Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

30. oktober, 2010

Fra ide til mockup i fuld størrelse

Filed under: ideer,småsnak — andreas @ 7:00

fotomanipulation af bro over Ringvejen
For godt et år siden år siden var jeg til et forældremøde i mine børns børnehave her i Århus V. Her kom det mig for øre, at pædagogerne var utrykke ved krydse Ringvejen med børnene, når de skulle bruge idrætsfaciliteterne i Globus1 på den anden side af Ringvejen. Teknisk forvaltning så det ikke muligt at regulere yderligere på længden af den grønne lys, så der kunne blive bedre tid til børnene til at nå hele vejen over Ringvejen frem for at havne på den smalle helle på midten. Pædagogerne måtte ty til det upædagogiske trick at bede børnene løbe over vejen. Ringvejen er en hovednerverne i Århus. Her passerer 28.800 biler i døgnet i de fire spor med op til 70 km/h, så det er ikke sådan lige til, at give ekstra prioritet til nogle ganske få svage fodgængere. Min tanke var så: “Jammen hvorfor er der ikke en bro eller en gangtunnel der? Det er der jo masser af andre steder langs Ringvejen.

Ringvejen i Århus er anlagt forholdsvis sent, så da den endeligt bliver anlagt i 1980’erne, så laver man selvfølgelig gangtunler og broer, der hvor villaveje skæres over, hvor skoledistrikter brydes, eller hvor der nærliggende idrætsfaciliteter. Så hvad gik der galt i med adgangsforholdene til Idrætsfaciliteterne i Globus1?

Globus1 kom til efter Ringvejen. Globus1 ligger op af Gellerupparken og var tænkt som en magnet i området, der også gerne skulle tiltrække folk udenfor Gellerupparken. Det er så lykkedes. Hvad der ikke lykkedes var at få distriktskolen i Gellerupparken nemlig Nordgårdsskolen til at fungere tilfredsstillende. Politikerne valgt at nedlægge skolen og splitte skoledistriktet op og med busser sprede eleverne til kommunens øvrige skoler. Børn fra de nærmeste opgange nær Globus1 har været så heldige, at komme til at høre til den nærliggende Gammelgaardsskolen på den anden side af Ringvejen. Så hvis ringvejen skulle anlægges i dag, så ville der være mindst 2 gode grunde til at der skulle være en gangtunnel eller bro nær Globus1. Gode adgangsforhold til idætsfaciliteter og et sammenhængende skoledistrikt. Så det var da bare at skrive til kommunen og gøre dem opmærksomme på denne uhensigtsmæssighed?

Jeg fik lavet  en kollage baseret på Google maps. Det er jo ganske nemt med et tegneprogram (Gimp), at kopiere en bro fra et sted på Ringvejen til et andet. Der gik et halvt års tid, hvor jeg ikke fik gjort yderligere noget ud af det. Så kom muligheden. Århus kommune lavede en høring på deres Helhedsplan for Gellerup. Denne plan går i store træk ud på at løse op for Ghettoproblemerne med arkitektoniske midler. I øjeblikket går debatten om dette overhovedet er muligt. Om ikke andet så benyttede jeg muligheden og lavede i samarbejde med skolebestyrelse og dagtilbudsbestyrelse et høringsvar til Helhedsplanen.

“Byg bro til Gellerup”, blev overskriften. Den lokale reklamebaserede gratisavis slugte høringssvaret råt, som så mange andre pressemeddelser.Også Gellerup fællesråd tog godt imod forslaget. Nicolai Wammen og de andre lokalpolitikere synes også om ideen, omend de selvsagt var forbeholdne overfor hvadsomhelst, der kan ricikere at koste penge.

Dernæst gik der igen nogle måneder.  Det blev september og Århus Festuge. Pludselig var ideen taget op og virkeliggjort som fuldstørrelse mockup. Helt fantastisk, at se andre kæmpe for den ide, som jeg fik sat ord på og spredt. Det hele startede jo bare med en pædagog, der ønskede at kunne bringe børnehavebørnene sikrere over vejen.
Nabro
Århus Festuge 2010 havde Naboer som tema, de tog broideen op. Byggede en midlertidig bro og kaldte den for Nabro. Dette gav presse. Der kom artikler i Politiken, Århus Stiftstidende, Jyllandsposten, Lokalavisen/Århus og andre mindre portaler og blogs. Jyllandsposten var dog i sædvanlig stil i deres leder forudindtaget og sukkede over konstruktionen.

