Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

5. august, 2019

Lydgadget

Filed under: Åbne standarder,hardware,linux,småsnak — andreas @ 7:43

Jeg kom lige til at købe en gadget. Du ved en gadget er noget, der koster oftest koster i størrelsesorden 3000 kr. En dims koster 300 kr. og en dippedut omkring 30 kr. Så med mikrofon og ledning, så rammer vi vist alle kategorier. Jeg er ikke den store musiker, men faldt alligevel for denne gadget. En BOSS RC-505 Loopstation. En 5-spors sampler og mixer. En god stak input forvrængninger, en meget ligetil måde af sample og afspille loops på og så mulighed for at mixe output. Kvaliteten er klart i orden. nem at gå til. Min mindste søn på 9 år fandt den nem at bruge, så godt legetøj for mange aldre. Der er også et USB device stik bagpå. Jeg sætte den til min Linux desktop og vupti, det var blot lavet et USB mass storage. Manualen sagde da også bare at man bare skulle kopiere kataloget kaldet ROLAND for at tage en backup, og skulle man lave restore, så skulle man bare kopiere den anden vej. Hvorfor gøre det mere besværligt end det? FEDT. Ikke noget med noget MAC eller Windows only software for at kunne bruge enheden. Blot en masse wav-filer.

Det vanskelige ved at bruge en looper er hvor god man er til at få samples til at blive skåret helt rent, så det lyder godt uden hak at køre det i et loop. Jeg kunne i en musikanmeldelse i Information for nogle dage siden høre, at loopere også var på vej ind i Jazzmusikken, og at det ikke var alle beats, der blev lige gode når de blev optaget live og loopet. Så selv profferne er ikke altid helt skarpe her. Så jeg er godt nok tilfreds med mit niveau indtil nu.

24. marts, 2015

Død hardware – ny server indkøbt

Filed under: hardware,linux — andreas @ 18:05

HP ProLiant Micro Server Gen 8

Min centrale server stod af kort efter nytår. Falshdisken deri havde det meget skift. I modsætning til de fejl jeg har oplevet på klassiske roterende harddiske, så fik jeg kun kontakt med flashdisken 4 gange og hver gang var der 80% mere der var holdt op med at virke. Altså en hurtig død. Jeg nåede ingen data at redde ud af denne disk før jeg endegyldigt mistede forbindelsen til den. Jeg tabte en del konfiguration, som jeg ikke havde backup af, men ingen vitale data. Mine vitale data får ikke lov til at leve på en enkelt disk, så havde det været en disk med vitale data på, så havde jeg haft en fuld backup.

Serveren havde det også skidt, så det var tid til at indkøbe en ny. Valget faldt på en den billigste entry model af HP’s servere en HP ProLiant MicroServer Gen8 Entry. Rent processormæssigt er den alligevel langt hurtigere end min gamle server. 1900 kr plus lidt mere ram plus en ny flashdisk. Rent byggemæssigt er det tydeligt at kabinettet er designet af folk, der er vant til at lave servere. Det er meget servicevenligt. Da jeg har placeret min server i et rackskab i teknikrummet er det også veldig praktisk, at serveren kan fjernbetjenes. Her er det rart med den iLo port serveren er udstyret med. Her kommer der dog en men. iLo softwaren kræver en licensnøgle for at slå alle de fede features til. En sådan licensnøgle er prissat efter de dyre servere og ikke denne billige entrymodel. Synd. Der er dog 30 dages prøve nøgler at finde på nettet. Med sådan en på plads lykkedes det at installere serveren fra scratch uden på noget tidspunkt at have sat et tastatur eller skærm til den.

Serveren bruger jeg til filserver samt til diverse services. Disse kører jeg fra en mindre antal virtuelle maskiner. Til virtualisering benytter jeg KVM (qemu). Som noget nyt har jeg denne gang forsøgt mig med btrfs som bærende filsystem for mine data partitioner. Det giver også mulighed for snapshots, som er godt til at tage backup af kørende virtuelle maskiner med.

