Andreas Bach Aaen

13. april, 2014

Backup i sikker afstand

Filed under: hardware,IT-politik,linux — andreas @ 21:12

rackskab i udhus

Rigtige mænd tager ikke backup – de græder. Dette er den klassiske undertitel til en ophængt hardisk med der brudt sammen med smadrede læsehoveder.

Nogle gør som rigtige mænd, andre systemateser det voldsomt. Jeg hører ikke til nogen af yderkategorierne indenfor backup. Jeg har jævnligt taget backup af mine vigtigste data fra een hardisk til en anden. Ikke fast, men en gang i mellem. Egentlig synes jeg det er fornuftigt, at gøre det oftere, men jeg har aldrig fået automatiseret det – lige indtil for nylig. Samtidig har der været andre grunde til, at jeg ikke har være tilfreds med min hidtidige løsning.

  • Hvis der var indbrud – ville tyven så ikke tage begge harddiske med, hvis de står lige ved siden af hinanden?
  • Hvis et lyn rammer ned i installationen, vil alle diske så stå af?
  • Hvis der går brand i huset, vil alle harddiske gå tabt?

Med andre ord, hvilken type fejl var min hidtidige praksis en forsikring imod? Altså backup fra en harddisk til en anden harddisk stående lige ved siden af. Det sikrer helt klart imod klassiske diskcrash, hvor en harddisk bryder sammen. Jeg er ikke vidende om at jeg er ramt endnu. Måske har jeg diske hvor der er opstået checksumfejl på lokale sektorer, men hvor firmwaren har flyttet data til andre områder. Jeg har ikke undersøgt dette og ved ikke om de ret advancerede firmwares der er på harddiske snyder mig. Jeg har ikke haft et datatab af betydning. Den manuelle ustrukturede sikkerhedskopiering, har sikret, at jeg er klar over hvor frisk en kopi jeg har. Jeg går ikke og bilder mig ind at min automatik har klaret ærterne for mig hver nat, mens realiteten er at scriptet er gået i står for måneder siden. Så ved at gå over til automatisk backup, så tilføjer jeg også muligheden for falsk tryghed.

Mit husbyggeri gjorde, at jeg fik installeret min centrale server i teknikrummet inde i huset. Samtidigt beholdte jeg konceptet med et mindre rackskab i udhuset. Dette skab er nu blevet til mit backupskab. Her står en lille nas maskine, som jeg har sat op til at lave automatisk backup af mine vigtigste data. I praksis hjemmekatalogerne. Backup af komplette maskiner har jeg holdt mig fra. Her foretrækker jeg at sætte dem op på ny ud fra en nyinstallation, hvis uheldet er ude. Det er jo bestemt heller ikke sikkert, at jeg vil have noget tilsvarende hardware efter et datatabsuheld.

Til den automatiske backup til mit backup skab har jeg benyttet rdiff-backup og fulgt denne opskrift. Jeg har fået mig et serverrum nummer to i en anden bygning. Ikke en bygning langt fra huset, ikke en bygning koblet på en anden el-installation, men dog placeret så en brand ikke nødvendigvis tager begge serverrum med i købet. Med lidt held tager en fejlstrøm i el-installationen ikke alle harddiske i begge serverrum med sig og sandsynligheden for et indbrud hvor der er brudt ind i både hus og udhus og det allerede noget ældre it-udstyr snuppet begge steder er temmelig lav.

Nu kunne man jo indvende, at det var bedre at tage backup til en lokation meget længere væk. Dette ville kræve en backup løsning hen over internettet og til en lokation, hvor man kan stole trygt på administratoren. At placere alle mine data i skyen er ikke lige mig. Der er for mange eksempler på udbydere der har lukket butikken igen. Der er også langt større sandsynlighed for at virksomheder eller nationer trævler mine data igennem for at lære mig bedre at kende. Det ønsker jeg hverken at give Google eller NSA mulighed for.

Trofaste læsere af denne blog vil kunne genkende racket. Det har været placeret i mit gamle udhus – og nu sidder det så i mit nye – dog med en del mindre udstyr i.

Så backup i sikker afstand for mig er indtil videre omkring 15 meter.

8. april, 2014

Efteruddannelse uden jordforbindelse?

