Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

16. juni, 2008

Reklamebureauernes indtog i blogverdenen

Filed under: småsnak — andreas @ 7:00

For lidt tid siden fik jeg en email, der i første omgang lignede spam. Lidt for autogenereret, men så alligevel ikke. “Contact at AMD for Andreas Bach Aaen”. Der var tale om et svensk baseret reklame/mediebureau, der med AMD som kunde havde fundet frem til mig som AMD muligvis kunne være interesseret i at påvirke. Altså reklamebureaueret har scannet internettet i EMEA-området for bloggere og andre meningstilkendegivere, samlet adresser ind og sendt dem til AMD. AMD spørger derefter høfligt men i en ret upersonlig spam-lignende email om man er intereseret i produktnyheder og deslige fra AMD.

Problemet er selvfølgelig, at det ikke længere er nok at indrykke annoncer i computerblade samt sende pressemeddelser ud til IT-skribenterne i pressen. Nej forbrugerne danner også deres mening ud fra hvad de læser på diverse private blogs. Så mediestyringen og holdningspåvirkningen skal helt ud i krogene. AMD har lært lektien. Det har jeg også. Mailen fik lov at ligge ubehandlet. Jeg ønsker ikke at blive spammet til med PR materiale fra AMD eller andre virksomheder og via positiv omtale måske få lov til at være blandt de første der anmelder produktnyheder. Andre ude i blogverdenen siger helt klart ja. dr.dk havde en artikel for nylig om en svensk teenager, der angiveligt tjæner tykt på sin blog. Masser af productplacement. Faktisk så meget, at jeg er live ved at tro, at Isabella Löwengrip er en reklamebureauopfindelse og ikke hendes egen. Viral markedsføring er kommet for at blive. Troværdigheden i mund til mund-metoden har længe været undermineret.

Ingen kommentarer »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Powered by WordPress