10. marts, 2015

Super bærbar med Debian Linux

Filed under: hardware,linux — andreas @ 7:00

Debian på Chromebook

Min sidste bærbare computer var 2. runde af de såkaldte netbooks. Denne trend fik en begrænset levetid, men de pressede det øvrige PC marked for bærbare inden det sidenhen blev skamferet af tablets. Jeg var glad for min netbook. Den var lille og nem at have med på rejser. Den havde flashdisk og var derfor hurtigere end modellerne med harddisk. De små flashdiske var perfekte til at installere Linux på, min kom endda med en Linux preloaded. Den slags kunne Microsoft ikke lide og de tog kampen op og genvandt nettop markedet med billige Windows licenser. Desværre begyndte man igen at komme harddiske i maskinerne og prisen sted også en smule.

I dag dominerer tablets markedet. Vælger man Android kan man få dem billigt, men nu var det en enhed med tastatur jeg gik efter, da jeg vil benytte den til tekstbehandling. Man kan få keyboards til tablets, men det giver mig ikke adgang til LibreOffice eller ligenende tekstbehandlingsprogram, som jeg i ro og mag kan køre offline.

Mit valgt faldt på en Chromebook. Det er et koncept Google markedsfører og som i bund og grund er nettop PC, der kun er installeret en browser på. Alt skal køre online og helst med Googles tjenester. Den virker fint ligeud af boksen og er ikke smattet ind i skod nagware programmer, som man ricikerer hvis man køber en billig Windows PC i Aldi.

Det var dog ikke min tanke at benytte denne mini PC som Chromebook, men som en Linux bærbar. Indtil nu må jeg sige at jeg er super tilfreds med min Acer C720 chromebook.

Jeg har åbnet maskinen og pillet en skrivebeskyttelsesskrue ud. Hermed kan man flashe parametre til opstart og sågar hele bios hvis man lyster, Jeg installerede en Debian stable på den og flashede derefter bios til en Coreboot Seabios. Det giver en superhurtig opstart. Måske 7 sekunder for at starte op og logge ind i Gnome desktoppen. For at få touchpladen understøttet var det nødvendigt at installere Linux kernen fra Debian Experimental. Ret simpelt. Suspend virker ud af boksen og lidt let fiflen med powertop sikrer en batterilevetid på +9 timer. Lige nu er estimatet på 5 timer og 20 minutters resttid på et 64% opladet batteri. Dette er en kraftig forbedring i forhold til min gamle nettop. Med powertop kan jeg aflæse, at wattforbruget kan komme ned på omkring 3,5W . Godt arbejde af Intel.

Plusser:

  • Lang batteritid (+9 timer)
  • godt tastatur med god vandring.
  • let
  • hurtig CPU
  • hurtig boot
  • flashdisk
  • billig – set ned til 2000 kr.

Minuser:

  • skærm af middel kvalitet
  • ikke HD opløsning eller bedre på skærmen.
  • toiuchplade af middel kvalitet
  • Blæser der starter og stopper

Med andre ord denne mini laptop har min kraftigeste anbefaling. Hardwareunderstøttelsen af Linux er på plads. Lidt nyere Chromebooks benytter nyere chipsæts og er ikke helt så godt understøttede og er faktisk lidt langsommere.

Tak til Google of Acer for at gøre det muligt og endda ret nemt at benytte hardwaren til andet end det medfølgende Chrome produkt. Det er voldsomt meget man får for pengene med Debian installeret derpå.

13. april, 2014

Backup i sikker afstand

Filed under: hardware,IT-politik,linux — andreas @ 21:12

rackskab i udhus

Rigtige mænd tager ikke backup – de græder. Dette er den klassiske undertitel til en ophængt hardisk med der brudt sammen med smadrede læsehoveder.

Nogle gør som rigtige mænd, andre systemateser det voldsomt. Jeg hører ikke til nogen af yderkategorierne indenfor backup. Jeg har jævnligt taget backup af mine vigtigste data fra een hardisk til en anden. Ikke fast, men en gang i mellem. Egentlig synes jeg det er fornuftigt, at gøre det oftere, men jeg har aldrig fået automatiseret det – lige indtil for nylig. Samtidig har der været andre grunde til, at jeg ikke har være tilfreds med min hidtidige løsning.

  • Hvis der var indbrud – ville tyven så ikke tage begge harddiske med, hvis de står lige ved siden af hinanden?
  • Hvis et lyn rammer ned i installationen, vil alle diske så stå af?
  • Hvis der går brand i huset, vil alle harddiske gå tabt?

