Som jeg mange år senere ville erfare, så blev det en skelsættende sommer i 1992. Jeg havde netop overstået mit første år på universitetet og boede dyrt til leje få hundrede meter fra Statsbiblioteket indtil det senere blev muligt at få plads på Børglumkollegiet, der i høj grad kom til at sætte præg på mit liv. Ikke blot var 1992 året hvor Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold – på et afbud, det var også mit første år hjemmefra. TV havde jeg bevidst alt fra, det var fr dyrt på en SU. Begivenheder som fodbold-EM kunne alligevel bedre høres i radioen eller ses på storskærm i midtbyen.
Nærheden af statsbiblioteket samt fortroligheden med deres elektroniske søgesystem blev dog alligevel det mest skelsættende den sommer. Det unikke ved Statsbiblioteket er pligtafleveringen. De har alle bøger, der er udkommet på dansk. I alle udgaver. Netop den sidste detalje, var det der blev afgørende for min sommeraktivitet her 16 år senere. Når man bestilte en bog hjem fra bibioteket, så var det en bestemt udgave man bestilte hjem. Flerbindsværker skulle søges på en anden vis. Så selvom, der var alen lang ventetid på at bestille John Irvings: En bøn for Owen Meany hjem, så kunne jeg låne bogklubudgaven i 2 bind med hjem nogle få timer efter jeg havde bestilt den. Jeg bev grebet af den fantastiske fortællestil og nød afbrækket fra udelukende at læse faglitteratur.
I de efterfølgende år har jeg fulgt John Irvings forfatterskab. Denne sommer blev det tid til at tage hul på: Indtil jeg finder Dig. De er på ingen måder anderledes end de øvrige murstensromaner af John Irving. En antihelt udsat for barske vilkår i opvæksten, og en fortællestil, der som en alvidende fortæller lige må forklare hvad, der skete på en måde, så man hele tiden ønsker at springe frem i tiden og få afklaret de mange mange hints om, hvad netop denne begivenhed fik af betydning for fremtiden. Først langt senere går det op for en, at det var fortiden det var værd at berette om og ikke fremtiden. Det er ikke spændende hvad man bliver, det er spændende hvordan man blev det.
Denne sommer har jeg ikke kunnet lade være med at stirre et ekstra øjeblik på folks tatoveringer. Det må i undskylde. Netop tatoveringer har en central rolle i “Indtil jeg finder dig”. I “En bøn for Owen Meany” var det bedemænd og stenhuggere. Dem ser man dog ikke helt så mange af på gaden….
