Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

21. april, 2008

Mythtv 0.21

Filed under: hardware,linux,småsnak — andreas @ 22:00

Mythtv

Hurra. Så fik jeg Mythtv i version 0.21 til at spille. En ny funktionalitet, som jeg har ventet på længe er kommet til. Man kan optage flere programmer samtidigt med samme tuner. Dette kan selvfølgelig kun lade sig gøre fordi, der her er tale om digitalt tv nærmere betegnet DVB-T og at de kanaler, som jeg er intereseret i findes i samme multiplex. Indtil videre så udsendes alle de danske DVB-T kanaler i samme multiplex. Tuneren skal altså indstilles på samme frekvens og så blot klippe de bit ud af bitstrømmen, som hører til den eller de ønskede kanaler.

For mit vedkommende var det også spændende om min miniserver, en Buffalo Linkstation med 500 GB disk, kunne klare dette ekstra pres. Indtil videre ser det ud til, at det kan den godt. Ganske fornemt for en maskine til 1500 kr. Oversættelsen af Mythtv til armel arkitekturen gik rimeligt smertefrit. En enkelt fejl i en Makefil og to filer, som gcc døde på af enten hukommelsesmangel eller interne compilerfejl. Løsningen var at sætte optimeringsniveauet ned for disse to filer. Ganske overkommeligt at rapportere upstream. Faktisk, så fik jeg lokket Christian Marillat, der er hovedkræften bag debian-multimedia.org, til ikke blot at rette fejlene, men også at begynde på at supportere armel arkitekturen. Så slut med at kompilere selv på en sløv maksine. Nu kan mythtv backenden til din NAS hentes med “apt-get install mythtv-backend”. Enkelt og genialt.

9 Comments »

  1. Hvad bruger du til frontend ? stadig en MediaMVP (som jeg har ledt land og rige rundt efter)? eller har du fundet noget smartere ?

    Kommentar af Mads Vibe Rasmussen — 21. april, 2008 @ 23:20

  2. Ja jeg bruger stadig Hauppauge MediaMVP som frontend. Om et års tid eller to vil det sikkert være smartere med en mediaplayer så som popcornHour, men mvpmc (www.mvpmc.org) er ikke porteret til denne enhed endnu. Ideen er at benytte en boks, der er i stand til at håndtere HD film. Lige nu er jeg dog i den situation, at jeg hverken har et HD-tv eller modtager HD-signaler, så jeg venter til det bliver mere mainstream. Men hendyn til MediaMVP, så prøv at kontakte den danske distributør, det ser nærmest ud som om ,at det er den eneste Hauppauge enhed de ikke fører i Danmark.

    Kommentar af andreas — 22. april, 2008 @ 12:16

  3. Jeg har stadig kun mit trofaste 28″ CRT tv, så sådan en mvp er rigeligt.. Jeg har været rundt om alle.. Og den eneste jeg rent faktisk kunne få noget info ud af var bbec.dk, og de skrev for lige over et år siden: “Da de ikke Rohs godkendte er hauppauge ved at lave dem om de er dog først klar efter nytår…” – og har så stadig ikke set noget til dem.. men er da vist tid til at rive i dem igen 🙂

    Kommentar af Mads Vibe Rasmussen — 22. april, 2008 @ 16:43

  4. Det er da muligt at Hauppauge har haft problemer med et RoHS frit produkt i en kortere periode, men så ville de i givet fald have haft et problem i hele EU, så det undrer mig, at MediaMVP’en hele tiden har kunnet findes på Hauppauges tyske hjemmeside. Mon ikke du kan finde MediaMVP i en webbutik i et af vores nabolande?
    Åh, ja vi købte også et CRT-skrummel året før fladskærme blev billige. Billedet fejler ikke noget og teknologien er genemprøvet, så mit gæt er, at apparatet vil have en længere levetid end mange fladskærme.

    Kommentar af andreas — 22. april, 2008 @ 20:57

  5. Ingen tvivl.. og med ikke digitale signaler.. fx alm analog tv og fx min Nintendo Wii og dens simple composite output.. så slår mit ellers billige dantax CRT min fars 32″ Mofo phillips LCD dimmer med flere længder..

    Jeg har som sagt trævlet google igennem for danske steder der har den uden held.. Og har aldrig prøvet og handle uden for landets grænser før, så ved ikke om jeg har mod på det mht garanti og alt det der

    Kommentar af Mads Vibe Rasmussen — 22. april, 2008 @ 21:51

  6. På nedenstående URL kan du se hvem der er distributør for Hauppauge i Danmark.
    http://www.hauppauge.nu/pages/wtob_denmark.html
    Så prøv at klage din nød til distributøren først. Det er http://www.gss.dk
    ganske rigtigt så fører de ikke MediaMVP, men den er i det danske Hauppaugekatalog, man kan downloade fra gss’ hjemmeside.

    Kommentar af andreas — 23. april, 2008 @ 23:08

  7. her 1½ uge efter jeg har mailet gss om emnet har jeg stadig ikke fået noget svar – så alternativet er at jeg finder en på ebay eller ligende… iøvrigt er den der popcornhour kommet i handlen lige her for et par dage siden så hvis der er nogle der skal portere fx mvpmc over på den så er muligheden da der nu…

    Kommentar af Mads Vibe Rasmussen — 4. maj, 2008 @ 17:27

  8. Hej Mads.
    Hvis du ikke har hørt fra GS endnu – prøv igen.
    Jeg er produktchef på Hauppauge, og vi svarer alle henvendelser der kommer.

    Hvis du har mailet fra en hotmail eller lign. kan du meget vel være røget i spam filteret.

    Men anyway – vi har en MediaMVP lager mener jeg. Så prøv evt. at give mig et kald.

    Dog lige en fodnote. MediaMVP ER EndOfLife. Og den skulle have været erstattet af en trådløs model. Det er denne der skaber RoHS problemer. Derfor har den været forsinket noget tid. Dette gælder hele EU. Dog kan der selvfølgelig være tyske, franske etc. distributører der stadig har rester på lager – og derfor stadig reklamerer med dem.

    Kommentar af Kim Eriksen — 5. august, 2008 @ 23:50

  9. heysan,
    Ville da bare komme med min kommantar.
    Jeg har siden 02 kørt MythTV på ArchLinux med et kanon resultat som kan ses mere på ovenstående hjemmeside!
    jeg har valgt at købe mig nogle ASUS EEE B202 (er nu udgået og erstattet af B206) som kan håndtere HD signalet. jeg har en backend i garagen som streamer via LAN til mine fjernsyn i hytten, dog kører jeg DVB-S fremfor T – da jeg bor på landet hvor fælles antennen ikke er muligt.

    Kommentar af Per Jørgensen — 26. maj, 2009 @ 12:41

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Powered by WordPress