Andreas Bach Aaen Innovation og Open Source

23. april, 2007

Den fordømte NAT

Filed under: linux,småsnak — andreas @ 21:49

Havde dot.com bølgen bare varet lidt længere, så var IPv6 måske blevet udrullet, og vi kunne glemme alt om det bøvl som NAT giver. Problemet var, at ikke ret mange havde et reelt behov for globale routebare adresser hjemme i privaten. Det har man i dag. IP-telefoner er det mest oplagte. Det er altså praktisk, at man kan ringe til en telefon udefra. Havde det ikke været for NAT, så havde vi heller ikke haft Skype (rimer på hype) i dag. Det eneste der er smart ved Skype er at den er god til at gennemhulle NAT.

Jeg er ved at rode med Asterisk og havde en masse bøvl med at få den til at virke, hvis man skulle ringe ind til den udefra. Det private net som min WRT54GS router uddeler er det der giver bøvlet. Løsningen viste sig at være lige så grim som NAT selv. Jeg installerede VoIP udgaven af DD-WRT. Den kører med SER som proxy med samt en rtp proxy. SER bliver brugt til at rute SIP gennem NAT, mens rtp proxyen bliver brugt til at lede datastrømmen gennem NAT. Den slags julelege kræver, at man altid kører SIP på port5060, http på port 80 og så videre. Port adresseringen og service begrebet bliver blandet sammen sikke noget gris. Men så længe der kun er IPv4 internetudbydere på markedet, så kan jeg kun anbefale VoIP udgaven af DD-WRT firmwaren.

20. april, 2007

Linux fiasko

Filed under: linux — andreas @ 11:21

Kiss DVD

For nogle år siden bragede danske KiSS technology igennem med en DVD afspiller der kunne afspille divx filer. Desuden havde den en ethernet port, så man kunne afspille filer fra ens computer samt høre internet radio. Ganske fantastisk. Prisen var høj 2500 kr, men det var nyt og noget de andre ikke kunne. Linux entutiaster som mig kastede sig også over den, da den benyttede Linux som styresystem. Glæden var dog kort, for KiSS Technology havde umådeligt svært ved at leve op til GPL licensen. Kildekoden blev ikke leveret med og da den laaangt om længe blev tilgængelig på deres hjemmeside, så var kildekoden ikke altid i sync med den binære kode. Der manglede også helt nødvendige konfigurationsfiler. Brugerne blev heller ikke gjort opmærksomme på at de havde købt et stykke hardware med Open Source software inden i. Et fogedforbud mod afspilleren havde været rimeligt. Det skete dog aldrig, for der er ikke nogen store tunge kapitalstærke firmaer, der har ophavsret på passende store eller væsentlige dele af Linuxkernen og som gider gøre noget for at forsvare markedet for at blive forvredet af de overtrådte licenser.

Nu gik det hverken værre eller bedre end at KiSS Technology kom i infight med en anden og meget klokkeklar GPL overtrædelse på samme produkt. De havde hugget noget kode fra mplayer projektet, der skulle bruges til at lave undertekster til divx film. Koden havde KiSS linket sammen med et af de lukkede programmer på afspilleren. Denne sag gav en del dårlig omtale, men ledte ikke til noget. Programmørerne fra mplayer havde ikke de økonomiske ressourcer til at stoppe KiSS Technology. Desværre kom dette også til at overskygge de helt basale overtrædelser af GPL licensen for Linuxkernen.

Set med Free Software øjne, så er historien en fiasko. Ikke kun på grund af licensstridighederne, men fordi afspilleren brugte så få Free Software komponenter, at det aldrig lykkedes at modificere softwaren til at presse det potentiale ud af hardwaren, som den var i stand til.

Systemet bestod af to Free Software komponenter: Linuxkernen og bysybox. Resten var lukkede komponenter: dhcp klient, kerne moduler til skærmstyring og hardware support for mpeg2 og divx, menuprogram og afspillerprogram.

Der opstod ganske vist et uafhængigt Open Source miljø omkring afspilleren på gooddvdstuff.com. Problemet var bare at ufatteligt på forumet rent faktisk havde nogen som helst viden om Linux. Blandt de få der havde Linux viden var ikke alle lige gode til at formidle dette videre uden at man skulle være medlem af en lukket klub med kontingent. Det var mere shareware tankegangen end Free Software eller Open Source tankegangen. Det var totalt op ad bakke. De fleste alternative firmwares, der blev fremstillet handlede mest om andre baggrundsbilleder og lidt pænere og større fonte. KiSS Technology gik glip af et stort potentiale. Med lidt større åbenhed og en lille smule velvilje overfor brugerforumet omkring deres produkter, så kunne det havde blevet en kæmpe succes. Med en USB port på kunne man have lavet et videokonference system ved hjælp af et web-cam. Og selv uden kunne man have brugt den som VoIP PBX, Email klient, web-browser, kalender eller tynd klient f.eks. via vnc protokollen. Masser af muligheder. Tabte muligheder.

