Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

22. november, 2019

native IPv6

Filed under: Åbne standarder,netværk — andreas @ 1:27

Endelig langt om længe kunne det lade sig gøre at få leveret internet hvor IPv6 er med i pakken som standard. Jeg har valgt at få internet fra Hiper.dk hen over TDCs fibernet. for 20 år siden arbejde jeg hos Telebit i Århus. Her byggede vi verdens første kommercielle IPv6 router. Utroligt, at der skulle gå så mange år inden jeg fik mulighed for at få IPv6 derhjemme leveret som et standardprodukt. Det er også først og fremmest ISP’erne der har haltet bagefter. Når jeg kigger på hvor mange aktive connections, der er ud af vores hus, så er der stort set lige så mange på IPv6 som der er på IPv4. Dette er på trods af stort set ingen danske hjemmesider er tilgængelige på IPv6. Denne side er. Port 80 er heller ikke så populær længere. Det er klart port 443, der er mest populær. Så skiftet til et krypteret internet, det er gået langt hurtigere end skiftet laget under. Det vil ikke længere undre mig, at der kommer til at gå mindst 20 år endnu med IPv4. Der vil sikkert være enkelte lande, hvor det kommer til at gå hurtigere.

Det hjælper selv sagt, at Android telefonerne er dual stack, Cromebooks er dual stack. Windows 10 maskinerne er dual stack og mine mange Linux maskiner er dual stack. Samsung TV’et er dog ikke og de ældre embeddede systemer så som Linksys Squeezebox er heller ikke. Det ændrer dog ikke ved, at de store populære tjenester er tilgængelige på IPv6. Google, Youtube, Nexflix, … .

Der er stort set ingen danske medier, der er tilgængelige på IPv6 nettet. dr.dk, tv2.dk, jp.dk, pol.dk, eb.dk. Den eneste undtagelselse jeg har fundet er: information.dk. Selv ikke teknologiske sider så som ing.dk eller version2.dk er på IPv6 nettet.

Til min glædelige overraskelse, så er den gamle kending i test sammenhæng stadig i luften: www.kame.net. Hvis man tilgår den via IPv6, så ser man en animeret skildpade, mens man på IPv4 siden kun ser et statisk billede af skildpaden.

3. november, 2019

Hul igennem til fibernet

Filed under: husbyggeri,småsnak — Tags: — andreas @ 23:13

Da vi byggede hus for 7 år siden fik vi lagt en del tomrør rundt så jeg selv kunne trække netkabler rundt i huset. De er stille og roligt kommet i brug. Mindst lige så vigtigt var det at vi fik et tømrør ud af huset og frem til skel. Hermed slipper vi for gravearbejde og gennemboring af huset når vi skulle vælge ny internet leverandør. For ikke at få tomrøret fyldt med vand og skidt, så har jeg haft det dækket til af bunden af en ½ liters sodavandsflaske. Det var dog klart, at den løsning ikke ville holde i længden, så jeg fandt et gadeskab tilpas billigt på nettet og satte dette op på egen grund lige med ryg til der hvor Stofa har deres gadeskab stående på kommunens grund.

Nu er TDC så i gang med at lægge fiber ind her i området. Et tilbud hvor man kunne få lagt fiber ind til 0 kr. igennem nærmeste husmur. Hos mig fik de i stedet lov til at lægge en sløjfe i mit gadeskab og bruge tomrøret ind i huset. Så slap begge parter for besværet med at bore, grave og gøre pænt igen bagefter.

Nu da jeg har skabet stående og det egenlig mest er tomt. Hvad kunne man så putte der i? En lille raspberry Pi fødet med PoE? Det er et udendørsmiljø, så valget af indpakning og stiktyper er bestemt ikke ligegyldigt. Muligheder er der i alt fald.