Med andre ord, hvilken type fejl var min hidtidige praksis en forsikring imod? Altså backup fra en harddisk til en anden harddisk stående lige ved siden af. Det sikrer helt klart imod klassiske diskcrash, hvor en harddisk bryder sammen. Jeg er ikke vidende om at jeg er ramt endnu. Måske har jeg diske hvor der er opstået checksumfejl på lokale sektorer, men hvor firmwaren har flyttet data til andre områder. Jeg har ikke undersøgt dette og ved ikke om de ret advancerede firmwares der er på harddiske snyder mig. Jeg har ikke haft et datatab af betydning. Den manuelle ustrukturede sikkerhedskopiering, har sikret, at jeg er klar over hvor frisk en kopi jeg har. Jeg går ikke og bilder mig ind at min automatik har klaret ærterne for mig hver nat, mens realiteten er at scriptet er gået i står for måneder siden. Så ved at gå over til automatisk backup, så tilføjer jeg også muligheden for falsk tryghed.

Mit husbyggeri gjorde, at jeg fik installeret min centrale server i teknikrummet inde i huset. Samtidigt beholdte jeg konceptet med et mindre rackskab i udhuset. Dette skab er nu blevet til mit backupskab. Her står en lille nas maskine, som jeg har sat op til at lave automatisk backup af mine vigtigste data. I praksis hjemmekatalogerne. Backup af komplette maskiner har jeg holdt mig fra. Her foretrækker jeg at sætte dem op på ny ud fra en nyinstallation, hvis uheldet er ude. Det er jo bestemt heller ikke sikkert, at jeg vil have noget tilsvarende hardware efter et datatabsuheld.

Til den automatiske backup til mit backup skab har jeg benyttet rdiff-backup og fulgt denne opskrift. Jeg har fået mig et serverrum nummer to i en anden bygning. Ikke en bygning langt fra huset, ikke en bygning koblet på en anden el-installation, men dog placeret så en brand ikke nødvendigvis tager begge serverrum med i købet. Med lidt held tager en fejlstrøm i el-installationen ikke alle harddiske i begge serverrum med sig og sandsynligheden for et indbrud hvor der er brudt ind i både hus og udhus og det allerede noget ældre it-udstyr snuppet begge steder er temmelig lav.

Nu kunne man jo indvende, at det var bedre at tage backup til en lokation meget længere væk. Dette ville kræve en backup løsning hen over internettet og til en lokation, hvor man kan stole trygt på administratoren. At placere alle mine data i skyen er ikke lige mig. Der er for mange eksempler på udbydere der har lukket butikken igen. Der er også langt større sandsynlighed for at virksomheder eller nationer trævler mine data igennem for at lære mig bedre at kende. Det ønsker jeg hverken at give Google eller NSA mulighed for.

Trofaste læsere af denne blog vil kunne genkende racket. Det har været placeret i mit gamle udhus – og nu sidder det så i mit nye – dog med en del mindre udstyr i.

Så backup i sikker afstand for mig er indtil videre omkring 15 meter.

26. oktober, 2011

Vis mig dit rackskab

Filed under: hardware,linux — andreas @ 9:00

Dette er IT-entutiastens modsvar til vis mig dit køleskab for de madglade. Rigtig mange har et ADSL-modem, en router, en switch, en server en ekstern harddisk og måske også en VoIP ATA og en UPS hvis det går højt. Jeg har undet mig selv at pakke alle mine strømslugende blinkende og blæsende enheder ind i et rackskab. Her har jeg så samlet al ledningsrodet et sted. Der en UPS, som hele skabet kører på og der er kun een 12V DC strømforsyning. Jeg har nemlig bygget mig en 12V strømskinne. Hermed undgår jeg at have et utal af sorte klodser, der alle skal konvertere 240V AC til 12V DC. Hermed kan jeg nøjes med en enkelt 12V strømforsyning af en fornuftig kvalitet frem for 5-6 stykker af tvivlsom effektivitet. Det er nemlig bestemt ikke alle enheder, der medfølger gode strømforsyninger til. Jeg har f.eks. en Linksys WRT54GL, som har en medfølgende strømforsyning på 12V DC 1000mA. Den bliver voldsom varm. Skulle det virkeligt være nødvendigt for at kunne levere 12W på sekundærsiden?

