Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

19. juni, 2008

FOSS Aalborg – del 3 af 3

Filed under: linux — andreas @ 7:00

De sidste to talere ved endagskonferencen FOSS Aalborg d. 4 juni 2008 var Poul-Henning Kampog Rasmus Lerdorf.

Poul-Henning KampPoul-Henning Kamp lagde ud med de fleste foredragsholderes mareridt. 3 slides inde i foredraget opdagede han, at det var de forkerte slides. Over til sin en laptop og frem med USB-sticken. Alt drillede gang på gang blev det fork slidesæt overført. Endelig fandt han en lidt ældre udgave af slidesættet, der ikke drillede og foredraget kunne begynde. Det var en skamrosning af designet til Poul-Hennings Varnish program. et webaccelerationprogram til at afhælpe sløve content management systemer. Kort og godt går det ud på at hvide hvor dyre de operationer man bruger i sin programkonstruktion er. En rubriksering hjælper. Dernæst så udnytter man bedst en moderne PC med dens mange CPU kerner, multiple lag af caches til RAM og busser med intelligente diskcontrollere ved at bruge modellen at man har en overordenlig stor mængde virtuel hukommelse til rådighed. Det er nemlig det kernen bilder dig ind, at du har. Brug det. Tilbage står at der næppe havde været behov for Varnish, hvis CMS-systemerne var programmeret med samme omtanke.

Rasmus LerdorfRasmus Lerdorf var en behagelig overraskelse. Jeg havde ikke brugt tid på nogen form for forhåndsforventning, men god det vat han til at fortælle om hvad der drev ham til at opfinde PHP. Et godt foredrag at have i hælene på Poul-Henning. Rasmus Lerdoft fortalte om sig selv, som den ufaglærte IT-nørd, der kun lavede det nødvendige. Pyt med om programmet er optimeret eller om sproglige konstruktioner kan leve op til alle de fine detaljer som kun universitetsforskere går op i. En ganske anderledes pragmatisme en Poul-Henning Kamp stod for. På et tispunkt kiggede jeg netop over på PHK og tænkte, at nu eksploderer han. Et størrere udbrud kom der sekundet efter. Rasmus Ledorf fik det til at stå klart, at det netop var i den slags brydninger mellem folk med forskellige motivationsfaktorer, at gode Open Source projekter bygges.

16. juni, 2008

Reklamebureauernes indtog i blogverdenen

Filed under: småsnak — andreas @ 7:00

For lidt tid siden fik jeg en email, der i første omgang lignede spam. Lidt for autogenereret, men så alligevel ikke. “Contact at AMD for Andreas Bach Aaen”. Der var tale om et svensk baseret reklame/mediebureau, der med AMD som kunde havde fundet frem til mig som AMD muligvis kunne være interesseret i at påvirke. Altså reklamebureaueret har scannet internettet i EMEA-området for bloggere og andre meningstilkendegivere, samlet adresser ind og sendt dem til AMD. AMD spørger derefter høfligt men i en ret upersonlig spam-lignende email om man er intereseret i produktnyheder og deslige fra AMD.

Problemet er selvfølgelig, at det ikke længere er nok at indrykke annoncer i computerblade samt sende pressemeddelser ud til IT-skribenterne i pressen. Nej forbrugerne danner også deres mening ud fra hvad de læser på diverse private blogs. Så mediestyringen og holdningspåvirkningen skal helt ud i krogene. AMD har lært lektien. Det har jeg også. Mailen fik lov at ligge ubehandlet. Jeg ønsker ikke at blive spammet til med PR materiale fra AMD eller andre virksomheder og via positiv omtale måske få lov til at være blandt de første der anmelder produktnyheder. Andre ude i blogverdenen siger helt klart ja. dr.dk havde en artikel for nylig om en svensk teenager, der angiveligt tjæner tykt på sin blog. Masser af productplacement. Faktisk så meget, at jeg er live ved at tro, at Isabella Löwengrip er en reklamebureauopfindelse og ikke hendes egen. Viral markedsføring er kommet for at blive. Troværdigheden i mund til mund-metoden har længe været undermineret.

12. juni, 2008

FOSS Aalborg – del 2 af 3

Filed under: linux,ophavsret — andreas @ 7:00

Martin von Haller GrønbækMartin von Haller Grønbæk fortalte om de juridiske aspekter ved reverse engineering. Ganske udemærket foredrag, men ikke lige noget nyt under solen for mig. Spørgsmålene fra salen ville jeg nok have svaret på på samme måde. Men det skyldet jo nok, at jeg i efteråret 2006 tog et kursus i ophavsret på Juridisk Institut, Århus Universitet. Så jeg har pløjet ophavsretsloven ganske grundig igennem, med samt holdt et foredrag for mine medstuderende om Open Source. Nøgleordet er for retten til reverse engineering er interoperabilitet. Et bossword, som en EU kommisærer Vivanne Reading også tager til sig. Hun har dog ikke teknikken helt på plads, når hun snakker om interoprabilitet og DRM i samme åndedrag. Så langt var Martin von Haller dog ikke rundt. Han fik dog nævnt, at fremtidens ophavsretslov nok ville komme til at indeholde flere forbrugerrettigheder end blot interoperabilitet. Jeg håber han får ret.
Knut YrvinKnut Yrvin havde jeg på forhånd intet forventet mig af. Oplæget var for fokuseret på at sælge Qt. Foredraget var ligeså. Så foredraget levede præcist op til mine forventninger. En ting kunne jeg dog tage med. Qt havde sin tekniske styrke ved at det ikke benyttede en rig API på hverken Linux, Microsoft Windows eller på Mac. Man havde valgt, at kode oven på meget simple primitiver i alle grafiske miljøer for derefter at efterligene de stilarter som Linux, Microsoft eller Apple desktoppen har. Hermed blev reverse engineering til noget man kunne klare med en lineal når man talte pixels. Hvis man i stedet havde satset på at være kompatibel med de forskellige frameworks, ja så ville man konstant være bagefter, da det vil være for tunge at reverse engineere til et passende niveau. Hermed en passende sammenkædning med Martin von Hallers foredrag.

