Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

23. juli, 2015

Banana PI

Filed under: hardware,ophavsret,patenter — andreas @ 7:00

Banana PI

Jeg havde i nogen tid overvejet at lage lidt med den billige platform Raspberry PI, men mit valg faldt tilfældigt på den lille konkurrent Banana PI.

Det er samme kategori af computer som Raspberry PI, men Banana PI er lidt hurtigere. Den har gigabit ethernet samt SATA interface. Pris under 300 kr. Dertil kommer strømforsyning, kabinet og et flashkort. Alt i alt ender man på 500 – 600 kr. Stadig meget billigt for en computer.

Det tiltalte mig, at den bruger ganske få watt. Strømforsyningen er på 10W, så vildere bliver det ikke. Min Intel Atom 230 desktop PC bruger omkring 50W.

Jeg fik installeret en variant af Debian på den og gik derefter i gang med at tune enheden. Her viste det sig, at chipproducenten som i så mange tilfælde ikke har været helt fine i kanten. de har lavet closed source drivere og tilmed stjålet LGPL kode og proppet deri. Communitiet omkring chipsættet har reverse engineered en del, så det er muligt at få god hastighed på grafikken og support for hardware accelereret video-dekodning.

Set i bakspejlet burde jeg have valgt en løsning fra en anden chipfabrikant med lidt større respekt for ophavsret. Problemt er nok, at der er mest forretning i at bryde ophavsretten her. Hvis producentern åbner op, så bliver de selv nemmere at kopiere. Det bliver nemmere at forstå deres produkt og dermed indse, hvilke softwarepatenter de overtræder. Så vil man helst ricikere at bliver truet at private softwareentutiaster eller vil man sagsøges at et af de store patentmonopoler? Med den baggrund er der ikke megen lys for enden af tunnelen for ar få gode grafikdrivere og hardware acceleration til ARM linux foreløbigt.

Det er super ærgeligt for hardware acceleration er afgørende for enheden. Det er disse optimeringer, der gør at den hastighedsmæssigt reagerer cirka lige så hurtigt som min gamle Intel Atom 230 baserede desktop. Reelt har dette betydet, at jeg har valgt at pensionere min gamle Intel baserede desktop computer og dermed spare mindst 40W. Dog har jeg valgt at køre de tungere applikationer via remote X fra min server, så får jeg også lidt ekstra ud af de Watt den brænder af.

14. december, 2010

panoramabilleder

Filed under: linux,patenter,tilbygning — andreas @ 7:00

panoramaudsigt

Jeg nyder vores udsigt. Vi har et hus, hvor der er flere gode kig ud over Århus Ådal. Vand kan vi dog ikke se, så super eksklusivt er det ikke. Vores hus ligger på en skrånende grund, så en af ideeerne har været at bygge til i 2 plan, og dermed få et hus med forskudte plan. En halv etage op vil give lidt eksta til udsigten og en halv ned vil give en udgang i have niveau. Men hvordan bliver udsigten. Jeg har ikke lige en linse til mit kamera, der kan give et 180 graders vue. Løsningen er selvfølgelig, at tage en række overlappende billeder med kameraet, og derefter klippe dem sammen med et passende program. Et sådant program findes også til Linux. Det hedder Hugin. Det er ikke rent Open Source. På en af de centrale algoritmer CIFT er der et softwarepatent på i USA, så Debian har noget af softwaren liggende i non-free. Da softwarepatenter principielt ikke er lovlige i Danmark – og amerikanske er i alt fald ikke, så download og installer blot ganske roligt.

Hugin har jeg også leget med for nogle år siden. Her fik jeg ikke rigtigt skovlen under programmet. I denne omgang gik det smertefrit. Der er en million indstillingsmuligheder i programmet, men man bliver guidet igennem og basalt set skal man ikke andet end, at udpege de billeder, der skal sættes sammen, så går resten af sig selv. Der er mange sjove projektioner at vælge imellem, så man kan f.eks. få et billede ud med fiskeøjeprojektion. Betragteligt billigere end at købe en fiskeøjelinse til kameraet.

Det var et review på Linux Weekly News, der fik mig til at genopdage hugin. Nu ved I også at det findes.

18. maj, 2007

Ny Alliances IT-politik

Filed under: Åbne standarder,IT-politik,patenter — andreas @ 23:19

Jeg har længe savnet en liberal stemme i folketinget angående IT-politikken. En liberalist klart gå ind for at skabe åbne markeder, hvor, der kan konkurreres, og hvor monopoldannelse er uønsket. Der vil ikke være nogen præference for hverken leverandørejet software eller Open Source Software. De to forretningsmodeller må kæmpe side om side og de frie markedskræfter giver ballancen. Åbne standarder vil være værd at arbejde for, da de kan være med til at give rammerne for et marked med fri konkurrence. Open Source vil være interessant, da disse spilleregler lægger op til fri konkurrence på serviceydelser og kompetance. Det vil ikke være noget man skal lovgive om, for Open Source miljøet er stort set selvregulerende. Åbne standarder derimod. Her skal der nok tages fat for, at sikre en fortsat fri konkurrence.

