Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

17. marts, 2015

De fordømte microbetalinger

Filed under: IT-politik — andreas @ 7:00

Mønter

Tilbage i 1990’erne havde man drømmen om microbetalinger. Om hvor forjættende og fantastisk det kunne være. Set ud fra et softwareperspektiv, der fantes der i PC-verdenen freeware og shareware foruden de piratkopier der drev væksten. Det var freewarens skyld, at jeg skiftede min hjemmecomputer en Amstrad CPC664 ud med PCen. Der fantes fantastiske programmer så som Fractint, som man måtte kopiere og benytte helt gratis uden nogen modydelse. Shareware var også udbredt. Det var typiske programmmer, der havde reduceret funktionalitet eller som kun virkede i en kortere periode med mindre man betalte et mindre beløb og købte lov til at bruge programmet til een computer. Shareware var ret demokratisk, da det ofte var enkelt programmører der havde lavet dem og ikke store firmaer, men der var barrierer for at overføre penge mellem privatpersoner på tværs af kloden. Microbetalinger ville være fantastiske at have var tankegangen dengang.

I 1994 installerede jeg Linux på min PC og faldt pladask for ideologien bag som sidenhen fik navnet Open Source. Det lægger op til en benhård konkurrence, hvor man ikke kan snyde på vægten, da man spiller med åbne kort. Der har siden dangang og til i dag været en voldsom vækst af programmer af stigende kvalitet. Der findes utroligt meget Open Source skrammel, men det bliver effektivt sorteret fra via distributionerne, der kan betragtes som en slags greatest hits af de mange Open Source programmer, der findes. Man kan prøve det hele af ganske gratis og tilmed vedblive med at bruge det så længe man lyster uden, at tage penge op af lommen. Der er stadig utroligt megen økonomi i Open Source. Større og større mængder produceret af programmører, der er betalt for det. Der er simplethen meget god business i at lave udviddelser til eksisterende Open Source programmer, der kan understøtte enkelte firmaers egne behov. Der er ikke en men mange forretningsmodeller i sving. Fakta er at Open Source i høj grad bliver lavet af programmører, der bliver betalt for det og at slutbrugerne får en god kvalitet uden at tage pungen op af lommen.

I dag har smartphones og tablets taget føringen rent udviklingsmæssigt fra PCerne. Programmer hedder nu apps, og er noget man køber via microbetalinger i app-stores. Det kunne umiddelbart lyde som en tilbagevenden til shareware tiden, men nu med en langt bedre infrastruktur via microbetalingerne i app-butikkerne. Sådan er min erfaring dog ikke. Jeg er led og ked af app-stores. De er fyldte med det argeste skrammel. Der er alt for mange lykkeridere, der har lavet en lille dum applikation og nu vil have 7 kroner for den eller endnu værre giver den “gratis” væk hvor du som modydelse bliver spammet med skod-reklamer. Kvaliteten er simplethen ikke på niveau med det som jeg har oplevet i Open Source verdenen. Seneste skandale har været sagen om Antivirus Security appen, der ikke lavede noget som helst andet en at sætte et flueben ved sikker, samt indkassere et stort antal microbetalinger. Dette er selvfølgelig bedrageri, men der er ufattelig mange småsvindlere, som lover mere end de kan holde – og hvor meget gider man klage over 7 kroner?

Der findes alternative Appstores. En af dem er F-droid. Dette er en butik, hvor man kun kan hente Free and Open Source (FOSS) applikationer. Der er ingen tvivl jeg vil kigge mere i den retning – og så undvære en del ting indtil de opstår på grund af et voksende behov og en kritisk masse af folk med evner til at lave det. For mig at se vandt Open Source konceptet klart over shareware modellen. Nu starter det lange seje træk med at få Open Source op i gear på applikationsfronten på smartphones og tablets. Det bliver bare ikke med Googles gode vilje, for de tjener kassen på de fordømte reklamer og kommission ved hver eneste betaling i deres butik. Hvor meget kan de lige tjene i en butik med ene gratis varer og ingen reklamer?

