. Jeg kunne i en musikanmeldelse i Information for nogle dage siden høre, at loopere også var på vej ind i Jazzmusikken, og at det ikke var alle beats, der blev lige gode når de blev optaget live og loopet. Så selv profferne er ikke altid helt skarpe her. Så jeg er godt nok tilfreds med mit niveau indtil nu.

2. august, 2019

Fiber på vej

Filed under: småsnak — Tags: — andreas @ 14:18

Så skete det endeligt. Der er fibernet forbindelse undervejs på min vej. Nabovejen fik for omkring 8 år siden. Der var stor nok tilslutning der, men ikke på min vej. Her i guldbryllupskvarteret kunne man ikke se hvad man skulle bruge Waoo fiber til. Sådan noget pjat skulle elselskaberne ikke bruge deres penge på. Desuden var deres TV-pakke hverken bedre eller billigere end den som Stofa via coxialkabler leverede allerede. Nu gik det hverken værre eller bedre end, at SE købte Stofa kort efter. Så nu var chanchen for at elselskaberne ville konkurere med sig selv i vores område betydeligt forringet. Et andet skred var på vej. Jeg valgte TV-pakkerne fra og fik udelukkende leveret internet via Stofa. Jeg var bestemt ikke den eneste. Fiber skulle ikke længere sælges på en god TV-pakke. Nu er det det rene internetprodukt kunderne efterspørger. TDC har efter mange år taget en beslutning. De vil investere i deres infrastruktur igen. Al ny-satsning er på fiber. TDC er grundet deres størrelse og dominans underlagt regulering. De er tvunget til at leje deres infrastuktur ud til andre aktører på kommerciel basis. Det har de set en ny forretningstrategi i. Så her med 8 års forsinkelse i forhold til Waoo, så kan vi nu få lagt TDC fiber ind uden omkostninger. Dernæst kan vi vælge mellem en håndfuld aktører til at levere internet eller hvad man nu eller kan finde på at levere hen over fiber. På en af aktørernes hjemmeside står der i deres FAQ: “Kan I garentere, at der ikke kommer prisstigninger?”. Svaret var nej, vi kan ikke garantere at TDC ikke sætter prisen for fiberleje op. Det sikrer reguleringen på området ikke. Så deri ligger forretningsmodellen.

Omvendt, så har jeg teenagere, der ser frem til bedre internet. Her er det latenstiden der er vigtig ikke båndbredden. Fiber er vejen frem.

Umiddelbart regner jeg med at vælge Hiper.dk, som leverendør. De leverer IPv6 native. Det var det jeg satsede min karriere på for 20 år siden. IPv4 skulle udfases og IPv6 skulle overtage. Det er godt nok gået temmelig meget langsommere end alt andet internet relateret. Men det sker og det er ikke Danmark der rykker først. Det er dog tydeligt, at det bliver dyrere og dyrere at få en fast IPv4 adresse. Men mon ikke det bliver billigere at finde en tunnel-broker, så man kan nå sit hjemmeudstyr via IPv6 selv om man sidder på et tilfældigt IPv4 net på et hotel et sted i verden? Det vil jeg i alt fald satse på.

7. september, 2015

Videnskabsformidling

Filed under: lego — andreas @ 0:16

andreas_mogensen

Tilbage i juni var jeg så heldig, at se Andreas Mogensen inspirere en række unge hoveder. Min datter i 2 klasse havde i samarbejde med Steno Museet i Aarhus været igennem et forløb hvor de havde lært om rumfart og Andreas Mogensens kommende rumfærd. De havde bygget med legoklodser og lavet videoer, der genfortalte det kommende rumeventyr. Et af holdene i min datters klasse lavede så god en video, at den blev udvalgt som en af de 5 bedste i landet. Dermed blev hele hendes klasse inviteret til Legoland til et arrangement med Andreas Mogensen, hvor han uddelte præmier til alle finalister. Den endelige vinder bliver vist nok udråbt fra rummet af en af de nærmeste dage. Super formidling for videnskabsmuseerne, godt udtænkt sponsorat for Lego og masser af naturvidenskabenlige interesserede unge.