Nu er der desværre ikke nogen standard for hvordan em 12V DC strømskinne skal se ud. Der bliver brugt mange forskellige slags stik til DC. Men nogen standard på området er der ikke. Jeg har valgt at benytte 4 polede XLR stik. De bliver i visse sammenhænge brugt som DC-stik. Stikkene er robuste og falder ikke ud takket være deres klik-låsesystem. Stiksåser kan man dog ikke få i serien, dem må man selv lave. Det nærmeste jeg har kunne komme stikdåser til 12V DC er faktisk fordelerstik til cigarettænder stik, som findes i biler. Det er på ingen måde fikse stik, men der er meget tilbehør at finde dertil. Det inkluderer også 12V til 5V DC konvertere til USB stik, så man kan sine 5V gadgets forsynes fra een og samme 12v strømforsyning. Til XLR stikkene fandt jeg en 19″ rack frontplade, så montering i racket lå ligefor.

Der er også sket den forandring i rackskabet, at min arm baserede NAS maskine er udfaset. Den er blevet erstattet af noget kraftigere x86 PC. Men hvorfor nu det? Jo det skyldes egenligt, at jeg gerne ville prøve kræfter med KVM virtualisering og det kræver hardwareunderstøttelse. ARM er dog velkommen igen når de kan levere hardwarevirtualisering med et lavere strømforbrug end den AMD platform jeg kører på nu.

Nå ja og så er internetudbyderen TDC for tiden, da det er dikteret af mit arbejde. Med lidt held, så kommer NRGI Fibernet med deres Waoo snart. Det er dog op ad bakke at få kunder nok i området, da man via ADSL kan få stort set maks af hvad standarden kan levere og at Stofa er sækkende i området mht. kabeltv og internet via kabelmodem. Waoo’s TV pakke eller IP-telefoni tilbud er ikke værd at skrive om, så den egentlige grund til at vælge fbernet er den højere uploadhastighed, som ingen andre kan levere. Prøv lige at sælge det argument her i guldbryllupskvarteret!

Slutteligt har jeg også investeret i en rackmonterbar ethernetswitch. Det er altså praktisk, at lysene for link og netstikkene er på samme side af boksen. Desuden så er nyere switch bedre til ikke at brænde effekt af på porte, der ikke bliver brugt.

På serveren kører jeg blandt andet ssh, tftp, nfs, asterisk , squeezeserver og mythtv. Mythtv kører i en virtuel maskine og de fleste andre services i en anden. Desværre virker USB 2.0 support i KVM ikke ordenligt endnu. Så jeg får ikke optaget så meget med min nythtv server lige nu. Et alternativ kunne være at købe en HDhomerun boks og så samtidigt få to tunere..

Hvordan ser dit rackskab ud?

8. august, 2011

Lego Loop Sorter

Filed under: hardware,ideer,lego,linux — andreas @ 8:00

 

I mit professionelle arbejde, arbejder vi med store maskiner. Vi bygger sorteringsanlæg. Kæmpe store fabriksinstallationer med masser af automatisering. Det er dyre anlæg til mange millioner kroner. Oftest arbejder vi med virtuelle simulatorer under udvikling og test. Det er hurtigere og billigere. Ind i mellem er det dog godt at arbejde med et rigtigt anlæg – for at få den rigtige mekanikforståelse af hvad det er for et problem vi er ved at løse i software. Da jeg i julegave sidste år fik et Lego Mindstorms sæt, så fik jeg hurtigt tanken, at jeg ville bygge mig mit eget  sorteringsanlæg. En fysisk fungerende model hjemme på skrivebordet, der vil kunne demonstrere nogle af de basale teknikker, der bliver brugt i et fuldskala sorteringsanlæg. Altså en miniudgave til nogle få tusinde kroner, frem for en fabriksmodel til mange millioner, der fylder en hel fabrikshal.

Modellen kan indføre duplo klodser på ledige vogne. Ultralydsdetektoren fungerer som en tomvognsdetektor. Det vil sige, at der kun indføres duploklodser på vogne, hvor man kan se, der er tomme og ikke på vogne, som man regner med er tomme forbi vognen netop har læsset en klods af i afkastet. Det er en slags verifikation. Det detekterer fejl, hvor en duploklods nægter at glide af en  vogn, når den læsser af, eller hvis en klods er gledet fra en vogn til en anden.

Lysdetektoren bruges til flere ting. Den ser om der er klodser på transportbåndet, så klodserne kan positioneres klar til indføring på sorteringstoget. Dernæst ser den hvilken farve klodsen har. Trykknapperne får et tryk hver gang en vogn passerer, så tomvognsdetektoren, indføringen og afkastet ved hvilken vogn der passerer. Samtidigt måles hastigheden af toget, så timingen af indføringen kan fintunes. En af motorerne benyttes som omdrejningstæller, der bruges til at vælge hvilke farver klodser, der skal læses af i afkastet. Alle farver, ingen farver, eller strejfere (klodser der ikke er korrekt indført) kan også vælges.