Mockupen er nu væk igen.  Men mon ikke den rigtige bro kommer på tegnebrædtet igen – måske som en tunnel i stedet.

12. april, 2010

Barnevognsburka

Filed under: IT-politik,småsnak — andreas @ 23:54

Barnevognsburka

Det er ikke alle burkaer, der er lige velsete overalt i Danmark. Bilburkaer er ligefrem forbudte. Barnevognsburkaer kan jeg derimod klart anbefale. Nu kunne man jo tro, at det bare var et regnslag med indbygget myggenet. Nej, det er faktisk en sikring mod, at blive eksponeret i superoffentilgheden, vores allesammens internet. Jeg ser ingen grund til, at alle skal offentliggøre billeder af deres små nyfødte poder på internettet, allerede før de er i stand til, at sige: “hej”, “nej” eller “mor” for den sags skyld. Det er sundt med lidt privatliv.

5. januar, 2010

Danmarks virkelige svar på en fiktiv Norsk cykelsmed

Filed under: job,småsnak — andreas @ 9:00

Theodor von bengtson

Midt i en krisetid, der for mig var så håndgribelig, at halvdelen af mine gamle kollegaer i 2009 røg ud via en massefyring og jeg også selv valgte, at finde nye græsgange, var der et ugenligt lyspunkt i nyhedsstrømmen. På Ingeniørrens hjemmeside, har Copenhagen Suborbitalts en blog kaldet Rumfart på den anden måde. Og det er netop hvad det er. I min barndom var et af de helt store hit på VHS-bånd den norske dukkefilm Bjergkøbing Grandprix. Det var helt fantastisk, at en Norsk cykelsmed kunne bygge en racerbil hjemme på sit værksted, der kunne vinde et grandprixløb. Selvfølgelig var der indlagt dobbelt lag hønsetråd i dækkene. I det hele taget var der brugt mange forhåndenværende midler og ellers blot klassisk mekanik.

Makkerparet Kristian von Bengtson og Peter Madsen forstår virkeligt, ikke at gøre ting mere komplicerede end strengt nødvendigt. De kender de tolerancer de kan bearbejde metal med, og sørger for at lave deres design således, at den opnåelige tollerance er god nok til, at funktionaliteten er sikret. Der er heller ikke nogen grund til at benytte kostbare sofistikerede materialer, hvis billige almindeligt tilgængelige materialer er gode nok. Hvis kork er godt nok til at isolere med, ja så er det kork der benyttes. Der er klart lidt indlagt dobblet lag hønsetråd over dette.

Det er en fornøjelse, at opleve dybt engagerede fagligt dygtige personer, der med deres virke kan være med til at skabe ny inspiration for den kommende generation ingeniører samt genoplive den faglige forundring, de fleste har haft under deres uddannelse. Nu da lykken har stået mig bi, og jeg netop er startet på nyt job, så har jeg har valgt at benytte den gode stemning til at sende et par håndører til Copenhagen Suborbitals. Jeg håber på en forsat spændende blog-læsning krydret med jævnlige stemningsbilleder.

22. november, 2009

Vi bøjer lige designet

Filed under: småsnak — andreas @ 22:31

De fleste softwareudviklere kender det sikkert. I en hårdt presset situation får man pludselig en god ide. Designet skal lige bøjes lidt og vupti, så har man løst problemet. Løsningen har været nærliggende i flere år, men først i den pressede situation, får man øje på løsningen. Jeg har netop været ude for samme problematik i vores køkken. Vi købte hus, lavede nyt køkken med spiseplads, så fik vi et barn, to børn og tre børn. Nu er pladsen omkring det lille spisebord i køkkenet blevet alt for trang. Helt fra starten var det et kompromis. Bordet kunne ikke være alt for langt, da man ellers ikke kunne komme gennem døren ud til bryggerset. Vi bestilte et bord med 4 ben og en klap, så man kunne gøre det lidt større hvis man lige havde en enkelt gæst på besøg. Tømren leverede bordet, men havde ikke gidet at lave en klap. Vi levede med dette.

Bord med 4 ben

Fire ben var dog upraktisk, så jeg skruede dem af og satte i stedet bordet fast på væggen og nøjes med et enkelt ben. Hermed kunne vi lettere sidde 3-4 stykker rundt om bordet uden at stødde til et bordben.

Med 5 personer rundt om det lille bord, hvoraf den mindste optager halvdelen af bordpladsen, da alt der kan nås ender på gulvet, så kom den pressede situation, der sætter kreativiteten i gang. Skulle vi virkelig til at droppe vores ellers ret nye køkken og lave køkken-alrum for at få spiseplads nok?