Indefor i teknikrummet sidder nu på væggen de tre forskellige internetopkoblinger vi har været i gennem med vores kun 7 år gamle hus. Nummer 2 fra højre: klassisk telefonistik med kobberledninger. Det kom aldrig til at kunne levere mere end 15/3 Mbit/s stabilt på ADSL. Der er for langt til centralen og kablet dertil er gravet over og splejset lidt for mange gange. Kort efter fik vi Stofa kabel TV over coaxialkabler. Her vi ganske stabilt 100/50 Mbit/s internet leveret via DOCSIS. Latenstiden er dog ikke imponerende. Efter et års tid så de endelig lyset og man kunne slippe for at få TV-pakker leveret og nøjes med kun at få internet via kablet. Flow-TV klares via en klassisk TV-antenne. Nu har vi så skiftet til de to bokse til venstre. Et fiber termineringspunkt, der er rent optisk og så en mediekonverter, der leverer internet via et gigabit ethernet interface. TDC har valgt at højeste hastighed er 1000/500 Mbit/s leveret på vlan 101. Det sidste kan give lidt udfordringer for mange routere, hvis man ikke lige er tilfreds med den router der typisk leveres med en forbindelse leveret hen over TDCs fibernet.

30. september, 2019

Mona Lisa blinker

Filed under: hardware,ideer — andreas @ 8:00

Hvad gør man, når man får buddet på en aflagt gammel monitor. Hvad skal der til for at puste lidt liv i den igen?

Dette blev til et hyggeprojekt sammen med min datter. Af med plastickabinettet og så igang med at lave en ramme selv af et par stumper skillerumslægter og brædderester. Der kom gang i overfræseren og dyksaven for at kunne lave den rette profil til at holde displayet. Hvid maling til skygge rammen bagerst og guldspray til frontrammen.

Så lidt finjustering af placeringen med diverse småklodser, og sidst men ikke mindst tilføjelsen af en Raspberry PI zero wireless. Knapperne fra skærmen er savet ud og monteret i bunden under yderste ramme.

Til slut en ramme af brædderester, holdt sammen af nogle simple og billige beslag. Det holder det hele sammen og benyttes samtidigt til ophæng. Bræddetykkelsen passer lige med bagkassen af skærmen.

Alt i alt et hyggeligt hobbyprojekt, hvor vi endnu ikke har fundet på den endelige anvendelse.

29. september, 2019

Reparation af elektronik

Filed under: hardware — andreas @ 16:24

Hvad gør man når en af ens drenge kommer rendende med en fancy playstation controller til omkring 1000 kr, som pludselig ikke er til at spille med bare fordi een af de omkring 20 knapper derpå har sat sig fast?

Det blev til en opgave til min søn. Find en video, der viser hvordan man skiller controlleren ad uden at ødelægge den. Efter at have skilt den ad, fandt jeg ud af, at det var en lille standard mikroswitch, der var stået af. Jeg fandt en der lignede til forveksling hos elektronik-lavpris.dk og bestilte den straks. Faktisk var der to. En til 1N og een til 1,6N. Min fingerspidsfølelse var ikke lige til at gætte på det rigtige antal Newton, så jeg endte med at købe en af hver. Så ialt 10 kr kunne det blive til. 1N var den rigtige komponent og så eller i gang med loddekolben og tinsugeren. Operationen lykkedes og efter et par omgange blev den også samlet helt korrekt, så alle knapper virkede igen. Fedt at det kunne lade sig gøre at fikse elektronikken. Denne gang for en pris på 1% af nyprisen.

For et halvt år siden måtte jeg give op på et køleskab. Det var voldsomt dyrt at få et nyt i samme matchende størrelse og udseende som fryseskabet ved siden af. Her blev billigste løsning, at sælge fryseren brugt og købe et nyt matchende sæt. Reelt har det sikkert kun været en lille komponent i reguleringen til køleskabet, der skulle skiftes, men her lå jeg ikke inde med kompetancen.

5. august, 2019

Lydgadget

Filed under: Åbne standarder,hardware,linux,småsnak — andreas @ 7:43

Jeg kom lige til at købe en gadget. Du ved en gadget er noget, der koster oftest koster i størrelsesorden 3000 kr. En dims koster 300 kr. og en dippedut omkring 30 kr. Så med mikrofon og ledning, så rammer vi vist alle kategorier. Jeg er ikke den store musiker, men faldt alligevel for denne gadget. En BOSS RC-505 Loopstation. En 5-spors sampler og mixer. En god stak input forvrængninger, en meget ligetil måde af sample og afspille loops på og så mulighed for at mixe output. Kvaliteten er klart i orden. nem at gå til. Min mindste søn på 9 år fandt den nem at bruge, så godt legetøj for mange aldre. Der er også et USB device stik bagpå. Jeg sætte den til min Linux desktop og vupti, det var blot lavet et USB mass storage. Manualen sagde da også bare at man bare skulle kopiere kataloget kaldet ROLAND for at tage en backup, og skulle man lave restore, så skulle man bare kopiere den anden vej. Hvorfor gøre det mere besværligt end det? FEDT. Ikke noget med noget MAC eller Windows only software for at kunne bruge enheden. Blot en masse wav-filer.