10. marts, 2015

Super bærbar med Debian Linux

Filed under: hardware,linux — andreas @ 7:00

Debian på Chromebook

Min sidste bærbare computer var 2. runde af de såkaldte netbooks. Denne trend fik en begrænset levetid, men de pressede det øvrige PC marked for bærbare inden det sidenhen blev skamferet af tablets. Jeg var glad for min netbook. Den var lille og nem at have med på rejser. Den havde flashdisk og var derfor hurtigere end modellerne med harddisk. De små flashdiske var perfekte til at installere Linux på, min kom endda med en Linux preloaded. Den slags kunne Microsoft ikke lide og de tog kampen op og genvandt nettop markedet med billige Windows licenser. Desværre begyndte man igen at komme harddiske i maskinerne og prisen sted også en smule.

I dag dominerer tablets markedet. Vælger man Android kan man få dem billigt, men nu var det en enhed med tastatur jeg gik efter, da jeg vil benytte den til tekstbehandling. Man kan få keyboards til tablets, men det giver mig ikke adgang til LibreOffice eller ligenende tekstbehandlingsprogram, som jeg i ro og mag kan køre offline.

Mit valgt faldt på en Chromebook. Det er et koncept Google markedsfører og som i bund og grund er nettop PC, der kun er installeret en browser på. Alt skal køre online og helst med Googles tjenester. Den virker fint ligeud af boksen og er ikke smattet ind i skod nagware programmer, som man ricikerer hvis man køber en billig Windows PC i Aldi.

Det var dog ikke min tanke at benytte denne mini PC som Chromebook, men som en Linux bærbar. Indtil nu må jeg sige at jeg er super tilfreds med min Acer C720 chromebook.

Jeg har åbnet maskinen og pillet en skrivebeskyttelsesskrue ud. Hermed kan man flashe parametre til opstart og sågar hele bios hvis man lyster, Jeg installerede en Debian stable på den og flashede derefter bios til en Coreboot Seabios. Det giver en superhurtig opstart. Måske 7 sekunder for at starte op og logge ind i Gnome desktoppen. For at få touchpladen understøttet var det nødvendigt at installere Linux kernen fra Debian Experimental. Ret simpelt. Suspend virker ud af boksen og lidt let fiflen med powertop sikrer en batterilevetid på +9 timer. Lige nu er estimatet på 5 timer og 20 minutters resttid på et 64% opladet batteri. Dette er en kraftig forbedring i forhold til min gamle nettop. Med powertop kan jeg aflæse, at wattforbruget kan komme ned på omkring 3,5W . Godt arbejde af Intel.

Plusser:

  • Lang batteritid (+9 timer)
  • godt tastatur med god vandring.
  • let
  • hurtig CPU
  • hurtig boot
  • flashdisk
  • billig – set ned til 2000 kr.

Minuser:

  • skærm af middel kvalitet
  • ikke HD opløsning eller bedre på skærmen.
  • toiuchplade af middel kvalitet
  • Blæser der starter og stopper

Med andre ord denne mini laptop har min kraftigeste anbefaling. Hardwareunderstøttelsen af Linux er på plads. Lidt nyere Chromebooks benytter nyere chipsæts og er ikke helt så godt understøttede og er faktisk lidt langsommere.

Tak til Google of Acer for at gøre det muligt og endda ret nemt at benytte hardwaren til andet end det medfølgende Chrome produkt. Det er voldsomt meget man får for pengene med Debian installeret derpå.

6. marts, 2015

Laserskæring

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 17:17

laserskårne knager

Jeg måtte altså gøre det. Jeg faldt tilfældigt over hjemmesiden cotter.dk, som har en enkel hjemmeside hvorpå man kan bestille laserudskæring i mange forskellige materialer og i et stort spænd af pladestørrelser. Det var helt klart, at deres kundegrundlag i høj grad er arkitekter, designere, kunstnere, scene dekoratører og andre der har brug for få lavet flotte løsninger i lavt styktal.