Bord med vinkel

Pludselig en dag var ideen der. Der var egenlig plads nok i køkkenet, men ikke i en lige forlængelse af bordet.

En hurtig mock-up med to stykker pap – og pludselig var idden født. Der var fint plads til et vinkelbord med en vinkel på omkring 135 grader.

Bordskitse

Men hvorfor ikke et buet bord? frem med tegneredskaberne og så derefter en pap-model i fuld størrelse. Den sidste finish var en bue for enden af bordet.

Buet papskitse til bord

Nu var det bare om at få skabt bordet fysisk. Jeg skulle bruge en bordplade på 1800 mm x 900 m. Jeg fandt en plade på godt 2m x 1m på www.homeworks.dk til 1500 kr leveret. Den mere fisefornemme fra Ålborg Træindustri kostede 9000kr, så det var ikke lige den jeg skulle eksperimentere i med en stiksav. Så det blev den billige model. Selve pladen save og slibearbejdet tog vel en god formiddagstid og monteringsarbejdet tilsvarende.

Buet bord

Så nu har vi 6 gode spisepladser i køkkenet. Pladsen har været der hele tiden. Men den gode ide kom først nu da behovet var blevet preserende. Jeg synes ofte at softwareudvikling følger samme tendens. Det hele starter med et kompromis, der er godt nok til det nuværende behov. Sidenhen vokser behovet, man klipper en hæl og klipper en tå og lever med begrænsningerne. Først når behovet endnu engang vokser, så ideen om et helt nyt system tages med i overvejelsen, så findes den nærlæggende billige løsning, der lige bøjer det eksisterende design så kapacitetsbehovet igen er dækket. Og suk hvorfor fik man ikke den iden for et par år siden?

27. oktober, 2009

IT-politisk hyggesnak

Filed under: IT-politik,ophavsret,småsnak — andreas @ 21:58

På vej til Open Source Community Day besøgte jeg lige Mogens Nørgaard fra Miracle A/S. Vi fik os en lille hyggelig snak om overvågning, Digital Rights Management, digital kopiering samt lidt intro on IT-politisk forening. Det blev der fire korte videoer ud af. Hyggesnak i hjemlige omgivelser, men med skræmmende perspektiver.

6. juli, 2009

Et par Nokia

Filed under: småsnak — andreas @ 18:26

Et par Nokia

Jeg har netop rundet 10 års ancinitet på mit arbejde. Firmaet har så heddet Telebit Communications A/S, Ericsson Telebit A/S, Ericsson Danmark A/S, TietoEnator A/S og Tieto Denmark A/S. I langt det meste af forløbet har jeg arbejdet for Ericsson. At arbejde for Ericsson er dog ikke ensbetydende med at man får adgang til billige mobiltelefoner. Flere familiemedlemmer og venner har spurgt forgæves til dette gennem årene. Jeg har dog selv haft en Ericsson telefon det meste af tiden, da jeg har kunnet købe min aflagte firmatelefon ca. hvert tredie år.

Denne gang passede timingen dog ikke. Min SonyEricssontelefons knapper og batteri var slidt op. Jeg ville have en ny billig klaptelefon uden abonnement. Mærket var underordnet. Det blev en Nokia. Ca. samtidigt fandt jeg i de dybe gemmer de gummistøvler frem som jeg selv havde gået i, da jeg var lille. Mon ikke de var fine til min yngste søn, når han sidder i sandkassen i vuggestuen.

Det korte af det lange. Jeg er vokset op med Nokia og har nu købt endnu et produkt fra den finske gummistøvleproducent.