Det vanskelige ved at bruge en looper er hvor god man er til at få samples til at blive skåret helt rent, så det lyder godt uden hak at køre det i et loop. Jeg kunne i en musikanmeldelse i Information for nogle dage siden høre, at loopere også var på vej ind i Jazzmusikken, og at det ikke var alle beats, der blev lige gode når de blev optaget live og loopet. Så selv profferne er ikke altid helt skarpe her. Så jeg er godt nok tilfreds med mit niveau indtil nu.

2. august, 2019

Fiber på vej

Filed under: småsnak — Tags: — andreas @ 14:18

Så skete det endeligt. Der er fibernet forbindelse undervejs på min vej. Nabovejen fik for omkring 8 år siden. Der var stor nok tilslutning der, men ikke på min vej. Her i guldbryllupskvarteret kunne man ikke se hvad man skulle bruge Waoo fiber til. Sådan noget pjat skulle elselskaberne ikke bruge deres penge på. Desuden var deres TV-pakke hverken bedre eller billigere end den som Stofa via coxialkabler leverede allerede. Nu gik det hverken værre eller bedre end, at SE købte Stofa kort efter. Så nu var chanchen for at elselskaberne ville konkurere med sig selv i vores område betydeligt forringet. Et andet skred var på vej. Jeg valgte TV-pakkerne fra og fik udelukkende leveret internet via Stofa. Jeg var bestemt ikke den eneste. Fiber skulle ikke længere sælges på en god TV-pakke. Nu er det det rene internetprodukt kunderne efterspørger. TDC har efter mange år taget en beslutning. De vil investere i deres infrastruktur igen. Al ny-satsning er på fiber. TDC er grundet deres størrelse og dominans underlagt regulering. De er tvunget til at leje deres infrastuktur ud til andre aktører på kommerciel basis. Det har de set en ny forretningstrategi i. Så her med 8 års forsinkelse i forhold til Waoo, så kan vi nu få lagt TDC fiber ind uden omkostninger. Dernæst kan vi vælge mellem en håndfuld aktører til at levere internet eller hvad man nu eller kan finde på at levere hen over fiber. På en af aktørernes hjemmeside står der i deres FAQ: “Kan I garentere, at der ikke kommer prisstigninger?”. Svaret var nej, vi kan ikke garantere at TDC ikke sætter prisen for fiberleje op. Det sikrer reguleringen på området ikke. Så deri ligger forretningsmodellen.

Omvendt, så har jeg teenagere, der ser frem til bedre internet. Her er det latenstiden der er vigtig ikke båndbredden. Fiber er vejen frem.

Umiddelbart regner jeg med at vælge Hiper.dk, som leverendør. De leverer IPv6 native. Det var det jeg satsede min karriere på for 20 år siden. IPv4 skulle udfases og IPv6 skulle overtage. Det er godt nok gået temmelig meget langsommere end alt andet internet relateret. Men det sker og det er ikke Danmark der rykker først. Det er dog tydeligt, at det bliver dyrere og dyrere at få en fast IPv4 adresse. Men mon ikke det bliver billigere at finde en tunnel-broker, så man kan nå sit hjemmeudstyr via IPv6 selv om man sidder på et tilfældigt IPv4 net på et hotel et sted i verden? Det vil jeg i alt fald satse på.

