Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

6. juli, 2010

3D visualisering

Filed under: linux,tilbygning — andreas @ 6:00

3D visualisering med papir

En tilbygning til parcelhuset kan nemt koste flere hundredetusinde kroner, så det vil jo være surt, at få dem brugt forkert. En god visualisering kan måske afhjælpe dette. Jeg har prøvet et par muligheder af. Først prøvede jeg Sweethome3d. Et smart java-baseret program, hvor man forholdsvis hurtigt kan designe et etplanshus og derefter bevæge sig rundt i det i 3D. Det er dog bestemt ikke alle grafikkort og drivere programmet kører godt med, så det er crashet for mig for et godt ord. En tidligere kollega, har dog været ret glad for det, så han har haft en heldigere hardware og software kombination. Man kunne sikkert også kaste sig over Blender, men det at skabe sine byggeelementer og bygge et virtuelt hus op er en ret stor tidskrævende opgave, så i første omgang valgte jeg en oldschool løsning.

3D visualisering

Jeg printede en stak 2D tegninger ud af huset grundplan og dets facader, som jeg havde tegnet i Qcad. Så var det med at komme i gang med saks og lim. Så en 3D model i papir var en realitet på en enkelt aften. Nu er det nu ikke sådan, at bare fordi man har adgang til en masse fantastisk Open Source software her i blandt CAD programmer, samt en smule flair for at klippe og klistre med papir, så er artitekten ikke sparet væk.Det er blot ikke nogen skam at være velforberedt. Når vi på et tidspunkt finder en artitekt, så er der stadig eget at tage stilling til. Optimal dimentionering af rum, placering af vinduer for at sikre godt lysindfald, materialevalg, sikring af rette papirer i forhold til en byggetilladelse og meget andet. Lidt ingeniørarbejde med konstruktionsberegninger skal der også til.

3 Comments »

  1. Burde du ikke bruge LEGO til den slags visualiseringsopgaver?

    Kommentar af Jacob Sparre Andersen — 7. juli, 2010 @ 19:31

  2. Jo, LEGO er bestemt en mulighed. Faktisk brugte jeg store dele af min ungdom på at lege med LEGO. Det var før hjemmecomputere og sidenhen PC’en kom ind og stjal billedet. Førstepræmie i et par byggekonkurencer blev det også til. Så jo jeg har en del klodser liggende. Spørgsmålet er hvilken scala, det er smart at bygge i for at kunne ramme tættest muligt på for de fleste genstande. En knop = 30 cm?
    At bruge LEGO vil især være godt til hurtigt at visualisere møbler og flytte rundt på disse.

    Kommentar af andreas — 8. juli, 2010 @ 22:37

  3. […] snit gennem huset. Men hvordan med rumvirkningen? Før vi fik en arktekt på lavede jeg en papirmodel i 3D, der kunne visualisere det ydre at huset. Men hvad med det indre? En stue i 2 plan. Hvordan vil […]

    Pingback af Andreas Bach Aaen » Visualisering med Blender — 1. juli, 2011 @ 20:53

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Powered by WordPress