Ole TangeOle Tange havde fået fornøjelsen til at give en introduktion til de væsentlige Open Source licenser. Jeg sprang det meste af foredraget over, da jeg selv kender området så godt, at jeg udemærket selv ville have kunnet holde foredraget. Oles lette stil fik dog lidt ping pong i gang med publikum og foredraget var dermed bestemt ikke malplaceret på FOSS Aalborg. Min fornemmelse er dog at langt flere end tidligere har ganske godt styr på licenserne, så hvor er det lige man mødes og holder udveksler erfaringer om de finere detaljer? Forskellen mellem GPLv2 og GPLv3, eller måske koblingen eller mangel på samme mellem de tekniske linkningsbegreb og ophavslovens “afledte værk”-begreb. Er binære closed source kernemoduler lovlige? Jeg vil mene at tiden er ved at være moden til at FOSS Aalborg eller Open Source Days kan rumme fortsætterforedrag i den genre.

10. juni, 2008

FOSS Aalborg – del 1 af 3

Filed under: linux — andreas @ 7:00

I sidste uge var jeg til endagskonferencen FOSS Aalborg. Et ganske glimrende initiativ og et alternativ til den årlige Linuxforum konference i København. Konferencen var betydeligt mindre ikke kun fordi den kun varede een dag, men også fordi, der kun var et talerspor. Det gav færre opbrud og mindre plads til korridorsnak fagfælder imellem. Det var ellers noget som medarrangøren IDA burde satse på. FOSS Aalborg har potentialet til at blive en mere fokuseret konference en Linuxforum/Open Source Days er og bliver. En dansk konference for udviklere og ikke for salgs- og marketingsfolk. Et koncept der forhåbentlig kan arbejdes videre med næste år.

Bryan ØstergaardBryan Østergaard lagde ud med at fortælle om Exherbo. Et ny Linuxdistribution, der udspringer fra Gentoo. Ambitionen var at kunne give ideerne frit spil. Derfor ønskede han sig basalt set ikke mere end de omkring 15 udviklere, der var på projektet nu. Ellers ville der blive for mange, at tage hensyn til. Der er i den nuværende fase behov for at kunne ændre basale ting radikalt. Ud over nogle nye tiltag til pakkehåndteringssystemet, så var fokus nu på et underprojekt, der hed Genesis. Genesis er et nyt init system, der skal kunne afløse system V init systemet. Den væsentlige designfaktor var at systemet er eventbaseret. Det vil passe bedre på det hardware design, som vi har i dag med f.eks. USB enheder der kommer og går uafhængigt af maskin start og stop. Bryan overbeviste mig dog ikke. At system V init systemet er forældet er ikke nyt, men det er eventbaserede afløsere heller ikke. der er blot ikke nogle, er er slået igennem endnu. Exherbo og Genesis er klart i for tidlige faser endnu, til at deres potentiale kan vurderes.

Peter N. M. HansteenPeter N. M. Hansteen‘s foredrag havde jeg ikke forventet mig det store af. Sikkert mest fordi jeg personligt har meldt mig ud af den lavpraktiske del af spambekæmpelsen. Jeg vælger blot et mailhotel, der har styr på sagerne. Kunder som mig giver selvfølgelig mailhoteludbyderne et pres, der gør, at hvis de ikke kan frasortere spam, ja så er de dømt ude. Jeg bed mest mærke i at greylistning, stadig var en ganske effektiv metode til frasortering af spam. Det til trods for at metoden er 5 år gammel. Spammail udgør nu over 95 % af alle emails, for 5 år siden var dette forholdstal langt mindre. Så der bliver udsendt lange mere spam nu, men hitraten er gået ned. Endnu er der ikke nogen, der har lavet botnet der implementerer SMTP afsendere, der gensender emails, der ikke bliver afleveret. Status er nok at lige nu så er det ikke spammerne der er foran.

Troels L. BentsenTroels L. Bentsen er studerende på CBS med samt konsulent. Han gav et godt overblik over forskellige Open Source revisionskontrolsystemer samt sagsstyringsystemer. Han havde lavet nogle feltstudier og fundet ud af, at mange virksomheder ikke benyttede revisionkontrolsystemer. Det havde deres egne manuelle rutiner i stedet. Dem der så brugte versionskontrolsystemer, de benyttede ofte ældre systemer så som CVS frem for nyere som f.eks. git, der i Toels L. Bentsens logik bedre håndterede fornuftige arbejdsgange. Der er en stor træghed med at skifte værktøjer ude i den virkelige verden. Ganske godt at se, at en CBS-studerende kaster sig over at forstå de processer som de mange stærke Open Source værktøjer understøtter. Det er nemlig hele organisationen, der skal forstå processerne og ikke kun udviklerne. Med hjem fik jeg i alt fald lige en øjenåbner for hvor elegant revisionskontrolsystemer kan arbejde sammen med sagsstyringsværktøjet. Det må vi se nærmere på næste gang vi selv kan vælge værktøjer – hvor kunden ikke har bestemt indholdet af værktøjskassen på forhånd.

Powered by WordPress