7. september, 2015

Videnskabsformidling

Filed under: lego — andreas @ 0:16

andreas_mogensen

Tilbage i juni var jeg så heldig, at se Andreas Mogensen inspirere en række unge hoveder. Min datter i 2 klasse havde i samarbejde med Steno Museet i Aarhus været igennem et forløb hvor de havde lært om rumfart og Andreas Mogensens kommende rumfærd. De havde bygget med legoklodser og lavet videoer, der genfortalte det kommende rumeventyr. Et af holdene i min datters klasse lavede så god en video, at den blev udvalgt som en af de 5 bedste i landet. Dermed blev hele hendes klasse inviteret til Legoland til et arrangement med Andreas Mogensen, hvor han uddelte præmier til alle finalister. Den endelige vinder bliver vist nok udråbt fra rummet af en af de nærmeste dage. Super formidling for videnskabsmuseerne, godt udtænkt sponsorat for Lego og masser af naturvidenskabenlige interesserede unge.

På DR3 har de et videnskabsmagasin. Her har de i anledning af Andreas Mogensens rumfærd lavet en “DR3 – Rum-special”. De får fat på (Raket) Peter Madsen og laver et eksperimen i samarbejde med ham. De hænger den ene programvært op i en sele under en stor heliumballon inde en kæmpestor hal på Refshaleøen i København. Det går alsammen fint, men så hopper kæden af. De skal regne ud hvor meget man føler at man vejer på Mars. Det er en simpel forholdstalsregning mellem tyngdeaccelerationen på Mars og Jorden. Her spoles hurtigt henover den “vanskelige” beregning, programværten når at falde i søvn og snorke på de få sekunder udregningen tager. Det er simplethen pinligt. Det stinker af fordommen om at matematik er svært.

Forstil dig et Shoppingprogram, hvor værten tager til Sverige og køber ind. Alting føles dyrere, da den svenske krone er ligger i kurs 80. Værten falder i søvn mens der veksles valuta. Dernæst tager de på tilbudsjagt og finder et tag 3 betal for 2 tilbud. Igen overvældes værten af det uhyre vanskelige forholdstalsregnestykke og snorker voldsomt mens besparelsen regnes ud. Til sidst går han i koma da han skal regne ud for meget en 50% besparelse er.

DR3 må oppe sig, forsøget var underholdende og meget illustrativt men klipningen for videnskabsformidlingen kiksede totalt. Forsøget blev i øvrigt endnu mere spændende efter at tv-holdet var gået, da Peter Madsen fik fat i en letvægts veninde, som Heliumballonen kunne løfte fuldt ud. Hun kunne opleve vægtløshed og ikke “blot” være i stand til at hoppe 2 meter op i vejret.

De 2. klasser, der arbejdede med Andreas Mogensens rumrejse havde meget mod på at formidle vanskeligt stof uden et behov for at virke fordummende. Meget mere af den slags tak. Danmarks Radio kan også godt. Jeg mindes ikke et Store Nørd program hvor det ikke var ok, at det blev bare lidt svært. Forklaringer blev formidlet med entutiasme. Kom venligst tilbage til det niveau.

23. juli, 2015

Banana PI

Filed under: hardware,ophavsret,patenter — andreas @ 7:00

Banana PI

Jeg havde i nogen tid overvejet at lage lidt med den billige platform Raspberry PI, men mit valg faldt tilfældigt på den lille konkurrent Banana PI.

Det er samme kategori af computer som Raspberry PI, men Banana PI er lidt hurtigere. Den har gigabit ethernet samt SATA interface. Pris under 300 kr. Dertil kommer strømforsyning, kabinet og et flashkort. Alt i alt ender man på 500 – 600 kr. Stadig meget billigt for en computer.

Det tiltalte mig, at den bruger ganske få watt. Strømforsyningen er på 10W, så vildere bliver det ikke. Min Intel Atom 230 desktop PC bruger omkring 50W.

Jeg fik installeret en variant af Debian på den og gik derefter i gang med at tune enheden. Her viste det sig, at chipproducenten som i så mange tilfælde ikke har været helt fine i kanten. de har lavet closed source drivere og tilmed stjålet LGPL kode og proppet deri. Communitiet omkring chipsættet har reverse engineered en del, så det er muligt at få god hastighed på grafikken og support for hardware accelereret video-dekodning.