På DR3 har de et videnskabsmagasin. Her har de i anledning af Andreas Mogensens rumfærd lavet en “DR3 – Rum-special”. De får fat på (Raket) Peter Madsen og laver et eksperimen i samarbejde med ham. De hænger den ene programvært op i en sele under en stor heliumballon inde en kæmpestor hal på Refshaleøen i København. Det går alsammen fint, men så hopper kæden af. De skal regne ud hvor meget man føler at man vejer på Mars. Det er en simpel forholdstalsregning mellem tyngdeaccelerationen på Mars og Jorden. Her spoles hurtigt henover den “vanskelige” beregning, programværten når at falde i søvn og snorke på de få sekunder udregningen tager. Det er simplethen pinligt. Det stinker af fordommen om at matematik er svært.

Forstil dig et Shoppingprogram, hvor værten tager til Sverige og køber ind. Alting føles dyrere, da den svenske krone er ligger i kurs 80. Værten falder i søvn mens der veksles valuta. Dernæst tager de på tilbudsjagt og finder et tag 3 betal for 2 tilbud. Igen overvældes værten af det uhyre vanskelige forholdstalsregnestykke og snorker voldsomt mens besparelsen regnes ud. Til sidst går han i koma da han skal regne ud for meget en 50% besparelse er.

DR3 må oppe sig, forsøget var underholdende og meget illustrativt men klipningen for videnskabsformidlingen kiksede totalt. Forsøget blev i øvrigt endnu mere spændende efter at tv-holdet var gået, da Peter Madsen fik fat i en letvægts veninde, som Heliumballonen kunne løfte fuldt ud. Hun kunne opleve vægtløshed og ikke “blot” være i stand til at hoppe 2 meter op i vejret.

De 2. klasser, der arbejdede med Andreas Mogensens rumrejse havde meget mod på at formidle vanskeligt stof uden et behov for at virke fordummende. Meget mere af den slags tak. Danmarks Radio kan også godt. Jeg mindes ikke et Store Nørd program hvor det ikke var ok, at det blev bare lidt svært. Forklaringer blev formidlet med entutiasme. Kom venligst tilbage til det niveau.

23. juli, 2015

Banana PI

Filed under: hardware,ophavsret,patenter — andreas @ 7:00

Banana PI

Jeg havde i nogen tid overvejet at lage lidt med den billige platform Raspberry PI, men mit valg faldt tilfældigt på den lille konkurrent Banana PI.

Det er samme kategori af computer som Raspberry PI, men Banana PI er lidt hurtigere. Den har gigabit ethernet samt SATA interface. Pris under 300 kr. Dertil kommer strømforsyning, kabinet og et flashkort. Alt i alt ender man på 500 – 600 kr. Stadig meget billigt for en computer.

Det tiltalte mig, at den bruger ganske få watt. Strømforsyningen er på 10W, så vildere bliver det ikke. Min Intel Atom 230 desktop PC bruger omkring 50W.

Jeg fik installeret en variant af Debian på den og gik derefter i gang med at tune enheden. Her viste det sig, at chipproducenten som i så mange tilfælde ikke har været helt fine i kanten. de har lavet closed source drivere og tilmed stjålet LGPL kode og proppet deri. Communitiet omkring chipsættet har reverse engineered en del, så det er muligt at få god hastighed på grafikken og support for hardware accelereret video-dekodning.

Set i bakspejlet burde jeg have valgt en løsning fra en anden chipfabrikant med lidt større respekt for ophavsret. Problemt er nok, at der er mest forretning i at bryde ophavsretten her. Hvis producentern åbner op, så bliver de selv nemmere at kopiere. Det bliver nemmere at forstå deres produkt og dermed indse, hvilke softwarepatenter de overtræder. Så vil man helst ricikere at bliver truet at private softwareentutiaster eller vil man sagsøges at et af de store patentmonopoler? Med den baggrund er der ikke megen lys for enden af tunnelen for ar få gode grafikdrivere og hardware acceleration til ARM linux foreløbigt.

