Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

23. juli, 2015

Banana PI

Filed under: hardware,ophavsret,patenter — andreas @ 7:00

Banana PI

Jeg havde i nogen tid overvejet at lage lidt med den billige platform Raspberry PI, men mit valg faldt tilfældigt på den lille konkurrent Banana PI.

Det er samme kategori af computer som Raspberry PI, men Banana PI er lidt hurtigere. Den har gigabit ethernet samt SATA interface. Pris under 300 kr. Dertil kommer strømforsyning, kabinet og et flashkort. Alt i alt ender man på 500 – 600 kr. Stadig meget billigt for en computer.

Det tiltalte mig, at den bruger ganske få watt. Strømforsyningen er på 10W, så vildere bliver det ikke. Min Intel Atom 230 desktop PC bruger omkring 50W.

Jeg fik installeret en variant af Debian på den og gik derefter i gang med at tune enheden. Her viste det sig, at chipproducenten som i så mange tilfælde ikke har været helt fine i kanten. de har lavet closed source drivere og tilmed stjålet LGPL kode og proppet deri. Communitiet omkring chipsættet har reverse engineered en del, så det er muligt at få god hastighed på grafikken og support for hardware accelereret video-dekodning.

Set i bakspejlet burde jeg have valgt en løsning fra en anden chipfabrikant med lidt større respekt for ophavsret. Problemt er nok, at der er mest forretning i at bryde ophavsretten her. Hvis producentern åbner op, så bliver de selv nemmere at kopiere. Det bliver nemmere at forstå deres produkt og dermed indse, hvilke softwarepatenter de overtræder. Så vil man helst ricikere at bliver truet at private softwareentutiaster eller vil man sagsøges at et af de store patentmonopoler? Med den baggrund er der ikke megen lys for enden af tunnelen for ar få gode grafikdrivere og hardware acceleration til ARM linux foreløbigt.

Det er super ærgeligt for hardware acceleration er afgørende for enheden. Det er disse optimeringer, der gør at den hastighedsmæssigt reagerer cirka lige så hurtigt som min gamle Intel Atom 230 baserede desktop. Reelt har dette betydet, at jeg har valgt at pensionere min gamle Intel baserede desktop computer og dermed spare mindst 40W. Dog har jeg valgt at køre de tungere applikationer via remote X fra min server, så får jeg også lidt ekstra ud af de Watt den brænder af.

8. juli, 2015

Sol, skygge og komfort i husbyggeri

Filed under: arkitektur,husbyggeri — andreas @ 18:45

Huset fra 1967.

Hermed endnu et afsnit til den bagudskuende byggeblog. Vi begynder med det gamle hus fra 1967. Det havde et stort tagudhæng i værelserne mod syd. Dog havde stuen, der lå midtfor ikke stort udhæng. Værelserne var behagelige at opholde sig i om sommeren, stuen. var ikke. Der blev det nemt for varmt. Et stort udhæng mod syd samt store vinduespartier var altså arkitektonisk noget man arbejdede med i slut 60’erne, men som siden hen blev glemt da oliekrisen kradsede. I 1980’erne fik husene glughuller som vinduer og først i 0’erne blev vinduerne for alvor gode nok til at man kunne tillade sig at lave store vinduespartier igen.

Rent energimæssigt havde jeg læst en del om passivhuse på nettet, samt en rapport om Komforthusene i Vejle. Heraf fremgik det, at der var problemer med overophedning i mange af disse 2020 prøvehuse. Meget kunne være klaret med store tagudhæng over de store sydvendte vinduer. Dette gjorde det i klart, at der i det kommende hus skulle et stort udhæng til mod syd helt som store dele af vores gamle hus havde. En genfundet kvalitet, som nullerne og tiernes byggemode med firkantede huse uden tagudhæng fra de flade eller ensidigt hældende tage ikke leverer.

I den sydlige udkant af Århus besøgte vi Passivbolig, der havde bygget et prøvehus.

copyright passivbolig.dk
copyright passivbolig.dk

Det var et hus bygget efter passivhus kriterierne. Opvarmet med luft til luft pumpe, med tilhørende jordslange til foropvarmning og ren el som supplerende varmekilde. Der var 60 cm tykke mure lavet med gasbeton med forskellig densitet hele vejen igennem. Ingen sten/glasuld i væggene. Pudset og med ensidigt tag. Læg i øvrigt mærke til, at det ensidige tag, der åbner op imod syd, ikke er velegnet til at montere solceller på. Tagudhænget mod syd var tænkt ind i husets komfort for at sikre mod overophedning i sommersolen.

Umiddelbart var der ikke meget, der kunne genbruges med den restriktive lokalplan vi have tænkt os at bygge under. Een ting var dog løst fint. De tykke mure virkede ikke så voldsomme som man skulle tro. Tricket var at lave vinduerne gå helt ned til gulv og dermed lave nicher. Kun i badeværelset fik man lidt koøjeeffekten, men ikke i større omfang, da der her er materet glas, og der reelt kun er det spredte indirekte lys man går efter. De store vinduespartier ville også falde godt ind i det den 60’er kvarter vi bor i.Vi kontaktede arkitekten bag Passivbolig Frits Hansen (ikke at forveksle med designeren Fritz Hansen). Vi betalte ham for at tegne skitser til vores drømmehus, med udgangpunkt i vores blyantstegninger, vores lokalplan og teknik fra Frits’ arbejde med Passivbolig. Vi købte tegningerne fri, men valgte ikke at bygge hos Passivbolig. Det blev for dyrt i forhold til markedet, da det endte med at ligge for langt fra deres faste koncept.

Vi gik videre med at lede efter en anden entreprenør til at bygge huset. Det viste sig hurtigt, at det, at vi ønskede at bygge i to etager valgte en del fra. Det komplicerer byggeprocessen, tager længere tid og kræver stillads i større omfang. Mange byggefirmaer har specialiseret sig i etplanshuse, så det gav lidt færre udbydere at vælge imellem.

udhaeng

Vi fandt en husfirma, der lavede individuelle huse og som var villige til at bygge huse i flere plan. Det var nu tid til at få huset tegnet efter dette firmas konstruktive koncepter og få lavet de sidste tilretninger i forhold til skitsetegningerne. En af disse ting var størrelsen af udhænget mod syd. Ideen var en svalegang, der skulle skygge for den nederste etage og taget, der skulle skygge for den øverste etage. Derefter er det bare, at slå op i lærebøgerne om hvor højt solen står på himmelen på vores breddegrader om sommeren og om vinteren. Øvelsen lykkedes næsten. I overetagen slipper vi for at sommersolen rammer vinduerne midt på dagen, mens underetagen bliver soleksponeret på de nederste 50 cm. Der bliver varmt i værelserne nedenunder, hvis alle døre holdes lukkede. Det er dog ret nemt at gøre noget ved.

Hvad jeg ikke havde regnet nok på var, hvor solen ville befinde sig om foråret og om efteråret. I praksis er det faktisk på disse årstider, at der kan blive for varmt i huset. Varmen kan dog ret nemt lukkes ud via vores ovenlysvinduer eller overvinduer i alrummet på 1. sal. Tvangsventileringen alene kan ikke klare det. Her igen er vi glad for at vi valgte gamle dyder så som oplykkelige vinduer og skorstens eller drivhuskonceptet hvor varmen kan lukkes ud i toppen. Passive tiltag der gør en stor forskel med hensyn til komfort.

Powered by WordPress