Det var nu ikke dette alene der trak. De modtager skæringsfiler i to formater. Illustrator og i Inkscape. Hov, Inkscape er det ikke et Open Source program? Jo, og er det ikke tilfældigvis det program, som jeg har tegnet mine knager til entreen i? Igen ja. Det måtte prøves. Min knagefigur er jo et tile, så den kan er simplethen tænkt laserskåret fra begyndelsen. Intet materialespild undtagen kanten. Det kunne blive til 19 styks ud af et stykke finer i A1 format.Jeg valgte, at få min figur skåret ud i billig 4 mm poppel krydsfiner. For større styrke valgte der derefter at lime to styks sammen. Dernæst 2 gange lak – og nu har jeg fået lavet fine nye knager. De er lige klar til at bære klæderne for nogle af kobberbryllupsgæsterne i morgen lørdag. Det var netop til vores bryllup for 12½ år siden, at jeg designede figuren. Her blev den brugt til invitationer og bordkort.

11. november, 2014

knager

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 22:24

 

knager

Jeg har fået lavet mine hjemmedesignede knager til entreen færdig. Figuren de er bygget over stammer fra de bordkort og invitationer som min kone og jeg lavede til vores bryllupsfest for over 10 år siden. Figuren er en tile. Den kan sættes sammen og fylde en flade helt ud. Desuden er figuren også rotationssymetrisk. At figuren skulle ende med at blive til en knage var ikke givet på forhånd. Nye behov kan pludselig give liv til gamle ideer i ny forklædning.

Helt optimalt burde knagerne være laserskåret med et minimalt spild til følge ved en større produktion af knager. Mine 3 er dog håndlavet med stiksav og overfræser. Et lidt pænere resultat kunne man nok opnå, hvis man havde adgang til en CNC fræser. Måske skulle man aflægge Open Space Århus et besøg.

Oprindeligt havde jeg tegnet figurerne i Open Source programmet Kontour, som en overgang var en del af KDE pakken, men udviklingen stoppede og ingen andre programmer kunne læse formatet. Heldigvis for mig er figurerne ikke mere komplicerede end at man kan tegne dem igen i et andet program, der forhåbentligt vil få en længere levetid. Open Source er med andre ord ikke en garanti for at ens data for altid kan fortolkes. Man kan altid installere det gamle program igen, måske i en virtuel maskine, men man kan ikke regne med at kunne køre det sammen med alle ens nye programmer for altid. Omvendt er det ingen der forhindrer en i at benytte et forældet og ikke vedligeholdt program og tage lige så mange kopier af det som man lyster. På mit arbejde oplever vi jævnligt at vores kunder gerne vil fortsætte med at benytte et tredieparts kommercilt licenseret program, men producenten sælger det ikke længere eller findes måske slet ikke mere. Det giver blot ikke en ret til f.eks. at flytte programmet til en ny computer eller mulighed for at købe lov til at benytte det på to computere.

5. august, 2014

Vandraketter

Filed under: ideer — andreas @ 7:00

Det har været en forrygende varm sommer. Hvad er bedre end lidt vandpjaskeri? Tilmed noget af den slags, man kan blive klogere på.

Jeg har i længere tid været fan af Copenhagen Suborbitals. De har været gode til, at formidle raketvidenskab. raketvidenskab. Raketvidenskab er i folkemunde oftest ligmed noget ufatteligt svært. Det er måske ikke helt korrekt. Det er nærmere en vifte af videnskabsgenrer, som man skal kunne mestre på een gang. Det er her Copenhagen Suborbitals udemærker sig. De har fundet disse kompetancer i en række personer, de har formidlet deres viden, de har bygget og demonstreret det. De er måske 10 år fra deres mål, men de demonstrerer i høj grad fagligheden i ingeniørfaget.

Raketvidenskab kan heldigvis også forstås tættere på jordhøjde og simplificeres så selv mindre børn kan være med. Vandraketter er stedet at begynde. Fysikken for en sådan trykfødet vandraket er den samme som for professionelle raketter.

vandraket

Jeg har bygget en såkaldt Gardena-affyringsrampe. Det er en haveslangekobling, der udløses via snoretræk. Opskriften fandt jeg i allerbedste Open Source stil på det australske site aircommandrockets.com. Mine sønner på 4 og 5 år nød at være en tur med i parken for at lege med vand. Det blev meget hurtigt for trangt i villahaven.

vandraket højt til vejrs

Den mest simple vandraket består af en enkelt plasflaske, hvor man på låget har pålimet en Gardena kobling. I praksis har jeg benyttet en billig kopi fra Harald Nyborg kaldet Adano i en rød model. Til affyringsplatformen valgte jeg dog en model i messing. frem for plast. Jeg bor tæt på både en Silvan, Jem&Fix og Harald Nyborg, så der burde ikke være langt til bilælige stumper. Jeg blev overrasket over hvor dyre sådanne simple plaststumper som haveslangekoblinger kan være. Det er ok at originalen Gardena er dyr, men det er langt ude at Silvans eget mærke Park er voldsomt dyre. Silvan putter for meget slamværktøj under deres egne brands til at kunne opretholde ideen om en dyr pris for deres kopivarer.

