Andreas Bach Aaen

Ideen om at bygge til vores hus er sat på hold. Vi regner nu i stedet på at bygge et helt nyt hus efter BR2020 eller de tyske Passivhaus krav. Til et sådant hus hører selvfølgelig et anlæg med aktivt luftskifte og varmegenindvinding. Hertil solceller på taget godt hjulpet på vej af nettomålerordningen, hvor man bruger det samlede danske elnet som batteri. Men når man nu tænker helt forfra, hvad skal man så satse på af elektroniske installtioner i et sådant hus? Netværksstik i alle rum? Intelligent elsystem?

Netstik er dyre. Et dobblet Cat 6A udtag med ramme og underlag koster i alt 399,45 kr hvis man køber hos greenline.dk til Lauritz Knudsens FUGA system. Men hvad koster det for det samme cat6A-stik i vores nabolande, hvor man bruger Eurodåser? Jeg har lavet et prøvekøb hos en tysk webbutik for, at teste design og kvalitet af. Jeg har købt et dobbelt Cat 6A stik hjem fra voltus.de fra producenten Gira. Det koster med ramme, dåse og det hele i alt 16,9 € eller 126 kr. Altså det koster en trediedel af hvad man skal betale for et stik, der passer ind i det danske monopol system fra LK. Jeg valgte Gira, men kunne også vælge mellem en hel række andre producenter. Gira er nok den mest synlige konkurrent på det danske marked. F.eks. så fører lavprisvvs, nogle af deres produkter. Vælger man Merten, så er man derimod ganske sikker på ikke at finde dem på det danske marked, da de er ejet at Schneider Electric, der også ejer Lauritz Knudsen. Gira distribures i Danmark af Hjalholt. Jeg ringede dertil for at høre om Eurodåser, KNX  og godkendelsen af Schukostikket i Danmark. Den travle mand Sven Hjalholt  snakkede derefter fanden et øre af i en times tid, som kun travle sjællændere kan gøre det, og endte med at sende mig 3 kilo brochurer. Læsere af Ingienørens hjemmeside vil også vide, at det er ufatteligt så længe det er lykkedes LK at holde på deres monopol via det specielle danske jordstik. Nå ja, hvis man stadig sværger til det danske jordstik, så kan man også få det til Giras system.

Det dobbelte CAT6A stik jeg har købt hjem er faktisk ikke fra Gira, selve stikket er fra Rutenbech. Det er kun blændcoveret, der er fra Gira. Hvis jeg havde valgt at købe et dobbelt cat6A stik fra Digitus i stedet for hos f.eks. priz24.de, så ville den samlede pris for et sådant stik løbe op i 77 kr,. Her snakker vi om en pris på en femtedel af havd der er muligt i LK’s FUGA system. Og der er endda hvis jeg flotter mig og køber Giras blændcover og ramme, frem for at bruge det der følger med Digitus stikket, for så er vi nede i en pris på omkring 50 kr altså en ottende del af det FUGA kompatible stik.

Alt dette giver selvfølgelig kun mening, hvis man vælger at bruge Eurodåser i hele huset. Så nu hvor man er i gang, hvorfor ikke bruge Schukostik frem for de specielle danske jordstik? Så er jordforbindelsen sikret med det samme uden, at man skal skifte stikprop på alt det udstyr man køber. Schukostikket er blevet godkendt i danske installationer fra november 2011, når blot man sørger for kun at bruge stik med børnesikring.

En kontakt koster ca. 53 kroner inklusive underlag hos både Gira og LK Fuga. Et stik med jord koster hos LK FUGA 107.50 kr,( greenline)  eller 81,50 kr (Harald-Nyborg) men hos Gira 41,75 kr (voltus.de). Altså dobbelt pris. Til det hus vi ser på, der kræver stækstrømsreglementet minimum 50 udtag, så det summer da op til en hel del. Efter sigende så skulle det også være nemmere at montere Eurodåserne, da de er runde og ikke firkantede. Det er unægteligt nemmere at finde bor til runde huller frem for firkantede.

Er der da slet ikke nogen ulemper? Tjo, det handler vist mest om design. LK’s FUGA dåser er mindre end Eurodåserne, så det giver et mere minimalistisk design. De bredde rammer fra LK er 68 mm, deres OPUS serie har rammer på 66 mm og OPUS udendørs giver 74 mm. Centerafstand fra dåse til dåse i Euro systemet er 71mm og rammer typisk 80m. Hermed er vi størrelsemæssigt tæt på hinanden. Så det nyere OPUS design, frem for det gamle FUGA design,  har bevæget sig størrelsesmæssigt opad imod den europæiske standardstørrelse.