Det er super ærgeligt for hardware acceleration er afgørende for enheden. Det er disse optimeringer, der gør at den hastighedsmæssigt reagerer cirka lige så hurtigt som min gamle Intel Atom 230 baserede desktop. Reelt har dette betydet, at jeg har valgt at pensionere min gamle Intel baserede desktop computer og dermed spare mindst 40W. Dog har jeg valgt at køre de tungere applikationer via remote X fra min server, så får jeg også lidt ekstra ud af de Watt den brænder af.

8. juli, 2015

Sol, skygge og komfort i husbyggeri

Filed under: arkitektur,husbyggeri — andreas @ 18:45

Huset fra 1967.

Hermed endnu et afsnit til den bagudskuende byggeblog. Vi begynder med det gamle hus fra 1967. Det havde et stort tagudhæng i værelserne mod syd. Dog havde stuen, der lå midtfor ikke stort udhæng. Værelserne var behagelige at opholde sig i om sommeren, stuen. var ikke. Der blev det nemt for varmt. Et stort udhæng mod syd samt store vinduespartier var altså arkitektonisk noget man arbejdede med i slut 60’erne, men som siden hen blev glemt da oliekrisen kradsede. I 1980’erne fik husene glughuller som vinduer og først i 0’erne blev vinduerne for alvor gode nok til at man kunne tillade sig at lave store vinduespartier igen.

Rent energimæssigt havde jeg læst en del om passivhuse på nettet, samt en rapport om Komforthusene i Vejle. Heraf fremgik det, at der var problemer med overophedning i mange af disse 2020 prøvehuse. Meget kunne være klaret med store tagudhæng over de store sydvendte vinduer. Dette gjorde det i klart, at der i det kommende hus skulle et stort udhæng til mod syd helt som store dele af vores gamle hus havde. En genfundet kvalitet, som nullerne og tiernes byggemode med firkantede huse uden tagudhæng fra de flade eller ensidigt hældende tage ikke leverer.

I den sydlige udkant af Århus besøgte vi Passivbolig, der havde bygget et prøvehus.

copyright passivbolig.dk
copyright passivbolig.dk

Det var et hus bygget efter passivhus kriterierne. Opvarmet med luft til luft pumpe, med tilhørende jordslange til foropvarmning og ren el som supplerende varmekilde. Der var 60 cm tykke mure lavet med gasbeton med forskellig densitet hele vejen igennem. Ingen sten/glasuld i væggene. Pudset og med ensidigt tag. Læg i øvrigt mærke til, at det ensidige tag, der åbner op imod syd, ikke er velegnet til at montere solceller på. Tagudhænget mod syd var tænkt ind i husets komfort for at sikre mod overophedning i sommersolen.

Umiddelbart var der ikke meget, der kunne genbruges med den restriktive lokalplan vi have tænkt os at bygge under. Een ting var dog løst fint. De tykke mure virkede ikke så voldsomme som man skulle tro. Tricket var at lave vinduerne gå helt ned til gulv og dermed lave nicher. Kun i badeværelset fik man lidt koøjeeffekten, men ikke i større omfang, da der her er materet glas, og der reelt kun er det spredte indirekte lys man går efter. De store vinduespartier ville også falde godt ind i det den 60’er kvarter vi bor i.Vi kontaktede arkitekten bag Passivbolig Frits Hansen (ikke at forveksle med designeren Fritz Hansen). Vi betalte ham for at tegne skitser til vores drømmehus, med udgangpunkt i vores blyantstegninger, vores lokalplan og teknik fra Frits’ arbejde med Passivbolig. Vi købte tegningerne fri, men valgte ikke at bygge hos Passivbolig. Det blev for dyrt i forhold til markedet, da det endte med at ligge for langt fra deres faste koncept.