17. april, 2007

KonePC

Filed under: linux,småsnak — andreas @ 22:01

PCere og router

Alle ved hvad en konebil er. Det er den lidt for lille bil, der er proppet med autostole og som med alle sine småture sikkert kører lige så meget som den store familiebil, som manden hugger på vej til arbejde. Men hvordan ser det ud med PCer? Den teknikfikserede mand har sat sig på den nyeste og hurtigste. Børnene og konen kan få den aflagte. Indrømmet, sådan er det også hjemme hos os – næsten. Jeg sætter mig på den stationære og godt opgraderede PC, mens min kone sætter sig ved en 300MHz ældre sag. Forskellen er blot at denne boks bliver brugt som tynd klient, der kører op i mod den store desktop PC. Til at styre dette bruger jeg Linux Terminal Server Project eller blot LTSP. KonePCen er dog ikke alt for god til at håndtere høje skærmopløsninger. Billedet den genererer er lidt uldent. En værdig afløser kunne være en Fujitsu-Siemens FUTRO A230, set til 2000 kr hos SHG. Problemet er nok at konePCen er optimeret som industri PC frem for som tynd klient. FUTRO A230 mangler blot en DVI udgang for at være perfekt. Den kunne også sagtent bruges som en miniserver. x86 arkitektur, lavt strømforbrug, 3 USB porte, gigabit LAN. Det burde være nemt at gå til.

Den rene vare

Filed under: linux,ophavsret — andreas @ 21:19

Lørdag d. 31. marts var Richard M. Stallman på besøg i Danmark. Han holdt to foredrag. Det første var arrangeret af PROSA og det andet af DTU-LUG. Jeg ville egentlig have været af sted for at overvære arrangementerne, der i øvrigt begge var gratis, men kunne ikke få det til at hænge sammen med familien. Skaden var dog ikke værre end, at jeg rent faktisk har mødt Richard M. Stallman for en håndfuld år siden, da han var på visit i Odense. Jeg forventede ikke, at han havde rykket sig en tomme rent holdningsmæssigt. De store linjer ville også være præcis  lige som for 7 år siden. Jeg fik ret.

Foredragene blev optaget på video, og kan hentes fra dotsrc. Jeg har fået set det meste. Første foredrag omkring Fri Software er var stort set en kopi af foredraget jeg var til for 7 år siden. Definationen på Free Software har jo ikke ændret sig. Der er en ny version af GPL på vej – og den fik et par ord med på vejen til sidst i foredraget. Så spol bare frem og hør sidste del hvis du allerede ved hvad Free Software er. Foredraget har dog den kvalitet, at det også vil kunne forstås af folk, der ikke ved noget om software. Politikere for eksempel.

Richard M. Stallman er ikke blevet mindre med årene. Han er en udmærket taler, men han har ikke noget charmerende ydre. Det er ikke ham der kommer til at overtale politikere til at tage et nyt standpunkt. Det passer godt i tråd med, at orakler i både litteraturen og i film typisk er en grim gammel kone. Indholdet tæller med det ydre er bevidst nedtonet. Det befriende ved Richard M. Stallman er han er gennemført idealist. Det er godt med den slags pejlemærker. I vores pragmatiske verden kan vi ikke følge dem hele tiden, men det er rart, at vide hvor vi selv er ved en gang i mellem, at kigge op og orientere os efter pejlemærkerne.

Det andet foredrag fra DTU om softwarepatenter var mere spændende. Der var både analogier der kan forstås af menig mand og der var referencer til konkrete eksempler på at softwarepatentsystemet ikke fungerer fornuftigt samt at det har skadet Free Software. Se dette foredrag hvis du kun har tid til at se de ene af dem.

Rent teknisk er optagelserne foredragene glimrende efterbehandlet. De lider dog under, at baggrunden i begge tilfælde er meget rodet. Men som sagt det er Yoda der fortæller og ikke den pæne unge Luke Skywalker.

16. april, 2007

19″ rack til hjemmet

Filed under: hardware,linux — andreas @ 10:42

Åbnet rack

Hvad gør man for at få styr på alle småboksene? Skillefilteret, ADSL modemet, routeren, switchen, VoIP ATA’en, DECT basestionen, UPS’en og den kommende mini-server? Jeg så mig om efter et brugt 19″ rack. En udmærket industristandard, som bliver brugt af indtil flere industrier. Skabet jeg fik fat i bliver vist mest solgt til elektrikere, men hylderne er købt i en musikbutik. 19″ standarden bliver nemlig også flittigt brugt af studiemusikere og dem på tur.

UPSen der driver det hele bruger indtil videre ca. 35 W, dertil kommer min miniserver der vil bruger måske 25W. I alt ca. 60W. det bør give ca. 1 times batteridrift på UPSen og sikkert mere hvis man sørger for at miniserveren lukker ned efter nogle minutter. Især telefoni-delen er rar at holde kørende. Tre af boksene bruger 12V DC, så jeg har tilsluttet en fælles strømforsyning for at spare lidt på de sorte klodser. Især den til Linksys WRT54G routeren bliver godt håndlun. Altså må den være for lidt effektiv og brænde for meget af på varme.

