Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

9. marts, 2009

Hurra for multimedieskatten

Filed under: IT-politik — andreas @ 10:00

Det har i en årrække været et af de mest udbredte frynsegoder, at have fri telefon eller internetopkobling. Arbejdsgiverne har dermed signaleret, at de ønsker, at man tager arbejdet med hjem i lighed med at folk også har taget mere privatliv med på arbejde i form af benyttelse af sociale tjeneser så som Facebook. Den frivillige afgivelse af private oplysninger via Facebook har folk selv magt over, men arbejdsgiverbetalt telefoni kan være problematisk. Hvad skal arbejdgiveren med din specificerede telefonregning? Pludselig er telefonregningen ekstra stor – og er det så fordi du har snakket eksta meget med firmaets kunder eller kom du privat lige til at give 100 kr til velgørende organisation via telefonen? Egentlig ligemeget for det er kun et spørgsmål om penge. Værre er det, at firmaet kan følge med I hvem du har snakket med. Er du ved at søge job hos konkurrenten?

Fedt at det ikke længere er økonomisk attraktivt, at få hudflettet arbejdstelefonen med den private. Køb dit eget abonnement til privaten og spar penge.

For firmabetalte internetopkoblinger er det også en glæde at se frem til multimedieskatten. I praksis har firmabetalte internetopkoblinger været med til at dæmpe konkurrencen på markedet. Firmaerne har stort set kun købt internetopkoblinger gennem firmaer, der har kunnet levere landsdækkende. Hermed har de kunnet få een samlet regning og de bedste samlerabatter. Lokale leverandører har været holdt udenfor. Så det har været stort set umuligt at få firmabetalt bredbånd fra antenneforeningen eller elselskabets lysleder, da firmaerne jo ikke har kunnet give dette gode tilbud til alle medarbejdere, da de ikke alle bor i det lokale forsyningsområde.

Det var derfor en trist da i juni, da Fullrate stolt annoncerede at de nu var landsdækkende. Det betød, at de for den resterende del af landet blot gensælger en TDC løsning. Prisen holder de fast på landsplan. Hermed bliver det TDCs løsning og engrospris, der bliver laveste fællesnævner. Der er ingen motivation for Fullrate til at investere i bedre teknik end TDC kan levere i randområderne.

Nuvel der er også ugennemtækte facetter af multimedieskatten. Der er ingen god grund til at beskatte, at du har taget firmaets bærbare PC med hjem til din egenbetalte internetopkobling for at lave lidt arbejde hjemmefra. Du har måske endda forbud mod at bruge PCen til nogetsomhelst, der ikke er arbejdsrelateret pga. firmaets IT-sikkerhedspolitik. Dette kan der selvfølgelig findes en løsning på for forligteksten er endnu ikke blevet til et konkret lovforslag.

Super er det, at flere vil få kontrollen af den private telefon  hjem i privaten hvor den hører til og ikke på chefens skrivebord. En mere fair konkurrence på internetopkoblinger er bestemt heller ikke af vejen.

Lige som mange jobs indebærer, at man har en privat bil, så vil mange jobs fremover forvente, at man har en privat internetopkobling.

2 Comments »

  1. Hurra for din optimisme, det er glædeligt at nogle er optimister.

    Jeg deler dog bestemt ikke din optimisme, og tror du viser dig at være ekstremt naiv. De fleste har vænnet sig til at firmaet betalte for internet, og for mange IT-folk vil det være naturligt at den bærbare kommer med hjem – tænk bare på tyveri af den bærbare som ligger på kontoret.

    Der er også store dele af branchen og mange stillinger hvor du ikke rigtigt kan undgå at have den bærbare med hjem. Tænk konsulenter, skulle de køre forbi arbejde for at lægge den bærbare og hente den næste morgen?

    Jeg ser denne beskatning som en kæp som meget få kan undgå at blive ramt at, alle bliver ramt wuuuhuuu, og HVIS den får en effekt bliver det en negativ effekt – fordi folk nægter at arbejde mere/længere hjemme.

