Andreas Bach Aaen

23. juli, 2015

Banana PI

Filed under: hardware,ophavsret,patenter — andreas @ 7:00

Banana PI

Jeg havde i nogen tid overvejet at lage lidt med den billige platform Raspberry PI, men mit valg faldt tilfældigt på den lille konkurrent Banana PI.

Det er samme kategori af computer som Raspberry PI, men Banana PI er lidt hurtigere. Den har gigabit ethernet samt SATA interface. Pris under 300 kr. Dertil kommer strømforsyning, kabinet og et flashkort. Alt i alt ender man på 500 – 600 kr. Stadig meget billigt for en computer.

Det tiltalte mig, at den bruger ganske få watt. Strømforsyningen er på 10W, så vildere bliver det ikke. Min Intel Atom 230 desktop PC bruger omkring 50W.

Jeg fik installeret en variant af Debian på den og gik derefter i gang med at tune enheden. Her viste det sig, at chipproducenten som i så mange tilfælde ikke har været helt fine i kanten. de har lavet closed source drivere og tilmed stjålet LGPL kode og proppet deri. Communitiet omkring chipsættet har reverse engineered en del, så det er muligt at få god hastighed på grafikken og support for hardware accelereret video-dekodning.

Set i bakspejlet burde jeg have valgt en løsning fra en anden chipfabrikant med lidt større respekt for ophavsret. Problemt er nok, at der er mest forretning i at bryde ophavsretten her. Hvis producentern åbner op, så bliver de selv nemmere at kopiere. Det bliver nemmere at forstå deres produkt og dermed indse, hvilke softwarepatenter de overtræder. Så vil man helst ricikere at bliver truet at private softwareentutiaster eller vil man sagsøges at et af de store patentmonopoler? Med den baggrund er der ikke megen lys for enden af tunnelen for ar få gode grafikdrivere og hardware acceleration til ARM linux foreløbigt.

Det er super ærgeligt for hardware acceleration er afgørende for enheden. Det er disse optimeringer, der gør at den hastighedsmæssigt reagerer cirka lige så hurtigt som min gamle Intel Atom 230 baserede desktop. Reelt har dette betydet, at jeg har valgt at pensionere min gamle Intel baserede desktop computer og dermed spare mindst 40W. Dog har jeg valgt at køre de tungere applikationer via remote X fra min server, så får jeg også lidt ekstra ud af de Watt den brænder af.

8. juli, 2015

Sol, skygge og komfort i husbyggeri

Filed under: arkitektur,husbyggeri — andreas @ 18:45

Huset fra 1967.

Hermed endnu et afsnit til den bagudskuende byggeblog. Vi begynder med det gamle hus fra 1967. Det havde et stort tagudhæng i værelserne mod syd. Dog havde stuen, der lå midtfor ikke stort udhæng. Værelserne var behagelige at opholde sig i om sommeren, stuen. var ikke. Der blev det nemt for varmt. Et stort udhæng mod syd samt store vinduespartier var altså arkitektonisk noget man arbejdede med i slut 60’erne, men som siden hen blev glemt da oliekrisen kradsede. I 1980’erne fik husene glughuller som vinduer og først i 0’erne blev vinduerne for alvor gode nok til at man kunne tillade sig at lave store vinduespartier igen.

Rent energimæssigt havde jeg læst en del om passivhuse på nettet, samt en rapport om Komforthusene i Vejle. Heraf fremgik det, at der var problemer med overophedning i mange af disse 2020 prøvehuse. Meget kunne være klaret med store tagudhæng over de store sydvendte vinduer. Dette gjorde det i klart, at der i det kommende hus skulle et stort udhæng til mod syd helt som store dele af vores gamle hus havde.  En genfundet kvalitet, som nullerne og tiernes byggemode med firkantede huse uden tagudhæng fra de flade eller ensidigt hældende tage ikke leverer.

I den sydlige udkant af Århus besøgte vi Passivbolig, der havde bygget et prøvehus.

copyright passivbolig.dk
copyright passivbolig.dk

Det var et hus bygget efter passivhus kriterierne. Opvarmet med luft til luft pumpe, med tilhørende jordslange til foropvarmning og ren el som supplerende varmekilde. Der var 60 cm tykke mure lavet med gasbeton med forskellig densitet hele vejen igennem. Ingen sten/glasuld i væggene. Pudset og med ensidigt tag. Læg i øvrigt mærke til, at det ensidige tag, der åbner op imod syd, ikke er velegnet til at montere solceller på. Tagudhænget mod syd var tænkt ind i husets komfort for at sikre mod overophedning i sommersolen.