15. maj, 2009

Kraftigere ARM-baseret NAS undervejs

Filed under: småsnak — andreas @ 8:45

Jeg benytter to Buffalo linkstation NAS maskiner, der begge er baseret på de ARM baserede Feroceon CPU fra Marvell. Marvell er en afløser klar. Det er deres Sheeva CPU. Sheeva er også ARM baseret, men er langt hurtigere uden at sluge væsentligt mere strøm. Sheeva CPUen er så puttet i SoC serie kaldet Kirkwood. Første forbrugerprodukt med denne chip i er Marvell Plug Computer, som også har være omtalt på version2.dk. Produktet har jeg dog ikke set i en europæisk variant eller udbudt i Danmark. Men køber man en QNAP TS-119 Turbo NAS, så får man også en maskine baseret på Kirkwood SoC’en. TS-119 er tilgængelig i handlen i Danmark og fås til godt 2100 kr ifølge edbpriser.dk. Dette er vel og mærke prisen uden disk. Prisen er så høj, at man snart kan få en Intel Atom baseret x86 maskine til de samme penge, som f.eks. en Fit2-PC. Intel maskinen er sikkert hurtigere men vil nok også spise noget mere strøm. Jeg venter i stedet spændt på hvad prislappen bliver på Buffalo Technology LinkStation Pro LS-XH. Det er nemlig efterfølgeren til de NAS maskiner jeg har allerede, men blot baseret på Kirkwood SoC’en. Det er en maskine der sælges incl. 1 stk 1 TB harddisk. Den er allerede tilgængelig i USA, og hvis prisforholdet mellem den nye og den gamle model bliver den samme herhjemme som i USA, så bør den komme ned i ca. 1400 kr. Jeg har forhørt mig ved Ingram Micro, der er distributør at Buffalo i Danmark. De forventer den tilgængelig her i maj eller juni, men nogen pris har de ikke klar endnu. Ifølge netstedet smallnetbuilder, så kan jeg forvente mig en del bedre performance fra disse Kirkwood baserede NAS-maskiner frem for de gamle Feroceon baserede. Se især deres pris mod performance grafik.

17. november, 2008

Linux bryder x86 monopolet

Filed under: småsnak — andreas @ 7:00

Asus så helt rigtigt, da de kastede sig over sub-laptopmarkedet i Europa og USA. Linux blev brugt som skohorn for at få prisen ned. Det skulle efter sigenden være til en pris af ca. 4$ pr. laptop for at få en tilpasset Linux dertil. Microsoft måtte dumpe prisen på Windows XP til sub-laptops og dermed underminere markedet for deres Windows Vista produkt. Asus skulle vist nok sælge omkring 70% af deres Asus EEE PC’er med Microsoft Windows. Det efterlader stadig et ikke uvæsenligt marked på 30% til Linux. Også andre producenter har turdet kaste sig over en Linux satsning på sub-laptop markedet.

En nylig annoncering fra Ubuntu og ARM vil sikkert føre til endnu billigere sub-laptop. Ubuntu vil snart udkomme i en ARM udgave. Linux har ingen problemer med at køre på ARM platformen. ARM processorerme har dog lige knapt nok været hurtige nok til sub-laptops, men den tid er forbi. Marvell kan f.eks. levere dual core gigahertz ARM processorer. ARM processorerne vil være en rigtig god nyhed at få ind på sub-laptop markedet, da de er langt mindre strømhungrende end tilsvarende x86 processorer lige meget om de kommer fra Intel, AMD eller VIA.  Mindre strømforbrug vil først og fremmest betyde, at der kan bruges et mindre batteri og samme lange forbrugstid kan bibeholdes. Et mindre batteri betyder ikke blot mindre væt men også ikke mindst mindre pris. ARM og alle deres licentorer kan givet vis også levere billigere chips end x86 fra Intel, AMD og VIA. Så mon ikke prisen på sub-laptops er på vej endnu længere ned.

Prøv at sammenligne en prisen på en sub-laptop og en  DVD-afspiller til bilen. DVD-afspiller til bilen koster ca. 1000 kr. og sub-laptoppen mindst det dobbelte. Mon ikke de to 7″ skærme til DVD-afspilleren koster ca. det samme som en lidt bedre 9″ til sub-laptoppen. Laptoppen har derud over et tastatur DVD-afspilleren en fjernbetjening. De bidrager sikkert hver især sikkert mindre end 50 kr til prisen. Grafikchippen i de to er sikkert ca. lige dyre. Nej det der gør sub-laptoppen dyrere er: CPU, RAM, (flash-)disk og batteri. Så hvis et skift til ARM kan betyde billigere CPU og billigere batteri, så vil sub-laptoppen komme to skridt tættere på prisen på en DVD-afspiller til bilen.

Alt i alt kan dette blive endnu en fordel for Linux. Microsoft kan sikkert lokke en Windows CE på ARM, men den vil ikke kunne give dem samme fordel som Window XP på x86 har frem for Ubuntu på en valgfri arkitektur. For mig som forbruger vil alt dette betyd: billigere sub-laptops uden kølende blæserem en lavere vægt og længere batterilevetid. De 30% markedandel til Linux i dette niciemarked vil givet vis vokse.