Filed under: småsnak — andreas @ 21:04

VIA_reklame_set_paa_jpdk_20140408

Nej det er ikke mig der er begyndt at få reklamer på hjemmesiden. Jeg gør en del for at slippe for dem, men på min standard browser på arbejdet, der bliver jeg eksponeret hvis jeg lige checker nyhedsstrømmen, mens compileren snurrer. Jeg faldt over ovenstående reklame. Jeg havde netop skrevet et indlæg på min blog om Schukostik og så kom denne. VIA efteruddannelse har fået lavet et reklamefoto, hvor der bliver slået på metaforen, at man sætter stikket i. I min kontekst kan jeg simplethen ikke lade være med at få øje på, at det er en dansk stikkontakt uden jord, som man forsøger, at sætte et Schukostik i. Det kender vi jo allesammen effekten af: man mangler jordforbindelsen. Det var nok ikke lige den metafor VIA efteruddannelse gik efter. Stikket er desuden også drevet 90 grader i forhold til vanlig praksis.

7. april, 2014

Schukostik i Danmark

Filed under: Åbne standarder,husbyggeri — andreas @ 7:00

Schuko vægstik

Jeg hører givetvis til blandt de første private huse, der har valgt, at installere Schuko-stik i  huset. Det blev lovligt at bruge disse i dansk byggeri i efteråret 2012.

Men hvorfor dog bruge schukostik? Der var tre gode grunde for mig.

  1. Jeg kunne være med til at bryde LK’s monopol
  2. Mine kontakter vil passe med de schukostik, der sidder på stort set alle apparater. Alt hvad jeg køber kan sættes direkte i og bliver jordet.
  3. Udvalget er større og der er billigere alternatiiver. Konkret kunne jeg købe Cat 6A edb-stik, der var langt billigere end de tilsvarende i LK’s program. Jeg har også højtaler tilslutninger og USB-opladerstik (5V) direkte monteret i samme Eurodåser i væggen.

Da jeg skulle bygge hus, satte jeg blot det som et krav til elektrikeren, at jeg ville have Schukostik fra Gira. Der er en god håndfuld producenter med ret bredde programmer, men jeg valgte Gira, da deres billige standardserie havde et passende enkelt design, der passer med min smag. Elektrikeren tog fint imod kravet. Deres leverandør Solar havde Gira på programmet, så det kunne jo ikke gå helt galt. Det viste sig dog hurtigt, at Solar fik bestilt de forkerte stumper og havde lang leveringstid selv på noget så simpelt som Eurodåser til indmuring. Dårlig produktkendskab og vejledning generelt. De fleste tyske webbutikker kunne have klaret dette bedre. Selv har jeg benyttet bl.a. Voltus, Alles Mit Stecker, Conrad og Reichelt.

De udførende elektrikere på pladsen synes det var fint at prøve at arbejde med andet end LK, men der er ikke noget fedt i at få ødelagt sin planlægning af lange leveringstider på selv simple stumper. Elektrikeren har derfor ikke lyst til at arbejde mere med andet en LK – lige foreløbigt. Så LK’s konkurrenter skal til at tage hænderne op af lommen hvis de vil ind på det danske marked. De skal nok have fat i et typehusfirma, der arbejder med egne elektrikere. Spare nogle basører på materiellet og lidt på den simplere installation. Det er unægteligt nemmere at bore runde huller til Eurodåserne end det er at lave firkantede huller til LK’s dåser. Slutteligt skal slutbrugerne måske præsenteres for nogle af de mere eksklusive muligheder, som LK ikke kan levere. Man kan også få stik med dansk jord – hvis man ikke er villig til at gå hele vejen men blot bruge de europæiske dåser og materiel.

Hvordan fungerer det så i det daglige? Jo først og fremmest, så har jeg skildt mig af med alle vores gamle forlængerledninger. Her er der gode afsætningsmuligheder. Resten af Danmark har ikke konverteret endnu. En del forlængerledninger vr dog så gamle, at de havde det bedst på genbrugspladsen. En kærkommen oprydning. Og så afsted og købe nye forlængerledninger. Her kommer første reelle problem. Man kan ikke købe Schukoforlængerledninger i Danmark. Supermarkederne og byggemarkederne har dem ikke. De har kun forlængerledniger med Dansk jord eller forlængerledninger uden jord. Modellerne uden jord er de værste for de har oftest et stort rundt stikprop, der ikke kan puttes i Schukostikkene. Jeg er altså endt med at måtte købe forlængerledninger i tyskland. Det samme gælder stikpropperne til de få apparater, der rent faktisk har haft dansk jordstik på. Priserne i webbutikkerne på disse dele er enten lavere eller på samme niveau som i Danmark. Dertil kommer porto og typisk 3 dages levering. Dette skal holdes op imod mange byggehandler indenfor få kilometersafstand der har LK materiel på hylderne. Omvendt har jeg kunne købe smarte stikpropper og forlængerledninger/forgreninger, som ikke findes tilsvarende i LK’s program. For et overblik over stik på det danske marked og hvad der passer sammen, så se her.