Vi har som mange andre en tæt pakket kalender med hensyn til familebesøg og spisning i julen. Foruden  juleaften og 2 familejulefrokoster mellem jul og nytår, så har vi også lige to fødselsdage mellem jul og nytår. Så der er rigeligt tid til at se familien til bords i lidt forskellige konstellationer. På min fødselsdag d. 30 december skulle det være anderledes i 2011. Jeg valgte familemiddagen fra og tog i stedet min ældste søn på knapt 8 år med til København for at se Copenhagen Suborbitals rakettest. Det blev superhyggeligt. Togturen blev brugt til at læse Harry Potter højt for min søn, og det lod til at der var flere andre der hørte med. Til selve rakettesten var der mødt omkring 150 tilskuere op. Vi stod på måske 150 meters afstand fra betonafskærmningen til de to rakettests, der blev udført med en times mellemrum. Lyden var voldsom og kunne mærkes i brystet – især LES-testen, som afbilledet. Det var godt, at jeg havde taget høreværn med til os. Især for unge ører, der jo hører væsentligt bedre end gamle og koncerthærgede ører.

Peter Madsen tog sig tid til at underholde pubklikum i pausen mellem de to rakettests. Det blev blandt andet til en historie, der sammenlignede Copenhagen Suborbitals teknologi med tyskernes V2-raketter under anden verdenskrig. Peter fik historien fortalt således, at den fængede både mig og min søn, så ingen tvivl om, at Peter er en erfaren foredragsholder. Jeg får mulighed for at gense ham allerede d. 18. hvor Crisplant hvor jeg arbejder, har inviteret ham til at holde et inspirationsforedrag. Fint at kunne være med til at støtte Copenhagen Suborbitals på den måde også.

Efter rakettestene og den opligatoriske fotosession af hele holdet foran raketten bagefter var der åbent hus i HAB. HAB er Horisontal Assembly Building – en gammel rusten uopvarmet rundbuehal. Intet fancy tværtimod. Hele miljøet på det forlængst nedlagte B&W værftområde er der hvor alle actionfilm ender. I dette tilfælde er det her hvor actionen starter.

Vi fik set rakettests med drøn på, så nytårsraketterne dagen efter virkede noget tamme i sammenligning. Så vi havde blot fejret nytåret en dag for tidligt.

Det er rart, at have styr på sin IT-installation ved at placere den samlet i et rack, med fælles strømforsyning, UPS og det hele, men en sådan stålkasse er ikke det bedste miljø, at placere et WIFI-accesspunkt i. Derfor er min wifi gateway fremskudt. Den er placeret på vores kontor og har sin egen sorte klods som strømforsyning. Eller rettere, det havde den indtil for nylig. WIFI accesspunktet kører nemlig kun 100 Mbit/s, så der er fire ledige ledere i cat6 kablet. Disse ledere har jeg udnyttet til Power over Ethernet (PoE). Ideen er at forsyne WIFI accesspunktet med 12V fra den UPS sikrede strømforsyning i rackskabet. Jeg tog udgangspunkt i følgende pinkonfiguration. DC+ på ben 4+5 og DC- på ben 7+8. Fødning af DC på linjen har jeg lavet via et modificeret RJ45 forlængerstik og udtaget af strøm i den anden ende, har jeg indtil nu lavet på samme måde. Her overvejer jeg dog, at modificere min router i stedet efter følgende opskrift. Lav lodningerne inde i WIFI accesspunktet frem for at bruge et modificeret forlængerstik og et DC-stik. RJ45-forlængerstikket fra DealExtreme kan iøvrigt ikke anbefales. Kvaliteten er for ringe. Skubber man til stikket, så kan man ikke være sikker på, at der er forbindelse længere. Men jeg har da fået demonstreret, at min fremskudte Linksys WRT router fungerer fint med strømforsyning hen over cirka 20 meter ethernetkabel.