    Dvs vi mister arbejdstimer som samfund, sygedage for børn osv., vi mister fleksibilitet og skal køre mere på arbejde for at fixe ting (co2 udslip og hvad ved jeg).

    Laaaaaangt nede i rækken /kunne/ der måske (et kæmpe måske) være noget vundet i forhold til at folk skifter til private internetløsninger – men den effekt tror jeg så du skal lede længe efter. Se bare gennem årene hvor vi nørdebrugere, dig og mig og de andre i sslug/bsd-dk osv., har forsøgt at få ændret betingelserne eller få funktionalitet tilføjet. Der sker IKKE en dyt på ISP området.

    Skatten bliver tab tab tab over hele linien 🙁

    Kommentar by Henrik Kramshøj — 11. marts, 2009 @ 12:45

  2. Nu er der ikke noget endeligt lovforslag på banen endnu, men kun en forligstekst. Det skulle i den sidste ende gerne ende ud i noget der er administrerbart. Det er ikke adminstrerbart om firmaet bærbare PC ligger derhjemme eller på arbejdspladsen. Det giver heller ikke nogen god mening at folkeskolelærerne straffes for at tage en bærbar PC med hjem at arbejde på frem for en blok A4. Så jeg kan næsten ikke forstille mig andet end, at de ender med at fortolke forligsteksten hen til at det kommer til at handle om at telefon og internet abonnementer beskattes samt PCer hvis de må bruges privat.
    Jeg har ikke ondt i røven over, at folk, der er gået X hundrede kroner ned i løn om måneden for dermed at finansiere en firmabetalt leasing ordre på en PC til privat brug med mulighed for at gå på firmaets intranet. Dette er en privat PC med et nødtørftigt strejf af firmaidentitet – lige nok til at tilfredsstille Skat. En typisk arbejds PCer derimod er underlagt meget skrappe regler for hvad den må bruges til. I rigtig mange tilfælde er har brugeren ikke selv administratorrettigheder til PCen.
    Multimedieskatten kan blive en god afløsning til de nuværende ordninger, der bestemt heller ikke er for gode.
    1. Jeg har sagt nej til arbejdsgiverbetalt mobiltelefon fordi: a) Minimumsbeskatningen af dette gode overstiger min private mobilregnigns størrelse. b) Jeg kan godt lide at kunne slukke for firmamobilen og holde fri. c) Mine private samtalespecifikationer hører ikke hjemme i firmaets bogholderi.
    2. Jeg har sagt nej til firmabetalt internetopkobling. Jeg var blevet tvunget fra en opkobling via Stofanet via kabel, som derfor ikke er landsdækkende, til et TDC abonnement. TDC abonnementet var dyrere og efterhånden også en del langsommere end hvad der passede til min private forbrug. Jeg skiftede til Fullrate og fik dermed mit private telfonnummer med i pakken. Igen, dette nummer hører ikke hjemme i firmaets administration.
    3. Jeg har takket nej tak til en hjemme PC ordning, hvar man har mulighed for at koble sig til firmaets intranet. Det er en leasing pakke købt ude i byen. Der var 3 stationære og 3 bærbare PCere at vælge i mellem. Ingen af disse mindede det mindste om den PCer jeg gerne ville have. Der var ingen lødløs tynd klient med Linux installeret samt en monster stor skærm. Desuden hvordan skal jeg forholde mig til den løbende ombygning af PCen jeg vil lave i den 3 årige leasing periode?
    Der var tale om en skattefidus, sat i system og derfor købt som en hyldevare ude i byen. Bestemt ikke noget for mig.

    Når det er sagt, så vil det da være surt, hvis jeg bliver ramt af multimedieskatten bare fordi jeg har taget firmaets PC med hjem dagen før forretningsflyrejsen, så jeg ikke skal omvejen omkring firmaadressen alt for tidligt om morgenen. Surt hvis jeg bliver ramt fordi firmaet har valgt, at alle har mobiltelefoner som arbejdstelefon. Fastnettelefoner har vi ikke. IP telefoner har vi heller ikke endnu.

    Kommentar by andreas — 15. marts, 2009 @ 23:18

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Powered by WordPress