Vi gik videre med at lede efter en anden entreprenør til at bygge huset. Det viste sig hurtigt, at det, at vi ønskede at bygge i to etager valgte en del fra. Det komplicerer byggeprocessen, tager længere tid og kræver stillads i større omfang. Mange byggefirmaer har specialiseret sig i etplanshuse, så det gav lidt færre udbydere at vælge imellem.

udhaeng

Vi fandt en husfirma, der lavede individuelle huse og som var villige til at bygge huse i flere plan. Det var nu tid til at få huset tegnet efter dette firmas konstruktive koncepter og få lavet de sidste tilretninger i forhold til skitsetegningerne. En af disse ting var størrelsen af udhænget mod syd. Ideen var en svalegang, der skulle skygge for den nederste etage og taget, der skulle skygge for den øverste etage. Derefter er det bare, at slå op i lærebøgerne om hvor højt solen står på himmelen på vores breddegrader om sommeren og om vinteren. Øvelsen lykkedes næsten. I overetagen slipper vi for at sommersolen rammer vinduerne midt på dagen, mens underetagen bliver soleksponeret på de nederste 50 cm. Der bliver varmt i værelserne nedenunder, hvis alle døre holdes lukkede. Det er dog ret nemt at gøre noget ved.

Hvad jeg ikke havde regnet nok på var, hvor solen ville befinde sig om foråret og om efteråret. I praksis er det faktisk på disse årstider, at der kan blive for varmt i huset. Varmen kan dog ret nemt lukkes ud via vores ovenlysvinduer eller overvinduer i alrummet på 1. sal. Tvangsventileringen alene kan ikke klare det. Her igen er vi glad for at vi valgte gamle dyder så som oplykkelige vinduer og skorstens eller drivhuskonceptet hvor varmen kan lukkes ud i toppen. Passive tiltag der gør en stor forskel med hensyn til komfort.

24. marts, 2015

Død hardware – ny server indkøbt

Filed under: hardware,linux — andreas @ 18:05

HP ProLiant Micro Server Gen 8

Min centrale server stod af kort efter nytår. Falshdisken deri havde det meget skift. I modsætning til de fejl jeg har oplevet på klassiske roterende harddiske, så fik jeg kun kontakt med flashdisken 4 gange og hver gang var der 80% mere der var holdt op med at virke. Altså en hurtig død. Jeg nåede ingen data at redde ud af denne disk før jeg endegyldigt mistede forbindelsen til den. Jeg tabte en del konfiguration, som jeg ikke havde backup af, men ingen vitale data. Mine vitale data får ikke lov til at leve på en enkelt disk, så havde det været en disk med vitale data på, så havde jeg haft en fuld backup.

Serveren havde det også skidt, så det var tid til at indkøbe en ny. Valget faldt på en den billigste entry model af HP’s servere en HP ProLiant MicroServer Gen8 Entry. Rent processormæssigt er den alligevel langt hurtigere end min gamle server. 1900 kr plus lidt mere ram plus en ny flashdisk. Rent byggemæssigt er det tydeligt at kabinettet er designet af folk, der er vant til at lave servere. Det er meget servicevenligt. Da jeg har placeret min server i et rackskab i teknikrummet er det også veldig praktisk, at serveren kan fjernbetjenes. Her er det rart med den iLo port serveren er udstyret med. Her kommer der dog en men. iLo softwaren kræver en licensnøgle for at slå alle de fede features til. En sådan licensnøgle er prissat efter de dyre servere og ikke denne billige entrymodel. Synd. Der er dog 30 dages prøve nøgler at finde på nettet. Med sådan en på plads lykkedes det at installere serveren fra scratch uden på noget tidspunkt at have sat et tastatur eller skærm til den.