Alt er jordet. Det først jeg fandt ud af var, at vores elkedel skulle udskiftes. Den slog HPFI-relæet hver gang vi tændte den. vi havde brugt den i mange år, men aldrig sat i en kontakt hvor dens Schukostik blev jordet.Ellers er det virkeligt en fornøjelse, at kontakterne passer til de apparater man køber.

De håndværkere vi har haft efterfølgende har dog haft problemer. De har haft egne forlængerledninger med – med har ikke kunnet sætte det danske jordstik i. De fleste har dog været håndværkere nok til at finde en løsning. typisk en dansk løsning, hvor de ender med ikke at jorde deres udstyr. En tur til byggemarkedet giver dem jo ikke mulighed for at købe et løst Schukostik til at montere på deres kabeltromle. Så jeg skal nok have lavet en lille Schuko til Dansk jordstik konverter. Nogle håndværkere er dog opdaterede. Jeg har været udsat for at maleren lånte elektrikeren en kabeltromle….

 

30. marts, 2014

min mor på nettet

Filed under: IT-politik,småsnak — andreas @ 10:47

 

www.hannenyboebach.dk

www.hannenyboebach.dk

Det er efterhånden en del år siden, at alle generationer kom på Internettet i Danmark. Det er dog ikke på lige vilkår. Forståelsesrammen er bestemt ikke den samme. Da jeg i 1996 var hotlinemedarbejder hos Danadata (senere TDC Internet), fik vi Danmark på nettet. Jeg mindes en kundetilvækst fra ca. 2000 kunder til over 100.000 kunder på 5 måneder. Det var alle nye kunder. Ikke kunder der var kommet fra andre selskaber. I samme periode fik danske portaler som jubii.dk succes. Stifteren af Danadata Preben Mejer havde også disse tanker. Midt i den hidsige vækst af opkoblinger til nettet (via modem) fløj han i helikopteren hen over og så at portaler ville blive det næste hit. Han fik ret. Meget er dog sket siden. Søgemaskinerne tog over. Først Altavista og derefter Google.

Da min mor kom på nettet havde Google gjort deres indtog. Google blev den foretrukne startside. En overskuelig indgang til nettet. Her for nogle få uger siden gik det op for mig, at hun reelt ikke kunne kende forskel på nettet og Google. Hun havde aldrig indtastet en URL (webadresse) i feltet øverst til venstre i Internet Explorer. Det samme galdt min mors jævnaldrende vininder. De var alle faldet i det som var portalerne store ønske, at gøre deres startside til ikke blot startsiden til nettet, men at gøre siden til selve nettet. Samtidigt med de første store  hamstringer af domænenavne under .dk, så som TDC’s opkøb af alle kommunenavne, da gik snakken i helikopter perspektiv på, at det i fremtiden ikke ville være vigtigt hvilket domænenavn man havde, blot man kunne finde ens hjemmeside via portalerne og søgemaskinerne meget nemt.

Reelt set er tendensen gået begge veje. Ser man på mobiltelefonnumre, så fik jeg i sin tid et forholdsvis nemt huskbart nummer ved at være klar på tasterne, når de nye nummerserier åbnede. Alle numre var lige gode set fra teleselskabernes side. I dag koster det nærmest ekstra, hvis man vil have to cifre efter hinanden der er ens. Der er ekstra pris for bronce, sølv og guldnumre. Omvendt har alle i dag en smartphone med telefonbog i og numre er stort set ikke noget man indtaster længere.

Selv om man ikke forstår internettets tekniske aspekter fuldt ud, så er der alligevel megen glæde ved at være tilstede på nettet. Jeg fik hjulpet min mor med at lave en hjemmeside for hendes billedkunst. En side lavet med WordPress på et betalt webhotel, på et betalt eget domæne. Alt sammen i modsætning til en gratis hjemmeside på en reklamebetalt portal. Altså “Kvaliteten af dit indhold skal sælge vores skrammel” konceptet. Nu har min mor fået en rolig side hvor hendes eget indhold viser hendes eget værd. Dette koster. I dette tilfælde 210 kr om året.Ikke en stor pris for at få foden i eget hus frem for at bo i Bigbrotherhuset. Det kræver selvfølgelig, at man ved om man bor i Bigbrotherhuset. Hvem sagde “The Truman Show” ?