19. oktober, 2008

Trip trap træsko

Filed under: IT-politik,småsnak — andreas @ 21:49

Mine tre børnDer er i særdeleshed andet i livet end IT.  For godt 3 uger siden fødte min kone vores barn nummer 3. En velskabt dreng. Fødslen skete sent om aftenen, så midnat var sikkert rundet før, der blev tid til de administrative sysler. Her i landet skal man jo have et CPR-nummer. Nu var systemet bare ikke lige online den nat, så han fik et midlertidigt personnummer. Et nummer hvori der er bogstaver i blandt de sidste 4 cifre. Og nej, jeg tror bestemt ikke man blot er gået over til hexadecimal. På Skejby Sygehus tilbyder man en høretest for nyfødte efter en uges tid, man skal blot ringe og bestille tid. Belært af erfaringen fra vores andet barn, så kan dette godt være en umulighed uden et CPR-nummer. Vores andet barn var nemlig en hjemmefødsel, og ved sådan en får man ikke et CPR-nummer på vej ud af døren. Det var dengang faktisk umuligt at bestille tid til en høretest uden et CPR-nummer, så vi måtte pænt vente en uges tid inden det kom med posten. Denne gang er der ikke dukket noget endeligt CPR-nummer  op, men pyh ha  tidsreservationen til høretesten kunne godt klares med  det midlertidige  nummer.  Lidt mere bøvl var der ved lægen nogle dage senere. Hvilket CPR-nummer skulle de nu fakturere på? En masse snakken frem og tilbage inden regningen blev placeret på min kones CPR-“konto”.
Der er altid spas når stive systemer kommer til kort og virkeligheden indfinder sig. Måske skulle  vi tage at skynde os at oprette en børneopsparing til den lille ny? Hvilke banker tror i, der kan håndtere CPR-numre med bogstaver i?

Det bliver ved tanken for mine 14 dages fædreorlov plus et par dages ferie er slut. Tiden er i høj grad blevet brugt sammen med de to store af børnene. Der er ikke noget som at se på at far bygger et legehus. Børn elsker arbejde. De kan se på det i timevis. For en stund blev jeg dog overtrumfet, da der gik ind i vores nabos emhætte og brandvæsenet troppede op med 4 biler. Heldigvis kunne slukningsarbejdet klares på få minutter, men min 4 årige søn ville ikke gå glip af et eneste blåt blink.

1. september, 2008

Asus Eee lige til at have med på toilettet

Filed under: hardware,småsnak — andreas @ 7:00

Nu har jeg haft min minilaptop i lidt over en måned – og efterhånden laver jeg færre slåfejl på grund af det lille tastatur. En ofte benyttet ydertast “o” misser jeg stadig jævnligt. Rammer man en tast yderligt på Eee’en så kan den trykkes helt ned uden at blive aktiveret. Ikke så godt. Så tastaturet er jeg ikke imponeret over. Generelt er jeg ellers godt tilfreds med maskinen. Den prækonfigurerede software virker bare. Tilmelding til trådløst accesspunkt, webcam, billedvisning og ikke mindst Firefox med Sun Java og macromedia flash plugin. Min homebanking løsning virkede lige ud af boksen. Youtube virker også, mens DR update ikke gør det. Softwaren er velintegreret, men har dog ikke en finish som man ville kunne forvente hvis al softwaren var fra Apple. Der er udvalgt både KDE og Gnomeprogramer samt nogle, der er helt deres egne. en de virker alle fint. Der er blot det ene probem, at jeg er bedre vant. Xandros dristributionen, som Asus Eee PC 900 installationen er bygget op omkring er ikke ny. Open Office 2.0 er en skuffelse. Jeg havde som minimum forventet en 2.2 mens 2.4 selvfølgelig ville være optimal. Mp3 filer gider GUI-musikafspilleren ikke afspille, mens den mplayer der er med godt kan. Det er der ingen logik i. Mplayer’ens alder er nok også det der gør, at DR update ikke lige dur.
Indtil videre, så hlder jeg mig dg til den preinstalleredesoftware. Den er velintegreret. Der skal nok blive solgt nok af Asus Eee PC 900 til at Linux distributørerne sørger for at denne maskine kommer til at fungere optimalt med en sprit ny distribution.

Åh ja hvad bruger man så denne maskine til? Jo den er tilpas lille til, at man kan havde den med overalt. Jeg havde min med på toilettet – ja jeg skulle lige checke, om det var den rigtige reseredel, jeg var ved at bestille til det løbende toilet.

« Newer PostsOlder Posts »

Powered by WordPress