Umiddelbart var der ikke meget, der kunne genbruges med den restriktive lokalplan vi have tænkt os at bygge under. Een ting var dog løst fint. De tykke mure virkede ikke så voldsomme som man skulle tro. Tricket var at lave vinduerne gå helt ned til gulv og dermed lave nicher. Kun i badeværelset fik man lidt koøjeeffekten, men ikke i større omfang, da der her er materet glas, og der reelt kun er det spredte indirekte lys man går efter. De store vinduespartier ville også falde godt ind i det den 60’er kvarter vi bor i.Vi kontaktede arkitekten bag Passivbolig Frits Hansen (ikke at forveksle med designeren Fritz Hansen). Vi betalte ham for at tegne skitser til vores drømmehus, med udgangpunkt i vores blyantstegninger, vores lokalplan og teknik fra Frits’ arbejde med Passivbolig. Vi købte tegningerne fri, men valgte ikke at bygge hos Passivbolig. Det blev for dyrt i forhold til markedet, da det endte med at ligge for langt fra deres faste koncept.

Vi gik videre med at lede efter en anden entreprenør til at bygge huset. Det viste sig hurtigt, at det, at vi ønskede at bygge i to etager valgte en del fra. Det komplicerer byggeprocessen, tager længere tid og kræver stillads i større omfang. Mange byggefirmaer har specialiseret sig i etplanshuse, så det gav lidt færre udbydere at vælge imellem.

udhaeng

Vi fandt en husfirma, der lavede individuelle huse og som var villige til at bygge huse i flere plan. Det var nu tid til at få huset tegnet efter dette firmas konstruktive koncepter og få lavet de sidste tilretninger i forhold til skitsetegningerne. En af disse ting var størrelsen af udhænget mod syd. Ideen var en svalegang, der skulle skygge for den nederste etage og taget, der skulle skygge for den øverste etage. Derefter er det bare, at slå op i lærebøgerne om hvor højt solen står på himmelen på vores breddegrader om sommeren og om vinteren. Øvelsen lykkedes næsten. I overetagen slipper vi for at sommersolen rammer vinduerne midt på dagen, mens underetagen bliver soleksponeret på de nederste 50 cm. Der bliver varmt i værelserne nedenunder, hvis alle døre holdes lukkede. Det er dog ret nemt at gøre noget ved.

Hvad jeg ikke havde regnet nok på var, hvor solen ville befinde sig om foråret og om efteråret. I praksis er det faktisk på disse årstider, at der kan blive for varmt i huset. Varmen kan dog ret nemt lukkes ud via vores ovenlysvinduer eller overvinduer i alrummet på 1. sal. Tvangsventileringen alene kan ikke klare det. Her igen er vi glad for at vi valgte gamle dyder så som oplykkelige vinduer og skorstens eller drivhuskonceptet hvor varmen kan lukkes ud i toppen. Passive tiltag der gør en stor forskel med hensyn til komfort.

24. marts, 2015

Død hardware – ny server indkøbt

Filed under: hardware,linux — andreas @ 18:05

HP ProLiant Micro Server Gen 8

Min centrale server stod af kort efter nytår. Falshdisken deri havde det meget skift. I modsætning til de fejl jeg har oplevet på klassiske roterende harddiske, så fik jeg kun kontakt med flashdisken 4 gange og hver gang var der 80% mere der var holdt op med at virke. Altså en hurtig død. Jeg nåede ingen data at redde ud af denne disk før jeg endegyldigt mistede forbindelsen til den. Jeg tabte en del konfiguration, som jeg ikke havde backup af, men ingen vitale data. Mine vitale data får ikke lov til at leve på en enkelt disk, så havde det været en disk med vitale data på, så havde jeg haft en fuld backup.

