Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

22. november, 2019

native IPv6

Filed under: Åbne standarder,netværk — andreas @ 1:27

Endelig langt om længe kunne det lade sig gøre at få leveret internet hvor IPv6 er med i pakken som standard. Jeg har valgt at få internet fra Hiper.dk hen over TDCs fibernet. for 20 år siden arbejde jeg hos Telebit i Århus. Her byggede vi verdens første kommercielle IPv6 router. Utroligt, at der skulle gå så mange år inden jeg fik mulighed for at få IPv6 derhjemme leveret som et standardprodukt. Det er også først og fremmest ISP’erne der har haltet bagefter. Når jeg kigger på hvor mange aktive connections, der er ud af vores hus, så er der stort set lige så mange på IPv6 som der er på IPv4. Dette er på trods af stort set ingen danske hjemmesider er tilgængelige på IPv6. Denne side er. Port 80 er heller ikke så populær længere. Det er klart port 443, der er mest populær. Så skiftet til et krypteret internet, det er gået langt hurtigere end skiftet laget under. Det vil ikke længere undre mig, at der kommer til at gå mindst 20 år endnu med IPv4. Der vil sikkert være enkelte lande, hvor det kommer til at gå hurtigere.

Det hjælper selv sagt, at Android telefonerne er dual stack, Cromebooks er dual stack. Windows 10 maskinerne er dual stack og mine mange Linux maskiner er dual stack. Samsung TV’et er dog ikke og de ældre embeddede systemer så som Linksys Squeezebox er heller ikke. Det ændrer dog ikke ved, at de store populære tjenester er tilgængelige på IPv6. Google, Youtube, Nexflix, … .

Der er stort set ingen danske medier, der er tilgængelige på IPv6 nettet. dr.dk, tv2.dk, jp.dk, pol.dk, eb.dk. Den eneste undtagelselse jeg har fundet er: information.dk. Selv ikke teknologiske sider så som ing.dk eller version2.dk er på IPv6 nettet.

Til min glædelige overraskelse, så er den gamle kending i test sammenhæng stadig i luften: www.kame.net. Hvis man tilgår den via IPv6, så ser man en animeret skildpade, mens man på IPv4 siden kun ser et statisk billede af skildpaden.

3. november, 2019

Hul igennem til fibernet

Filed under: husbyggeri,småsnak — Tags: — andreas @ 23:13

Da vi byggede hus for 7 år siden fik vi lagt en del tomrør rundt så jeg selv kunne trække netkabler rundt i huset. De er stille og roligt kommet i brug. Mindst lige så vigtigt var det at vi fik et tømrør ud af huset og frem til skel. Hermed slipper vi for gravearbejde og gennemboring af huset når vi skulle vælge ny internet leverandør. For ikke at få tomrøret fyldt med vand og skidt, så har jeg haft det dækket til af bunden af en ½ liters sodavandsflaske. Det var dog klart, at den løsning ikke ville holde i længden, så jeg fandt et gadeskab tilpas billigt på nettet og satte dette op på egen grund lige med ryg til der hvor Stofa har deres gadeskab stående på kommunens grund.

Nu er TDC så i gang med at lægge fiber ind her i området. Et tilbud hvor man kunne få lagt fiber ind til 0 kr. igennem nærmeste husmur. Hos mig fik de i stedet lov til at lægge en sløjfe i mit gadeskab og bruge tomrøret ind i huset. Så slap begge parter for besværet med at bore, grave og gøre pænt igen bagefter.

Nu da jeg har skabet stående og det egenlig mest er tomt. Hvad kunne man så putte der i? En lille raspberry Pi fødet med PoE? Det er et udendørsmiljø, så valget af indpakning og stiktyper er bestemt ikke ligegyldigt. Muligheder er der i alt fald.

Indefor i teknikrummet sidder nu på væggen de tre forskellige internetopkoblinger vi har været i gennem med vores kun 7 år gamle hus. Nummer 2 fra højre: klassisk telefonistik med kobberledninger. Det kom aldrig til at kunne levere mere end 15/3 Mbit/s stabilt på ADSL. Der er for langt til centralen og kablet dertil er gravet over og splejset lidt for mange gange. Kort efter fik vi Stofa kabel TV over coaxialkabler. Her vi ganske stabilt 100/50 Mbit/s internet leveret via DOCSIS. Latenstiden er dog ikke imponerende. Efter et års tid så de endelig lyset og man kunne slippe for at få TV-pakker leveret og nøjes med kun at få internet via kablet. Flow-TV klares via en klassisk TV-antenne. Nu har vi så skiftet til de to bokse til venstre. Et fiber termineringspunkt, der er rent optisk og så en mediekonverter, der leverer internet via et gigabit ethernet interface. TDC har valgt at højeste hastighed er 1000/500 Mbit/s leveret på vlan 101. Det sidste kan give lidt udfordringer for mange routere, hvis man ikke lige er tilfreds med den router der typisk leveres med en forbindelse leveret hen over TDCs fibernet.

Powered by WordPress