Dette er IT-entutiastens modsvar til vis mig dit køleskab for de madglade. Rigtig mange har et ADSL-modem, en router, en switch, en server en ekstern harddisk og måske også en VoIP ATA og en UPS hvis det går højt. Jeg har undet mig selv at pakke alle mine strømslugende blinkende og blæsende enheder ind i et rackskab. Her har jeg så samlet al ledningsrodet et sted. Der en UPS, som hele skabet kører på og der er kun een 12V DC strømforsyning. Jeg har nemlig bygget mig en 12V strømskinne. Hermed undgår jeg at have et utal af sorte klodser, der alle skal konvertere 240V AC til 12V DC. Hermed kan jeg nøjes med en enkelt 12V strømforsyning af en fornuftig kvalitet frem for 5-6 stykker af tvivlsom effektivitet. Det er nemlig bestemt ikke alle enheder, der medfølger gode strømforsyninger til. Jeg har f.eks. en Linksys WRT54GL, som har en medfølgende strømforsyning på 12V DC 1000mA. Den bliver voldsom varm. Skulle det virkeligt være nødvendigt for at kunne levere 12W på sekundærsiden?

Nu er der desværre ikke nogen standard for hvordan em 12V DC strømskinne skal se ud. Der bliver brugt mange forskellige slags stik til DC. Men nogen standard på området er der ikke. Jeg har valgt at benytte 4 polede XLR stik. De bliver i visse sammenhænge brugt som DC-stik. Stikkene er robuste og falder ikke ud takket være deres klik-låsesystem. Stiksåser kan man dog ikke få i serien, dem må man selv lave. Det nærmeste jeg har kunne komme stikdåser til 12V DC er faktisk fordelerstik til cigarettænder stik, som findes i biler. Det er på ingen måde fikse stik, men der er meget tilbehør at finde dertil. Det inkluderer også 12V til 5V DC konvertere til USB stik, så man kan sine 5V gadgets forsynes fra een og samme 12v strømforsyning. Til XLR stikkene fandt jeg en 19″ rack frontplade, så montering i racket lå ligefor.

Der er også sket den forandring i rackskabet, at min arm baserede NAS maskine er udfaset. Den er blevet erstattet af noget kraftigere x86 PC. Men hvorfor nu det? Jo det skyldes egenligt, at jeg gerne ville prøve kræfter med KVM virtualisering og det kræver hardwareunderstøttelse. ARM er dog velkommen igen når de kan levere hardwarevirtualisering med et lavere strømforbrug end den AMD platform jeg kører på nu.

Nå ja og så er internetudbyderen TDC for tiden, da det er dikteret af mit arbejde. Med lidt held, så kommer NRGI Fibernet med deres Waoo snart. Det er dog op ad bakke at få kunder nok i området, da man via ADSL kan få stort set maks af hvad standarden kan levere og at Stofa er sækkende i området mht. kabeltv og internet via kabelmodem. Waoo’s TV pakke eller IP-telefoni tilbud er ikke værd at skrive om, så den egentlige grund til at vælge fbernet er den højere uploadhastighed, som ingen andre kan levere. Prøv lige at sælge det argument her i guldbryllupskvarteret!

Slutteligt har jeg også investeret i en rackmonterbar ethernetswitch. Det er altså praktisk, at lysene for link og netstikkene er på samme side af boksen. Desuden så er nyere switch bedre til ikke at brænde effekt af på porte, der ikke bliver brugt.

På serveren kører jeg blandt andet ssh, tftp, nfs, asterisk , squeezeserver og mythtv. Mythtv kører i en virtuel maskine og de fleste andre services i en anden. Desværre virker USB 2.0 support i KVM ikke ordenligt endnu. Så jeg får ikke optaget så meget med min nythtv server lige nu. Et alternativ kunne være at købe en HDhomerun boks og så samtidigt få to tunere..

Hvordan ser dit rackskab ud?

Valget er afgjort i alt fald langs ringvejen her i Århus V. På blokken til venstre hører de røde til, nemlig fagforeningen 3F. De proklamerer på en stort banner: “Final countdown, Ny regering, Ny politik”. På den blå (kontor)blok til højre er der blot et banner, der siger: “Til leje”.

I mit professionelle arbejde, arbejder vi med store maskiner. Vi bygger sorteringsanlæg. Kæmpe store fabriksinstallationer med masser af automatisering. Det er dyre anlæg til mange millioner kroner. Oftest arbejder vi med virtuelle simulatorer under udvikling og test. Det er hurtigere og billigere. Ind i mellem er det dog godt at arbejde med et rigtigt anlæg – for at få den rigtige mekanikforståelse af hvad det er for et problem vi er ved at løse i software. Da jeg i julegave sidste år fik et Lego Mindstorms sæt, så fik jeg hurtigt tanken, at jeg ville bygge mig mit eget  sorteringsanlæg. En fysisk fungerende model hjemme på skrivebordet, der vil kunne demonstrere nogle af de basale teknikker, der bliver brugt i et fuldskala sorteringsanlæg. Altså en miniudgave til nogle få tusinde kroner, frem for en fabriksmodel til mange millioner, der fylder en hel fabrikshal.