Fuldskala sorteringsanlæg har selvfølgelig mange afkast og også flere indføringer, så her skal der tages valg for hvert afkast. Der vil være stregkodelæsere og måske en vægt i stedet for en farveaflæser. Tomvognsdetektoren kan være videobaseret, men principperne er de samme. Principper, der altså kan demonstreres fysisk på et skrivebord.

3. august, 2011

Lego Mindstorms og Linux

Filed under: hardware,lego,linux — andreas @ 8:00

Min kone kender mig for godt. Jeg er meget tidligt blevet bidt af en gal Legoklods. Det har været min favoritlegetøj helt indtil hjemmecomputeren blev opfundet og flyttede ind i mit teenageværelse. Så nu da alle børnene skulle have Lego i julegave, så skulle jeg også. Det blev til en kasse med Lego Mindstorms.

Det var en perfekt anledning til, at tage mit gamle tekniklego ud af skabet og få det mellem fingrene igen. Det tekniklego, der følger med Mindstormssættet er dog blevet redesignet siden jeg var lille, så stængerne ikke længere har knopper. En del nye sammenkoblingsklodser er kommet til, så rent konstruktionsmæssigt er det en noget anderledes oplevelse at lege med dagens tekniklego. Der er lidt mere Meccado eller Briomek over det.

Softwaren der følger med Lego Mindstormssættet er kun til Microsoft Windows, så ud med den. Der er endda kun konstruktionstegninger på papir til en meget simpel robot med hjul. De mere advancerede modeller, så som den gående robot, der pryder forsiden af æsken, dem finder man kun elektronisk og kun til Microsoft Windows. Nå pyt med det, det er alligevel sjovere at bygge selv.

Men hvad skal man programmere i? Man kan vælge, at bruge Legos eget sprog. Simpelt, men nok mere begrænset end ladder-diagrammer til PLC-programmering. Så er der Open Source alternativerne. Her kan man vælge imellem java programmering og næsten-C programmering. Her valgte jeg NXC (Not eXactly C), da det er det simpleste og ikke krævede flash af firmwaren for at komme i gang. NXC er  frigivet under Mozilla Public License (MPL) og findes prekompileret til Linux, Mac og Microsoft Windows.

Til NXC er der en udemærket tutorial og en ret uoverskuelig userguide, der bærer præg af at være autogenereret med doxygen ud fra kildekoden. Svagheden er nok især, at der mangler en masse sigende eksempler på brugen af de mange funktioner. Så start med tutorialen og kig en ekstra gang om fuktionalitet ikke er beskrevet her inden du giver dig til at lede i userguiden.

NXC giver mulighed for trådprogrammering og brug af semaforer. Man kan sige, at det er komplekst, men i en shared memory model, da er det nødvendigt for at kunne lave parallelprogrammering. Alternativt kunne det være interesant at køre et Occam eller Erlang inspireret sprog til Lego Mindstorms. Message parsing er for mig at se en mere intuitiv og nemmere model at håndtere parallelisme i end shared memory.

1. juli, 2011

Visualisering med Blender

Filed under: linux,tilbygning — andreas @ 20:52

Tankerne om at bygge ud på huset fortsætter. Vi har fået en arktekt til at tegne videre på vores ideer. Det er der kommet nogle udemærkede byggetegninger ud af, hvor man kan se forskellige snit gennem huset. Men hvordan med rumvirkningen? Før vi fik en arktekt på lavede jeg en papirmodel i 3D, der kunne visualisere det ydre at huset. Men hvad med det indre? En stue i 2 plan. Hvordan vil lysindfaldet og rumfornemmelsen være? En rumfornemmelse som et auditorie eller biograf og et lysindfald som en gymnastiksal? Vil det fungere? Jeg prøvede med en Legomodel, men den blev lidt for grov. Målestokken jeg valgte var een dup til 30 cm. For at få den god fornemmelse af møblering og dimentionsforhold, så ville det nok kræve en opløsnig på mindst 10 cm. Så tilbage til computeren.

