Her 16 år efter jeg blev færdiguddannet på universitetet og fik min kandidatgrad, så slog det mig en dag, gad vide hvor mange der egentlig har læst mit speciale, med al den tid og energi jeg fik lagt i det i sin tid?
Selv har jeg absolut intet brugt det til, for godt nok fik jeg en kandidatgrad i fysik, men det var mit bifag i datalogi, der kom til at fylde min karriere på arbejdsmarkedet. Men er der andre der fik glæde af det? Selve specialet skrev jeg på dansk, men min vejleder genskrev det væsentligste derfra på engelsk i artikelformat og fik det udgivet. Selvfølgelig med mit navn som førsteforfatter, da det var mig der havde lagt knofedtet og så min vejleder og de øvrige forskningsmedarbejdere på institutet, der havde bidraget undervejs som sekundære forfattere. Artiklen kom til at hedde “Submonolayer growth of Pd on Cu (111) studied by scanning tunneling microscopy“. Hvis man søger på dette på scolar.google.dk så finder man at artiklen rent faktisk er blevet citeret af 45 andre artikler. Flere af dem endda fra 2013. Om det er imponerende eller ej ved jeg ikke, men stolt er jeg da over, at mit arbejde er blevet værdsat.
Havde jeg kastet mig over fysik som forskerkarriere frem for programmør jobs i det private erhvervsliv, ja så havde det været en evig jagt på at opnå flest mulige citerede artikler som den ene jeg fik lavet.
Kunne det være muligt at kaste sig over fysikken igen her hjemme fra PCskærmens skær? Nej ikke på så gode vilkår som jeg har i datalogien med Open Source. Det fantastiske ved at arbejde med Open Source er tilgængeligheden. Den er umiddelbar og stort set gratis. I praksis koster det kun din internetopkobling.
Hvis jeg skulle læse op på de fysikartikler, der har fundet min egen artiklen værdig at citere og dermed berøre mit speciale, ja så er det til lommerne og betale mange dollars pr. artikel. Flere af artiklerne kan man være heldig, at de findes i direkte downloadbar i pdf-format, men bestemt ikke alle, og ret sikkert ikke de vigtigste. Open Source for videnskabenlige artikler er først sent kommet på mode. Det hedder Open Access. Vejen til at få dette indført, at mange tildelte forskningsmidler kun gives på betingelse af, at artiklerne, der kommer ud af denne forskning bliver publiceret i Open Access.
Kampen er nu hvordan kvaliteten sikres. Hvad skal erstatte det peer review der har været indtil nu? – og hvor godt var det hidtidige system? Der er givetvis meget at lære fra hvordan Open Source verdenen fungerer. Der er et utal af Open Source programmer og der er rigtig meget der er af ringe kvalitet. Kvaliteten opstår først ved at programmerne optages i distributioner, der bruges af mange personer. Groft sagt kan man sige at kun gode programmer optages i mange distributioner, der bliver brugt meget, og kun gode artikler bliver citeret meget af artikler der igen bliver citeret meget. Antalet af brugere eller citationer gør det ikke alene. Videnskabenlige artikler bliver bedst hvis de gennemgåes minutiøst af uafhængige forskere indenfor samme felt. kryptologiprogrammer bliver også kun sikre af, at de gennemgås af andre kryptologer og ikke kun af programmører eller slutbrugere i al almindelighed.
Open Access er lige som Open Source en slags forretningsmodel. Havde jeg været forsker i dag, ville jeg gøre meget for at presse på at mine artikler blev publiceret som Open Access også selv om det i første omgang vil koste ekstra for at sikre kvaliteten. Det jeg vinder er at flere vil få adgang til min artikel og min kendthed dermed forbedres. Det vil ikke længere være attraktivt at få sin artikel publiseret i et prestigefyldt tidsskrift, hvis alt for få har råd til at abonnere på dette tidsskrift. Både Open Source og Open Access handler om at forære alle resultaterne væk og vinde mere derved!