Den nye kunsterside kan findes her.

23. marts, 2014

De første tegninger – den kreative udfordring

Filed under: arkitektur,husbyggeri,ideer — andreas @ 22:50

tidlig_husskitse

Når jeg skal folde mig ud kreativt, så tager jeg ofte papir og blyant i brug. Det giver for mig en hutigere skitse end at kaste mig direkte over et tegneprogram til computeren. Vi havde fået ideen om et nyt hus på vores grund. Grunden er skrående mod syd og lokalplanen stiller en hel række krav til byggeriet. Huset skal være i blanke mursten. Huset skal flugte vejen i en bestemt afstand, taget skal være et saddeltag med en hældning mellem 25 og 35 grader. Det skal være et tegltag. Der må højest bygges 7,5 meter i højden. Der skal være en parkeringsplads foran en eventuel carport. Bebyggelsesprocenten er på 30%.

Huset skulle have flere kvadratmeter end det gamle og samtidigt ikke ligge beslag på hele grunden.

Nu kunne man tro, at så mange restriktioner er en hindring for den frie kreativitet, men jeg vil nu mene, at netop ydre krav er med til at presse en til at komme på kreative tanker. Jeg overførte min ide om en tilbygning i forskudte plan til hele huset. Det kunne hermed lade sig gøre, at lave et hus, der udnytter den skrånende grund, holder sig under 7,5 meter over niveau, er mere kubisk – og derfor får mindre overflade i forhold til gulvplan og dermed holder bedre på varmen. Det gav mulighed for naturligt at få et stort glasparti mod syd, så vintersolen kan udnyttes, blot skal der et stort udhæng til, så sommersolen ikke varmer huset for meget op. Huset er omkring 9 meter dybt for at opnå fornuftige værelsesdimentioner på alle etager. En af mine grundideer var, at et værelse på 3×3 meter er bedre end et værelse på 2×5 meter. Det er ganske simpelt nemmere at indrette, med de typiske størrelser senge og borde nu har. Det meget dybe hus førte til et meget kort hus. Det kortere hus gav mulighed for en bredere carport, så der kan blive plads til både bil og cykler.under tag.

 

husgavl

Den tidlige skitse blev stort set til virkelighed. Jeg havde ikke regnet rigtigt mht. hvor meget en etageadskillelse fylder. De 7,5 meter er hvor meget man må bygge over det eksisterende plan, så den nedgravede del af kælderen tæller ikke med i højden. Taghældningen blev på de minimale 25 grader i henhold til lokalplanen. Det kreative var at, kravet om saddeltag ikke havde specificeret at de to ben skulle være lige lange. Netop det gjorde, det muligt at lave to etager til den ene side og en etage til den anden side og en glidende overgang mellem de to øverste plan. Det korte ben af taget peger mod syd og er derfor velegnet til solceller.

Vores hus ligger i et kvarter med mange krav i lokalplanen. Sådan ser nye lokalplaner typisk ikke i ud. I alt fald ikke i Århus. Her er man som regel kun begrænset af en bebyggelsesprocent og en maks højde på typisk 8,5 meter. Det er også normalt der sættes energikrav på f.eks. 2015-klasse byggeri, som defineret i BR2010. De manglende begrænsninger giver nogle andre boligområder. Der bliver mange forskellige huse. Pudsede hvide bungalover, et plans murstens parcelhuse, træhuse, betonteglstage og paptage. Alt sammen blandet sammen i een pærevælling. For mig at se, så er rigtig mange af de gamle og attraktive kvarterer netop kendetegnede ved, at de har en vis form for ensartethed i arkitekturen. Men mon ikke der vil gå en del år endnu inden man igen tør sætte flere krav formsproget i de enkelte nyudstykninger. De helt frie tøjler der nu er, tror jeg ikke er fremmende for den kreative tankegang, der kan sikre spændende byggeri, der vil vedblive at være attraktivt at bo i.

25. december, 2013

Blev mit speciale nogensinde læst?

Filed under: ophavsret — andreas @ 20:14

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Her 16 år efter jeg blev færdiguddannet på universitetet og fik min kandidatgrad, så slog det mig en dag, gad vide hvor mange der egentlig har læst mit speciale, med al den tid og energi jeg fik lagt i det i sin tid?