Serveren havde det også skidt, så det var tid til at indkøbe en ny. Valget faldt på en den billigste entry model af HP’s servere en HP ProLiant MicroServer Gen8 Entry. Rent processormæssigt er den alligevel langt hurtigere end min gamle server. 1900 kr plus lidt mere ram plus en ny flashdisk. Rent byggemæssigt er det tydeligt at kabinettet er designet af folk, der er vant til at lave servere. Det er meget servicevenligt. Da jeg har placeret min server i et rackskab i teknikrummet er det også veldig praktisk, at serveren kan fjernbetjenes. Her er det rart med den iLo port serveren er udstyret med. Her kommer der dog en men. iLo softwaren kræver en licensnøgle for at slå alle de fede features til. En sådan licensnøgle er prissat efter de dyre servere og ikke denne billige entrymodel. Synd. Der er dog 30 dages prøve nøgler at finde på nettet. Med sådan en på plads lykkedes det at installere serveren fra scratch uden på noget tidspunkt at have sat et tastatur eller skærm til den.

Serveren bruger jeg til filserver samt til diverse services. Disse kører jeg fra en mindre antal virtuelle maskiner. Til virtualisering benytter jeg KVM (qemu). Som noget nyt har jeg denne gang forsøgt mig med btrfs som bærende filsystem for mine data partitioner. Det giver også mulighed for snapshots, som er godt til at tage backup af kørende virtuelle maskiner med.

17. marts, 2015

De fordømte microbetalinger

Filed under: IT-politik — andreas @ 7:00

Mønter

Tilbage i 1990’erne havde man drømmen om microbetalinger. Om hvor forjættende og fantastisk det kunne være. Set ud fra et softwareperspektiv, der fantes der i PC-verdenen freeware og shareware foruden de piratkopier der drev væksten. Det var freewarens skyld, at jeg skiftede min hjemmecomputer en Amstrad CPC664 ud med PCen. Der fantes fantastiske programmer så som Fractint, som man måtte kopiere og benytte helt gratis uden nogen modydelse. Shareware var også udbredt. Det var typiske programmmer, der havde reduceret funktionalitet eller som kun virkede i en kortere periode med mindre man betalte et mindre beløb og købte lov til at bruge programmet til een computer. Shareware var ret demokratisk, da det ofte var enkelt programmører der havde lavet dem og ikke store firmaer, men der var barrierer for at overføre penge mellem privatpersoner på tværs af kloden. Microbetalinger ville være fantastiske at have var tankegangen dengang.

I 1994 installerede jeg Linux på min PC og faldt pladask for ideologien bag som sidenhen fik navnet Open Source. Det lægger op til en benhård konkurrence, hvor man ikke kan snyde på vægten, da man spiller med åbne kort. Der har siden dangang og til i dag været en voldsom vækst af programmer af stigende kvalitet. Der findes utroligt meget Open Source skrammel, men det bliver effektivt sorteret fra via distributionerne, der kan betragtes som en slags greatest hits af de mange Open Source programmer, der findes. Man kan prøve det hele af ganske gratis og tilmed vedblive med at bruge det så længe man lyster uden, at tage penge op af lommen. Der er stadig utroligt megen økonomi i Open Source. Større og større mængder produceret af programmører, der er betalt for det. Der er simplethen meget god business i at lave udviddelser til eksisterende Open Source programmer, der kan understøtte enkelte firmaers egne behov. Der er ikke en men mange forretningsmodeller i sving. Fakta er at Open Source i høj grad bliver lavet af programmører, der bliver betalt for det og at slutbrugerne får en god kvalitet uden at tage pungen op af lommen.

I dag har smartphones og tablets taget føringen rent udviklingsmæssigt fra PCerne. Programmer hedder nu apps, og er noget man køber via microbetalinger i app-stores. Det kunne umiddelbart lyde som en tilbagevenden til shareware tiden, men nu med en langt bedre infrastruktur via microbetalingerne i app-butikkerne. Sådan er min erfaring dog ikke. Jeg er led og ked af app-stores. De er fyldte med det argeste skrammel. Der er alt for mange lykkeridere, der har lavet en lille dum applikation og nu vil have 7 kroner for den eller endnu værre giver den “gratis” væk hvor du som modydelse bliver spammet med skod-reklamer. Kvaliteten er simplethen ikke på niveau med det som jeg har oplevet i Open Source verdenen. Seneste skandale har været sagen om Antivirus Security appen, der ikke lavede noget som helst andet en at sætte et flueben ved sikker, samt indkassere et stort antal microbetalinger. Dette er selvfølgelig bedrageri, men der er ufattelig mange småsvindlere, som lover mere end de kan holde – og hvor meget gider man klage over 7 kroner?

