Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

7. april, 2014

Schukostik i Danmark

Filed under: Åbne standarder,husbyggeri — andreas @ 7:00

Schuko vægstik

Jeg hører givetvis til blandt de første private huse, der har valgt, at installere Schuko-stik i  huset. Det blev lovligt at bruge disse i dansk byggeri i efteråret 2012.

Men hvorfor dog bruge schukostik? Der var tre gode grunde for mig.

  1. Jeg kunne være med til at bryde LK’s monopol
  2. Mine kontakter vil passe med de schukostik, der sidder på stort set alle apparater. Alt hvad jeg køber kan sættes direkte i og bliver jordet.
  3. Udvalget er større og der er billigere alternatiiver. Konkret kunne jeg købe Cat 6A edb-stik, der var langt billigere end de tilsvarende i LK’s program. Jeg har også højtaler tilslutninger og USB-opladerstik (5V) direkte monteret i samme Eurodåser i væggen.

Da jeg skulle bygge hus, satte jeg blot det som et krav til elektrikeren, at jeg ville have Schukostik fra Gira. Der er en god håndfuld producenter med ret bredde programmer, men jeg valgte Gira, da deres billige standardserie havde et passende enkelt design, der passer med min smag. Elektrikeren tog fint imod kravet. Deres leverandør Solar havde Gira på programmet, så det kunne jo ikke gå helt galt. Det viste sig dog hurtigt, at Solar fik bestilt de forkerte stumper og havde lang leveringstid selv på noget så simpelt som Eurodåser til indmuring. Dårlig produktkendskab og vejledning generelt. De fleste tyske webbutikker kunne have klaret dette bedre. Selv har jeg benyttet bl.a. Voltus, Alles Mit Stecker, Conrad og Reichelt.

De udførende elektrikere på pladsen synes det var fint at prøve at arbejde med andet end LK, men der er ikke noget fedt i at få ødelagt sin planlægning af lange leveringstider på selv simple stumper. Elektrikeren har derfor ikke lyst til at arbejde mere med andet en LK – lige foreløbigt. Så LK’s konkurrenter skal til at tage hænderne op af lommen hvis de vil ind på det danske marked. De skal nok have fat i et typehusfirma, der arbejder med egne elektrikere. Spare nogle basører på materiellet og lidt på den simplere installation. Det er unægteligt nemmere at bore runde huller til Eurodåserne end det er at lave firkantede huller til LK’s dåser. Slutteligt skal slutbrugerne måske præsenteres for nogle af de mere eksklusive muligheder, som LK ikke kan levere. Man kan også få stik med dansk jord – hvis man ikke er villig til at gå hele vejen men blot bruge de europæiske dåser og materiel.

Hvordan fungerer det så i det daglige? Jo først og fremmest, så har jeg skildt mig af med alle vores gamle forlængerledninger. Her er der gode afsætningsmuligheder. Resten af Danmark har ikke konverteret endnu. En del forlængerledninger vr dog så gamle, at de havde det bedst på genbrugspladsen. En kærkommen oprydning. Og så afsted og købe nye forlængerledninger. Her kommer første reelle problem. Man kan ikke købe Schukoforlængerledninger i Danmark. Supermarkederne og byggemarkederne har dem ikke. De har kun forlængerledniger med Dansk jord eller forlængerledninger uden jord. Modellerne uden jord er de værste for de har oftest et stort rundt stikprop, der ikke kan puttes i Schukostikkene. Jeg er altså endt med at måtte købe forlængerledninger i tyskland. Det samme gælder stikpropperne til de få apparater, der rent faktisk har haft dansk jordstik på. Priserne i webbutikkerne på disse dele er enten lavere eller på samme niveau som i Danmark. Dertil kommer porto og typisk 3 dages levering. Dette skal holdes op imod mange byggehandler indenfor få kilometersafstand der har LK materiel på hylderne. Omvendt har jeg kunne købe smarte stikpropper og forlængerledninger/forgreninger, som ikke findes tilsvarende i LK’s program. For et overblik over stik på det danske marked og hvad der passer sammen, så se her.

Alt er jordet. Det først jeg fandt ud af var, at vores elkedel skulle udskiftes. Den slog HPFI-relæet hver gang vi tændte den. vi havde brugt den i mange år, men aldrig sat i en kontakt hvor dens Schukostik blev jordet.Ellers er det virkeligt en fornøjelse, at kontakterne passer til de apparater man køber.

De håndværkere vi har haft efterfølgende har dog haft problemer. De har haft egne forlængerledninger med – med har ikke kunnet sætte det danske jordstik i. De fleste har dog været håndværkere nok til at finde en løsning. typisk en dansk løsning, hvor de ender med ikke at jorde deres udstyr. En tur til byggemarkedet giver dem jo ikke mulighed for at købe et løst Schukostik til at montere på deres kabeltromle. Så jeg skal nok have lavet en lille Schuko til Dansk jordstik konverter. Nogle håndværkere er dog opdaterede. Jeg har været udsat for at maleren lånte elektrikeren en kabeltromle….