Der er rigtig mange gode fif at finde på det australske site og mange andre steder på nettet når man søger efter water rockets.

Den viste vandraket er en lidt udviddet version, hvor jeg har sat to plastflasker sammen. Jeg har her boret et 16mm hul i bunden af begge plastflasker, stukket en stump elektrikerrør på 16mm ind i begge bunde og limet og tætnet med klar silikone. Silikonen har jeg ladet tørre en dags tid før jeg har benyttet raketten.

Som pumpe har jeg benyttet en billig cykelpumpe hos Harald Nyborg (FODPUMPE DOBBELTCYLINDRET Best.nr. 7158). Her kommer så det klassiske converterproblem. Hvordan bruger man en cykelpumpe til en haveslange? Min løsning var at klippe den medfølgende studs af.fjerne lidt af stofindpakningen af gummislangen og indføre den i mellemstykke til en haveslangekobling (Best nr. 6579). Jeg limede slangen fast i hele  koblingens længde med superlim.

Jeg er nu nået til trin 2. Det oplagte at gå videre med er finner, der kan øge retningsstabiliteten. En mere aerodynamisk snude kunne også være et punkt. En faldskærm for at raketten kommer sikkert ned. En udløser for faldskærnen. Et webkamera ombord. Der er rigtigt meget at gå videre med. Jeg har allerede forsøgt en del og meget er fejlet. Nogle gange lærer man bare mere at et hurtigt testforsøg til få basører end hvad man kan læse eller regne sig frem til via lærerbøger og hjemmesider for andre entutiaster.

Og det er netop det raketvidenskab går ud på. Den ene udfordring fører til den næste. Der er mange teknikker der skal mestres på een gang og de bliver hurtigt koblet tæt sammen. Udfordringen for mig er hvor længe jeg kan holde mig selv og mine børn inspireret og udfordret.

Udfordringen for Copenhagen Suborbitals er hvor længe de kan holde resten af Danmark (og resten af verdenen) inspireret.

28. april, 2014

Gør det selv – på den nemme måde

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 7:00

cykelhjelme

Glasfilt på en letbetonvæg kan godt være skrøbeligt overfor slag, så det er ikke det bedste at hænge cykelhjelmene direkte op på. Det vil give for mange ridser og skammer.

Pludseligt var ideen der. Køb en indfarvet MDF plade og sæt den op som baggrund for nogle dekorative kroge og vupti, så er der kommet kontrast til rummet og dermed en tydelig angivelse af funktionaliteten. Alle vores cykelhjelme har nu faste pladser hen over vasketøjskurvene. Udførelsen kunne næppe være nemmere, da pladen blot er sat op i det mål den er købt i.

13. april, 2014

Backup i sikker afstand

Filed under: hardware,IT-politik,linux — andreas @ 21:12

rackskab i udhus

Rigtige mænd tager ikke backup – de græder. Dette er den klassiske undertitel til en ophængt hardisk med der brudt sammen med smadrede læsehoveder.

Nogle gør som rigtige mænd, andre systemateser det voldsomt. Jeg hører ikke til nogen af yderkategorierne indenfor backup. Jeg har jævnligt taget backup af mine vigtigste data fra een hardisk til en anden. Ikke fast, men en gang i mellem. Egentlig synes jeg det er fornuftigt, at gøre det oftere, men jeg har aldrig fået automatiseret det – lige indtil for nylig. Samtidig har der været andre grunde til, at jeg ikke har være tilfreds med min hidtidige løsning.

  • Hvis der var indbrud – ville tyven så ikke tage begge harddiske med, hvis de står lige ved siden af hinanden?
  • Hvis et lyn rammer ned i installationen, vil alle diske så stå af?
  • Hvis der går brand i huset, vil alle harddiske gå tabt?