Min billige effektmåler fra Harald-Nyborg er dog nok ikke god nok til at fortælle den endelige sandhed, især ikke når der er switchmode strømforsyninger involveret.

Fik jeg sagt at racket er monteret på værkstedet, og støj derfor ikke er noget problem. UPSen summer og hardisken i miniserveren spinder med den sædvanlige hyletone, når miniserveren får sin endelige plads i skabet.

mini server

Filed under: hardware,linux — andreas @ 10:21

linkstation_on_desk.jpg

Jeg havde løst første halvdel af projektet om en multimediemaskine til stuen. En netværks løsning. Min min store desktop linux PCer som server var ikke optima til opgaven. Den kunne jo ikke både bruges til eksperimenter og stabil drift samtidigt. Dernæst bruger den alt for meget strøm til at stå tændt døgnet rundt. Auto power up/down ville selvfølgelig være en mulighed, men hvordan sikrer man lige at der ikke er nogle der bruger maskinen lige nu? Plads er også blevet et problem. Timevis af optagelser fra TV i mpeg format fylder. Min 20GB disk kunne ikke klare presset. Jeg måtte opgradere til en 200GB, men også den fik ben at gå på. Det ledte frem til den kommende løsning. En decideret storageserver. Det viste sig hurtigt, at utroligt mange billige storageservere faktisk kørere Linux. Udaftil har de en web-baseret del til konfiguration og internt sidder der en samba-server og klarer ærterne for Microsoft Windows klienterne. Tricket var at købe en sådan server og så modificere den. Ud med samba og ind med NFS, en mythtv-server og alt muligt andet guf. Et par USB porte på maskinen giver uanede muligheder for at tilslutte komponenter som fabrikanten af serveren ikke havde fantisi til at forestille sig. Markeds segmenter, de ikke anede fantes bliver åbent af brugerne.

Jeg faldt over en Buffalo Linkstation PRO med 500GB disk. Her var et aktvt miljø i gang med at forstå den helt ud i detaljerne, og installere en ARM baseret Debian på den. Som standard bliver den leveret med en storpatchet 2.6.12 kerne. Det er ikke optimalt af flere årsager, så vi arbejder på at få den porteret frem til bleeding edge. Hermed vil det blive lettere at bruge alle de nyeste USB og andre kerne drivere, som kan gøre serveren interessant. Rent strømforbrugsmæssigt, så bruger den ca. 23W. Min PCer bruger vel ca. 110W. en ganske pæn reduktion. En god del af de 23W skyldes at disken ikke med standardkernen kan lokkes til at gå i dvale. Måske vil det lykkedes med en nyere kerne. Så hvis man ikke er helt så meget il hjemmebyg som Poul-Henning Kamp, eller man ikke lige har nogle stumper liggende i rodekassen, så er det bestemt en interessant boks. følg med i udviklingen på: www.linkstationwiki.net. Måske har det undret dig at boksen står på hovedet på billede. Det skyldes at der under bunden er en slids, der giver afgang til en udokumumenteret serial-port, som giver adgang til bootloaderen og hele opstartssekvensen. Serialporten bruger et ikke standard stik og bruger desuden 3,3V logik istedet for 12V. Så et ombygget serielt kabel til en Nokia mobil var den billige løsning. DKU-5 hedder kabelet. Det er selvfølgelig kun de første pionerer, der får behov for sådan en hardware løsning. Det er endda endda billigt sluppet for man behøver hverken at åbne kassen eller lodde deri for at tilslutte serielporten.

Medie-PC ?

Filed under: hardware,linux — andreas @ 9:51

MVP
Jeg har brugt lang tid på at finde ud af hvilken mutimedie maskine jeg skulle bygge. Den skulle have en stor disk, være fuldstændig lydløs, så man kan holde ud at have den stående i stuen. Kabinettet skal være pænt og den må stort set ingen strøm bruge. Dertil skal den selvfølgelig være installeret med Fri Software, så man selv har herredømmet over maskinen. Jeg havde mange tanker frem og tilbage over VIAs mini-ITX maskiner, men det endte altsammen med at være hundedyrt og så ville maskinen alligevel larme. Målet var en maskine uden behov for blæsere. Jeg kunne ikke finde en løsning der var optimal. der er ikke  meget ved at gå igang med et projekt, som man på forhånd ikke vil være tilfreds med resultatet af.

En dag faldt jeg over Hauppauges nye medieafspiller. En lille Linux-boks, til omkring 700 kr, som kunne afspille mpeg filer, men hvor alt data skal hentes over netværket. Genialt. Det var løsningen jeg ville blive tilfreds med. En løsning i stuen uden støj fra roterende dele. Heller ikke en harddisk. Samtidigt var der startet et Open Source projekt op, hvor der blev lavet en speciel MythTV klient til boksen. mvpmc.org er siden du skal kigge efter.

Min PC blev sat op til mythtv server, og familien blev efterhånden afhængig af kombinationen. Min strømslugende desktop PC skulle stå tændt store dele af døgnet for at få optaget tegnefilm til børnene og  Matador til konen. Det var altså kun et halvt problem jeg fik løst.

« Newer Posts

Powered by WordPress