Selv har jeg absolut intet brugt det til, for godt nok fik jeg en kandidatgrad i fysik, men det var mit bifag i datalogi, der kom til at fylde min karriere på arbejdsmarkedet. Men er der andre der fik glæde af det? Selve specialet skrev jeg på dansk, men min vejleder genskrev det væsentligste derfra på engelsk i artikelformat og fik det udgivet. Selvfølgelig med mit navn som førsteforfatter, da det var mig der havde lagt knofedtet og så min vejleder og de øvrige forskningsmedarbejdere på institutet, der havde bidraget undervejs som sekundære forfattere. Artiklen kom til at hedde “Submonolayer growth of Pd on Cu (111) studied by scanning tunneling microscopy“. Hvis man søger på dette på scolar.google.dk så finder man at artiklen rent faktisk er blevet citeret af 45 andre artikler. Flere af dem endda fra 2013. Om det er imponerende eller ej ved jeg ikke, men stolt er jeg da over, at mit arbejde er blevet værdsat.

Havde jeg kastet mig over fysik som forskerkarriere frem for programmør jobs i det private erhvervsliv, ja så havde det været en evig jagt på at opnå flest mulige citerede artikler som den ene jeg fik lavet.

Kunne det være muligt at kaste sig over fysikken igen her hjemme fra PCskærmens skær? Nej ikke på så gode vilkår som jeg har i datalogien med Open Source. Det fantastiske ved at arbejde med Open Source er tilgængeligheden. Den er umiddelbar og stort set gratis. I praksis koster det kun din internetopkobling.

Hvis jeg skulle læse op på de fysikartikler, der har fundet min egen artiklen værdig at citere og dermed berøre mit speciale, ja så er det til lommerne og betale mange dollars pr. artikel. Flere af artiklerne kan man være heldig, at de findes i direkte downloadbar i pdf-format, men bestemt ikke alle, og ret sikkert ikke de vigtigste. Open Source for videnskabenlige artikler er først sent kommet på mode. Det hedder Open Access. Vejen til at få dette indført, at mange tildelte forskningsmidler kun gives på betingelse af, at artiklerne, der kommer ud af denne forskning bliver publiceret i Open Access.

Kampen er nu hvordan kvaliteten sikres. Hvad skal erstatte det peer review der har været indtil nu? – og hvor godt var det hidtidige system? Der er givetvis meget at lære fra hvordan Open Source verdenen fungerer. Der er et utal af Open Source programmer og der er rigtig meget der er af ringe kvalitet. Kvaliteten opstår først ved at programmerne optages i distributioner, der bruges af mange personer. Groft sagt kan man sige at kun gode programmer optages i mange distributioner, der bliver brugt meget, og kun gode artikler bliver citeret meget af artikler der igen bliver citeret meget. Antalet af brugere eller citationer gør det ikke alene. Videnskabenlige artikler bliver bedst hvis de gennemgåes minutiøst af uafhængige forskere indenfor samme felt. kryptologiprogrammer bliver også kun sikre af, at de gennemgås af andre kryptologer og ikke kun af programmører eller slutbrugere i al almindelighed.

Open Access er lige som Open Source en slags forretningsmodel. Havde jeg været forsker i dag, ville jeg gøre meget for at presse på at mine artikler blev publiceret som Open Access også selv om det i første omgang vil koste ekstra for at sikre kvaliteten. Det jeg vinder er at flere vil få adgang til min artikel og min kendthed dermed forbedres. Det vil ikke længere være attraktivt at få sin artikel publiseret i et prestigefyldt tidsskrift, hvis alt for få har råd til at abonnere på dette tidsskrift. Både Open Source og Open Access handler om at forære alle resultaterne væk og vinde mere derved!

15. oktober, 2013

IKEA hacking eller Do It Yourself?

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 7:00

Jeg var på udkig efter nogle små borde til at sætte ret store blomsterkrukker på i vores fuldhøjde vinduer. Før eller siden sker det nemlig, at man kommer til at overvande pottepanterne, og hvis man ikke lige opdager det, så ender man med et ødelagt trægulv, hvis krukken står direkte på trægulvet. Så jeg var altså på udkig efter et meget lavt bord, som støvsugeren lige kan gå under. Man kan købe nogle blomster borde på hjul, der er tænkt til at løse problemet. De har dog oftest nogle ret dårlige hjul og så har man blot fundet en ny måde at ødelægge trægulvet på.