Med andre ord, hvilken type fejl var min hidtidige praksis en forsikring imod? Altså backup fra en harddisk til en anden harddisk stående lige ved siden af. Det sikrer helt klart imod klassiske diskcrash, hvor en harddisk bryder sammen. Jeg er ikke vidende om at jeg er ramt endnu. Måske har jeg diske hvor der er opstået checksumfejl på lokale sektorer, men hvor firmwaren har flyttet data til andre områder. Jeg har ikke undersøgt dette og ved ikke om de ret advancerede firmwares der er på harddiske snyder mig. Jeg har ikke haft et datatab af betydning. Den manuelle ustrukturede sikkerhedskopiering, har sikret, at jeg er klar over hvor frisk en kopi jeg har. Jeg går ikke og bilder mig ind at min automatik har klaret ærterne for mig hver nat, mens realiteten er at scriptet er gået i står for måneder siden. Så ved at gå over til automatisk backup, så tilføjer jeg også muligheden for falsk tryghed.

Mit husbyggeri gjorde, at jeg fik installeret min centrale server i teknikrummet inde i huset. Samtidigt beholdte jeg konceptet med et mindre rackskab i udhuset. Dette skab er nu blevet til mit backupskab. Her står en lille nas maskine, som jeg har sat op til at lave automatisk backup af mine vigtigste data. I praksis hjemmekatalogerne. Backup af komplette maskiner har jeg holdt mig fra. Her foretrækker jeg at sætte dem op på ny ud fra en nyinstallation, hvis uheldet er ude. Det er jo bestemt heller ikke sikkert, at jeg vil have noget tilsvarende hardware efter et datatabsuheld.

Til den automatiske backup til mit backup skab har jeg benyttet rdiff-backup og fulgt denne opskrift. Jeg har fået mig et serverrum nummer to i en anden bygning. Ikke en bygning langt fra huset, ikke en bygning koblet på en anden el-installation, men dog placeret så en brand ikke nødvendigvis tager begge serverrum med i købet. Med lidt held tager en fejlstrøm i el-installationen ikke alle harddiske i begge serverrum med sig og sandsynligheden for et indbrud hvor der er brudt ind i både hus og udhus og det allerede noget ældre it-udstyr snuppet begge steder er temmelig lav.

Nu kunne man jo indvende, at det var bedre at tage backup til en lokation meget længere væk. Dette ville kræve en backup løsning hen over internettet og til en lokation, hvor man kan stole trygt på administratoren. At placere alle mine data i skyen er ikke lige mig. Der er for mange eksempler på udbydere der har lukket butikken igen. Der er også langt større sandsynlighed for at virksomheder eller nationer trævler mine data igennem for at lære mig bedre at kende. Det ønsker jeg hverken at give Google eller NSA mulighed for.

Trofaste læsere af denne blog vil kunne genkende racket. Det har været placeret i mit gamle udhus – og nu sidder det så i mit nye – dog med en del mindre udstyr i.

Så backup i sikker afstand for mig er indtil videre omkring 15 meter.

8. april, 2014

Efteruddannelse uden jordforbindelse?

Filed under: småsnak — andreas @ 21:04

VIA_reklame_set_paa_jpdk_20140408

Nej det er ikke mig der er begyndt at få reklamer på hjemmesiden. Jeg gør en del for at slippe for dem, men på min standard browser på arbejdet, der bliver jeg eksponeret hvis jeg lige checker nyhedsstrømmen, mens compileren snurrer. Jeg faldt over ovenstående reklame. Jeg havde netop skrevet et indlæg på min blog om Schukostik og så kom denne. VIA efteruddannelse har fået lavet et reklamefoto, hvor der bliver slået på metaforen, at man sætter stikket i. I min kontekst kan jeg simplethen ikke lade være med at få øje på, at det er en dansk stikkontakt uden jord, som man forsøger, at sætte et Schukostik i. Det kender vi jo allesammen effekten af: man mangler jordforbindelsen. Det var nok ikke lige den metafor VIA efteruddannelse gik efter. Stikket er desuden også drevet 90 grader i forhold til vanlig praksis.

