Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

27. april, 2007

Så kan de lære det!

Filed under: IT-politik,ophavsret — andreas @ 7:28

Tidens mantra er helt klart: Så kan de lære det. Det er din egen skyld. Du burde vide hvad du har gjort galt, så du fortjener en stor straf. Det ses på en række områder: Kørekortet, der blev til et klippekort, varetægtsfængslinger af hensyn til retsfølelsen (for dem der har glemt hvordan det er at være ung), forslag om offentlig udstilling af lægers fejl og nu også en yderligere kriminalisering af overtrædelser af ophavsretsloven.

I 2004 kom EU med et direktiv, der i EU-slang hed IPRED1. På dansk kendes det som retshåndhævelsesdirektivet. En blandt mange ting heri var at erstatninger i forbindelse med krænkelser af ophavsretsloven nu også kunne inkludere krænkerens uberettigede fortjeneste. Ikke nok med det tab man har lidt skal erstattes, men tænk på en situation, hvor krænkeren har været 1000 gange bedre til at skabe fortjeneste baseret på dit værk, end du selv har været. Sådan noget svineri, det skal godt nok forbydes at være så dygti, det kunne jo ligefrem lede til innovation!

Netop nu har EU parlamentet lavet et IPRED2-direktiv. Overtrædelser af ophavsrettigheder skal kriminaliseres. Tænk på hvordan terrorister og organiserede kriminelle kan udnytte ophavsretlige overtrædelser. De skal have nogle tæsk NU. Helt i tråd med den danske rockerlov og terrorlov. Hvem kan stemme imod sådanne love, som ganske vist går ud over uskyldige og krænker retssikkerheden? Hvad, er du for for rockere og for terrorister?

Vi skal have nogle bank delt ud, så rockerne, terroristerne og de organiserede kriminelle kan lære det. Skidt pyt med om lovgivningen kan bruges mod målgruppen, tæskene skal deles ud til folket. Så kan de lære det!

Ingen kommentarer »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Powered by WordPress