I Danmark er mærkevaren for intelligent elstyring i et parcelhus et IHC system fra LK. Eller det har det i alt fald været indtil nu. Der er selvfølgelig kampen om, at det skal være en trådet eller trådløs løsning. Der er mange propritære løsnigner på markedet, men man bør nok vælge en løsning, hvor der en mange producenter, der bakker op om en fælles standard. Det er trods alt udstyr til husets faste installation, der gerne skulle have en lang levetid. Så hvorfor satse på en enkelt producents overlevelse?
Hvis man vil satse trådløst, så er det nok Z-wave, der har mest vind i sejlene. Det lader dog til, at de store producenter ikke helt har taget denne teknologi til sig endnu. Det spøger også med en masse historier om kompatibilitetsproblemer.
Hvis man vil satse på en trådet løsning, så er KNX en mulighed. KNX, der tidligere hed EIB og har en del år på bagen. Det er en åben standard i ISO sammenhæng rent specifikationsmæssigt.Åbent vil i dene sammenhæng sige, at man kan købe specifikationen, men at man ikke må videre distribuere den. Der er mange producenter af udstyr – og det virker på tværs af producenter. Så der er styring af lys, varme, persienner, vinduesåbning, vejrstationaflæsning, røg og CO2 detektorer og meget mere. Klart at en enkelt producent ikke er førende inden for alle disse styringsområder. KNX er dog også ganske lukket. I praksis, så opsættes styringen af KNX-enheder via eet program ETS, som koster 10.000 kr at anskaffe. Der er ikke nogen Open Source løsninger, der kan sætte et KNX-system op. Der er dog Open Source programmer, der kan styre et opsat system.
Efter sigende så virker elementer fra forskellige producenter ganske fint sammen, da de alle benytter samme lukkede opsætnings og styrings program. I praksis skal alle producenter have deres udstyr godkendt af KNX-organisationen for at kunne markedsføre deres udstyr. Denne stramme styring og lukkethed betyder, at KNX faktisk er dyrere end IHC fra LK til trods for at det er leveret af mange producenter. Jeg har fået en pris på et IHC anlæg til 50.000 kr og et KNX anlæg med samme funktionalitet for 80.000 kr.
På KNXs danske hjemmeside påberåber de sig: “KNX verdens eneste åbne STANDARD til bolig- og bygningsautomation”. Desværre lader det til at åben betyder commercially available. Det er det som jeg vil kalde åben på 1980 niveau. Der er ingen tvivl om, at der kunne skabes et helt andet produkt til en meget lavere pris med en større åbenhed. Standarden er ikke gratis tilgængelig. Der er de facto påkærvede dyre certificeringsprogramer. Der er ingen konkurrencesituation om softwaren ETS, som bruges til, at konfigurere og programmere KNX modulerne med. Der er lang vej inden KNX nærmer sig den åbenhed og konkurrence, som man ser indenfor Open Source software og senest også med open source hardware så som Arduino.
Alt i alt har denne lukkethed medført, at jeg i først eomgang har valgt ikke at få installeret et intelligent el-system til vores nye hus. Jeg satser på Eurodåser i murene og en hel del tomrør. De intelligente el-systemer bruger typisk mindst 0,8W pr. enhed. Det kan godt summe op til en hel del i et stort hus. Al denne el skal så spares på f.eks. at slukke lyset noget mere. Det er det givet vis en god forretning i for kontorlokaler, hvor der er mange folk, der kommer og går på skæve tidspunkter og ingen har overblikket over om alle er gået og om de som den sidste kan slukke lyset. Dette vil ikke være tilfældet i et privat hjem. Der har du overblikket over om du er den sidste der går i seng eller den sidste der tager hjemmefra om morgenen. Skulle man en gang i mellem glemme at slukke en 8W LED pære og lader den brænde 9 timer inden man er hjemme igen, så rykker det ikke o forhold til måske 70 gange 0,8 W døgnet rundt året rundt.
Så intelligent er er altså at skifte alle pærer til LED-pærer og så leve med , at man glemmer at slukke dem en gang i mellem. Det er langt den billigske løsning, både i el-pris og i anskaffelsespris.