7. april, 2014

Schukostik i Danmark

Filed under: Åbne standarder,husbyggeri — andreas @ 7:00

Schuko vægstik

Jeg hører givetvis til blandt de første private huse, der har valgt, at installere Schuko-stik i  huset. Det blev lovligt at bruge disse i dansk byggeri i efteråret 2012.

Men hvorfor dog bruge schukostik? Der var tre gode grunde for mig.

  1. Jeg kunne være med til at bryde LK’s monopol
  2. Mine kontakter vil passe med de schukostik, der sidder på stort set alle apparater. Alt hvad jeg køber kan sættes direkte i og bliver jordet.
  3. Udvalget er større og der er billigere alternatiiver. Konkret kunne jeg købe Cat 6A edb-stik, der var langt billigere end de tilsvarende i LK’s program. Jeg har også højtaler tilslutninger og USB-opladerstik (5V) direkte monteret i samme Eurodåser i væggen.

Da jeg skulle bygge hus, satte jeg blot det som et krav til elektrikeren, at jeg ville have Schukostik fra Gira. Der er en god håndfuld producenter med ret bredde programmer, men jeg valgte Gira, da deres billige standardserie havde et passende enkelt design, der passer med min smag. Elektrikeren tog fint imod kravet. Deres leverandør Solar havde Gira på programmet, så det kunne jo ikke gå helt galt. Det viste sig dog hurtigt, at Solar fik bestilt de forkerte stumper og havde lang leveringstid selv på noget så simpelt som Eurodåser til indmuring. Dårlig produktkendskab og vejledning generelt. De fleste tyske webbutikker kunne have klaret dette bedre. Selv har jeg benyttet bl.a. Voltus, Alles Mit Stecker, Conrad og Reichelt.

De udførende elektrikere på pladsen synes det var fint at prøve at arbejde med andet end LK, men der er ikke noget fedt i at få ødelagt sin planlægning af lange leveringstider på selv simple stumper. Elektrikeren har derfor ikke lyst til at arbejde mere med andet en LK – lige foreløbigt. Så LK’s konkurrenter skal til at tage hænderne op af lommen hvis de vil ind på det danske marked. De skal nok have fat i et typehusfirma, der arbejder med egne elektrikere. Spare nogle basører på materiellet og lidt på den simplere installation. Det er unægteligt nemmere at bore runde huller til Eurodåserne end det er at lave firkantede huller til LK’s dåser. Slutteligt skal slutbrugerne måske præsenteres for nogle af de mere eksklusive muligheder, som LK ikke kan levere. Man kan også få stik med dansk jord – hvis man ikke er villig til at gå hele vejen men blot bruge de europæiske dåser og materiel.

Hvordan fungerer det så i det daglige? Jo først og fremmest, så har jeg skildt mig af med alle vores gamle forlængerledninger. Her er der gode afsætningsmuligheder. Resten af Danmark har ikke konverteret endnu. En del forlængerledninger vr dog så gamle, at de havde det bedst på genbrugspladsen. En kærkommen oprydning. Og så afsted og købe nye forlængerledninger. Her kommer første reelle problem. Man kan ikke købe Schukoforlængerledninger i Danmark. Supermarkederne og byggemarkederne har dem ikke. De har kun forlængerledniger med Dansk jord eller forlængerledninger uden jord. Modellerne uden jord er de værste for de har oftest et stort rundt stikprop, der ikke kan puttes i Schukostikkene. Jeg er altså endt med at måtte købe forlængerledninger i tyskland. Det samme gælder stikpropperne til de få apparater, der rent faktisk har haft dansk jordstik på. Priserne i webbutikkerne på disse dele er enten lavere eller på samme niveau som i Danmark. Dertil kommer porto og typisk 3 dages levering. Dette skal holdes op imod mange byggehandler indenfor få kilometersafstand der har LK materiel på hylderne. Omvendt har jeg kunne købe smarte stikpropper og forlængerledninger/forgreninger, som ikke findes tilsvarende i LK’s program. For et overblik over stik på det danske marked og hvad der passer sammen, så se her.

Alt er jordet. Det først jeg fandt ud af var, at vores elkedel skulle udskiftes. Den slog HPFI-relæet hver gang vi tændte den. vi havde brugt den i mange år, men aldrig sat i en kontakt hvor dens Schukostik blev jordet.Ellers er det virkeligt en fornøjelse, at kontakterne passer til de apparater man køber.

