Det har været en forrygende varm sommer. Hvad er bedre end lidt vandpjaskeri? Tilmed noget af den slags, man kan blive klogere på.
Jeg har i længere tid været fan af Copenhagen Suborbitals. De har været gode til, at formidle raketvidenskab. raketvidenskab. Raketvidenskab er i folkemunde oftest ligmed noget ufatteligt svært. Det er måske ikke helt korrekt. Det er nærmere en vifte af videnskabsgenrer, som man skal kunne mestre på een gang. Det er her Copenhagen Suborbitals udemærker sig. De har fundet disse kompetancer i en række personer, de har formidlet deres viden, de har bygget og demonstreret det. De er måske 10 år fra deres mål, men de demonstrerer i høj grad fagligheden i ingeniørfaget.
Raketvidenskab kan heldigvis også forstås tættere på jordhøjde og simplificeres så selv mindre børn kan være med. Vandraketter er stedet at begynde. Fysikken for en sådan trykfødet vandraket er den samme som for professionelle raketter.
Jeg har bygget en såkaldt Gardena-affyringsrampe. Det er en haveslangekobling, der udløses via snoretræk. Opskriften fandt jeg i allerbedste Open Source stil på det australske site aircommandrockets.com. Mine sønner på 4 og 5 år nød at være en tur med i parken for at lege med vand. Det blev meget hurtigt for trangt i villahaven.
Den mest simple vandraket består af en enkelt plasflaske, hvor man på låget har pålimet en Gardena kobling. I praksis har jeg benyttet en billig kopi fra Harald Nyborg kaldet Adano i en rød model. Til affyringsplatformen valgte jeg dog en model i messing. frem for plast. Jeg bor tæt på både en Silvan, Jem&Fix og Harald Nyborg, så der burde ikke være langt til bilælige stumper. Jeg blev overrasket over hvor dyre sådanne simple plaststumper som haveslangekoblinger kan være. Det er ok at originalen Gardena er dyr, men det er langt ude at Silvans eget mærke Park er voldsomt dyre. Silvan putter for meget slamværktøj under deres egne brands til at kunne opretholde ideen om en dyr pris for deres kopivarer.
Der er rigtig mange gode fif at finde på det australske site og mange andre steder på nettet når man søger efter water rockets.
Den viste vandraket er en lidt udviddet version, hvor jeg har sat to plastflasker sammen. Jeg har her boret et 16mm hul i bunden af begge plastflasker, stukket en stump elektrikerrør på 16mm ind i begge bunde og limet og tætnet med klar silikone. Silikonen har jeg ladet tørre en dags tid før jeg har benyttet raketten.
Som pumpe har jeg benyttet en billig cykelpumpe hos Harald Nyborg (FODPUMPE DOBBELTCYLINDRET Best.nr. 7158). Her kommer så det klassiske converterproblem. Hvordan bruger man en cykelpumpe til en haveslange? Min løsning var at klippe den medfølgende studs af.fjerne lidt af stofindpakningen af gummislangen og indføre den i mellemstykke til en haveslangekobling (Best nr. 6579). Jeg limede slangen fast i hele koblingens længde med superlim.
Jeg er nu nået til trin 2. Det oplagte at gå videre med er finner, der kan øge retningsstabiliteten. En mere aerodynamisk snude kunne også være et punkt. En faldskærm for at raketten kommer sikkert ned. En udløser for faldskærnen. Et webkamera ombord. Der er rigtigt meget at gå videre med. Jeg har allerede forsøgt en del og meget er fejlet. Nogle gange lærer man bare mere at et hurtigt testforsøg til få basører end hvad man kan læse eller regne sig frem til via lærerbøger og hjemmesider for andre entutiaster.
Og det er netop det raketvidenskab går ud på. Den ene udfordring fører til den næste. Der er mange teknikker der skal mestres på een gang og de bliver hurtigt koblet tæt sammen. Udfordringen for mig er hvor længe jeg kan holde mig selv og mine børn inspireret og udfordret.
Udfordringen for Copenhagen Suborbitals er hvor længe de kan holde resten af Danmark (og resten af verdenen) inspireret.