Næste ide var at købe et mindre bord og så save benene af i højden. Det er her IKEA-hacking kommer på banen. Jeg fandt et lille natbord eller sofahjørnebord, som jeg savede over og vupti fik man for 70 kr. to små blomster borde.

ikeahacking

Desværre viste de sig at være lidt for spinkle og et af borde gik til – heldigvis uden et ødelagt gulv til følge.

Jeg var netop faldet over, at man kunne købe sort genemfarvet MDF-plade. Og så kom ideen. Køb en sådan sort MDf-plade sav den i en sjov form med stiksaven og knæk derefter kanten med en tur med overfræseren. Skru 4 korte møbelben på og vupti et holdbart og inspirerende blomsterbord er færdigt. Prisen er også overkommelig. 230 kr. for MDf-plade nok til 6 små borde og 12 kr. pr. ben. Hermed en ide til friafbenyttelse.

blomsterbord

8. oktober, 2013

På den anden side af byggeprocessen

Filed under: husbyggeri — andreas @ 22:13

nythus

Der har været utroligt stille her på bloggen i lang tid. det skyldes først og fremmest, at vi har bygget nyt hus. Den proces har hevet tænder ud. Jeg har set mange byggeblogs, hvor man har kunnet følge opførelsen af folks drømmehuse indtil huset er 95% færdigt. Herefter dør bloggen. En sådan blog ville jeg ikke lave. Det vil nærmere blive omvendt. Et billede af det færdige resultat og en række flashbacks for jeg har mange megabytes af billeder liggende, hvis de kan sættes i en interessant sammenhæng.

På bloggen her har jeg først og fremmest skrevet om Open Source software og ophavsret, men sidenhen er den nok drejet mere hen på kreativitet, konstruktion og innovation. Jeg er ikke den eneste, der har bevæget mig i den retning. For 10 år siden blomstrede foreninger som SSLUG, AaLUG og andre Linux interesseforeninger. I dag ser man IT-politisk Forening, der tænker samfundspolitisk og på den tekniske side ser man hackerspaces så som Labitat og Open Space Aarhus. Det kreative miljø der samlede sig omkring Linux for 10 år siden har bredt sig og blandet sig med bredere funderede miljøer.

Det har været spændende at bidrage til processen med at bygge nyt hus. Ja faktisk var det ikke meningen, at vi skulle bygge nyt hus, men blot bygge ud på det eksisterende hus. Her tegnede jeg selv en rå skitse og visualiserede den i 3D via Open Source programmet Blender. Udfordringen var, at vores hus lå på en skråenende grund og at derfor ikke bare var trivielt at bygge en vinkel på. En arkitekt forsøgte sig med at tegne en forlængelse af huset på ca. 2 meter, hvilket blot gjorde den i forvejen for smalle carport endnu smallere. Faktisk fik vi aldrig nogensinde bilen i derind. De +6 cykler tog pladsen. Da vi endelig fik en tegning på en tilbygning, der så fornuftig ud, så indhentede vi tilbud på den, flytning af nogle vægge, samt energirenovering af resten af huset. Det blev 2 mio. kr, og så var der ikke skiftet tag på det eksisterende hus eller renoveret badeværelser. Her gik vi lidt i stå, vi søgte efter andre huse i nabolaget, men fandt ikke nogen, der matchde vores behov, eller nemt kunne bringes til det. Der er ikke mange huse der er bygget med fire børneværelser og et kontor.
Så kom ideen om at rive hele huset ned og bygge et nyt samme sted. Energimæssigt ville et nyt hus blive så meget bedre, at det ville kunne forrente ca. 500.000 kr.. Det var nu om at finde en arkitekt eller et byggefirma og indhente nogle cirka priser for om ideen kunne bære vand.

Et typehus kunne det ikke blive, da ingen typehusfirmaer havde et hus med tilpas mange væreser på programmet, der samtidigt ikke var alt for langt til at kunne være på grunden. det var også tydeligt, at de store varianter af typehuse, blot var standard-modellen med et par ekstra værelser på. Der var ikke taget hensyn til at den store familie også fylder mere i fællesrummene. En lillebitte entre og bryggers er ikke sagen for en stor familie. Det var altså nødvendigt at få kreativiteten frem, da der ikke var nogen fornuftige færdige produkter på hylderne.

 

7. september, 2012

Intelligent el-styring og manglende åbenhed.

