Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

8. juli, 2015

Sol, skygge og komfort i husbyggeri

Filed under: arkitektur,husbyggeri — andreas @ 18:45

Huset fra 1967.

Hermed endnu et afsnit til den bagudskuende byggeblog. Vi begynder med det gamle hus fra 1967. Det havde et stort tagudhæng i værelserne mod syd. Dog havde stuen, der lå midtfor ikke stort udhæng. Værelserne var behagelige at opholde sig i om sommeren, stuen. var ikke. Der blev det nemt for varmt. Et stort udhæng mod syd samt store vinduespartier var altså arkitektonisk noget man arbejdede med i slut 60’erne, men som siden hen blev glemt da oliekrisen kradsede. I 1980’erne fik husene glughuller som vinduer og først i 0’erne blev vinduerne for alvor gode nok til at man kunne tillade sig at lave store vinduespartier igen.

Rent energimæssigt havde jeg læst en del om passivhuse på nettet, samt en rapport om Komforthusene i Vejle. Heraf fremgik det, at der var problemer med overophedning i mange af disse 2020 prøvehuse. Meget kunne være klaret med store tagudhæng over de store sydvendte vinduer. Dette gjorde det i klart, at der i det kommende hus skulle et stort udhæng til mod syd helt som store dele af vores gamle hus havde. En genfundet kvalitet, som nullerne og tiernes byggemode med firkantede huse uden tagudhæng fra de flade eller ensidigt hældende tage ikke leverer.

I den sydlige udkant af Århus besøgte vi Passivbolig, der havde bygget et prøvehus.

copyright passivbolig.dk
copyright passivbolig.dk

Det var et hus bygget efter passivhus kriterierne. Opvarmet med luft til luft pumpe, med tilhørende jordslange til foropvarmning og ren el som supplerende varmekilde. Der var 60 cm tykke mure lavet med gasbeton med forskellig densitet hele vejen igennem. Ingen sten/glasuld i væggene. Pudset og med ensidigt tag. Læg i øvrigt mærke til, at det ensidige tag, der åbner op imod syd, ikke er velegnet til at montere solceller på. Tagudhænget mod syd var tænkt ind i husets komfort for at sikre mod overophedning i sommersolen.

Umiddelbart var der ikke meget, der kunne genbruges med den restriktive lokalplan vi have tænkt os at bygge under. Een ting var dog løst fint. De tykke mure virkede ikke så voldsomme som man skulle tro. Tricket var at lave vinduerne gå helt ned til gulv og dermed lave nicher. Kun i badeværelset fik man lidt koøjeeffekten, men ikke i større omfang, da der her er materet glas, og der reelt kun er det spredte indirekte lys man går efter. De store vinduespartier ville også falde godt ind i det den 60’er kvarter vi bor i.Vi kontaktede arkitekten bag Passivbolig Frits Hansen (ikke at forveksle med designeren Fritz Hansen). Vi betalte ham for at tegne skitser til vores drømmehus, med udgangpunkt i vores blyantstegninger, vores lokalplan og teknik fra Frits’ arbejde med Passivbolig. Vi købte tegningerne fri, men valgte ikke at bygge hos Passivbolig. Det blev for dyrt i forhold til markedet, da det endte med at ligge for langt fra deres faste koncept.

Vi gik videre med at lede efter en anden entreprenør til at bygge huset. Det viste sig hurtigt, at det, at vi ønskede at bygge i to etager valgte en del fra. Det komplicerer byggeprocessen, tager længere tid og kræver stillads i større omfang. Mange byggefirmaer har specialiseret sig i etplanshuse, så det gav lidt færre udbydere at vælge imellem.

udhaeng

Vi fandt en husfirma, der lavede individuelle huse og som var villige til at bygge huse i flere plan. Det var nu tid til at få huset tegnet efter dette firmas konstruktive koncepter og få lavet de sidste tilretninger i forhold til skitsetegningerne. En af disse ting var størrelsen af udhænget mod syd. Ideen var en svalegang, der skulle skygge for den nederste etage og taget, der skulle skygge for den øverste etage. Derefter er det bare, at slå op i lærebøgerne om hvor højt solen står på himmelen på vores breddegrader om sommeren og om vinteren. Øvelsen lykkedes næsten. I overetagen slipper vi for at sommersolen rammer vinduerne midt på dagen, mens underetagen bliver soleksponeret på de nederste 50 cm. Der bliver varmt i værelserne nedenunder, hvis alle døre holdes lukkede. Det er dog ret nemt at gøre noget ved.