Jeg kastede mig over Blender programmet. Helt klart et højkvalitetsprogram, men med en høj indlæringskurve. Jeg så nogle web-video tutorials for at komme i gang. Det hjalp en del. Dertil kom et antal forsøg med forskellige metoder til at lave det samme. En af de ting jeg fandt ud af, er at Blender er god til at lave rumlige flader med, men ikke helt så nem at lave fyldte figurer med. Blender er klart bygget op over skabelonen, at alt i virkeligheden beskrives som et større antal trekanter – og så handler det bare om, at beskrive de mange trekanter på så nem en mulig måde. Godt til OpenGL grafikkort og Raytracere, men ikke nødvendigvis det bedste til at beskrive byggeelementer til boligbyggeri. Det er dog på ingen måde sikkert at andre og dyre alternativer gør dette bedre.

Blender gør kraftigt brug af de i mange andre sammenhænge overflødige taster, der er på et tastatur. Så mange af de vigtige genvejstaster er placeret på det numeriske tastatur. Nu er det bare sådan, at jeg ikke har et tastatur med særskildt numerisk afdeling der fylder på skrivebordet til højre for returtasten. Så det numeriske tastatur skal emuleres og mappes ind på hovedtastaturet. Det virker, men det er ikke helt så elegant.

 

28. januar, 2011

Få styr på din musiksamling

Filed under: linux — andreas @ 8:00

CD stabler

Jeg er kommet til at høre mine gamle CDer en hel del mere efter, at jeg har fået dem rippet op lagt på harddisken. Jeg afspiller dem fra mit Logitech Squeezebox system. Det var dog ikke alt, der gik helt glat under ripningen af mine mange CDer. metainformationen omkring numrene var ikke altid i orden. Stavefejl i kunstneres navn, manglende årstal på udgivelsen, håbløs kategorisering af genreog så videre. Endelig faldt jeg over programmet EasyTAG, som er et program til at redigere metainformation i mp3, ogg og flac filer. Et par aftentimer med lidt manuelt opslagsarbejde og nu er metadataene på plads. Det er nemlig ikke alt hvad der kommer fra cddb-databaserne, der er af lige god kvalitet. Især er det rart, at få genrerne på plads, så man nemt kan sætte lidt blandet musik i gang, hvor man slipper for klassiske strygestykker, højt oplæsning for børn og julemusik. Det er også sjovt at dykke ned i et bestemt årstal og fange stemningen fra dengang. EasyTAG er nemt at bruge. Det kræver ikke ret mange museklik at rette årstal eller genre for alle numre på en CD. Anbefalingen hermed givet videre.

14. december, 2010

panoramabilleder

Filed under: linux,patenter,tilbygning — andreas @ 7:00

panoramaudsigt

Jeg nyder vores udsigt. Vi har et hus, hvor der er flere gode kig ud over Århus Ådal. Vand kan vi dog ikke se, så super eksklusivt er det ikke. Vores hus ligger på en skrånende grund, så en af ideeerne har været at bygge til i 2 plan, og dermed få et hus med forskudte plan. En halv etage op vil give lidt eksta til udsigten og en halv ned vil give en udgang i have niveau. Men hvordan bliver udsigten. Jeg har ikke lige en linse til mit kamera, der kan give et 180 graders vue. Løsningen er selvfølgelig, at tage en række overlappende billeder med kameraet, og derefter klippe dem sammen med et passende program. Et sådant program findes også til Linux. Det hedder Hugin. Det er ikke rent Open Source. På en af de centrale algoritmer CIFT er der et softwarepatent på i USA, så Debian har noget af softwaren liggende i non-free. Da softwarepatenter principielt ikke er lovlige i Danmark – og amerikanske er i alt fald ikke, så download og installer blot ganske roligt.

Hugin har jeg også leget med for nogle år siden. Her fik jeg ikke rigtigt skovlen under programmet. I denne omgang gik det smertefrit. Der er en million indstillingsmuligheder i programmet, men man bliver guidet igennem og basalt set skal man ikke andet end, at udpege de billeder, der skal sættes sammen, så går resten af sig selv. Der er mange sjove projektioner at vælge imellem, så man kan f.eks. få et billede ud med fiskeøjeprojektion. Betragteligt billigere end at købe en fiskeøjelinse til kameraet.

Det var et review på Linux Weekly News, der fik mig til at genopdage hugin. Nu ved I også at det findes.

Older Posts »

Powered by WordPress