De fleste softwareudviklere kender det sikkert. I en hårdt presset situation får man pludselig en god ide. Designet skal lige bøjes lidt og vupti, så har man løst problemet. Løsningen har været nærliggende i flere år, men først i den pressede situation, får man øje på løsningen. Jeg har netop været ude for samme problematik i vores køkken. Vi købte hus, lavede nyt køkken med spiseplads, så fik vi et barn, to børn og tre børn. Nu er pladsen omkring det lille spisebord i køkkenet blevet alt for trang. Helt fra starten var det et kompromis. Bordet kunne ikke være alt for langt, da man ellers ikke kunne komme gennem døren ud til bryggerset. Vi bestilte et bord med 4 ben og en klap, så man kunne gøre det lidt større hvis man lige havde en enkelt gæst på besøg. Tømren leverede bordet, men havde ikke gidet at lave en klap. Vi levede med dette.
Fire ben var dog upraktisk, så jeg skruede dem af og satte i stedet bordet fast på væggen og nøjes med et enkelt ben. Hermed kunne vi lettere sidde 3-4 stykker rundt om bordet uden at stødde til et bordben.
Med 5 personer rundt om det lille bord, hvoraf den mindste optager halvdelen af bordpladsen, da alt der kan nås ender på gulvet, så kom den pressede situation, der sætter kreativiteten i gang. Skulle vi virkelig til at droppe vores ellers ret nye køkken og lave køkken-alrum for at få spiseplads nok?
Pludselig en dag var ideen der. Der var egenlig plads nok i køkkenet, men ikke i en lige forlængelse af bordet.
En hurtig mock-up med to stykker pap – og pludselig var idden født. Der var fint plads til et vinkelbord med en vinkel på omkring 135 grader.
Men hvorfor ikke et buet bord? frem med tegneredskaberne og så derefter en pap-model i fuld størrelse. Den sidste finish var en bue for enden af bordet.
Nu var det bare om at få skabt bordet fysisk. Jeg skulle bruge en bordplade på 1800 mm x 900 m. Jeg fandt en plade på godt 2m x 1m på www.homeworks.dk til 1500 kr leveret. Den mere fisefornemme fra Ålborg Træindustri kostede 9000kr, så det var ikke lige den jeg skulle eksperimentere i med en stiksav. Så det blev den billige model. Selve pladen save og slibearbejdet tog vel en god formiddagstid og monteringsarbejdet tilsvarende.
Så nu har vi 6 gode spisepladser i køkkenet. Pladsen har været der hele tiden. Men den gode ide kom først nu da behovet var blevet preserende. Jeg synes ofte at softwareudvikling følger samme tendens. Det hele starter med et kompromis, der er godt nok til det nuværende behov. Sidenhen vokser behovet, man klipper en hæl og klipper en tå og lever med begrænsningerne. Først når behovet endnu engang vokser, så ideen om et helt nyt system tages med i overvejelsen, så findes den nærlæggende billige løsning, der lige bøjer det eksisterende design så kapacitetsbehovet igen er dækket. Og suk hvorfor fik man ikke den iden for et par år siden?
Superflot og unikt!
Henrik, der selv har bygget om i huset for at skaffe et magisk værelse mere 🙂
Kommentar by kramse — 24. november, 2009 @ 23:13
[…] reststykker træ. Rent faktisk, så er det noget af den bordplade jeg fik tilovers, da jeg lavede den krumme bordplade til køkkenet. Til racerbilerne brugte jeg også nogle stumper malerrørepinde. De holder bedre end ispinde. Så […]
Pingback by Andreas Bach Aaen » En tilfældig samling — 12. november, 2010 @ 7:02