Nu har Århus lige været så forbandet stolte af at have Bill Clinton på besøg. Det er dog ikke alt hvad denne statsmand står for som vi bør være stole af. Det var Clinton administrationen, der stod bag ved WIPO Copyright Treaty (WCT) traktaten i dens 1996 udformning. Det er herfra at amerikanske DMCA og det europæiske InfoSoc-direktiv udløber. Det er Clintonadminstrationen, der har givet os kapitel 6A i ophavsretsloven, om tekniske foranstaltninger. Det er en lovgivning, der i særdeleshed ikke respekteres af folket. Den skulle understøtte en forretningsmodel, der har vist sig ikke at virke. Selv den mere gængse ophavsret er under pres af de yngre generationer, der laver egne værker, der bygger på andres i et stort mix, og lægger det hele på Youtube eller lignende netsteder. Teenagegenerationen af i dag opnår deres selvforståelse gennem at bidrage til fællesskaber. Disse bidrag refererer eller genbruger andres værker i stor stil. Ophavsretsloven er i vejen her. Citatretten er ikke bred nok. Loven bliver ikke respekteret og mister dermed sin værdi. Håndhævelse af loven kommer til at virke tilfældigt og dermed uretfærdigt. Det hjælper ikke at stramme loven med yderligere sanktioner, som i IPRED2-direktivet, der er på vej igennem EU-møllen lige nu. Tidens mantra “Så kan de lære det” virker ikke.
Hvad var nu egentlig problemet med Clintonadministrationen og de immaterielle rettigheder? Jo de valgte at få lovgivningen igennem ved at føre den igennem interesseorganisationen WIPO, der jo repræsenterer ophavsretshaverne verden over, frem for at føre lovgivningen igennem senatet og repræsentanternes hus, der jo har folkevalgte politikere, som vil stå både på ophavsretshavernes og brugernes side. Hermed vil der opstår en større debat og en bedre balance i lovgivningen vil blive resultatet. Med en bedre balance følger også en større respekt. Netop i dag grundlovsdag synes jeg det er vigtigt, at tænke over på hvilke præmisser vores love bliver til. Er det udemokratiske overnationale interesseorganisationer, der bestemmer vores love?
Jeg faldt over en video fra en konference med titlen “Musical Myopia, Digital Dystopia: New Media and Copyright Reform”. Den blev afholdt d. 23 marts 2007 på McGill University i Canada. En spændende taler var Bruce Lehman, der kommer til orde ca. 11 minutter fremme i videoen. Hør ham forklare hvilken vision Clintonadministrationen havde i 1990’erne, som baggrund for den lovgivning vi i dag har, der ulovliggør omgåelse af tekniske foranstaltninger. Også han er af den opfattelse, at denne lovgivning har spillet fallit. Mit spørgsmål er derfor, hvordan ruller man WCT tilbage til et niveau, hvor den tilskynder udvikling af forretningsmodeller, der passer til dagens teknologi, i stedet for at insistere på forretningsmodeller, der fastholder gårsdagenes teknologi. Verden fortjener lovgivning, der respekteres bredt, det giver en større tryghed – og det er vel basalt set det jura går ud på.