Der findes alternative Appstores. En af dem er F-droid. Dette er en butik, hvor man kun kan hente Free and Open Source (FOSS) applikationer. Der er ingen tvivl jeg vil kigge mere i den retning – og så undvære en del ting indtil de opstår på grund af et voksende behov og en kritisk masse af folk med evner til at lave det. For mig at se vandt Open Source konceptet klart over shareware modellen. Nu starter det lange seje træk med at få Open Source op i gear på applikationsfronten på smartphones og tablets. Det bliver bare ikke med Googles gode vilje, for de tjener kassen på de fordømte reklamer og kommission ved hver eneste betaling i deres butik. Hvor meget kan de lige tjene i en butik med ene gratis varer og ingen reklamer?

10. marts, 2015

Super bærbar med Debian Linux

Filed under: hardware,linux — andreas @ 7:00

Debian på Chromebook

Min sidste bærbare computer var 2. runde af de såkaldte netbooks. Denne trend fik en begrænset levetid, men de pressede det øvrige PC marked for bærbare inden det sidenhen blev skamferet af tablets. Jeg var glad for min netbook. Den var lille og nem at have med på rejser. Den havde flashdisk og var derfor hurtigere end modellerne med harddisk. De små flashdiske var perfekte til at installere Linux på, min kom endda med en Linux preloaded. Den slags kunne Microsoft ikke lide og de tog kampen op og genvandt nettop markedet med billige Windows licenser. Desværre begyndte man igen at komme harddiske i maskinerne og prisen sted også en smule.

I dag dominerer tablets markedet. Vælger man Android kan man få dem billigt, men nu var det en enhed med tastatur jeg gik efter, da jeg vil benytte den til tekstbehandling. Man kan få keyboards til tablets, men det giver mig ikke adgang til LibreOffice eller ligenende tekstbehandlingsprogram, som jeg i ro og mag kan køre offline.

Mit valgt faldt på en Chromebook. Det er et koncept Google markedsfører og som i bund og grund er nettop PC, der kun er installeret en browser på. Alt skal køre online og helst med Googles tjenester. Den virker fint ligeud af boksen og er ikke smattet ind i skod nagware programmer, som man ricikerer hvis man køber en billig Windows PC i Aldi.

Det var dog ikke min tanke at benytte denne mini PC som Chromebook, men som en Linux bærbar. Indtil nu må jeg sige at jeg er super tilfreds med min Acer C720 chromebook.

Jeg har åbnet maskinen og pillet en skrivebeskyttelsesskrue ud. Hermed kan man flashe parametre til opstart og sågar hele bios hvis man lyster, Jeg installerede en Debian stable på den og flashede derefter bios til en Coreboot Seabios. Det giver en superhurtig opstart. Måske 7 sekunder for at starte op og logge ind i Gnome desktoppen. For at få touchpladen understøttet var det nødvendigt at installere Linux kernen fra Debian Experimental. Ret simpelt. Suspend virker ud af boksen og lidt let fiflen med powertop sikrer en batterilevetid på +9 timer. Lige nu er estimatet på 5 timer og 20 minutters resttid på et 64% opladet batteri. Dette er en kraftig forbedring i forhold til min gamle nettop. Med powertop kan jeg aflæse, at wattforbruget kan komme ned på omkring 3,5W . Godt arbejde af Intel.

Plusser:

  • Lang batteritid (+9 timer)
  • godt tastatur med god vandring.
  • let
  • hurtig CPU
  • hurtig boot
  • flashdisk
  • billig – set ned til 2000 kr.

Minuser:

  • skærm af middel kvalitet
  • ikke HD opløsning eller bedre på skærmen.
  • toiuchplade af middel kvalitet
  • Blæser der starter og stopper

Med andre ord denne mini laptop har min kraftigeste anbefaling. Hardwareunderstøttelsen af Linux er på plads. Lidt nyere Chromebooks benytter nyere chipsæts og er ikke helt så godt understøttede og er faktisk lidt langsommere.