Filed under: Åbne standarder,hardware — andreas @ 7:00

I Danmark er mærkevaren for intelligent elstyring i et parcelhus et IHC system fra LK. Eller det har det i alt fald været indtil nu. Der er selvfølgelig kampen om, at det skal være en trådet eller trådløs løsning. Der er mange propritære løsnigner på markedet, men man bør nok vælge en løsning, hvor der en mange producenter, der bakker op om en fælles standard. Det er trods alt udstyr til husets faste installation, der gerne skulle have en lang levetid. Så hvorfor satse på en enkelt producents overlevelse?

Hvis man vil satse trådløst, så er det nok Z-wave, der har mest vind i sejlene. Det lader dog til, at de store producenter ikke helt har taget denne teknologi til sig endnu. Det spøger også med en masse historier om kompatibilitetsproblemer.

Hvis man vil satse på en trådet løsning, så er KNX en mulighed. KNX, der tidligere hed EIB og har en del år på bagen. Det er en åben standard i ISO sammenhæng rent specifikationsmæssigt.Åbent vil i dene sammenhæng sige, at man kan købe specifikationen, men at man ikke må videre distribuere den. Der er mange producenter af udstyr – og det virker på tværs af producenter. Så der er styring af lys, varme, persienner, vinduesåbning, vejrstationaflæsning, røg og CO2 detektorer og meget mere. Klart at en enkelt producent ikke er førende inden for alle disse styringsområder. KNX er dog også ganske lukket. I praksis, så opsættes styringen af KNX-enheder via eet program ETS, som koster 10.000 kr at anskaffe. Der er ikke nogen Open Source løsninger, der kan sætte et KNX-system op. Der er dog Open Source programmer, der kan styre et opsat system.

Efter sigende så virker elementer fra forskellige producenter ganske fint sammen, da de alle benytter samme lukkede opsætnings og styrings program. I praksis skal alle producenter have deres udstyr godkendt af KNX-organisationen for at kunne markedsføre deres udstyr. Denne stramme styring og lukkethed betyder, at KNX faktisk er dyrere end IHC fra LK til trods for at det er leveret af mange producenter. Jeg har fået en pris på et IHC anlæg til 50.000 kr og et KNX anlæg med samme funktionalitet for 80.000 kr.

På KNXs danske hjemmeside påberåber de sig: “KNX verdens eneste åbne STANDARD til bolig- og bygningsautomation”. Desværre lader det til at åben betyder commercially available. Det er det som jeg vil kalde åben på 1980 niveau. Der er ingen tvivl om, at der kunne skabes et helt andet produkt til en meget lavere pris med en større åbenhed. Standarden er ikke gratis tilgængelig. Der er de facto påkærvede dyre certificeringsprogramer. Der er ingen konkurrencesituation om softwaren ETS, som bruges til, at konfigurere og programmere KNX modulerne med. Der er lang vej inden KNX nærmer sig den åbenhed og konkurrence, som man ser indenfor Open Source software og senest også med open source hardware så som Arduino.

Alt i alt har denne lukkethed medført, at jeg i først eomgang har valgt ikke at få installeret et intelligent el-system til vores nye hus. Jeg satser på Eurodåser i murene og en hel del tomrør. De intelligente el-systemer bruger typisk mindst 0,8W pr. enhed. Det kan godt summe op til en hel del i et stort hus. Al denne el skal så spares på f.eks. at slukke lyset noget mere. Det er det givet vis en god forretning i for kontorlokaler, hvor der er mange folk, der kommer og går på skæve tidspunkter og ingen har overblikket over om alle er gået og om de som den sidste kan slukke lyset. Dette vil ikke være tilfældet i et privat hjem. Der har du overblikket over om du er den sidste der går i seng eller den sidste der tager hjemmefra om morgenen. Skulle man en gang i mellem glemme at slukke en 8W LED pære og lader den brænde 9 timer inden man er hjemme igen, så rykker det ikke o forhold til måske 70 gange 0,8 W døgnet rundt året rundt.

Så intelligent er er altså at skifte alle pærer til LED-pærer og så leve med , at man glemmer at slukke dem en gang i mellem. Det er langt den billigske løsning, både i el-pris og i anskaffelsespris.