Serveren bruger jeg til filserver samt til diverse services. Disse kører jeg fra en mindre antal virtuelle maskiner. Til virtualisering benytter jeg KVM (qemu). Som noget nyt har jeg denne gang forsøgt mig med btrfs som bærende filsystem for mine data partitioner. Det giver også mulighed for snapshots, som er godt til at tage backup af kørende virtuelle maskiner med.

17. marts, 2015

De fordømte microbetalinger

Filed under: IT-politik — andreas @ 7:00

Mønter

Tilbage i 1990’erne havde man drømmen om microbetalinger. Om hvor forjættende og fantastisk det kunne være. Set ud fra et softwareperspektiv, der fantes der i PC-verdenen freeware og shareware foruden de piratkopier der drev væksten. Det var freewarens skyld, at jeg skiftede min hjemmecomputer en Amstrad CPC664 ud med PCen. Der fantes fantastiske programmer så som Fractint, som man måtte kopiere og benytte helt gratis uden nogen modydelse. Shareware var også udbredt. Det var typiske programmmer, der havde reduceret funktionalitet eller som kun virkede i en kortere periode med mindre man betalte et mindre beløb og købte lov til at bruge programmet til een computer. Shareware var ret demokratisk, da det ofte var enkelt programmører der havde lavet dem og ikke store firmaer, men der var barrierer for at overføre penge mellem privatpersoner på tværs af kloden. Microbetalinger ville være fantastiske at have var tankegangen dengang.

I 1994 installerede jeg Linux på min PC og faldt pladask for ideologien bag som sidenhen fik navnet Open Source. Det lægger op til en benhård konkurrence, hvor man ikke kan snyde på vægten, da man spiller med åbne kort. Der har siden dangang og til i dag været en voldsom vækst af programmer af stigende kvalitet. Der findes utroligt meget Open Source skrammel, men det bliver effektivt sorteret fra via distributionerne, der kan betragtes som en slags greatest hits af de mange Open Source programmer, der findes. Man kan prøve det hele af ganske gratis og tilmed vedblive med at bruge det så længe man lyster uden, at tage penge op af lommen. Der er stadig utroligt megen økonomi i Open Source. Større og større mængder produceret af programmører, der er betalt for det. Der er simplethen meget god business i at lave udviddelser til eksisterende Open Source programmer, der kan understøtte enkelte firmaers egne behov. Der er ikke en men mange forretningsmodeller i sving. Fakta er at Open Source i høj grad bliver lavet af programmører, der bliver betalt for det og at slutbrugerne får en god kvalitet uden at tage pungen op af lommen.

I dag har smartphones og tablets taget føringen rent udviklingsmæssigt fra PCerne. Programmer hedder nu apps, og er noget man køber via microbetalinger i app-stores. Det kunne umiddelbart lyde som en tilbagevenden til shareware tiden, men nu med en langt bedre infrastruktur via microbetalingerne i app-butikkerne. Sådan er min erfaring dog ikke. Jeg er led og ked af app-stores. De er fyldte med det argeste skrammel. Der er alt for mange lykkeridere, der har lavet en lille dum applikation og nu vil have 7 kroner for den eller endnu værre giver den “gratis” væk hvor du som modydelse bliver spammet med skod-reklamer. Kvaliteten er simplethen ikke på niveau med det som jeg har oplevet i Open Source verdenen. Seneste skandale har været sagen om Antivirus Security appen, der ikke lavede noget som helst andet en at sætte et flueben ved sikker, samt indkassere et stort antal microbetalinger. Dette er selvfølgelig bedrageri, men der er ufattelig mange småsvindlere, som lover mere end de kan holde – og hvor meget gider man klage over 7 kroner?