Modellen kan indføre duplo klodser på ledige vogne. Ultralydsdetektoren fungerer som en tomvognsdetektor. Det vil sige, at der kun indføres duploklodser på vogne, hvor man kan se, der er tomme og ikke på vogne, som man regner med er tomme forbi vognen netop har læsset en klods af i afkastet. Det er en slags verifikation. Det detekterer fejl, hvor en duploklods nægter at glide af en  vogn, når den læsser af, eller hvis en klods er gledet fra en vogn til en anden.

Lysdetektoren bruges til flere ting. Den ser om der er klodser på transportbåndet, så klodserne kan positioneres klar til indføring på sorteringstoget. Dernæst ser den hvilken farve klodsen har. Trykknapperne får et tryk hver gang en vogn passerer, så tomvognsdetektoren, indføringen og afkastet ved hvilken vogn der passerer. Samtidigt måles hastigheden af toget, så timingen af indføringen kan fintunes. En af motorerne benyttes som omdrejningstæller, der bruges til at vælge hvilke farver klodser, der skal læses af i afkastet. Alle farver, ingen farver, eller strejfere (klodser der ikke er korrekt indført) kan også vælges.

Fuldskala sorteringsanlæg har selvfølgelig mange afkast og også flere indføringer, så her skal der tages valg for hvert afkast. Der vil være stregkodelæsere og måske en vægt i stedet for en farveaflæser. Tomvognsdetektoren kan være videobaseret, men principperne er de samme. Principper, der altså kan demonstreres fysisk på et skrivebord.

Min kone kender mig for godt. Jeg er meget tidligt blevet bidt af en gal Legoklods. Det har været min favoritlegetøj helt indtil hjemmecomputeren blev opfundet og flyttede ind i mit teenageværelse. Så nu da alle børnene skulle have Lego i julegave, så skulle jeg også. Det blev til en kasse med Lego Mindstorms.

Det var en perfekt anledning til, at tage mit gamle tekniklego ud af skabet og få det mellem fingrene igen. Det tekniklego, der følger med Mindstormssættet er dog blevet redesignet siden jeg var lille, så stængerne ikke længere har knopper. En del nye sammenkoblingsklodser er kommet til, så rent konstruktionsmæssigt er det en noget anderledes oplevelse at lege med dagens tekniklego. Der er lidt mere Meccado eller Briomek over det.

Softwaren der følger med Lego Mindstormssættet er kun til Microsoft Windows, så ud med den. Der er endda kun konstruktionstegninger på papir til en meget simpel robot med hjul. De mere advancerede modeller, så som den gående robot, der pryder forsiden af æsken, dem finder man kun elektronisk og kun til Microsoft Windows. Nå pyt med det, det er alligevel sjovere at bygge selv.

Men hvad skal man programmere i? Man kan vælge, at bruge Legos eget sprog. Simpelt, men nok mere begrænset end ladder-diagrammer til PLC-programmering. Så er der Open Source alternativerne. Her kan man vælge imellem java programmering og næsten-C programmering. Her valgte jeg NXC (Not eXactly C), da det er det simpleste og ikke krævede flash af firmwaren for at komme i gang. NXC er  frigivet under Mozilla Public License (MPL) og findes prekompileret til Linux, Mac og Microsoft Windows.

Til NXC er der en udemærket tutorial og en ret uoverskuelig userguide, der bærer præg af at være autogenereret med doxygen ud fra kildekoden. Svagheden er nok især, at der mangler en masse sigende eksempler på brugen af de mange funktioner. Så start med tutorialen og kig en ekstra gang om fuktionalitet ikke er beskrevet her inden du giver dig til at lede i userguiden.

NXC giver mulighed for trådprogrammering og brug af semaforer. Man kan sige, at det er komplekst, men i en shared memory model, da er det nødvendigt for at kunne lave parallelprogrammering. Alternativt kunne det være interesant at køre et Occam eller Erlang inspireret sprog til Lego Mindstorms. Message parsing er for mig at se en mere intuitiv og nemmere model at håndtere parallelisme i end shared memory.

