Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

5. august, 2019

Lydgadget

Filed under: Åbne standarder,hardware,linux,småsnak — andreas @ 7:43

Jeg kom lige til at købe en gadget. Du ved en gadget er noget, der koster oftest koster i størrelsesorden 3000 kr. En dims koster 300 kr. og en dippedut omkring 30 kr. Så med mikrofon og ledning, så rammer vi vist alle kategorier. Jeg er ikke den store musiker, men faldt alligevel for denne gadget. En BOSS RC-505 Loopstation. En 5-spors sampler og mixer. En god stak input forvrængninger, en meget ligetil måde af sample og afspille loops på og så mulighed for at mixe output. Kvaliteten er klart i orden. nem at gå til. Min mindste søn på 9 år fandt den nem at bruge, så godt legetøj for mange aldre. Der er også et USB device stik bagpå. Jeg sætte den til min Linux desktop og vupti, det var blot lavet et USB mass storage. Manualen sagde da også bare at man bare skulle kopiere kataloget kaldet ROLAND for at tage en backup, og skulle man lave restore, så skulle man bare kopiere den anden vej. Hvorfor gøre det mere besværligt end det? FEDT. Ikke noget med noget MAC eller Windows only software for at kunne bruge enheden. Blot en masse wav-filer.

Det vanskelige ved at bruge en looper er hvor god man er til at få samples til at blive skåret helt rent, så det lyder godt uden hak at køre det i et loop. Jeg kunne i en musikanmeldelse i Information for nogle dage siden høre, at loopere også var på vej ind i Jazzmusikken, og at det ikke var alle beats, der blev lige gode når de blev optaget live og loopet. Så selv profferne er ikke altid helt skarpe her. Så jeg er godt nok tilfreds med mit niveau indtil nu.

2. august, 2019

Fiber på vej

Filed under: småsnak — Tags: — andreas @ 14:18

Så skete det endeligt. Der er fibernet forbindelse undervejs på min vej. Nabovejen fik for omkring 8 år siden. Der var stor nok tilslutning der, men ikke på min vej. Her i guldbryllupskvarteret kunne man ikke se hvad man skulle bruge Waoo fiber til. Sådan noget pjat skulle elselskaberne ikke bruge deres penge på. Desuden var deres TV-pakke hverken bedre eller billigere end den som Stofa via coxialkabler leverede allerede. Nu gik det hverken værre eller bedre end, at SE købte Stofa kort efter. Så nu var chanchen for at elselskaberne ville konkurere med sig selv i vores område betydeligt forringet. Et andet skred var på vej. Jeg valgte TV-pakkerne fra og fik udelukkende leveret internet via Stofa. Jeg var bestemt ikke den eneste. Fiber skulle ikke længere sælges på en god TV-pakke. Nu er det det rene internetprodukt kunderne efterspørger. TDC har efter mange år taget en beslutning. De vil investere i deres infrastruktur igen. Al ny-satsning er på fiber. TDC er grundet deres størrelse og dominans underlagt regulering. De er tvunget til at leje deres infrastuktur ud til andre aktører på kommerciel basis. Det har de set en ny forretningstrategi i. Så her med 8 års forsinkelse i forhold til Waoo, så kan vi nu få lagt TDC fiber ind uden omkostninger. Dernæst kan vi vælge mellem en håndfuld aktører til at levere internet eller hvad man nu eller kan finde på at levere hen over fiber. På en af aktørernes hjemmeside står der i deres FAQ: “Kan I garentere, at der ikke kommer prisstigninger?”. Svaret var nej, vi kan ikke garantere at TDC ikke sætter prisen for fiberleje op. Det sikrer reguleringen på området ikke. Så deri ligger forretningsmodellen.

Omvendt, så har jeg teenagere, der ser frem til bedre internet. Her er det latenstiden der er vigtig ikke båndbredden. Fiber er vejen frem.

Umiddelbart regner jeg med at vælge Hiper.dk, som leverendør. De leverer IPv6 native. Det var det jeg satsede min karriere på for 20 år siden. IPv4 skulle udfases og IPv6 skulle overtage. Det er godt nok gået temmelig meget langsommere end alt andet internet relateret. Men det sker og det er ikke Danmark der rykker først. Det er dog tydeligt, at det bliver dyrere og dyrere at få en fast IPv4 adresse. Men mon ikke det bliver billigere at finde en tunnel-broker, så man kan nå sit hjemmeudstyr via IPv6 selv om man sidder på et tilfældigt IPv4 net på et hotel et sted i verden? Det vil jeg i alt fald satse på.

Powered by WordPress