Hvad jeg ikke havde regnet nok på var, hvor solen ville befinde sig om foråret og om efteråret. I praksis er det faktisk på disse årstider, at der kan blive for varmt i huset. Varmen kan dog ret nemt lukkes ud via vores ovenlysvinduer eller overvinduer i alrummet på 1. sal. Tvangsventileringen alene kan ikke klare det. Her igen er vi glad for at vi valgte gamle dyder så som oplykkelige vinduer og skorstens eller drivhuskonceptet hvor varmen kan lukkes ud i toppen. Passive tiltag der gør en stor forskel med hensyn til komfort.

23. marts, 2014

De første tegninger – den kreative udfordring

Filed under: arkitektur,husbyggeri,ideer — andreas @ 22:50

tidlig_husskitse

Når jeg skal folde mig ud kreativt, så tager jeg ofte papir og blyant i brug. Det giver for mig en hutigere skitse end at kaste mig direkte over et tegneprogram til computeren. Vi havde fået ideen om et nyt hus på vores grund. Grunden er skrående mod syd og lokalplanen stiller en hel række krav til byggeriet. Huset skal være i blanke mursten. Huset skal flugte vejen i en bestemt afstand, taget skal være et saddeltag med en hældning mellem 25 og 35 grader. Det skal være et tegltag. Der må højest bygges 7,5 meter i højden. Der skal være en parkeringsplads foran en eventuel carport. Bebyggelsesprocenten er på 30%.

Huset skulle have flere kvadratmeter end det gamle og samtidigt ikke ligge beslag på hele grunden.

Nu kunne man tro, at så mange restriktioner er en hindring for den frie kreativitet, men jeg vil nu mene, at netop ydre krav er med til at presse en til at komme på kreative tanker. Jeg overførte min ide om en tilbygning i forskudte plan til hele huset. Det kunne hermed lade sig gøre, at lave et hus, der udnytter den skrånende grund, holder sig under 7,5 meter over niveau, er mere kubisk – og derfor får mindre overflade i forhold til gulvplan og dermed holder bedre på varmen. Det gav mulighed for naturligt at få et stort glasparti mod syd, så vintersolen kan udnyttes, blot skal der et stort udhæng til, så sommersolen ikke varmer huset for meget op. Huset er omkring 9 meter dybt for at opnå fornuftige værelsesdimentioner på alle etager. En af mine grundideer var, at et værelse på 3×3 meter er bedre end et værelse på 2×5 meter. Det er ganske simpelt nemmere at indrette, med de typiske størrelser senge og borde nu har. Det meget dybe hus førte til et meget kort hus. Det kortere hus gav mulighed for en bredere carport, så der kan blive plads til både bil og cykler.under tag.

 

husgavl

Den tidlige skitse blev stort set til virkelighed. Jeg havde ikke regnet rigtigt mht. hvor meget en etageadskillelse fylder. De 7,5 meter er hvor meget man må bygge over det eksisterende plan, så den nedgravede del af kælderen tæller ikke med i højden. Taghældningen blev på de minimale 25 grader i henhold til lokalplanen. Det kreative var at, kravet om saddeltag ikke havde specificeret at de to ben skulle være lige lange. Netop det gjorde, det muligt at lave to etager til den ene side og en etage til den anden side og en glidende overgang mellem de to øverste plan. Det korte ben af taget peger mod syd og er derfor velegnet til solceller.

Vores hus ligger i et kvarter med mange krav i lokalplanen. Sådan ser nye lokalplaner typisk ikke i ud. I alt fald ikke i Århus. Her er man som regel kun begrænset af en bebyggelsesprocent og en maks højde på typisk 8,5 meter. Det er også normalt der sættes energikrav på f.eks. 2015-klasse byggeri, som defineret i BR2010. De manglende begrænsninger giver nogle andre boligområder. Der bliver mange forskellige huse. Pudsede hvide bungalover, et plans murstens parcelhuse, træhuse, betonteglstage og paptage. Alt sammen blandet sammen i een pærevælling. For mig at se, så er rigtig mange af de gamle og attraktive kvarterer netop kendetegnede ved, at de har en vis form for ensartethed i arkitekturen. Men mon ikke der vil gå en del år endnu inden man igen tør sætte flere krav formsproget i de enkelte nyudstykninger. De helt frie tøjler der nu er, tror jeg ikke er fremmende for den kreative tankegang, der kan sikre spændende byggeri, der vil vedblive at være attraktivt at bo i.

Powered by WordPress