Der findes alternative Appstores. En af dem er F-droid. Dette er en butik, hvor man kun kan hente Free and Open Source (FOSS) applikationer. Der er ingen tvivl jeg vil kigge mere i den retning – og så undvære en del ting indtil de opstår på grund af et voksende behov og en kritisk masse af folk med evner til at lave det. For mig at se vandt Open Source konceptet klart over shareware modellen. Nu starter det lange seje træk med at få Open Source op i gear på applikationsfronten på smartphones og tablets. Det bliver bare ikke med Googles gode vilje, for de tjener kassen på de fordømte reklamer og kommission ved hver eneste betaling i deres butik. Hvor meget kan de lige tjene i en butik med ene gratis varer og ingen reklamer?

10. marts, 2015

Super bærbar med Debian Linux

Filed under: hardware,linux — andreas @ 7:00

Debian på Chromebook

Min sidste bærbare computer var 2. runde af de såkaldte netbooks. Denne trend fik en begrænset levetid, men de pressede det øvrige PC marked for bærbare inden det sidenhen blev skamferet af tablets. Jeg var glad for min netbook. Den var lille og nem at have med på rejser. Den havde flashdisk og var derfor hurtigere end modellerne med harddisk. De små flashdiske var perfekte til at installere Linux på, min kom endda med en Linux preloaded. Den slags kunne Microsoft ikke lide og de tog kampen op og genvandt nettop markedet med billige Windows licenser. Desværre begyndte man igen at komme harddiske i maskinerne og prisen sted også en smule.

I dag dominerer tablets markedet. Vælger man Android kan man få dem billigt, men nu var det en enhed med tastatur jeg gik efter, da jeg vil benytte den til tekstbehandling. Man kan få keyboards til tablets, men det giver mig ikke adgang til LibreOffice eller ligenende tekstbehandlingsprogram, som jeg i ro og mag kan køre offline.

Mit valgt faldt på en Chromebook. Det er et koncept Google markedsfører og som i bund og grund er nettop PC, der kun er installeret en browser på. Alt skal køre online og helst med Googles tjenester. Den virker fint ligeud af boksen og er ikke smattet ind i skod nagware programmer, som man ricikerer hvis man køber en billig Windows PC i Aldi.

Det var dog ikke min tanke at benytte denne mini PC som Chromebook, men som en Linux bærbar. Indtil nu må jeg sige at jeg er super tilfreds med min Acer C720 chromebook.

Jeg har åbnet maskinen og pillet en skrivebeskyttelsesskrue ud. Hermed kan man flashe parametre til opstart og sågar hele bios hvis man lyster, Jeg installerede en Debian stable på den og flashede derefter bios til en Coreboot Seabios. Det giver en superhurtig opstart. Måske 7 sekunder for at starte op og logge ind i Gnome desktoppen. For at få touchpladen understøttet var det nødvendigt at installere Linux kernen fra Debian Experimental. Ret simpelt. Suspend virker ud af boksen og lidt let fiflen med powertop sikrer en batterilevetid på +9 timer. Lige nu er estimatet på 5 timer og 20 minutters resttid på et 64% opladet batteri. Dette er en kraftig forbedring i forhold til min gamle nettop. Med powertop kan jeg aflæse, at wattforbruget kan komme ned på omkring 3,5W . Godt arbejde af Intel.

Plusser:

  • Lang batteritid (+9 timer)
  • godt tastatur med god vandring.
  • let
  • hurtig CPU
  • hurtig boot
  • flashdisk
  • billig – set ned til 2000 kr.

Minuser:

  • skærm af middel kvalitet
  • ikke HD opløsning eller bedre på skærmen.
  • toiuchplade af middel kvalitet
  • Blæser der starter og stopper

Med andre ord denne mini laptop har min kraftigeste anbefaling. Hardwareunderstøttelsen af Linux er på plads. Lidt nyere Chromebooks benytter nyere chipsæts og er ikke helt så godt understøttede og er faktisk lidt langsommere.

Tak til Google of Acer for at gøre det muligt og endda ret nemt at benytte hardwaren til andet end det medfølgende Chrome produkt. Det er voldsomt meget man får for pengene med Debian installeret derpå.

Older Posts »

Powered by WordPress