De håndværkere vi har haft efterfølgende har dog haft problemer. De har haft egne forlængerledninger med – med har ikke kunnet sætte det danske jordstik i. De fleste har dog været håndværkere nok til at finde en løsning. typisk en dansk løsning, hvor de ender med ikke at jorde deres udstyr. En tur til byggemarkedet giver dem jo ikke mulighed for at købe et løst Schukostik til at montere på deres kabeltromle. Så jeg skal nok have lavet en lille Schuko til Dansk jordstik konverter. Nogle håndværkere er dog opdaterede. Jeg har været udsat for at maleren lånte elektrikeren en kabeltromle….

 

30. marts, 2014

min mor på nettet

Filed under: IT-politik,småsnak — andreas @ 10:47

 

www.hannenyboebach.dk

www.hannenyboebach.dk

Det er efterhånden en del år siden, at alle generationer kom på Internettet i Danmark. Det er dog ikke på lige vilkår. Forståelsesrammen er bestemt ikke den samme. Da jeg i 1996 var hotlinemedarbejder hos Danadata (senere TDC Internet), fik vi Danmark på nettet. Jeg mindes en kundetilvækst fra ca. 2000 kunder til over 100.000 kunder på 5 måneder. Det var alle nye kunder. Ikke kunder der var kommet fra andre selskaber. I samme periode fik danske portaler som jubii.dk succes. Stifteren af Danadata Preben Mejer havde også disse tanker. Midt i den hidsige vækst af opkoblinger til nettet (via modem) fløj han i helikopteren hen over og så at portaler ville blive det næste hit. Han fik ret. Meget er dog sket siden. Søgemaskinerne tog over. Først Altavista og derefter Google.

Da min mor kom på nettet havde Google gjort deres indtog. Google blev den foretrukne startside. En overskuelig indgang til nettet. Her for nogle få uger siden gik det op for mig, at hun reelt ikke kunne kende forskel på nettet og Google. Hun havde aldrig indtastet en URL (webadresse) i feltet øverst til venstre i Internet Explorer. Det samme galdt min mors jævnaldrende vininder. De var alle faldet i det som var portalerne store ønske, at gøre deres startside til ikke blot startsiden til nettet, men at gøre siden til selve nettet. Samtidigt med de første store  hamstringer af domænenavne under .dk, så som TDC’s opkøb af alle kommunenavne, da gik snakken i helikopter perspektiv på, at det i fremtiden ikke ville være vigtigt hvilket domænenavn man havde, blot man kunne finde ens hjemmeside via portalerne og søgemaskinerne meget nemt.

Reelt set er tendensen gået begge veje. Ser man på mobiltelefonnumre, så fik jeg i sin tid et forholdsvis nemt huskbart nummer ved at være klar på tasterne, når de nye nummerserier åbnede. Alle numre var lige gode set fra teleselskabernes side. I dag koster det nærmest ekstra, hvis man vil have to cifre efter hinanden der er ens. Der er ekstra pris for bronce, sølv og guldnumre. Omvendt har alle i dag en smartphone med telefonbog i og numre er stort set ikke noget man indtaster længere.

Selv om man ikke forstår internettets tekniske aspekter fuldt ud, så er der alligevel megen glæde ved at være tilstede på nettet. Jeg fik hjulpet min mor med at lave en hjemmeside for hendes billedkunst. En side lavet med WordPress på et betalt webhotel, på et betalt eget domæne. Alt sammen i modsætning til en gratis hjemmeside på en reklamebetalt portal. Altså “Kvaliteten af dit indhold skal sælge vores skrammel” konceptet. Nu har min mor fået en rolig side hvor hendes eget indhold viser hendes eget værd. Dette koster. I dette tilfælde 210 kr om året.Ikke en stor pris for at få foden i eget hus frem for at bo i Bigbrotherhuset. Det kræver selvfølgelig, at man ved om man bor i Bigbrotherhuset. Hvem sagde “The Truman Show” ?

Den nye kunsterside kan findes her.

« Newer PostsOlder Posts »

Powered by WordPress