Tak til Google of Acer for at gøre det muligt og endda ret nemt at benytte hardwaren til andet end det medfølgende Chrome produkt. Det er voldsomt meget man får for pengene med Debian installeret derpå.

6. marts, 2015

Laserskæring

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 17:17

laserskårne knager

Jeg måtte altså gøre det. Jeg faldt tilfældigt over hjemmesiden cotter.dk, som har en enkel hjemmeside hvorpå man kan bestille laserudskæring i mange forskellige materialer og i et stort spænd af pladestørrelser. Det var helt klart, at deres kundegrundlag i høj grad er arkitekter, designere, kunstnere, scene dekoratører og andre der har brug for få lavet flotte løsninger i lavt styktal.

Det var nu ikke dette alene der trak. De modtager skæringsfiler i to formater. Illustrator og i Inkscape. Hov, Inkscape er det ikke et Open Source program? Jo, og er det ikke tilfældigvis det program, som jeg har tegnet mine knager til entreen i? Igen ja. Det måtte prøves. Min knagefigur er jo et tile, så den kan er simplethen tænkt laserskåret fra begyndelsen. Intet materialespild undtagen kanten. Det kunne blive til 19 styks ud af et stykke finer i A1 format.Jeg valgte, at få min figur skåret ud i billig 4 mm poppel krydsfiner. For større styrke valgte der derefter at lime to styks sammen. Dernæst 2 gange lak – og nu har jeg fået lavet fine nye knager. De er lige klar til at bære klæderne for nogle af kobberbryllupsgæsterne i morgen lørdag. Det var netop til vores bryllup for 12½ år siden, at jeg designede figuren. Her blev den brugt til invitationer og bordkort.

11. november, 2014

knager

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 22:24

 

knager

Jeg har fået lavet mine hjemmedesignede knager til entreen færdig. Figuren de er bygget over stammer fra de bordkort og invitationer som min kone og jeg lavede til vores bryllupsfest for over 10 år siden. Figuren er en tile. Den kan sættes sammen og fylde en flade helt ud. Desuden er figuren også rotationssymetrisk. At figuren skulle ende med at blive til en knage var ikke givet på forhånd. Nye behov kan pludselig give liv til gamle ideer i ny forklædning.

Helt optimalt burde knagerne være laserskåret med et minimalt spild til følge ved en større produktion af knager. Mine 3 er dog håndlavet med stiksav og overfræser. Et lidt pænere resultat kunne man nok opnå, hvis man havde adgang til en CNC fræser. Måske skulle man aflægge Open Space Århus et besøg.

Oprindeligt havde jeg tegnet figurerne i Open Source programmet Kontour, som en overgang var en del af KDE pakken, men udviklingen stoppede og ingen andre programmer kunne læse formatet. Heldigvis for mig er figurerne ikke mere komplicerede end at man kan tegne dem igen i et andet program, der forhåbentligt vil få en længere levetid. Open Source er med andre ord ikke en garanti for at ens data for altid kan fortolkes. Man kan altid installere det gamle program igen, måske i en virtuel maskine, men man kan ikke regne med at kunne køre det sammen med alle ens nye programmer for altid. Omvendt er det ingen der forhindrer en i at benytte et forældet og ikke vedligeholdt program og tage lige så mange kopier af det som man lyster. På mit arbejde oplever vi jævnligt at vores kunder gerne vil fortsætte med at benytte et tredieparts kommercilt licenseret program, men producenten sælger det ikke længere eller findes måske slet ikke mere. Det giver blot ikke en ret til f.eks. at flytte programmet til en ny computer eller mulighed for at købe lov til at benytte det på to computere.

5. august, 2014

Vandraketter

Filed under: ideer — andreas @ 7:00

Det har været en forrygende varm sommer. Hvad er bedre end lidt vandpjaskeri? Tilmed noget af den slags, man kan blive klogere på.

Jeg har i længere tid været fan af Copenhagen Suborbitals. De har været gode til, at formidle raketvidenskab. raketvidenskab. Raketvidenskab er i folkemunde oftest ligmed noget ufatteligt svært. Det er måske ikke helt korrekt. Det er nærmere en vifte af videnskabsgenrer, som man skal kunne mestre på een gang. Det er her Copenhagen Suborbitals udemærker sig. De har fundet disse kompetancer i en række personer, de har formidlet deres viden, de har bygget og demonstreret det. De er måske 10 år fra deres mål, men de demonstrerer i høj grad fagligheden i ingeniørfaget.