Softwarepatenter er små mini-monopoler og kan derfor virke konkurrencehæmmende. Industrien har klaret sig fint uden i 70’erne og 80’erne – og her har der bestemt også været masser af innovation. Softwarepatenter er desuden en administrativ byrde, som industrien bør være foruden. Jeg kan ikke se hvordan liberalister kan gå ind for patenter.

Ser man på Ny Alliance, så kalder de sig en blanding af social-liberalister og social-konservative. Deres skatteudspil trækker klart i den liberalistiske retning, så jeg havde svagt håbet det samme for deres IT-politik. Men nej, et kig i bakspejlet for en af de 3 hovedpersoner nemlig Gitte Seeberg, gav mig kuldegysninger. Gitte Seeberg var i alt fald i 2005 en stor fortaler for softwarepatenter. Hun var nemlig tilhænger af softwarepatentdirektivet, der heldigvis blev nedstemt i Europaparlamentet i 2005. Hendes holdninger er klistret ind i newspeak: ja tak til patenter, men nej tak til patenter på ren software. Problemet er blot at ingen har været i stand til at lave en sådan skelnen. Fagfolk indenfor datalogien vil endda påstå, at det ikke kan lade sig gøre. Jurister i patentorganisationer så som EPO og Patent og Varemærkestyrelsen, der begge får penge alt efter hvor mange patenter de udsteder, de mener godt, at de kan finde en grænse mellem ren og snavset software. Jeg er ret sikker på at de ret hurtigt vil få al software snavset til. Gitte Seeberg ville ialt fald godt hjælpe i 2005. Mon ikke hun også vil i dag.

Naser Khader er mere lovende. Han er en af personerne bag ved B103, som stiller krav om netop åbne standarder i det offentlige. Fuld respekt der, men mon ikke det var Morten Helveg Petersen, der som ordfører på området trak i trådene på dette punkt i Det Radikale Venstre? Det vil vise sig hvad Naser Khader selv mener – eller om om IT-området overhovedet interesserer ham.

Anders Samuelsen har også som MEP’er været nødt til at sætte sig ind i hvad softwarepatenter er. I 2005 viste han ganske stor forståelse for problematikken, men valgte alligevel at stemme for softwarepatentdirektivet incl. en række ændringsforslag. Mens forslaget endnu kun kørte på ministerplan, var der også ugler i mosen. Bendt Bendtsen handlede imod Europaudvalgets ordre hjemmefra om at få softwarepatentdirektivet genoptaget på et kommende ministermøde. Anders Samuelsen påpegede denne grove bevidste forsømmelse.

Tiden vil vise Ny Alliances IT-politik vil liberal eller om den vil blive så midtsøgende, at uberegnelighed vil være den største fællesnævner. Venstefløjen har forstået hvad Åbne Standarder betyder og hvordan softwarepatenter skader. Jeg er overbevist om at Liberalsterne også har forstået det. Spørgsmålet er om Ny Alliance, der med større sandsynlighed vil blive valgt ind, har det.

14. maj, 2007

235 uspecificerede patenter af tvivlsom kvalitet

Filed under: IT-politik,patenter — andreas @ 21:24

Så kom Microsoft til at løfte lidt af låget til hvordan krydslicensering forgår. To store firmaer sætter sig i al fortrolighed til bordet og sammenligner hver deres bunke af patenter frem. Begge parter ved, at en ret stor del af patenterne har tvivlsom kvalitet, men hvad gør det når begge parter har blandede bolcher af samme ringe kvalitet. Det eneste der var nyt da Novell annoncerede deres aftale med Microsoft d. 2. november sidste år, var at de ikke krydslicenserede på traditionel vis. De blev enige om ikke at sagsøge hinandens kunder. En situation, som GPL-licensen ikke havde taget højde for. Nu står Microsoft så frem og angiver hvor mange patenter på Linux og FOSS, som de tager under armen når der skal leges bytte bytte købmand de store drenge imellem. 235 patenter, heraf 42 i selve Linux kernen alt sammen ifølge CNNMoney/Fortune. Det gale vanvid er, at ingen af aktørerne tør vise listen af deres Linux/FOSS-patenter frem i lyset. Det kunne jo være, at de 235 patenter af tvivlsom kvalitet ville skrumpe ind til under halvdelen på grund af oplagte fejl. Prior art, procedure fejl eller fejl analysen om noget konkret kode overhovedet overtræder patentet. Ifølge Fortune bloggen, så er en halvering af brugbare patenter ikke ualmindelig hvis det kom til en retssag. Spørgsmålet er om ikke der vil blive sorteret langt flere patenter fra, hvis FOSS-samfundet blev ramt. Kun få ville stå tilbage. Ganske få softwarepatenter som jo endda er ganske tvivlsomme om er gyldige i Europa. En gyldighed, der under normale krydslicenseringshandler er fuldstændig ligegyldig, da begge parter er enige om at det er bedst hvis softwarepatenter er gyldige. For hvis de er det, så kan de små fisk holdes ude af markedet. Sund buisness for de store drenge.

Powered by WordPress