 

7 Comments »

  1. Du hører til blandt de første, ja. Men der kommer heldigvis flere og flere. Udover det konservative og træge marked har det også været en udfordring at vi manglede noget så banalt som en alternativ løsning på et Lampeudtag. Der er ingen andre lande der bruger lampeudtag som vi.
    På vores hjemmeside kan du se et alternativ præsenteret. Hovedpunkterne er at dette Wexøe lampeudtag er baseret på fjederklemmer fra Wago. Det betyder berøringssikkert, minimering af brandfare, fempolet så du også kan lave en DALI styring via et lampeudtag. Kan både anvendes som forfra montering med en Kaiser europadåse og sammen med de gammelkendte PL dåser. Hurtig og enkel montering.
    Således er vores produkt pallette nu komplet. Skulle du være interesseret, så sender jeg gerne en vareprøve. bestil den via vores hjemmeside.
    Jeg må jo nødvendigvis indrømme at være farvet af at være ansvarlig for vores lancering af Schuko materiel fra Hager. Jeg ser også de mange flere muligheder der er at vælge imellem når man bare starter med en Europadåse. Jeg ser også at der er noget af det materiel man kan få (specielt via nettet) – der er så ringe at man bør overveje om det nu også kan passe at man kan få en stikkontakt til 2€
    mvh Lars

    Kommentar by Lars Juhl — 11. maj, 2014 @ 20:02

  2. endelig et fornuftigt person der ser fordelene ved schuko,jeg har det selv, har selv lavet adapter hvis håndværkerne ikke kan få jord på der kabeltromle.

    Kommentar by Inge — 13. maj, 2014 @ 14:19

  3. Lars, du har ret, jeg har en blandet installation. Jeg har stadig LK loftdåser og udtag. Underligt at det er så unikt for Danmark. Men jeg har da set mange instruktionstegninger til lampeophæng hvor der blot kommer en ledning ud af et tilfældigt hul i loftet.

    Det er ganske givet, at der findes ringe kvalitet stikkontakter, men jeg tvivler på at de 4-5 største aktører på markedet for stikkontakter, der passer til Europadåser, at de har andet en fornuftig kvalitet på programmet. Gira valgt jeg pga. jeg fandt at deres standard-serie havde det pæneste design blandt de store leverandører. Det er jo en ren smagssag.

    Og til Inge. Jeg tror også, jeg må have lavet mig en Schuko til dansk jord adapter til håndværkerbesøgene.

    Kommentar by andreas — 5. august, 2014 @ 22:09

  4. Tak for spændende læsning. Jeg er ved at renovere min lejlighed og overvejer at benytte mig af Europa-dåser. Det er helt utroligt, at selv en tysk kæde som Bauhaus ikke har Europa-dåser med tilhørende materiel. Min største udfordring pt. er, at mine gennemsnitlige tyskkundskaber gør det besværligt at finde det rigtige materiel på fx. Voltus.de.

    Kommentar by Nikolaj Rasmussen — 28. september, 2014 @ 1:15

  5. Hej.

    Efter en brand skal vores hus på 280 m totalrenoveres og alt det elektrisk system skal udskiftes. Jeg tror jeg forsøger at springe på vognen og få Schukokntakter, men jeg fornemmer allerede de bliver en kamp med de elektriker der skal udføre arbejdet.Vil ved samme lejlighed installere datanet og fjernsyns stik i alle rum. Hvis du har nogle gode råd her i opstartsfasen så modtages det med kyshånd. Jeg er også fan af GIRA. Ole

    Kommentar by Ole Jakobsen — 10. oktober, 2014 @ 19:30

  6. Det er nok en af de mest kendte danske tekniske handelshindringer du beskriver så fint. Der er producenter i medlemslandene som skal beskyttes på den ene eller den anden måde. Hvis du ser på installationskabler er der for eksempel også forskel på hvad der må bruges i Sverige og i Danmark og der er forskel på gasflaske ventiler i Danmark og Sverige – hvorfor. Det indre marked handler om at der skal være fri bevægelighed af produkter til gode for forbrugeren. Der er flere områder, hvor vi skal arbejde for at det sker. Min installation er blandet, for jeg har i mange år haft CEE udtag til vaskemaskine og tumbler, ligesom udendørs udtag er CEE (som på alle campingpladser). Det har også krævet tyske forlængerledninger.

    Kommentar by carsten — 24. august, 2016 @ 13:42

  7. Det er også en annen faktor involvert i dette: Nemlig at mange turister som kommer til Danmark fra for eksempel Norge, enten ikke vet at dansk jord er forskjellig fra Schuko, eller så bryr de seg ikke om det, noe som fører til at de ikke engang tar seg bryet med å kjøpe eller bruke adaptere i det hele tatt for tingene som de tar med i koffertene sine.

    Det har pleid å gå bra opp gjennom årene, når nordmenn ikke pleide å ta med seg så mange strømdrevne ting i feriekoffertene sine. Men nå som blant annet laptopper har begynt å bli vanlige å ta med på tur, inkludert de som har ladere som krever jording, frykter jeg at antallet støt-ulykker blant turister kan øke i nærmeste fremtid, til tross for at det er et tiår nå siden Danmark godkjente franske uttak og nesten like lenge siden de godkjente Schuko-uttak.

    Danmark kan virkelig ikke få omfavnet Schuko fort nok. Tro meg.

    Kommentar by Imre Kristoffer Eilertsen — 9. maj, 2018 @ 19:02

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Powered by WordPress