Raketvidenskab kan heldigvis også forstås tættere på jordhøjde og simplificeres så selv mindre børn kan være med. Vandraketter er stedet at begynde. Fysikken for en sådan trykfødet vandraket er den samme som for professionelle raketter.

vandraket

Jeg har bygget en såkaldt Gardena-affyringsrampe. Det er en haveslangekobling, der udløses via snoretræk. Opskriften fandt jeg i allerbedste Open Source stil på det australske site aircommandrockets.com. Mine sønner på 4 og 5 år nød at være en tur med i parken for at lege med vand. Det blev meget hurtigt for trangt i villahaven.

vandraket højt til vejrs

Den mest simple vandraket består af en enkelt plasflaske, hvor man på låget har pålimet en Gardena kobling. I praksis har jeg benyttet en billig kopi fra Harald Nyborg kaldet Adano i en rød model. Til affyringsplatformen valgte jeg dog en model i messing. frem for plast. Jeg bor tæt på både en Silvan, Jem&Fix og Harald Nyborg, så der burde ikke være langt til bilælige stumper. Jeg blev overrasket over hvor dyre sådanne simple plaststumper som haveslangekoblinger kan være. Det er ok at originalen Gardena er dyr, men det er langt ude at Silvans eget mærke Park er voldsomt dyre. Silvan putter for meget slamværktøj under deres egne brands til at kunne opretholde ideen om en dyr pris for deres kopivarer.

Der er rigtig mange gode fif at finde på det australske site og mange andre steder på nettet når man søger efter water rockets.

Den viste vandraket er en lidt udviddet version, hvor jeg har sat to plastflasker sammen. Jeg har her boret et 16mm hul i bunden af begge plastflasker, stukket en stump elektrikerrør på 16mm ind i begge bunde og limet og tætnet med klar silikone. Silikonen har jeg ladet tørre en dags tid før jeg har benyttet raketten.

Som pumpe har jeg benyttet en billig cykelpumpe hos Harald Nyborg (FODPUMPE DOBBELTCYLINDRET Best.nr. 7158). Her kommer så det klassiske converterproblem. Hvordan bruger man en cykelpumpe til en haveslange? Min løsning var at klippe den medfølgende studs af.fjerne lidt af stofindpakningen af gummislangen og indføre den i mellemstykke til en haveslangekobling (Best nr. 6579). Jeg limede slangen fast i hele  koblingens længde med superlim.

Jeg er nu nået til trin 2. Det oplagte at gå videre med er finner, der kan øge retningsstabiliteten. En mere aerodynamisk snude kunne også være et punkt. En faldskærm for at raketten kommer sikkert ned. En udløser for faldskærnen. Et webkamera ombord. Der er rigtigt meget at gå videre med. Jeg har allerede forsøgt en del og meget er fejlet. Nogle gange lærer man bare mere at et hurtigt testforsøg til få basører end hvad man kan læse eller regne sig frem til via lærerbøger og hjemmesider for andre entutiaster.

Og det er netop det raketvidenskab går ud på. Den ene udfordring fører til den næste. Der er mange teknikker der skal mestres på een gang og de bliver hurtigt koblet tæt sammen. Udfordringen for mig er hvor længe jeg kan holde mig selv og mine børn inspireret og udfordret.

Udfordringen for Copenhagen Suborbitals er hvor længe de kan holde resten af Danmark (og resten af verdenen) inspireret.

28. april, 2014

Gør det selv – på den nemme måde

Filed under: bolig indretning,ideer — andreas @ 7:00

cykelhjelme

Glasfilt på en letbetonvæg kan godt være skrøbeligt overfor slag, så det er ikke det bedste at hænge cykelhjelmene direkte op på. Det vil give for mange ridser og skammer.

Pludseligt var ideen der. Køb en indfarvet MDF plade og sæt den op som baggrund for nogle dekorative kroge og vupti, så er der kommet kontrast til rummet og dermed en tydelig angivelse af funktionaliteten. Alle vores cykelhjelme har nu faste pladser hen over vasketøjskurvene. Udførelsen kunne næppe være nemmere, da pladen blot er sat op i det mål den er købt i.