Set i bakspejlet burde jeg have valgt en løsning fra en anden chipfabrikant med lidt større respekt for ophavsret. Problemt er nok, at der er mest forretning i at bryde ophavsretten her. Hvis producentern åbner op, så bliver de selv nemmere at kopiere. Det bliver nemmere at forstå deres produkt og dermed indse, hvilke softwarepatenter de overtræder. Så vil man helst ricikere at bliver truet at private softwareentutiaster eller vil man sagsøges at et af de store patentmonopoler? Med den baggrund er der ikke megen lys for enden af tunnelen for ar få gode grafikdrivere og hardware acceleration til ARM linux foreløbigt.

Det er super ærgeligt for hardware acceleration er afgørende for enheden. Det er disse optimeringer, der gør at den hastighedsmæssigt reagerer cirka lige så hurtigt som min gamle Intel Atom 230 baserede desktop. Reelt har dette betydet, at jeg har valgt at pensionere min gamle Intel baserede desktop computer og dermed spare mindst 40W. Dog har jeg valgt at køre de tungere applikationer via remote X fra min server, så får jeg også lidt ekstra ud af de Watt den brænder af.

8. juli, 2015

Sol, skygge og komfort i husbyggeri

Filed under: arkitektur,husbyggeri — andreas @ 18:45

Huset fra 1967.

Hermed endnu et afsnit til den bagudskuende byggeblog. Vi begynder med det gamle hus fra 1967. Det havde et stort tagudhæng i værelserne mod syd. Dog havde stuen, der lå midtfor ikke stort udhæng. Værelserne var behagelige at opholde sig i om sommeren, stuen. var ikke. Der blev det nemt for varmt. Et stort udhæng mod syd samt store vinduespartier var altså arkitektonisk noget man arbejdede med i slut 60’erne, men som siden hen blev glemt da oliekrisen kradsede. I 1980’erne fik husene glughuller som vinduer og først i 0’erne blev vinduerne for alvor gode nok til at man kunne tillade sig at lave store vinduespartier igen.

Rent energimæssigt havde jeg læst en del om passivhuse på nettet, samt en rapport om Komforthusene i Vejle. Heraf fremgik det, at der var problemer med overophedning i mange af disse 2020 prøvehuse. Meget kunne være klaret med store tagudhæng over de store sydvendte vinduer. Dette gjorde det i klart, at der i det kommende hus skulle et stort udhæng til mod syd helt som store dele af vores gamle hus havde. En genfundet kvalitet, som nullerne og tiernes byggemode med firkantede huse uden tagudhæng fra de flade eller ensidigt hældende tage ikke leverer.

I den sydlige udkant af Århus besøgte vi Passivbolig, der havde bygget et prøvehus.

copyright passivbolig.dk
copyright passivbolig.dk

Det var et hus bygget efter passivhus kriterierne. Opvarmet med luft til luft pumpe, med tilhørende jordslange til foropvarmning og ren el som supplerende varmekilde. Der var 60 cm tykke mure lavet med gasbeton med forskellig densitet hele vejen igennem. Ingen sten/glasuld i væggene. Pudset og med ensidigt tag. Læg i øvrigt mærke til, at det ensidige tag, der åbner op imod syd, ikke er velegnet til at montere solceller på. Tagudhænget mod syd var tænkt ind i husets komfort for at sikre mod overophedning i sommersolen.

Umiddelbart var der ikke meget, der kunne genbruges med den restriktive lokalplan vi have tænkt os at bygge under. Een ting var dog løst fint. De tykke mure virkede ikke så voldsomme som man skulle tro. Tricket var at lave vinduerne gå helt ned til gulv og dermed lave nicher. Kun i badeværelset fik man lidt koøjeeffekten, men ikke i større omfang, da der her er materet glas, og der reelt kun er det spredte indirekte lys man går efter. De store vinduespartier ville også falde godt ind i det den 60’er kvarter vi bor i.Vi kontaktede arkitekten bag Passivbolig Frits Hansen (ikke at forveksle med designeren Fritz Hansen). Vi betalte ham for at tegne skitser til vores drømmehus, med udgangpunkt i vores blyantstegninger, vores lokalplan og teknik fra Frits’ arbejde med Passivbolig. Vi købte tegningerne fri, men valgte ikke at bygge hos Passivbolig. Det blev for dyrt i forhold til markedet, da det endte med at ligge for langt fra deres faste koncept.