Tankerne om at bygge ud på huset fortsætter. Vi har fået en arktekt til at tegne videre på vores ideer. Det er der kommet nogle udemærkede byggetegninger ud af, hvor man kan se forskellige snit gennem huset. Men hvordan med rumvirkningen? Før vi fik en arktekt på lavede jeg en papirmodel i 3D, der kunne visualisere det ydre at huset. Men hvad med det indre? En stue i 2 plan. Hvordan vil lysindfaldet og rumfornemmelsen være? En rumfornemmelse som et auditorie eller biograf og et lysindfald som en gymnastiksal? Vil det fungere? Jeg prøvede med en Legomodel, men den blev lidt for grov. Målestokken jeg valgte var een dup til 30 cm. For at få den god fornemmelse af møblering og dimentionsforhold, så ville det nok kræve en opløsnig på mindst 10 cm. Så tilbage til computeren.

Jeg kastede mig over Blender programmet. Helt klart et højkvalitetsprogram, men med en høj indlæringskurve. Jeg så nogle web-video tutorials for at komme i gang. Det hjalp en del. Dertil kom et antal forsøg med forskellige metoder til at lave det samme. En af de ting jeg fandt ud af, er at Blender er god til at lave rumlige flader med, men ikke helt så nem at lave fyldte figurer med. Blender er klart bygget op over skabelonen, at alt i virkeligheden beskrives som et større antal trekanter – og så handler det bare om, at beskrive de mange trekanter på så nem en mulig måde. Godt til OpenGL grafikkort og Raytracere, men ikke nødvendigvis det bedste til at beskrive byggeelementer til boligbyggeri. Det er dog på ingen måde sikkert at andre og dyre alternativer gør dette bedre.

Blender gør kraftigt brug af de i mange andre sammenhænge overflødige taster, der er på et tastatur. Så mange af de vigtige genvejstaster er placeret på det numeriske tastatur. Nu er det bare sådan, at jeg ikke har et tastatur med særskildt numerisk afdeling der fylder på skrivebordet til højre for returtasten. Så det numeriske tastatur skal emuleres og mappes ind på hovedtastaturet. Det virker, men det er ikke helt så elegant.

Sputnik med rib, Hjortø med rib, Sputnik med Heat 1X og Tycho Brahe med faldskærm

Copenhagen Suborbitals er ikke er til salg, de er til inspiration. Det er i alt fald de pæne ord deres støtteforening skriver om dem. Så da jeg d. 30 maj fulgte med i raketafsendelsrampen Sputniks rejse fra København til Bornholm, så fulgte min 7 årige søn også med. Der var et kort på computeren, hvor man kunne se hvor langt den var nået og man kunne klikke på kortet og se billeder af skibene. Mere spændende endnu blev det d. 3 juni, da raketten skulle fyres af. Ventetiden gik med at holde øje med alle følgeskibene. Så vi fik snakket om Sputnik, om Hjortø, om Leopold og om rød rib og blå rib. Der var interesse på samme måde, som da jeg som knægt fulgte med i opsendelsen af den amerikanske runfærge Columbia. Det var ikke kun runfærgen der var spændende. Det var også alt udstyret omkring den. Hjælperaketterne, crawleren og så videre. Min søn var også tydeligt inspireret, så nogle dage senere byggede han Sputnik, Heat 1X, Tycho Brahe incl. faldskærm, Hjortø med rib, og Leopold med rib alt sammen i Duploklodser. Så jo, Copenhagen Suborbitals kan være stolte. De er bestemt til inspiration.

Stor ros skal de også have for de inspirerende blog indlæg på ing.dk. Så da jeg i en svar rubrik drømte de flotte opsendelsesbilleder projekteret op i Planetariet, så blev ideen grebet og udviklede sig videre til et komplet arrangement, der kommer til at løbe af staben d. 28. juni i netop Planetariet. Selv må jeg drømme lidt videre, for Planetariet ligger i København og jeg kan ikke lige få det til at hænge sammen med en sviptur dertil, men raketvennerne vil vist forsøge med lidt live video derfra.

Om ikke andet så er det tid til endnu en donation til Copenhagen Suborbitals (1000 tak) og en forsinket indmelding til støtteforeningen.

På en mindre gåtur i lokalområdet, kun nogle få hundrede meter fra hvor vi bor, spottede jeg dette særegne havedyr. Jeg overgiver mig, det slår klart mit lille haveegern. På sedlen står der blandt andet: “Allosaurus, kødædende. Her undtagelsesvis i færd med at spise et stykke knækbrød.”