13. februar, 2012

Schuko stik og Eurodåser

Filed under: Åbne standarder,tilbygning — andreas @ 7:00

Ideen om at bygge til vores hus er sat på hold. Vi regner nu i stedet på at bygge et helt nyt hus efter BR2020 eller de tyske Passivhaus krav. Til et sådant hus hører selvfølgelig et anlæg med aktivt luftskifte og varmegenindvinding. Hertil solceller på taget godt hjulpet på vej af nettomålerordningen, hvor man bruger det samlede danske elnet som batteri. Men når man nu tænker helt forfra, hvad skal man så satse på af elektroniske installtioner i et sådant hus? Netværksstik i alle rum? Intelligent elsystem?

Netstik er dyre. Et dobblet Cat 6A udtag med ramme og underlag koster i alt 399,45 kr hvis man køber hos greenline.dk til Lauritz Knudsens FUGA system. Men hvad koster det for det samme cat6A-stik i vores nabolande, hvor man bruger Eurodåser? Jeg har lavet et prøvekøb hos en tysk webbutik for, at teste design og kvalitet af. Jeg har købt et dobbelt Cat 6A stik hjem fra voltus.de fra producenten Gira. Det koster med ramme, dåse og det hele i alt 16,9 € eller 126 kr. Altså det koster en trediedel af hvad man skal betale for et stik, der passer ind i det danske monopol system fra LK. Jeg valgte Gira, men kunne også vælge mellem en hel række andre producenter. Gira er nok den mest synlige konkurrent på det danske marked. F.eks. så fører lavprisvvs, nogle af deres produkter. Vælger man Merten, så er man derimod ganske sikker på ikke at finde dem på det danske marked, da de er ejet at Schneider Electric, der også ejer Lauritz Knudsen. Gira distribures i Danmark af Hjalholt. Jeg ringede dertil for at høre om Eurodåser, KNX  og godkendelsen af Schukostikket i Danmark. Den travle mand Sven Hjalholt  snakkede derefter fanden et øre af i en times tid, som kun travle sjællændere kan gøre det, og endte med at sende mig 3 kilo brochurer. Læsere af Ingienørens hjemmeside vil også vide, at det er ufatteligt så længe det er lykkedes LK at holde på deres monopol via det specielle danske jordstik. Nå ja, hvis man stadig sværger til det danske jordstik, så kan man også få det til Giras system.

Det dobbelte CAT6A stik jeg har købt hjem er faktisk ikke fra Gira, selve stikket er fra Rutenbech. Det er kun blændcoveret, der er fra Gira. Hvis jeg havde valgt at købe et dobbelt cat6A stik fra Digitus i stedet for hos f.eks. priz24.de, så ville den samlede pris for et sådant stik løbe op i 77 kr,. Her snakker vi om en pris på en femtedel af havd der er muligt i LK’s FUGA system. Og der er endda hvis jeg flotter mig og køber Giras blændcover og ramme, frem for at bruge det der følger med Digitus stikket, for så er vi nede i en pris på omkring 50 kr altså en ottende del af det FUGA kompatible stik.

Alt dette giver selvfølgelig kun mening, hvis man vælger at bruge Eurodåser i hele huset. Så nu hvor man er i gang, hvorfor ikke bruge Schukostik frem for de specielle danske jordstik? Så er jordforbindelsen sikret med det samme uden, at man skal skifte stikprop på alt det udstyr man køber. Schukostikket er blevet godkendt i danske installationer fra november 2011, når blot man sørger for kun at bruge stik med børnesikring.

En kontakt koster ca. 53 kroner inklusive underlag hos både Gira og LK Fuga. Et stik med jord koster hos LK FUGA 107.50 kr,( greenline)  eller 81,50 kr (Harald-Nyborg) men hos Gira 41,75 kr (voltus.de). Altså dobbelt pris. Til det hus vi ser på, der kræver stækstrømsreglementet minimum 50 udtag, så det summer da op til en hel del. Efter sigende så skulle det også være nemmere at montere Eurodåserne, da de er runde og ikke firkantede. Det er unægteligt nemmere at finde bor til runde huller frem for firkantede.

Er der da slet ikke nogen ulemper? Tjo, det handler vist mest om design. LK’s FUGA dåser er mindre end Eurodåserne, så det giver et mere minimalistisk design. De bredde rammer fra LK er 68 mm, deres OPUS serie har rammer på 66 mm og OPUS udendørs giver 74 mm. Centerafstand fra dåse til dåse i Euro systemet er 71mm og rammer typisk 80m. Hermed er vi størrelsemæssigt tæt på hinanden. Så det nyere OPUS design, frem for det gamle FUGA design,  har bevæget sig størrelsesmæssigt opad imod den europæiske standardstørrelse.

 

Newer Posts »

Powered by WordPress