Vi gik videre med at lede efter en anden entreprenør til at bygge huset. Det viste sig hurtigt, at det, at vi ønskede at bygge i to etager valgte en del fra. Det komplicerer byggeprocessen, tager længere tid og kræver stillads i større omfang. Mange byggefirmaer har specialiseret sig i etplanshuse, så det gav lidt færre udbydere at vælge imellem.

udhaeng

Vi fandt en husfirma, der lavede individuelle huse og som var villige til at bygge huse i flere plan. Det var nu tid til at få huset tegnet efter dette firmas konstruktive koncepter og få lavet de sidste tilretninger i forhold til skitsetegningerne. En af disse ting var størrelsen af udhænget mod syd. Ideen var en svalegang, der skulle skygge for den nederste etage og taget, der skulle skygge for den øverste etage. Derefter er det bare, at slå op i lærebøgerne om hvor højt solen står på himmelen på vores breddegrader om sommeren og om vinteren. Øvelsen lykkedes næsten. I overetagen slipper vi for at sommersolen rammer vinduerne midt på dagen, mens underetagen bliver soleksponeret på de nederste 50 cm. Der bliver varmt i værelserne nedenunder, hvis alle døre holdes lukkede. Det er dog ret nemt at gøre noget ved.

Hvad jeg ikke havde regnet nok på var, hvor solen ville befinde sig om foråret og om efteråret. I praksis er det faktisk på disse årstider, at der kan blive for varmt i huset. Varmen kan dog ret nemt lukkes ud via vores ovenlysvinduer eller overvinduer i alrummet på 1. sal. Tvangsventileringen alene kan ikke klare det. Her igen er vi glad for at vi valgte gamle dyder så som oplykkelige vinduer og skorstens eller drivhuskonceptet hvor varmen kan lukkes ud i toppen. Passive tiltag der gør en stor forskel med hensyn til komfort.

24. marts, 2015

Død hardware – ny server indkøbt

Filed under: hardware,linux — andreas @ 18:05

HP ProLiant Micro Server Gen 8

Min centrale server stod af kort efter nytår. Falshdisken deri havde det meget skift. I modsætning til de fejl jeg har oplevet på klassiske roterende harddiske, så fik jeg kun kontakt med flashdisken 4 gange og hver gang var der 80% mere der var holdt op med at virke. Altså en hurtig død. Jeg nåede ingen data at redde ud af denne disk før jeg endegyldigt mistede forbindelsen til den. Jeg tabte en del konfiguration, som jeg ikke havde backup af, men ingen vitale data. Mine vitale data får ikke lov til at leve på en enkelt disk, så havde det været en disk med vitale data på, så havde jeg haft en fuld backup.

Serveren havde det også skidt, så det var tid til at indkøbe en ny. Valget faldt på en den billigste entry model af HP’s servere en HP ProLiant MicroServer Gen8 Entry. Rent processormæssigt er den alligevel langt hurtigere end min gamle server. 1900 kr plus lidt mere ram plus en ny flashdisk. Rent byggemæssigt er det tydeligt at kabinettet er designet af folk, der er vant til at lave servere. Det er meget servicevenligt. Da jeg har placeret min server i et rackskab i teknikrummet er det også veldig praktisk, at serveren kan fjernbetjenes. Her er det rart med den iLo port serveren er udstyret med. Her kommer der dog en men. iLo softwaren kræver en licensnøgle for at slå alle de fede features til. En sådan licensnøgle er prissat efter de dyre servere og ikke denne billige entrymodel. Synd. Der er dog 30 dages prøve nøgler at finde på nettet. Med sådan en på plads lykkedes det at installere serveren fra scratch uden på noget tidspunkt at have sat et tastatur eller skærm til den.

Serveren bruger jeg til filserver samt til diverse services. Disse kører jeg fra en mindre antal virtuelle maskiner. Til virtualisering benytter jeg KVM (qemu). Som noget nyt har jeg denne gang forsøgt mig med btrfs som bærende filsystem for mine data partitioner. Det giver også mulighed for snapshots, som er godt til at tage backup af kørende virtuelle maskiner med.

Older Posts »

Powered by WordPress