13. april, 2014

Backup i sikker afstand

Filed under: hardware,IT-politik,linux — andreas @ 21:12

rackskab i udhus

Rigtige mænd tager ikke backup – de græder. Dette er den klassiske undertitel til en ophængt hardisk med der brudt sammen med smadrede læsehoveder.

Nogle gør som rigtige mænd, andre systemateser det voldsomt. Jeg hører ikke til nogen af yderkategorierne indenfor backup. Jeg har jævnligt taget backup af mine vigtigste data fra een hardisk til en anden. Ikke fast, men en gang i mellem. Egentlig synes jeg det er fornuftigt, at gøre det oftere, men jeg har aldrig fået automatiseret det – lige indtil for nylig. Samtidig har der været andre grunde til, at jeg ikke har være tilfreds med min hidtidige løsning.

  • Hvis der var indbrud – ville tyven så ikke tage begge harddiske med, hvis de står lige ved siden af hinanden?
  • Hvis et lyn rammer ned i installationen, vil alle diske så stå af?
  • Hvis der går brand i huset, vil alle harddiske gå tabt?

Med andre ord, hvilken type fejl var min hidtidige praksis en forsikring imod? Altså backup fra en harddisk til en anden harddisk stående lige ved siden af. Det sikrer helt klart imod klassiske diskcrash, hvor en harddisk bryder sammen. Jeg er ikke vidende om at jeg er ramt endnu. Måske har jeg diske hvor der er opstået checksumfejl på lokale sektorer, men hvor firmwaren har flyttet data til andre områder. Jeg har ikke undersøgt dette og ved ikke om de ret advancerede firmwares der er på harddiske snyder mig. Jeg har ikke haft et datatab af betydning. Den manuelle ustrukturede sikkerhedskopiering, har sikret, at jeg er klar over hvor frisk en kopi jeg har. Jeg går ikke og bilder mig ind at min automatik har klaret ærterne for mig hver nat, mens realiteten er at scriptet er gået i står for måneder siden. Så ved at gå over til automatisk backup, så tilføjer jeg også muligheden for falsk tryghed.

Mit husbyggeri gjorde, at jeg fik installeret min centrale server i teknikrummet inde i huset. Samtidigt beholdte jeg konceptet med et mindre rackskab i udhuset. Dette skab er nu blevet til mit backupskab. Her står en lille nas maskine, som jeg har sat op til at lave automatisk backup af mine vigtigste data. I praksis hjemmekatalogerne. Backup af komplette maskiner har jeg holdt mig fra. Her foretrækker jeg at sætte dem op på ny ud fra en nyinstallation, hvis uheldet er ude. Det er jo bestemt heller ikke sikkert, at jeg vil have noget tilsvarende hardware efter et datatabsuheld.

Til den automatiske backup til mit backup skab har jeg benyttet rdiff-backup og fulgt denne opskrift. Jeg har fået mig et serverrum nummer to i en anden bygning. Ikke en bygning langt fra huset, ikke en bygning koblet på en anden el-installation, men dog placeret så en brand ikke nødvendigvis tager begge serverrum med i købet. Med lidt held tager en fejlstrøm i el-installationen ikke alle harddiske i begge serverrum med sig og sandsynligheden for et indbrud hvor der er brudt ind i både hus og udhus og det allerede noget ældre it-udstyr snuppet begge steder er temmelig lav.

Nu kunne man jo indvende, at det var bedre at tage backup til en lokation meget længere væk. Dette ville kræve en backup løsning hen over internettet og til en lokation, hvor man kan stole trygt på administratoren. At placere alle mine data i skyen er ikke lige mig. Der er for mange eksempler på udbydere der har lukket butikken igen. Der er også langt større sandsynlighed for at virksomheder eller nationer trævler mine data igennem for at lære mig bedre at kende. Det ønsker jeg hverken at give Google eller NSA mulighed for.

Trofaste læsere af denne blog vil kunne genkende racket. Det har været placeret i mit gamle udhus – og nu sidder det så i mit nye – dog med en del mindre udstyr i.

Så backup i sikker afstand for mig er indtil videre omkring 15 meter.

Newer Posts »

Powered by WordPress