Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

24. maj, 2010

CAD tegning med Linux

Filed under: linux,tilbygning — andreas @ 0:29

Qcad

Med en børneflok på 4 styk, så leger jeg med ideen om at bygge ud. Det haster ikke, med inden vi har fire teenagere i huset, vil det nok være en god ide med mere end et badeværelse med brus. Blyant og papir er ganske taknemmeligt, men er god tegning på computeren er heller ikke nogen dum ide. Jeg kastede mig over Qcad programmet. Det er et udemærket 2D-CAD program. Desværre er det ikke super let at gå til. Det at vælge linjestykker, at gruppere elementer og så videre følger ikke de gængse uskrevne regner for hvordan de fleste programmer gør dette. Man kan sagtens, men flowet er et andet.Man skal vælge hvilken funktion, man vil bruge før end, man vælger hvilke objekter den skal operere på.  Det er nok lidt ligesom Gimp. Programmet kan det meste, men gør det på sin egen måde.

En ret cool freture er, at man kan indtaste kommandoer til hvad der skal udføres. Altså en CLI. Det er supergodt når man kommer til at kende programmet, da man dermed kan klare meget mere med tastaturet. Sundt er det, at lade det lille skadedyr med 3 knapper på ryggen blive ligende i fred.

Desværre er dokumentationen ikke fanastisk. Måske nok komplet, men en tutorial og en dybere gennemgang af enkelte dele havde været bedre. Til at lave en enkelt tegning, så er Qcad fint. der er ingen grund til, at investere i Autocad eller andre hundedyre programmer for at lave en skitse til en plantegning eller et snit af en gavl. Man kan med andre ord komme langt med fri software, der uden beregning kan hentes hjem og installeres når som helst.

Ingen kommentarer »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Powered by WordPress